Vejledning i valg af coachuddannelse Coaching er et gråt marked Vi taler med mange forskellige mennesker, der ønsker en uddannelse som coach. De to hyppigste spørgsmål vi får fra potentielle kunder er: 1) Skal jeg vælge en uddannelse med certificering eller et almindeligt kursus? Hvad er forskellen på et kursus og en certificering? 2) I fald jeg vælger en certificering, hvilken skal jeg så vælge? Hvad er så forskellen mellem de uddannelser, jeg sammenligner brochurer og indhold på? På hvilket grundlag skal jeg træffe mit valg? Det har fået os til at skrive denne vejledning. Det er forståeligt, at der hersker forvirring og opstår mange spørgsmål, når du som kunde skal vælge mellem forskellige kurser og uddannelser til coach. Der har været skrevet en del om det meget brogede marked, i forskellige aviser og dagblade, og går du ind på Google, ja så får du ca. 1,2 millioner muligheder at vælge imellem! Coach er ikke nogen beskyttet titel. Det vil sige, at hvem som helst kan kalde sig coach, og hvem som helst kan sige, at han/hun praktiserer coaching. Og i sidste ende kan hvem som helst udbyde kurser og uddannelser indenfor metoden. Derfor skal du som kunde stille krav til udbyderne om, at de har en vis grad af selvjustits/selvevaluering og et godt fagligt grundlag. Vi har selv stillet de ovennævnte spørgsmål og været i tvivl, før vi traf vores valg om uddannelse. Udgangspunktet for overhovedet at give os i kast med at udbyde certificerede uddannelser til coach var, at vi, efter selv at være blevet certificerede, havde mange diskussioner om det faglige indhold, den teoretiske referenceramme og på hvilket grundlag uddannelserne blev udbudt på. På baggrund af vores uddannelsesniveau og mangeårige erfaringer som ledere, konsulenter og undervisere, forsøgte vi at forholde os kritiske og undersøgende til markedet for coaching. Måske er vi begge idealister, der mener at tingene bare skal være orden. Det har vi det nu helt fint med. Under alle omstændigheder endte vi med, at have et ønske om at skabe mere klarhed om indholdet i uddannelserne og være medvirkende til at sikre, at kvalitet og standarder indenfor coaching blev mere synlige og gennemskuelige for kunderne. Og endelig har vi et ønske om, at der er gode muligheder for yderligere efteruddannelse som coach. Det følgende er vores bud på, hvad du kan overveje før du vælger en uddannelse som coach. Spørgsmål 1: Du skal spørge dig selv: Til hvad og hvordan vil jeg anvende coaching? Hvilken slags coaching vil jeg gerne kunne? Vil du kunne coache privatpersoner eller vil du kunne coache grupper eller arbejde i større virksomheder? Dernæst må du forholde dig til, om du har særlige ønsker eller krav til hvilket teoretisk grundlag coachingen skal bygge på: Eksempelvis erhvervspsykologi, psykoanalytisk, systemteoretisk, appreciative inquiry, NLP, mentaltræning osv. Nogle uddannelser anvender flere teorier. Spørg hvad det handler om og hvad det betyder. 1
Ønsker du at lære metoden, som en del af din værktøjskasse indenfor kommunikation med andre mennesker, ja så er et grundkursus i metoden helt fin og klart billigere og kortere. Ønsker du at kunne praktisere som coach, enten som selvstændig, konsulent eller internt i en virksomhed, og har du brug for, at de kurser du tager, er kompetencegivende i forhold til din videre karriere, så skal du vælge en certificeret uddannelse. Dernæst skal du grundigt undersøge hvilken baggrund, uddannelse og erfaring, kursusudbyderen har. Det er her du kan skille fårene fra bukkene! Check deres CV. Undersøg hvilken uddannelse de har, og hvilket teoretisk og praktisk grundlag de underviser på, og træf så dit valg ud fra dine behov og dine ønsker. Spørgsmål 2: Vores ønske er at give vores kunder klar besked om, hvad en certificering hos CCUC indeholder. Vi har selv haft et behov for at afklare hvilke krav og standarder vi mener, der skal indgå i en certificering