Fast-start i bilbranchen

Juni 214 Fast-start i bilbranchen OMSÆTNINGEN I BRANCHEN Trods færre nye lastbiler overrasker de samlede tal for branchen i første kvartal positivt med markant fremgang i omsætningen i både bilhandlen og bilværkstederne. I første kvartal 214 blev der indregistreret 14 pct. flere nye personbiler, 22 pct. flere varebiler, men 1 pct. færre lastbiler på 16 ton eller derover i forhold til samme periode i 213. Alligevel steg omsætningen for den samlede bilhandel til ca. 17,5 mia. kr. svarende til en fremgang på 14 pct. Det er den højeste kvartalsomsætning for første kvartal i den målte periode (29-214). Samtidig havde eftermarkedet en pæn fremgang på 9 pct. Indenlandsk salg (oms. i mio. kr.) 1. kvt. 213 1. kvt. 214 Ændring Bilhandel 15.385 17.57 14% Bilværksteder mv. 6.475 7.26 9% Note: Det vi her kalder bilhandlen er benævnt Bilhandel inkl. engroshandel i kategoriseringen benyttet af Danmarks Statistik. Målingen består af besvarelser fra branchegruppen 45.1. Heri indgår engros- og detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser, campingvogne, trailere, lastbiler og påhængsvogne. Eftermarkedet er benævnt Bilværksteder mv. i kategoriseringen benyttet af Danmarks Statistik, målingen består af besvarelser fra branchegrupperne 45.2-45.4. Kilde: Danmarks Statistik De seneste år har omsætningen i bilhandlen ikke kunnet følge med antallet af nye biler indregistreret. I første kvartal 214 er antallet af nye biler næsten fordoblet i forhold til samme periode i 29. Omsætningen har udviklet sig mere stabilt. Med LÆS OGSÅ: Bilhandlen: Leasing trækker markedet op. side 9 Eftermarkedet: Potentiale i erhvervskunderne. side 2

Juni 214/ 2 udgangspunkt i første kvartal er omsætningen endda faldet syv pct. i perioden 211-213, selvom der blev indregistreret lidt flere biler. Det skyldes blandt andet en generel downsizing tendens mod mindre biler de seneste år, men også et massivt pres på nybilpriserne som følge af øget konkurrence. Selvom det forlyder i branchen, at der fortsat er mange nye biler på vej til Danmark, viste de seneste sæsonkorrigerede tal over nyregistrerede motorkøretøjer fra Danmarks Statistik også en tilbagegang i antal fra april til maj måned på syv pct. 1 Dette indikerer et mætningspunkt i markedet, især for de helt små biler. Når volumenvæksten aftager i andet kvartal, skyldes det blandt andet en højere kundeaktivitet hos forhandlerne i årets første kvartal end samme periode i forudgående år. Mange af de private kunder som normalt først handler bil i foråret, har i år sandsynligvis allerede købt deres bil i årets første måneder. Omsætningen vil derfor muligvis fordele sig mere jævnt, end tidligere år. Det kan blandt andet skyldes, at bilforhandlerne er blevet bedre til at fastholde en jævn kundestrøm med kampagnetiltag der, hvor forbrugerne historisk set har købt færre biler (årets første måneder). Den milde vinter har givetvis været med til at forstærke denne effekt. Desuden medvirker lovændringen om f.eks. 36 måneders firmabilsbeskatning til at udjævne sæsonfordelingen. Andre faktorer som f.eks. lanceringstidspunkter for nye biler spiller naturligvis også ind. Men, det er ikke alene antallet af biler, som bestemmer omsætningens størrelse. Biltypen har også stor betydning. De senest offentliggjorte tal for nyregistrerede personbiler i andet kvartal i år (1.4 29.6 214) viser et fald på ca. 4. minibiler i forhold til samme periode sidste år, som til gengæld modsvares af en tilsvarende stigning i de større segmenter. Samtidig indhenter lastbilsalget i andet kvartal 214 sidste års niveau. Selvom varebilsmarkedet