Kunderne holder stadig tilbage



Relaterede dokumenter
Shoppingcentrene rykker fra

Danmarks Bedste Shoppingcenter 2017 Frederiksberg Centret og Spinderiet

Flere kunder i centrene, men afdæmpet udvikling i salget

Danmarks Bedste Shoppingcenter

Salget er på vej tilbage til centrene

Forsigtigheden vil ikke slippe taget i kunderne

Danmarks Bedste Shoppingcenter 2015

Shoppingcentrene bliver stadig mere populære hos danskerne

Trods nyt fald i omsætning er der håb forude

Nye tal viser positive tendenser

Fremgangen har bidt sig fast

Fald i shoppingcentrenes omsætning i 3. kvartal

Online Magazine april 2011: carmen. Overtøj Strik Styling med tilbehør

FIND DE PERFEKTE JEANS

Centrenes salg i 2013 levede ikke op til forventningerne

FRA GROSSIST TIL SUCCESFULDT BRANDHOUSE

Kunderne søger fortsat mod centrene

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget L 22 Bilag 2 Offentligt

5.-9. AUGUST 2015 JERES FESTIVAL!

En professionel Networkers historie

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed

Væksten lader vente på sig

Black Friday forventes at slå rekorder igen i år

De positive salgstal lader vente på sig

PRÆSENTATION AF BUTIKSKONCEPT

Bilag 6: Fokusgruppeinterview om Primark

Forbrugslysten lader vente på sig

Kommunikation. Hjemmeside 2. Intranet 3. Sociale medier 4. Reklamekampagner 5. Aktiviteter / events graders kommunikation 9

Black Friday forventes at slå rekorder igen i år

Fremgang i shoppingcentrenes salg

Mere afdæmpet vækst i centrene

Bilagsamling 2-4 Bilag 2: Interviewguide til fokusgruppeinterview

I en atmosfære af luksus i Odense

Opgave 2: Indkøb af ny kollektion

Shoppingcentrene fortsætter med vækst i salget

Detailbarometer, oktober 2013

Bloggigant køber Mascha Vangs millionvirksomhed: Blognetværket Blogly bliver en del af Bloggers Delight

Kunderne holdt igen i 2009

Sammen med byens blomsterudsmykninger vil vores samarbejdspartner give værdi samt inspiration til Blomsterfestivalens mange tusinde gæster.

Landsplanafdelingen, Miljøministeriet

KOMMUNIKATION. JYSKs kommunikationskanaler 2. Hjemmeside 3. Reklamer 4. Pressemeddelelser 5. Facebook og YouTube 6. Karriere- og elevavis 7 GO JYSK 8

Bilag: 4. Lancering af Primark i Danmark

Lavere salg men lys forude

VÆKST VIA INNOVATIV STRATEGI

Danskerne er nordiske mestre i velgørenhed

Festival kataloget 2013 er på gaden

Hair De Luxe - Hvidt i hvidt i hvidt

EFTERÅR / VINTER 2013

by Klein/Wedel Fotografens hemmelige tricks: Sådan kommer også du til at se fantastisk ud på billeder.

Dekoration Modul 9. Side 2 Dekorations Kursus Modul Che Bello Design

KLOSTERPARKS ALLÉ 10, 4100 RINGSTED BLIV EN DEL AF RINGSTEDET OG DEN POSITIVE UDVIKLING

TIGER * En idé var født IVÆRKSÆTTEREN 23

Byens Avis og dens ansatte

Fremtidens udfordringer for Ålborg Storcenter. Forskningschef Marianne Levinsen Fremforsk, Center for Fremtidsforskning

TRIUMPH KATALOG SKABER TRAFIK I 4 NORDISKE LANDE FLOT EFFEKT AF ADRESSELØS REKLAME PÅ TRODS AF STORE MARKEDSFORSKELLE

Denne dagbog tilhører Max

Munkebo Kulturhus Pigegruppen

ICON Hairspa forår 2016 Velkommen til et nyt og friskt kursusår med ICON Hairspa

RAGNAR. - en verden af kvalitet, kunst og design. Tekst Trine Hedegård Jensen, Foto: Skott

Bilag 1 Informationsmøde med Poul Bendixen

Fremtidens forbrugere og butikker

Links til portfolioer:

Tøjbranchen i Danmark

DE RØDE LØBERE. Vordingborgs bymidte er afgørende for din, min og vores fremtid. Vil du med på den røde løber og gøre en forskel for vores by?