som coach, samt i tilrettelæggelsen af de uddannelser vi udbyder. Vi har også ønsket at være mere tydelige omkring vores valg af teori. Vores mål er, at kunderne ved, hvad en certificering betyder, og at en certificering sikrer et minimum af standard og kvalitet. På langt sigt har vi en vision om, at vi sammen med andre danske coaches får fælles kvalitetsstandarder for indholdet. Det er ikke fordi der er noget galt med de internationale standarder der findes p.t., men fordi vi mener at der bør sættes højere krav til at beskrive indholdet i uddannelserne. Coachmarkedet er, som tidligere nævnt, et meget broget marked, bl.a. fordi titlen som coach kan bruges af alle. Der er ikke nogen kvalitative krav og standarder der siger noget om kvaliteten og indholdet. Vi har i det følgende beskrevet, hvad CCUC ligger til grund for certificeringen, således at du forhåbentlig vil være i stand til at træffe dit valg på et mere kvalificeret grundlag. Vi har undersøgt hvad de to internationale udbydere af coach certificeringer har som standarder. Det er ICC (international Coach Community) og ICF (International Coach Federation) Det har dannet udgangspunktet for at få formuleret krav til indholdet og certificeringen hos os selv. Deres standarder er stort set identiske, og er udformet af kursusudbyderne selv. Der er således ikke nogen højere instans der har taget stilling til om indholdet er ok. Denne problematik er gældende for alle coachuddannelser. Det er op til den enkelte kursusudbyder selv at beslutte det faglige indhold. F.eks. er ICC primært funderet i NLP og ICF til en hvis grad også. Dette er ikke lige til at læse af kursusmaterialet, men fremkommer når man læser undervisernes faglige baggrund. Der er en del udbydere i Danmark, som ikke tilbyder en certificering men et kursusbevis, og vores research viser, at der er kompetente og dygtige udbydere, der også tydeligt beskriver hvordan og på hvilket grundlag de arbejder. Som kunde vil vi derfor bare anbefale dig, at du undersøger deres baggrund og deres teoretiske fundament, før du træffer dit valg og tilmelder dig. 2
Hvad er en certificering? En certificering er en eksamen, hvor kursisten skal demonstrere, at han/hun har opnået viden og metodekendskab til at kunne udøve/praktisere en bestemt metode på forsvarlig vis. Det er udbyderen af kurset/uddannelsen, der definerer hvilke krav der skal opfyldes for at bestå. Det er ligeledes udbyderen der vælger teori - og metodeindholdet, hvem der må undervise, samt eventuelle evalueringsredskaber og monitorering af uddannelserne. En certificering som coach er altså et udtryk for uddannelsesudbyderens standarder til, hvad en coach skal kunne. Certificering kommer fra engelsk, og defineres således: Certificate: a document certifying that one has fulfilled the requirements of and may practice in a field. Vi kender certificering fra andre sammenhænge, f.eks. personprofiltests, erhvervspsykologiske tests, behandlings og undersøgelsesredskaber m.v. Derfor er det så vigtigt, at der er åbenhed omkring, hvad uddannelsen indeholder og på hvilket grundlag den bliver gennemført, så kunden i den sidste ende ved, hvad man kan forvente af den certificerede coach og på hvilket teorigrundlag coachen praktiserer på. Du skal endvidere være opmærksom på, at hos ICF får du ikke et certificeringsbevis som følge af en coachuddannelse. Efter godkendt eksamen hos en ICF udbyder, kan kursisten kalde sig certificeret coach fra XX kursusudbyder. Herefter kan man tilmelde sig akkrediteringseksamen for at opnå godkendelse som certificeret coach. Du kan læse mere på ICF s hjemmeside. Vi har på næste side beskrevet, hvad der er grundlaget for CCUC s certificering Vi håber at du bliver lidt mere afklaret, før du træffer dit valg. Vi er selv blevet klogere undervejs, og tager gerne imod informationer og ny viden. Tak. Venlig hilsen Jan Fabricius og Tove Christensen CCUC 3