aftager i volumen,er det alligevel overvejende sandsynligt, at omsætningen for den samlede branche vil stige igen i andet kvartal. Et højt omsætningsniveau er dog ikke nødvendigvis ensbetydende med en bedre indtjening for bilforhandlerne. I Deloittes årlige brancheanalyse af bilhandlen fremgår det, at bilforhandlernes indtjening faldt væsentligt mere end omsætningen i perioden 21/11 til 212/13. De største virksomheder, med mere end 75 ansatte, har dog generelt set været i stand til at øge indtjeningen i den seneste tre årige periode med historisk høje salgstal 2. De største virksomheder har muligvis haft bedre forudsætninger for at udnytte kapaciteten i perioder med høj aktivitet. Dog tegner det høje aktivitetsniveau i første kvartal 214 samt forbrugernes efterspørgsel efter lidt større biler i andet kvartal, samlet set godt for bilsalget resten af året. Selvom der fortsat i starten af 214 indregistreres Euro V lastbiler på dispensation har de mange fremskyndte ordrer på Euro V lastbiler i andet halvår af 213 3 efterladt et mættet lastbilmarked, der trækker spor ind i omsætningstallene for 214. Denne tendens fremgår, når tallene udspecificeres yderligere ned på branchekoder. Engroshandel og detailhandel med lastbiler og påhængsvogne faldt 16 pct., fra fjerde kvartal 213 til første kvartal 214, i forhold til de normale sæsonudsving. 1 Nyt fra Danmarks Statistik 11. juni 214 nr. 39 2 Autoanalyse for 213, Deloitte og Bilbranchen (marts 214) 3 De nye skærpede krav til reduktion af emissioner trådte i kraft 1. januar 214

Juni 214/ 3 16 Indenlandsk omsætning i udvalgte brancher Indeks 29 = 1. faktiske tal (mio. kr.), sæsonkorrigeret 13 1 7 1. kvt. 29 1. kvt. 21 1. kvt. 211 1. kvt. 212 1. kvt. 213 1. kvt. 214 Detailhandel undt. med biler Detailhandel med reservedele og tilbehør til motorkøretøjer Karosseriværksteder og autolakererier Detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser Engroshandel med reservedele og tilbehør til motorkøretøjer Dækservice Autoreparationsværksteder mv. Engroshandel og detailhandel med lastbiler og påhængsvogne Note: Påskens placering i 213, kan have medvirket til det markante fald i 1. kvartal 213 pga. færre arbejdsdage. Kilde: Danmarks Statistik Detailhandlen med personbiler oplever i denne periode en fremgang i omsætning på otte pct. korrigeret for sæsonudsving. Dette indikerer, at den stigende efterspørgsel for lidt større biler sammenholdt med det høje antal nye biler solgt, begynder at vise sig i omsætningstallene. De positive tendenser i bilhandlen spreder sig samtidig til eftermarkedet. Samtlige forretningsområder på eftermarkedet ligger i første kvartal 214 på et højere niveau sammenlignet med første kvartal sidste år. Dækservice-virksomhederne, med en årlig omsætning på ca. en halvanden mia., er trods fremgang i seneste kvartal, fortsat mest udfordret. UDVIKLING I PRISINDEKSET Selvom danskerne igen svinger dankortet, er dansk økonomi forsat præget af lav inflation. Samtidig presser intensiv konkurrence i bilbranchen listepriserne på nye biler i bund. Forbrugerpriserne er i de seneste 12 måneder (juni 213 maj 214) kun steget 1 pct. i forhold til de forudgående 12 måneder, hvilket er ca. halvdelen af sidste års prisstigninger på 1,9 pct. i samme periode. I maj i år lå nettoprisindekset i indeks 132,5. Samtidig er konkurrencen om bilkunderne benhård herhjemme. Modsat forbrugerpriserne, som generelt er steget, er listepriserne på nye biler faldet siden januar 21. Prisindekset for personbiler er i de seneste 12 måneder faldet til 115,1 maj. Det er 1,4 pct. lavere end samme periode året før.