VORES FÆLLES FESTIVAL

Stig Birk Dørler. ABSALON & CO Etableret Butiksmæglere & udviklere

Generalforsamling Torsdag d. 7. maj 2015 kl , i Vipperødhallen

BLACK FRIDAY Årets største handelsdag

ELLE Style Awards 2013

Forbrugslysten er tilbage

Dette er et referat / sammenligning af erfaringerne fra turen. Hadsten (kun center) Hammel (del af hallen) Randers Arena (del af hallen) Facks

REMA 1000 Marketing og CSR strategi. Anders Jensen

3-9. Udsigt fra pladsen

TEKNISK GYMNASIUM SØNDERBORG. Byen. At handle i byen

Table of Contents. Om Popupmore. Hvad er en pop up Butik. Hvorfor er Popup godt for din forretning? Hvordan kan POP UP butikkerhjælpe min forretning?

USA s neglesalonekspert. Siden vinterkollektion 2011

DBU TOUR Helsingør & DBU Brøndby, 26. november 2014 Dansk Boldspil-Union - DBU A/S

RETAILMENT. RETAILMENT A/S består af fire stærke brands; Darrol Shop Design, Darrol Mannequins, Hindsgaul, og Shop-fix.

Bliv samarbejdspartner med ASV

Kick off. God fornøjelse, og tak til alle der har bidraget med god hjælp og højt humør i Fields!

ERHVERVSBEKLÆDNING I ODSHERRED

NYHEDSBREV HILLERØD STORCENTER

Detailhandel i vejle amt i fremtiden

Interview med butikschef i Companys Original

Academy Program forår 2015

De danske virksomheder trodser krisen og giver deres ansatte gaver for mere end 920 mio. kr. om året 1.

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

BLACK FRIDAY Årets største handelsdag

GET INSPIRED BY FRISØRLAND. Kursusprogram 2015

OM DANIEL SILFEN. Daniel Silfen er et dansk accessories brand, som blev etableret i 2013.

Verden omkring IC Companys

Lene International Hair Design

Nyhedsreportage. Teknologi i Hverdagens Nyhedsreportage. Teknologinørder. Nr. 1. februar 2015

Brystopereret og brug for brystprotese? Vi hjælper dig hele vejen AROS KOMMUNIKATION

Marts Fredag 1-3

Kunderne er her men køber for færre penge

- forkæl dig selv dagen! ALLER MEDIESALG / DIGITAL : PRINT : EVENT

HVORFOR ÅBNE BUTIK I PRÆSTØ?

Den jødiske bydel og shopping

Transkript:

Kunderne holder stadig tilbage Opsvinget i danskernes forbrug lader fortsat vente på sig. Første kvartal i år bød på endnu et fald i centrenes salg. Til gengæld er kundetallene fortsat stabile. Danskernes tilbageholdenhed i deres forbrug har bidt sig fast. I hvert fald må Steen & Strøm konstatere et fald i salget i centrenes butikker. I årets første kvartal faldt salget således med tre procent i forhold til samme tidspunkt sidste år. giver grundlag for et øget salg, når den generelle købelyst igen begynder at stige. Men vi håber og forventer også, at de igen snart begynder at tro på fremtiden og får lyst til at åbne pungen lidt mere, siger Claus Tüchsen. Udviklingen fremgår af det seneste Centerbarometer, som hvert kvartal ser tilbage på udviklingen i de 16 centre, der administreres af Steen & Strøm Danmarks største centeroperatør. Bag det overordnede fald på tre procent gemmer sig en tilbagegang i salget af dagligvarer med fire procent, mens udvalgsvarerne tilsammen droppede med tre procent. Den største gruppe af udvalgsvarer består af tøj, sko og tilbehør, og her er salget gået i alt fire procent ned. Selv om forskydningen i påskesalget i forhold til sidste år spiller ind, kommer vi ikke uden om endnu engang at måtte konstatere, at danskerne fortsat er meget tilbageholdende på deres shoppingture. Og denne tilbageholdenhed i forbrugernes indkøb undrer desto mere i lyset af de efterhånden ret stabile, positive makroøkonomiske nøgletal og forbrugertillidsindikatorer, siger Claus Tüchsen, Marketing og Commercial Director i Steen & Strøm Danmark. Forklaringen på nedgangen skal heller ikke findes i kundetallene. For de er stort set uændrede og har ligget meget stabilt i en efterhånden temmelig lang periode. Det er et klart signal om, at danskerne ikke har mistet lysten til at shoppe i centrene. Og det er vi selvfølgelig rigtig glade for, da dette Læs bl.a. om: Side Spænding om Solal Awards........ 2 Få mobilen repareret i Field s...... 5 Nyt slogan til Bruun s Galleri....... 6 Mange nye butikker i shoppingcentrene.... 7-14 Yderligere oplysninger fås hos Commercial & Marketing Director Claus Tüchsen, Steen & Strøm Danmark A/S på tlf. 70 10 55 05/41 90 02 40 Steen & Strøm er Skandinaviens største operatør inden for udvikling og management af shoppingcentre. Vi har ansvaret for 39 shoppingcentre i Norge, Sverige og Danmark med en samlet detailomsætning på NOK 36 mia. Steen & Strøm koncernens vision er at berige moderne shopping og tilbyde lejemål på de mest attraktive markedspladser i Skandinavien. Steen & Strøm er ejet af Europas førende shoppingcenter selskab, franske Klépierre, der driver 333 shoppingcentre i 13 lande, samt Europas største pensionsfond, ABP i Holland. Læs mere på www.steenstrom.com.