CCUC Center for Coaching, Uddannelse og Certificering Formål: CCUC er et interessefællesskab for professionelle coaches og konsulenter, etableret i 2006. Formålet er at styrke kvaliteten i dansk coaching og udbrede anvendelsen af coaching som en dynamisk arbejdsmetode. Formålet er at udbyde kvalificerede coachuddannelser på et højt niveau og sikre videre muligheder for efteruddannelse, karriereudvikling og erfaringsudveksling af etablerede coaches. Visionen er at skabe et uafhængigt center for coaching og beslægtede metoder i Danmark, og fortløbende sikre at der er kvalitative standarder for god coaching. Undervisere hos CCUC skal som minimum have: - en anerkendt certificering som coach - 5 års samlet erhvervserfaring herunder erfaring som coach/konsulent. - Videreuddannelse på master eller kandidatniveau. - Viden om erhvervspsykologi. - CCUC godkender og evaluerer undervisere på uddannelserne Etik og kernekompetencer: Uddannelserne opfylder de internationale kriterier for etiske standarder og kernekompetencer der er nødvendige for en coach. Kriterierne er beskrevet hos CCUC, og vil blive udleveret som del at undervisningsmaterialet, da de danner udgangspunkt for certificeringen. (Standarderne fra ICC og ICF er stort set identiske.) Teorigrundlag: Erhvervspsykologi, herunder systemteori og anerkendende kommunikation. (Appreciative Inquiry) Systemisk supervision Organisationsteori Ledelsesteori Psykologiske teorier om udvikling af grupper Uddannelsernes indhold er fastlagt og evalueres fortløbende. Uddannelsernes indhold og træning: 14 undervisningsdage og ½ individuel dag, svarende til 115 timer. Direkte træning og øvelse i coaching og beslægtede metoder udgør minimum 50 % af tiden. Individuel personprofil og personlig feedback indgår som del af træningen. Coaching af individer Coaching af grupper Coaching i en organisatorisk kontekst Certificering Certificeringen tester coachens kernekompetencer og etiske standarder, samt coachens viden og refleksioner om betydningen af den organisatoriske og psykologiske kontekst de indgår i. 4
Certificeringen består af en skriftlig og en mundtlig del: 1. Multiple choice spørgsmål, 75 % af svarene skal være korrekte. 2. Skriftlig rapport over coachingforløb, inkl. teori, refleksion og metode. Skal godkendes. 3. Mundtlig eksamen: coaching demonstreres og evalueres. Skal godkendes. Enten består man, eller også gør man ikke. Hvis man ikke består, vil kursisten modtage vejledning om, hvad der skal til for at bestå. Kursisten modtager løbende feedback og evalueringer under uddannelsen, der så vidt muligt gør, at der ikke er tvivl om hvor vedkommende er, i forhold til at opfylde certificeringskravene. Kursisten har to forsøg til at forbedre det ikke-beståede. Består kursisten ikke, vil der blive udstedt et kursusbevis på at man har deltaget på forløbet, men ikke en certificering. Certificeringsbeviset består af: 1. del med dokumentation for at man er certificeret 2. del med en beskrivelse af indholdet på uddannelsen Videreuddannelse: Som udgangspunkt er efter og videreuddannelse en del af CCUC s formål. Indholdet vil være tilrettelagt ud fra behovet i omgivelserne og nye tendenser, og vil som udgangspunkt være på et akademisk niveau. Det vil sige, at den teoretiske del vil bestå af videnskabelige artikler og litteratur, og den praktiske del vil stille udvidede krav til deltagerne. Udover dette vil der fortløbende blive arrangeret temadage eller seminarer, hvor formålet er videndeling og opkvalificering. I 2007/2008 er der mulighed for videreuddannelse med følgende teamer: - Stresscoach og psykisk arbejdsmiljø - Coaching af grupper - Coaching af ledere - Coaching: Karriere og genplacering - Selvstændig coach Hvordan gør jeg? Karriere, forretningsplan og markedsføring - Fra 2008 forventes det at tilbyde certificerede coaches træningsforløb til undervisere på Coachuddannelser under CCUC 5