Juni 214/ 4 16 15 Nettoprisindeks Indeks 2 = 1 155,6 14 13 12 11 132,5 126,8 115,1 1 Nettoprisindeks Personbiler Reservedele og tilbehør Service og reparation Note: Nettoprisindekset belyser prisudviklingen for de varer og tjenester, der indgår i husholdningernes forbrug på dansk område, idet p riserne er fratrukket indirekte skatter og afgifter og tillagt evt. tilskud. Kilde: Danmarks Statistik, Konjunturbarometer Selvom danskernes forbrug via dankort, ifølge Nets s seneste tal fra maj, udgjorde 3,6 mia. kr., svarende til en stigning på 5,4 pct. i forhold til samme måned sidste år, er der ikke tale om et forbrugeropsving. 4 Dog kan stigningen i dankortforbruget betegnes som et lyspunkt i en periode, hvor privatforbruget ikke er steget trods lav inflation. Lav inflation kan udvikle sig til deflation, som er en periode med stadige generelle prisfald. Ifølge traditionel økonomisk teori kan deflation være en trussel for et potentielt økonomisk opsving. Det skyldes, at forbrugerne i sådant scenarie vil øge forventningerne til, at priserne vil blive ved at falde og dermed udsætte deres købsovervejelser indtil priserne stabiliserer sig eller begynder at stige igen. På bilmarkedet er priserne på nye biler generelt blevet reduceret konstant over en længere periode for at tiltrække kunder. Denne udvikling kan derfor i teorien komme til at bide sig selv i halen. Især på biler, hvor der betales meget i registreringsafgift kan høje afskrivninger kombineret med udsigt til lavere priser i fremtiden, potentielt set få bilkunder til udsætte deres køb eller vælge mindre biler, hvor risikoen for værditab alt andet lige er mindst. Lavere priser vil som udgangspunkt være en fordel set med forbrugernes briller forudsat kvaliteten er den samme. Men de seneste års salgsrekorder afkræfter, at prisfaldet på nye biler har holdt køberne væk fra markedet. Tværtimod, har den intensive priskonkurrence særligt i mikrobilsklassen, gjort det attraktivt for mange bilkøbere, at købe en ekstra bil til husstanden. 5 Det skyldes ikke mindst ubalancen i det værdibaseret afgiftssystem som favoriserer minibilerne, hvor selv små prisreduktioner multipliceres med afgiften på 18 pct. såfremt bilens værdi ikke når under 8.5 kr. og bilen i øvrigt ikke er så miljøvenlig, at den kun skal betale minimums registreringsafgiften på 2. kr. Fremadrettet forventer bilforhandlerne desuden en mere stabil prisudvikling, hvilket ydereligere taler imod, at branchen vil opleve denne teori i praksis (se afsnittet 4 Berlingske Business, 4. juni 214 Positive signaler fra Dankortforbruget 5 Blitz Marts 214, Behov for gearskifte

Juni 214/ 5 Bilhandlen ). I givet fald vil det sandsynligvis kun være på mærke eller modelniveau. Priserne på service og reparation følger fortsat den generelle prisudvikling for varer og tjenesteydelser tæt, mens reservedels- og tilbehørspriserne kun stiger i halv takt. I løbet af de seneste 12 måneder (juni 213 maj 214) er priserne på service og reparation kun steget 1,3 pct. i forhold til de forudgående 12 måneder, hvilket er markant mindre end samme periode året før med prisstigninger på 1,8 pct. Priserne på reservedele og tilbehør udvikler sig fortsat langsommere end den generelle prisudvikling i Danmark. I løbet af de seneste 12 måneder er reservedels- og tilbehørspriserne kun steget med,5 pct. i forhold til de forudgående 12 måneder. FORBRUGERFORVENTNINGER Forbrugertilliden er vendt tilbage. Beskæftigelsessituationen er gunstig og der er tiltro til Danmarks økonomi. Forbrugernes optimisme er dog mindre udtalt, når de ser på deres egen økonomi. Syv ud af ti gange falder valget på en lille bil. Forbrugertilliden fortsætter de gode takter, men optimismen kommer fra en tiltro til dansk økonomi generelt og ikke fra familiernes egne økonomiske situationer. Det kan være medvirkende til, at den øgede forbrugertillid endnu ikke har slået igennem i privatforbruget. Den samme tendens gør sig gældende på bilmarkedet. Selvom private køber flere biler, falder valget ca. syv ud af ti gange på en lille bil. Som bekrevet i seneste udgave af Blitz øger den overordnede positive udvikling i forbrugertilliden samt en større tiltro til beskæftigelsessituationen forventningerne til et øget salg af lidt større biler i 214. Den samlede forbrugertillidsindikator belyser befolkningens syn på den aktuelle og den fremtidige økonomiske situation. I juni var den på 9,3, hvilket er det højeste niveau siden juni 27. Forbrugertilliden har nu været positiv i tretten måneder i træk. Det er et tegn på en mere positiv udvikling, som på sigt kan forventes at slå ud i kundernes efterspørgsel for større biler. Dog forventes kampagnemodeller og driftsøkonomi fortsat at spille en afgørende rolle for kundernes købsbeslutning i årene fremover. Ser man nærmere på forbrugertilliden, er det dog tydeligt, at de optimistiske forventninger især skyldes, at forbrugerne har stor tillid til den danske økonomi, der vurderes bedre end for et år siden, og i særlig grad forventes at blive forbedret i det kommende år. Forventningerne til Danmarks økonomiske situation om et år sammenlignet med i dag, er på et højt niveau. Danmark Statistik startede med at lave undersøgelsen i 1974 og indikatoren, der i juni måned i år er 25, er ikke opnået tidligere i den målte periode. Det er et meget tydligt forbrugersignal, ikke mindst i lyset af, at væsentligt flere vurderer, at det allerede i dag går bedre med Danmarks økonomiske situation end for et år siden. Indikatoren på 16,2 for juni måned i år har forbedret sig væsentligt i løbet af de seneste 12 måneder.