2 To nye ansigter til Field s fashion katalog Når Field s efterårskatalog kommer på gaden, vil forsiden være prydet af de to nye modeller, som netop har vundet forårets storstilede casting, hvor Field s søgte to upcoming cover models. Konkurrencen fandt sted 5. april som et led i kampagnen, Fashion A to Z by Uffe Buchard, og blev i den grad et tilløbsstykke. Stimer af mennesker mødte op for at se de håbefulde unge piger og drenge blive vurderet fra top til tå. 200 nåede igennem til castingen, der foregik i samarbejde med stylisten Uffe Buchard og Jesper Thomsen fra Unique Models samt Field s egen stylist. Alle de unge fik sig en god snak med Uffe Buchard og fik tips og tricks til, hvordan de kan kickstarte deres modelkarriere. Blandt de 200 blev der udvalgt fem heldige, som gik videre til et prøve-fotoshoot på Unique Models. Og det var blandt dem, at man fandt de to vindere, én af hvert køn Mia og Issa som altså nu kan se frem til at blive cover models for Field s i efteråret. Yderligere oplysninger fås hos Center Manager Lotte Eiskjær Andersen, Steen & Strøm Danmark A/S på tlf. 70 10 55 05/41 90 02 47. Spænding om Solal Awards Så er nedtællingen begyndt til den dag, hvor det afsløres, hvem der i år vinder de prestige fyldte europæiske Solal Awards. De gives til de shoppingcentre i Europa, der har skabt de mest ypperlige marketingkampagner i det forløbne år inden for forskellige kategorier af markedsføring. Og blandt Steen & Strøms skandinaviske centre krydses der fingre for, at man igen i år vil være fint repræsenteret på vinderskamlerne. I alt har Steen & Strøm otte kampagner med i finalerne. Fra Danmark er det i kategorien Advertising Bruun s Galleri med Passion for Red Fall Fashion, Field s med Lose Yourself in Fashion og VestsjællandsCentret med Let s Beautify og Winter Wonderland. I kategorien Social Media er Kolding Storcenter med i finalen med House of Temptation. De endelige vindere af Solal Marketing Silver og Gold 2014 annonceres ved ICSCs European Marketing Conference 14. maj i Amsterdam. ICSC The International Council of Shopping Centers er den førende globale brancheforening for shoppingcentre og har mere end 60.000 medlemmer i 90 lande verden over. Yderligere oplysninger fås hos Marketing Manager Annemette Wørmer, Steen & Strøm Danmark A/S på tlf. 70 10 55 05/41 90 02 51.

3 Så er det forår i Aarhus I over en måned har Bruun s Galleri emmet af gamle dage. Fortidige billeder fra byen er hentet frem fra Aarhus Stiftstidendes arkiver og giver folk, der passerer gennem centrets gader, et vue over staden tilbage til dengang farfar var dreng og de sjove begivenheder undervejs. Udstillingen er en del af centrets forårskampagne med titlen The Aarhus Issue. Foruden fotoudstillingen rummer den en Instagramkonkurrence, virtuelle postkost og en tegneworkshop. Instagram-konkurrencen kaldes My favourite spot og går ud på, at kunderne fotograferer deres yndlingsplet i byen, sender billederne til Bruun s Galleri, hvorefter de bliver vist på skærme rundt i centret. Den 1. maj findes det bedste billede, hvis ejer får et gavekort på 5.000 kroner til brug i centrets butikker. Bruun s Galleri giver også kunderne mulighed for at sende et elektronisk postkort. Det foregår ved, at kunderne tager et billede af sig selv på standen og derefter vælger mellem baggrunde fra steder i Aarhus. Derefter kan billedet sendes som e-mail eller deles via de sociale medier. Endelig kunne kunderne i weekenden den 29. og 30. marts komme og være kreative sammen med kunstneren Ruth Crone Foster, som har dekoreret centret. Sammen med kunderne lavede hun bl.a. skægge foldetegninger. Yderligere oplysninger fås hos Center Manager Claus Brændgaard, Steen & Strøm Danmark A/S på tlf. 70 10 55 05/41 90 02 25.

4 Succes med modeshow for konfirmanderne Med 550 siddende gæster til tre dages flotte modeshow for de vordende konfirmander har Randers Storcenter hevet endnu en succes i hus. Opvisningerne foregik den første lørdag og søndag i februar. Elleve af centrets populære modebutikker med tøj til de unge havde klædt modellerne på med sidste skrig inden for konfirmationstøj til både piger og drenge. Og selvfølgelig også med alt det tilbehør, der hører sig til på den store dag og dagen efter. De unge modeller havde centret lånt af Randers Gymnastiske Forening, hvor dygtige pige- og drengegymnaster samtidig benyttede lejligheden til på podiet at vise deres talenter. Tilskuerne kunne glæde sig over et festligt og tempofyldt modeshow og fik samtidig mulighed for at deltage i konkurrencer om lækre præmier bl.a. en klassetur til Tivoli Friheden i Aarhus og Randers Regnskov. Yderligere oplysninger fås hos Center Manager Claus Brændgaard, Steen & Strøm Danmark A/S på tlf. 70 10 55 05/41 90 02 25.

5 Field s gør kunderne klar til en sund livsstil Med mere end to håndfulde sportsbutikker er Field s Danmarksmester i sport. Og det bliver understreget med den store sportskampagne, som løber af stabelen ultimo maj. Kampagnen bliver til i samarbejde med centrets sportsbutikker, hvor fokus er på sundhed og velvære. For enhver ved jo efterhånden, at det ikke længere kun handler om at dyrke motion, men om at skabe en sund livsstil, hvor man både dyrker motion og spiser rigtigt. I forbindelse med kampagnen er sports- og velvære butikkerne på skift synlige i centrets fællesarealer. Bl.a. står Fitness.dk for både vejledning og sundhedstjek, mens Seacret Cosmetics har en stand, hvor de giver luksuriøse behandlinger med deres produkter skabt af mineraler fra det døde hav. Field s har også en butik som fejrer re-opening med besøg af kendte håndboldspillere fra KIF Kolding København. Ydermere gentager Field s i år succesen som partner i Ørestad Idrætsfestival, som afvikles 31. maj med flere aktiviteter både i Ørestad og i Field s. Yderligere oplysninger fås hos Center Manager Lotte Eiskjær Andersen, Steen & Strøm Danmark A/S på tlf. 70 10 55 05/41 90 02 47. Få mobilen repareret i Field s Mens der købes og sælges i butikkerne, tilbyder firmaet iexpert nu en hurtig og effektiv reparation af kundernes mobiltelefoner. På Plan 1 i Field s har firmaet indrettet sig i en smart lille stand. Siden 1998 har folkene bag iexpert repareret alle mærker og modeller af mobiltelefoner solgt på det danske marked. De kan med rette kalde sig experter på området og er de sidste to år endda kåret som Danmarks bedste mobile serviceværksted. Alle reservedele, der bruges, er originale. Og der ydes hele to års garanti på reparationerne. 90 pct. af alle reparationer bliver foretaget, mens kunden venter. Men i Field s er det måske lige så oplagt at få handlet imens i fred og ro. Yderligere oplysninger fås hos Center Manager Lotte Eiskjær Andersen, Steen & Strøm Danmark A/S på tlf. 70 10 55 05/41 90 02 47.

6 Nyt slogan til Bruun s Galleri Efter 10 år i Aarhus har byens førende shoppingcenter, Bruun s Galleri, netop ændret sit slogan fra: Bruun s Galleri i hjertet af Aarhus og til: Bruun s Galleri Med hjertet i Aarhus. I manges øjne vil det virke som en forholdsvis lille ændring. Men ifølge Center Manager Claus Brændgaard kan man roligt tillægge den en ret stor betydning: Kort fortalt kan vi sige, at Bruun s Galleri har fået puls og er blevet en integreret del af Aarhus. Det har vi kunnet mærke i de ti år, vi har eksisteret. Vi har et godt sammenspil og en god sammenhæng med byen. Vi ser ikke os selv, som bare en bygning med forskellige butikker. I stedet mærker vi, at århusianerne har taget centret til sig som en naturlig del af deres bytur. Dette sammenspil satte centret sig for at ville signalere til kunderne og fandt så på et projekt med en ung lokal kunstner, Ruth Crone Foster, der er kendt for sit collage artwork. Hun fik fem temaer under overskriften, Med hjertet i Aarhus, og ellers helt frie hænder til udsmykningen. Temaerne er: Musik, Byen, Havnen, Living og Kulturby. Hendes værker kan nu ses på fem store vægge i centret, der på hver sin måde er en hyldest til byen. Sammen med hvert artwork har Ruth Crone Foster indsat et citat fra en sang fra nogle af byens kendte musikere. Vores store ønske er at give vores gæster en oplevelse, når de besøger Bruun s Galleri, og i den forbindelse er udsmykning af centret en naturlig del. Derfor gør vi os umage med ikke bare at hænge tilfældige ting op. Det skal ikke blot være musak på væggene, og derfor er vi meget tilfredse med de værker, som Ruth Crone Foster har leveret. De er nuancerede og spændende at betragte som beskuer, siger Claus Brændgaard. Yderligere oplysninger fås hos Center Manager Claus Brændgaard, Steen & Strøm Danmark A/S på tlf. 70 10 55 05/41 90 02 25.