Juni 214/ 6 4 Forbrugerforventninger Udvalgte indikatorer 3 2 1 9,3-1 -2-3 -4-5 Juni 29 Juni 21 Juni 211 Juni 212 Juni 213 Juni 214 Forbrugertillidsindikatoren Familiens økonomiske situation i dag, sammenlignet med for et år siden Anskaffelse af større forbrugsgoder, fordelagtigt for øjeblikket Danmarks økonomiske situation i dag, sammenlignet med for et år siden Arbejdsløsheden om et år, sammenlignet med i dag (indgår ikke i beregningen af forbrugertillidsindikatoren) Note: Et repræsentativt udsnit af personer i alderen 16-74 år spørges om bl. a. forbrugerforventningerne. Svarene vejes sammen til et nettotal ved anvendelse af de vægte. Forbrugertillidsindikatoren beregnes som et simpelt gennemsnit af nettotallene for spørgsmål 1-5: 1. Hvordan er familiens økonomiske situation i dag, sammenlignet med for et år siden? 2. Hvordan tror du familiens økonomiske situation vil være om et år, sammenlignet med i dag? 3. Hvordan synes du, den økonomiske situation for Danmark er i dag sammenlignet med for et år siden? 4. Hvordan tror du, at den økonomiske situation for Danmark vil være om et år, sammenlignet med i dag? 5. Set i lyset af den økonomiske situation. Mener du, at det for øjeblikket er fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder som fjernsyn, vaskemaskiner eller lignende, eller er det bedre at vente? Kilde: Danmarks Statistik Forbrugerne er dog stadig skeptiske over for anskaffelsen af større forbrugsgoder, herunder personbiler, inden for de næste 12 måneder (-3,2). Det kan hænge sammen med, at forbrugernes optimisme er noget mindre udtalt, når de ser på deres egen økonomiske situation. Forbrugerne vurderer således ikke, at deres egen økonomiske situation er forbedret det seneste år (1,5). De har til gengæld klare forventninger om en forbedring i det kommende år. Denne indikator er i juni i år 12,1, hvilket ikke er opnået siden juni 27. En markant forbedret beskæftigelsessituation i dag end for blot et år siden, bidrager også til en spirende optimisme. Tilliden til arbejdsmarkedet er vendt tilbage. Der er markant flere danskere, som tror, at arbejdsløsheden vil være lavere om et år, sammenlignet med i dag, end der er folk, der tror, den vil være højere. Faktisk har beskæftigelsessituationen, set med forbrugernes briller, ikke set så positiv ud siden januar 1998. Samlet set tegner forbrugerforventningerne godt for bilsalget, som i takt med en forbedring af økonomien i husholdningerne også fremadrettet kan forventes at blive omsat til køb af lidt større biler.

Juni 214/ 7 SAMFUNDSØKONOMISKE NØGLETAL Økonomien er generelt i bedring, men privatforbruget udebliver stadig. På bilmarkedet vidner salgsfremgangen i år om større aktivitet især blandt erhvervskunderne, mens salget til private er aftagende. Sidste år oplevede dansk økonomi en beskeden fremgang i BNP på,4 pct. DI s seneste prognose fra maj viser en forventet fremgang i BNP på 1,6 pct. i 214. Der er udsigt til en væsentlig bedre udvikling end i de seneste tre år, selv om væksten næppe bliver prangende. En forbedring af økonomien i erhvervslivet kan have stor betydning for bilbranchen, idet erhvervskunderne typisk køber dyrere biler end private. Selvom flere topøkonomer 6 spår om høje vækstrater for dansk økonomi frem mod 22, kan den positive udvikling i beskæftigelsessituationen vise sig, at blive en bremse for væksten herhjemme. Eksempelvis kan den lave ledighed blandt de erhvervsfaglige fag blive en særlig udfordring for bl.a. bilværkstedernes vækstmuligheder i en situation med mangel på arbejdskraft. Efterspørgsel og udbud i dansk økonomi Niveau 213 213 214 215 Mia. kr. Procentvis mængdeændring Privat forbrug 95, 1,5 2, Offentligt forbrug 525,8 1, 1, Fast bruttoinvesteringer 322 1,1 1, 2,7 Boliginvesteringer 74-5, 3,9 1,2 Erhvervsinvesteringer ekskl. skibe 195,3 3,6 6,3 Offentlige investeringer 44,5-4,1-6,7 Lagerinvesteringer og residual 2,1 -,1,1 Indenlandsk efterspørgsel 1.753,6 1,1 1,8 Eksport af varer og tjenester 1.21 1,2 2,6 3,6 Heraf varer 622 2,3 3,4 3, Import af varer og tjenester 916 1,7 1,7 4,1 Heraf varer 587 4,1,8 4, Bruttonationalprodukt 1.858,4 1,6 1,7 BVT i private byerhverv 1.39 1,4 2, 2,5 Note : Ændringer i lagerinvesteringer målt i pct. af bruttonationalproduktet i foregående år. Kilde : Danmarks Statistik og DI Forbrugertilliden befinder sig nu på sit højeste niveau siden finanskrisen satte ind. Det er dog endnu for tidligt at sige i hvilket omfang den kraftigt forbedrede tillid har udmøntet sig i stigende forbrug. I bilbranchen er antallet af biler solgt til private steget siden krisen i 29. Til gengæld kører bilejerne nu rundt i mindre biler. Den sløje fremgang i forbruget står stadig i kontrast til forbrugertilliden. Selvom danskerne har genvundet tilliden til arbejdsmarkedet og udsigt til en bedre økonomi, er de fortsat tilbageholdende, når det gælder større forbrugsgoder. Det kan hænge sammen med, at krisen har gjort danskerne mere mådeholdende. Flere afventer sandsynligvis luft i deres egen økonomi, før de øger deres forbrug, eller kan været nødsaget til at afdrage på deres lån, hvis de har gældsat sig. Tilsvarende udviser især private bilkøbere en sparsommelig adfærd ved f.eks. vælge en lille bil. Der er dog efterhånden spæde tegn på fremgang i det private forbrug. Det er forventningen, at forbruget øges i takt med forbrugernes egen økonomiske situation vil blive 6 Berlingskes nye økonompanel: 5 fremtrædende økonomer fra universiteter, finanskoncerner og interesseorganisationer.

Juni 214/ 8 forbedret, efterhånden som beskæftigelsen stiger. Detailomsætningen er begyndt at stige lidt efter en årrække med tilbagegang. Men det er sandsynligt, at troen på, at økonomien generelt går en god tid i møde, øget jobsikkerhed kombineret med lave priser på nye biler, kan påvirke hvilke biltyper kunder vælger i dag. Alt andet lige, desto større råderum i økonomien og mere stabilt indkomstgrundlag, desto bedre og større biler kan vi som forbrugere tillade os at køre i. Det viser indregistreringsstatistikken allerede små tegn på.