7 Nye butikker i Lyngby Storcenter I Lyngby Storcenter er der gang i udlejningen. Flere nye butikker er kommet til i år. Og med den seneste åbning for få dage siden har centrets kunder fået ikke færre end seks nye shoppedestinationer. Marianne Dulong Tommy Hilfiger 24. april blev dørene slået op for det nyeste smykkeunivers. Det er Marianne Dulong, som er en dansk smykkevirksomhed, der siden 2003 har skabt kollektioner af øreringe, armbånd, ringe og halskæder af de fineste materialer. Firmaet er startet i et unikt partnerskab mellem juveler Marianne Dulong og Anja Camilla Alajdi, der er designer og stylist. Butikken er firmaets første uden for Københavns centrum, hvor der længe har ligget en populær Marianne Dulong-smykkebutik. I Lyngby Storcenter er butikken åbnet i det tidligere Cha Cha Chalejemål på 118 m². I det tidligere Ginsborg-lejemål åbnede i marts en selvstændig Tommy Hilfiger-butik. Udover butikken på Strøget er det brandets eneste fritstående butik, hvor det hidtil mest har været at finde i stormagasiner. Sortimentet henvender sig både til kvinder og mænd og spænder fra det klassisk konfektionerede til det velkendte leisure-wear. Flash Flash er en svensk kæde med modetøj til den voksne kvinde. Butikken åbnede i Lyngby Storcenter i februar som den første i Danmark efter mange års fravær. Tilbage i 80 erne var Flash en stor kæde med forretninger i mange danske byer. Og butikken i Lyngby er tænkt som blot den første i en række på det danske marked. CPH Living Firmaet bag CPH Living har i Lyngby Storcenter nu åbnet sin butik nummer to. Det skete op til julesalget sidste år, hvor den fik en forrygende start. Butikken sælger et spændende udvalg af kvalitetssengetøj, dundyner og -puder samt håndklæder. Udover varer af eget mærke sælges også anerkendte mærker som Joop, Bruno Banani og Borås Cotton. CPH Living-butikken ligger i det tidligere Lacoste-lejemål og er på 70 m².

8 Paradis Paradis åbnede sin anden butik i Lyngby Storcenter i efteråret. Butikken er på blot 15 m² og ligger på et tidligere inaktivt område under nogle rulletrapper. Men det har ikke hindret den i at trække massevis af kunder til, som tilsammen har givet den en fantastisk start i centret. Helsemin Helsemin er Danmarks ældste helseforretningskæde, som gennem årene har vejledt og inspireret tusindvis af danskere til en mere sund, naturlig og bæredygtig hverdag. I butikken finder man kvalitetsprodukter inden for helsekost, vitaminer og mineraler, kosttilskud, naturlige rengøringsmidler, sukkerfri snacks, glutenfri fødevarer m.m. Desuden er kæden stærk på økologisk hudpleje og kosmetik med førende mærker som Jane Iredale, Laveda og Green People på hylderne. Alle varer er nøje udvalgt for at sikre, at produkterne lever op til Helsemins særlige kvalitetskrav. Yderligere oplysninger fås hos Center Manager Liza Jessen, Steen & Strøm Danmark A/S på tlf. 70 10 55 05/41 90 02 17.