Juni 214/ 9 Bilhandlen TENDENS OG FREMSYN Bilforhandlerne vurderer, at den pæne omsætning i første kvartal fastholdes i andet kvartal. Forventningerne peger samtidig i retning af en stabil periode. Danmarks Statistik følger i et konjunktur-barometer udviklingen i detailhandlen, herunder også bilbranchen. Respondenterne er blevet bedt om at vurdere, hvordan den faktiske udvikling har været de seneste tre måneder dvs. april juni (herefter nuværende periode ) sammenlignet med de forudgående tre måneder dvs. januar marts (herefter foregående periode ), samt hvordan deres forventninger ser ud til de kommende tre måneder. Til eventuelt nye læsere er spørgsmålene besvaret på skalaen større, omtrent uændret eller mindre. Svarene afspejler således ikke omfanget af f.eks. en stigning i omsætningen, men blot forskellen på hvor mange der mener, at f.eks. omsætningen er blevet hhv. større eller mindre. 5 4 3 2 1-1 -2-3 -4-5 Tendens - Bilhandlen Vurdering af de tre foregående måneder 5 4 3 2 1-1 -2-3 -4-5 Omsætning Salgspriser Beskæftigelse Note: Netto-tallet angiver forskellen på større og mindre. Det vi her kalder bilhandlen er benævnt Bilhandel inkl. engroshandel i kategoriseringen benyttet af Danmarks Statistik. Målingen består af besvarelser fra branchegruppen 45.1. Heri indgår engros- og detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser, campingvogne, trailere, lastbiler og påhængsvogne. Kilde: Danmarks Statistik, Konjunturbarometer Udviklingen i konjunkturindikatorerne viser en mere stabil situation for bilhandlen, når vi sammenligner med juni måned i tidligere år. Samlet set har indikatorerne fundet et mere stabilt niveau tættere på nul sammenlignet med blot få år tidligere. Dog vurderes salgspriserne fortsat at være faldende, hvilket indikerer, at den højere omsætning må tilskrives øget volumen eller flere solgte biler i højere prisklasser. Trods mindre udsving oplever forhandlerne, at omsætningen generelt udvikler sig positivt i starten af 214, især i sammenligning med samme tidspunkt i tidligere år,

Juni 214/ 1 hvilket giver bedre forudsætninger for at tilpasse kapacitet med aktivitet. De gode takter i omsætningen fra årets første to kvartaler smitter af på beskæftigelsen, som er på sit højeste niveau i den målte periode. Af grafen nedenfor ses fordelingen af svarene på hhv. større, uændret og mindre. Generelt vurderer flest, at de enkelte variable er uændret i forhold til den forudgående periode. Dog oplever 4 pct. af forhandlerne en enten positiv eller negativ udvikling i omsætningen. Vurderingerne er ligeligt fordelt, hvor 21 pct. har haft en omsætningsstigning, mens 19 pct. har oplevet et fald. 1% 8% 6% 4% Tendens Bilhandlen Vurdering af de tre foregående måneder 3 56 16 21 8 2 6 82-2 15 15 79 9 1 4 3 69 75 83 82-1 -5-9 -12 4 2% % 14 19 1 6 16 15 13 15 Juni '13 Juni '14 Juni '13 Juni '14 Juni '13 Juni '14 Juni '13 Juni '14 Omsætning Beskæftigelse Ordrebeholdning hos leverandører Salgspriser Mindre Uændret Større Netto (højre akse) Note: Netto-tallet angiver forskellen på større og mindre. Kilde: Danmarks Statistik, Konjunturbarometer -4 Nettotallet for omsætningen på blot 2 vidner om en mere stabil omsætningsudvikling, især sammenlignet med samme periode året før, hvor nettotallet var 16. Årsagen til den beskedne vurdering i år kan hænge sammen med den milde vinter og et sammentræf af åbent-hus-arrangementer landet over, som sikrede et højt aktivitetsniveau allerede i årets første kvartal. Fælles for de tre øvrige indikatorerne er, at flest forhandlere vurderer dem uændret. Fremadrettet forventer virksomhederne at gå en periode i møde med omtrent samme beskæftigelsesniveau, stabiliserende priser og en lidt højere omsætning. Det fremgår af grafikken nedenfor.

Juni 214/ 11 5 4 3 2 1-1 -2-3 -4-5 Forventning, historisk - Bilhandlen Forventning til de kommende tre måneder 5 4 3 2 1-1 -2-3 -4-5 Omsætning Beskæftigelse Salgspriser Note: Netto-tallet angiver forskellen på større og mindre. Det vi her kalder bilhandlen er benævnt Bilhandel inkl. engroshandel i kategoriseringen benyttet af Danmarks Statistik. Målingen består af besvarelser fra branchegruppen 45.1. Heri indgår engros- og detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser, campingvogne, trailere, lastbiler og påhængsvogne. Kilde: Danmarks Statistik, Konjunturbarometer Selvom flertallet på 69 pct. forventer uændret omsætning de kommende måneder, er der dog fortsat overvejende tiltro til fremgang, idet 19 pct. tror, at den vil stige, mens kun 12 pct. forventer, at den vil falde yderligere. 1% Forventninger Bilhandlen Forventning til de kommende tre måneder 2 19 6 4 19 1 3 4 8% 6% 4% 6 69 7 84 89-4 -3 3 65 81 1 94-6 93-1 2% % 2 12 1 7 16 9 6 4 Juni '13 Juni '14 Juni '13 Juni '14 Juni '13 Juni '14 Juni '13 Juni '14 Omsætning Beskæftigelse Ordrebeholdning hos leverandører Salgspriser Mindre Uændret Større Netto (højre akse) Note: Netto-tallet angiver forskellen på større og mindre. Kilde: Danmarks Statistik, Konjunturbarometer -4 Omsætningen viser tegn på bedring og forventes at stige en anelse mere end samme måned sidste år, trods en markant opsætningsfremgang i første kvartal i år og en forventning om uændrede priser. Samtidig indikerer faldet i nettotallet for beskæftigelsen (-3), at omsætningsfremgangen ikke forventes at kræve ydereligere kapacitet og kan opnås ved uændrede salgspriser. Samlet set kan tendenserne og forventningerne betragtes som et udtryk for, at bilhandlen går en mere stabil periode og samtidig bedre tider i møde, hvor segmentforskydningen mod lidt større biler spiller ind.

Juni 214/ 12 NYBILSALGET Minibilerne nærmer sig mætningspunkt på privatmarkedet. Samtidig betyder bl.a. ændrede beskatningsregler, at mange firmabilskunder fra 211 er tidligt tilbage på markedet. Især leasingmarkedet trækker det samlede salg op. Det åbner op for nye vækstmuligheder på eftermarkedet. Totalsalget er 97.294 personbiler år-til-dato 7, hvilket er en stigning på seks pct. i forhold til samme periode sidste år. Dermed er den høje vækstrate i årets første kvartal på 14 pct. aftaget i løbet af foråret, hvilket står i kontrast til de seneste års sæsonfordeling. Fra 211-213 er firmabilsalget faldet, målt år-til-dato, men der er nu tegn på at firmabilskunderne vender tilbage. Segmentet er i samme periode steget 2 pct., og udgør i dag 41 pct. af personbilmarkedet. Den langsomme bedring af økonomien i erhvervslivet står ikke helt mål med den kraftige stigning firmabilsalget. En væsentlig del af forklaringen må derfor tilskrives de nye beskatningsregler for firmabiler som trådte i kraft 1. januar 213. Salgskanaler Nyregistrerede personbiler Andel Procentvis ændring 1. januar - 29. juni: 28 29 21 211 212 213 214 14 14/'13 14/'8 Total (Antal) 84.537 53.914 72.576 85.852 83.944 91.91 97.294 1 6 15 Privat 54.711 32.74 37.463 45.474 48.592 58.773 57.514 59-2 5 Firma 29.826 21.174 35.113 4.378 35.352 33.128 39.78 41 2 33 Firma uden lease 14.847 1.473 15.143 15.382 13.41 12.856 11.463 29-11 -23 Lease 14.979 1.71 19.97 24.996 22.311 2.272 28.317 71 4 89 Erhvervslease 13.1 8.74 15.736 2.61 18.978 18.321 23.561 83 29 81 Privatlease 1.969 2.627 4.234 4.386 3.333 1.951 4.756 17 144 142 Note : Nyregistreringer for den sidste dag i juni er endu ikke offentliggjort. Markedstilvækst: Ændring i antal i forhold til samme periode i tidligere år opgjort i pct. Andel: Salgskanalens markedsandel opgjort i pct. Privat og Firma summer til Total, Firma uden lease og Lease summer til Firma osv. Kilde : Bilstatistik Før lovændringen skulle firmabilskunderne betale fuld skat af fri bil i indregistreringsåret