9 Fem stærke nye butikker i Bruun s Galleri April har været en travl måned i Bruun s Galleri. Tre nye butikker har slået dørene op, og endnu en gør det pr. 1. maj. Og for at fuldende billedet hører det med, at Only i februar åbnede sin største butik i Norden. Dermed er centret blevet tre single-brand butikker, en herretøjskæde og en sportsbutik rigere. Parallelt med nyåbningerne har Vila gennemrenoveret sin butik i centret og er genåbnet i stærk stil. Forskelligheden i udvalget af butikker er hele tiden et fokusområde hos Center Manager Claus Brændgaard: Vi har en strategi, som vi nøje følger i forhold til udbuddet af butikker. Og heldigvis er vi så privilegerede, at vi ikke har tomme butikslokaler stående. Når man oplever en tom butik hos os, så er det fordi butikken er ved at blive gjort klar til indflytning af en ny, siger han. De fem nye butikker Le Creuset Wagner Har i Bruun s Galleri åbnet sin første butik i Jylland og nummer to i hele Danmark. Mærket er ekspanderet kraftigt i Norden de seneste år og er for sjette år i træk blevet kåret til Gazellevirksomhed i Danmark. Le Creuset er et af verdens stærkeste brands inden for luksus køkkengrej. Og produkterne er blevet stadig mere populære hos danskerne. I butikken i Bruun s Galleri præsenteres de alle lige fra de velkendte støbejernsgryder og -pander til stentøj, vintilbehør og bageforme med livsgaranti. Er en modekæde målrettet mænd fra 20 til 50 år. Den nye butik i Bruun s Galleri er en stor konceptbutik, der er indrettet i et helt nyt casual mode-univers. Day Birger et Mikkelsen Har i Bruun s Galleri åbnet sin første single-brand butik i Jylland. Siden åbningen af den første butik i København for 17 år siden har firmaet vokset sig til et internationalt brand, der i dag sælges i 25 lande. Day Birger et Mikkelsen er således en sværvægter i dansk mode, der med sin unikke kombination af Skandinavisk design, maskuline dimension og vintage-inspireret stil designer tidløst tøj til kvinder i alle aldre.

10 Only Er også ny i Bruun s Galleri og kan prale af at være Nordens største butik af sin art. Åbningen skete med en spektakulær fest, hvor masser af gode tilbud lokkede endnu flere kunder. Sjældent har centret oplevet så lang en kø til en butiksåbning. Men de gode tilbud var også rigtig gode. Især til de første 25 kunder, som fik 50 pct. på alt i butikken. Og 200 fik fingrene i en voucher, der kunne veksles til en lækker goodiebag i butikken. Desuden trak festlige happenings og lækre overraskelser. Den store Only forhandler de velkendte fashion-forward kollektioner, der inkorporerer sæsonens stærkeste tendenser på spændende og inspirerende vis. Og på hylderne finder man også det moderigtige træningstøj fra ONLY PLAY, som er målrettet den sporty fashionista, der elsker at træne, men ikke ønsker at gå på kompromis med sin stil. Only s flair for fashion og fokus på kunden ses også tydeligt i den nye butiks fysiske rammer, hvor intet er overladt til tilfældighederne. Her får kunderne en ekstraordinær shoppingoplevelse gennem innovativ brug af lyd, lys og levende billeder. Kæden opstod som en del af BESTSELLER koncernen i 1995. Den har i dag 300 egne butikker i 23 lande og sælges i over 6.000 andre butikker. Sport 24 Bliver i Bruun s Galleri Danmarks største af sin slags. Den 1. maj slås dørene op for et 1.300 m² stort sportsmekka fyldt med lækkert sportstøj for hele familien. På hylderne vil både små og store kunne finde alt inden for den traditionelle sportsbeklædning samt mærkevarer inden for sportsmode. Fokus indenfor både beklædning og udstyr er i Sport 24-butikkerne på løb og fodbold. Sport 24 startede op som Danmarks nye sportskæde i 2012, da 16 Intersport-butikker skiftede navn. Yderligere oplysninger fås hos Center Manager Claus Brændgaard, Steen & Strøm Danmark A/S på tlf. 70 10 55 05/41 90 02 25.

11 Masser af nyt at komme efter i Field s Nye, spændende butikker fortsætter deres indtog i et Skandinaviens førende shoppingcentre, Field s. Senest er Skechers, G-Star og Green Car Wash kommet til. Og legetøjsgiganten Hamleys er desuden genåbnet. Skechers Er et lækkert, nyt sneakers koncept til både mænd, kvinder og børn. Mærket er amerikansk og førende på såkaldt livsstils-fodtøj. Foruden denne kategori sælges også både løbe- og gåsko. Flere af Skechers løbesko er i dag meget populære blandt maratonløbere. Skechers er de senere år også blevet et hit blandt de unge, fordi der i hastigt tempo kommer nye smarte sko af høj kvalitet på hylderne. I den nye butik i Field s vil kunderne kunne finde 400 forskellige skomodeller. Skechers er til stede i 120 lande og har 900 butikker worldwide. I Field s er butikken at finde på Hi street på Plan 1. G-Star Er et af verdens største jeansmærker til både mænd og kvinder. Kernen i designet er råt, ubehandlet denim, som bruges i mange forskellige og hele tiden nye udvaskninger og behandlinger. Og hen ad vejen er denimkollektionen suppleret med tøj i mere sofistikeret design, materialer og stilarter, der understreger proportioner, håndværk og detaljer. Resultatet er i dag en garderobe, der kan bruges hele dagen og til alle lejligheder og som rummer både bukser, jakker, bluser, strik, kjoler og nederdele. I den nye butik i Field s kan man derudover få Marc Newson kollektionen, der er mere fashion orienteret. Butikken ligger på Hi street på Plan 1. Green Car Wash Her kan man få rengjort og vasket sin bil, mens man shopper i Field s. Green Car Wash er åbnet i centrets parkeringskælder, hvor kunderne kan aflevere deres bil, når de ankommer til Field s og hente den nyvasket, når de kører hjem. Green Car Wash kan rengøre bilerne både indvendig og udvendig. Indvendig renses instrumentbræt og paneler samt indersiden af dørene, ligesom ruderne poleres. Og man kan også få sæderne damprenset. Udvendig damprenses hele bilen og håndvokses derefter, så lakken står skarp og er beskyttet. Det hele foregår med den nyeste teknologi. Og dampvasken betyder, at der kun bruges tre liter vand pr. bil, hvor en almindelig vaskehal typisk bruger 300 liter. Dermed er jorden stort set tør, når bilen er færdig. Og samtidig sikrer metoden rene biler helt uden brug af kemikalier. Man kan se Green Car Wash s introtilbud på fields.dk Yderligere oplysninger fås hos Center Manager Lotte Eiskjær Andersen, Steen & Strøm Danmark A/S på tlf. 70 10 55 05/41 90 02 47.

12 Glostrup Shoppingcenter bugner af nye butikker Hele fire Grand Openings blev det til for Glostrup Shoppingcenter i marts. Det er Skoringen og Telia, som er helt nye i centret samt Inspiration og Zizzi, der er rokeret til nye placeringer. De sidste to benyttede anledningen til grundige opdateringer efter de sidste nye koncepter og fremstår nu topmoderne. Med de fire nyåbninger fik Glostrup Shoppingcenter i marts sat et markant fodaftryk i markedet. Og alt tyder på, at marts omsætningsmæssigt blev en særdeles positiv måned for centret. For også de eksisterende butikker fik glæde af den ekstra opmærksomhed, som de nye butikker medførte. Set i lyset af, at vi agerer i et konkurrencepræget detailhandelslandskab på Københavns Vestegn, er det meget positivt, at vi kan tiltrække nye koncepter, og at eksisterende lejere investerer i opdateringer af eksisterende butikker. Så på den baggrund kan vi med rette anskue markedet optimistisk, og vi ser frem til at implementere flere nye tiltag i indeværende år, siger Center Manager Simon Hansen, Steen & Strøm. Yderligere oplysninger fås hos Center Manager Simon Hansen, Steen & Strøm Danmark A/S på tlf. 70 10 55 05/41 90 02 14.

13 To nye butikker i Randers Storcenter Året i år har indtil videre budt på to nyåbninger i Randers Storcenter. Den 6. februar åbnede Pieces, og 10. april fulgte Message efter. Pieces Er et fashion brand, der designer en bred vifte af trendy og kvalitetsrigtige accessories til feminine og modebevidste kvinder. Kollektionerne består af tasker, bælter, smykker, sko, tørklæder, undertøj og sæsonbaserede varer, der alle er skabt til at fuldende det personlige look. Kollektionerne er inspireret af historier fra hele verdens modeunivers og er karakteriseret af kvalitet med fokus på detaljer og trends. Pieces blev grundlagt af Bestseller i 2003. Message Er en butik med et stort udvalg af tøj og tilbehør til både teenageren og den mere modne smag. Og pris- og stilmæssigt ligger udvalget et sted mellem In Wear og Vero Moda og med rimelige priser. På bøjlerne hænger bl.a. tøj af mærket Message og dets lillesøster, Jam, som er mere ovre i den unge afdeling med street- og jeanswear. For nylig er der kommet endnu et skud på stammen, nemlig mærket Logo, som stilmæssigt befinder sig mellem Message og Jam. Andre mærker i butikken er bl.a. Diesel, Miss Sixty og Second Female. Alle mærker, der i samtlige kædens butikker jævnligt udskiftes i takt med det aktuelle modebillede. Yderligere oplysninger fås hos Center Manager Claus Brændgaard, Steen & Strøm Danmark A/S på tlf. 70 10 55 05/41 90 02 25.

14 Inspiration i Helsingør Bycenter Det blev en forrygende start for Inspiration, da kæden åbnede endnu en butik i det nyrenoverede Helsingør Bycenter i marts. Kunderne stod i kø fra morgenstunden og var med til at gøre dagen ekstra festlig. Inspiration er en af de førende danske butikker inden for boligindretning og gaveartikler. Kæden omfatter i alt 50 butikker og beskæftiger ca. 500 medarbejdere. I Helsingør er butikken indrettet som et livsstilskoncept med fokus på kvalitet og god service. Inspiration opstod oprindelig af seks isenkrambutikker, der i 70 erne gik sammen for at udvikle en butik, der kunne andet og mere end isenkram. Og i 1987 blev det til et koncept med ens varegrupper, profil, facader, politikker og fælles markedsføring, som der løbende udvikles på. Yderligere oplysninger fås hos Center Manager Pia Lynggaard, Steen & Strøm Danmark A/S på tlf. 70 10 55 05/41 90 02 15.

CENTERBAROMETER - 1. kvartal 2014 Steen & Strøm Danmark A/S - Arne Jacobsens Allé 20-2300 København S - Tlf. 70 10 55 05 Steen & Strøm Centerbarometer Centerbarometeret tager temperaturen på detailbutikkerne og skaber overblik over udviklingen i de 16 shoppingcentre, som administreres af Steen & Strøm Danmark. Barometeret er en tilbagevendende service, som Danmarks største centeroperatør udsender hvert kvartal. Udvikling i omsætningen i 1. kvartal 2014 En relativ sløj afslutning på omsætningsudviklingen i 2013 er fortsat ind i 1. kvartal 2014. Specielt marts-salget har skuffet om end denne måneds salgstal bør vurderes i sammenhæng med april måneds salgstal på grund af forskydningerne af påskedagene i forhold til sidste år, hvor det store påskesalg lå i marts måned. I år lå dette salg i april måned. Samlet gik centrene således 3 % tilbage i forhold til samme periode sidste år. Dagligvaresiden kan konstatere den største tilbagegang med 4 % år, mens udvalgsvaresiden samlet er gået 3 % tilbage. Herunder kan varegruppen beklædning/sko/accessories konstatere en tilbagegang på 4 %. På trods af efterhånden ret konstante, positive makroøkonomiske nøgletal og forbrugertillidsindikatorer, kan det konstateres, at danskernes fortsat er tilbageholdende på indkøbsturen. Figur 1 Omsætningsudvikling/-indeks, Steen & Strøm-administrerede centre - 1. kvartal 2014 Udviklingen i kundetallene Udviklingen i kundetallene for 1. kvartal 2014 ligger til gengæld på et meget stabilt niveau, hvilket har kendetegnet kundestrømmen til centrene i en lang periode. Dette er et klart signal om, at danskerne ikke har mistet lysten til at shoppe i centrene, men altså fortsat udviser tilbageholdenhed i deres forbrug. Figur 2 Kundetalsudvikling/-indeks, Steen & Strøm-administrerede centre* - 1. kvartal 2014 120 110 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 * Excl.Hovedbanegårdens Shoppingcenter. Nøgletal Omsætningstal for Steen & Strøm-administrerede centre under ét (mia. kr. inkl. moms) år 2013: Omsætning i alt 99 1. kvartal Dagligvarer Udvalgsvarer Beklædning/ Sko/Accessories 120 110 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 97 96 97 96 Total Dagligvarer Udvalgsvarer Beklædning/ Sko/Accessories 13,0 mia. kr. 4,3 mia. kr. 8,7 mia. kr. 3,6 mia. kr. Kunder året 2013 Kunder december 2013 65,7 mio. kunder 7,3 mio. kunder Antal butikker excl. service Markedsandel for centre over 10.000 m 2 1000 butikker Ca. 45 % Centerbarometeret bygger på Steen & Strøms månedlige analyser af omsætningstal og besøgstal for 16 danske shoppingcentre. Danica Pension er ejer af 13 centre, mens Steen & Strøm selv ejer Bruun's Galleri, Field's og Bryggen: City Vest, Glostrup Shoppingcenter, Helsingør Bycenter, Hovedbanegårdens Shoppingcenter, Hvidovre C, Ishøj Bycenter, Kolding Storcenter, Lyngby Storcenter, Nørrebro Bycenter, Randers Storcenter, SlotsArkaderne, VestsjællandsCentret, Bruun s Galleri, Field s, Bryggen samt Friis. -------------------------------------------------------------------------------------------------------- Ansvarshavende redaktør Commercial & Marketing Director Claus Tüchsen Claus.tuchsen@steenstrom.com Side 1 af 1