og to år derefter. Det betød, at de fleste firmabiler blev købt i december fordi skatten på bilen allerede faldt efter 25 måneder. De nye regler betyder, at kunder med fri bil fremover skal betale den høje skat i hele 36 måneder, uanset, hvornår på året bilen er købt. Desuden vil reglerne have tilbagevirkende kraft, hvilket har den konsekvens, at firmabiler købt i f.eks. december 211, i år rammes af den lange periode for beskatning. Incitamentet til at lade bilen indregistrere i december er forsvundet. Samtidig er de nye beskatningsregler indført med tilbagevirkende kraft. Derfor vil mange firmabilkunder fra december 211, hvor firmabilmarkedet toppede, sandsynligvis benytte lejligheden til, at skifte til en ny firmabil, fremfor at beholde den gamle, til fuld beskatning året ud. Den ændrede adfærd blandt firmabilkunderne påvirker salget positivt i årets første måneder i forhold til den normale sæsonfordeling. Samtidig viser økonomien i erhvervslivet tegn på bedring, hvilket på sigt forventes at styrke firmabilsalget ydereligere. De nye firmabilkunder vælger i stigende grad at lease, hvilket indikerer at virksomhederne bl.a. ønsker at kende udgifterne til driften af bilparken på forhånd. Den pæne fremgang i antallet af nyregistrerede firmabiler i år kommer udelukkende fra leasingmarkedet, som år-til-dato udgør 71 pct. af firmabilsegmentet. Det er en markant stigning. For blot fem år siden udgjorde leasing kun halvdelen. Figuren nedenfor illustrer samtidig en tendens til, at alle segmenter bidrager til fremgangen i firmabilsalget, selvom de større biler bidrager mest. 7 År-til-dato: Nyregistreringer er på udgivelsestidspunktet kun opdateret t.o.m. d. 29-6-214

Juni 214/ 13 Udvikling: Firmabilkøb vs. erhvervslease opdelt på købersegmenter Antallet af nyregistreringer i perioden 1. januar - 29. juni. (29-214) 25. 2. 15. 1. 5. 28 29 21 211 212 213 214 Lease (Lille) Lease (Mellemkl. 1) Lease (Mellemkl. 2) Lease (MPV) Lease (Stor + øvrige) Køb (Lille) Køb (Mellemkl. 1) Køb (Mellemkl. 2) Køb (MPV) Køb (Stor + øvrige) Note: Der sammenlignes kun perioden 1.1-29.6 for hvert år. Firmabilkøb her defirneret som personbiler, der ikke er registreret med CVR og ikke er leasing biler Kilde: Bilstatistik Som nævnt indledningsvist i afsnittet Brancheoverblik viste de seneste sæsonkorrigerede tal over nyregistrerede motorkøretøjer fra Danmarks Statistik et fald på syv pct. i maj måned. Dette indikerer et mætningspunkt på privatmarkedet, idet salget fortsat er stigende på firmabilsmarkedet. Kombinationen af fulde åbent-hus-arrangementer landet over, med kampagnetilbud rettede mod forbrugerne og ændrede beskatningsregler for firmabilkunderne, betød at salget kom hurtigt fra start i år. Januar-salget var, meget atypisk i forhold til normale sæsonfordeling, på niveau med salget i forårsmånederne. Fordelingen af nyregistrerede personbiler på måneder Sammenligning af den pågældende måned i 214 med gennemsnittet for måneden i tidligere år 18. Måned i 214 Gennemsnit for måneden (25-213) 16.242 16.77 16.452 16.844 16. 14.731 14. 12. 14.424 13.679 13.17 1. 11.753 1.892 Januar Februar Marts April Maj Kilde: Danmarks Statistik Det er vanskeligt at adskille den del af salgsfremgangen, som skyldes økonomisk opsving versus sæsonudjævning på grund af ændrede beskatningsregler, kampagnetiltag og den milde vinter m.v. Selvom det endnu er fortidigt at konkludere, er

Juni 214/ 14 der dog tegn på, at danskernes foretrukne private personbil minibilen har nået et mætningspunkt. Allerede i slutningen af 213 toppede minibilernes andel af personvognssalget, og samtidig steg danskernes købelyst til de lidt større biler. Salget af minibiler stiger ikke længere i samme tempo, som resten af personbilsmarkedet. År-til-dato er antallet af minibiler købt af private faldet syv pct. Selv når der korrigeres for det stigende antal privatleasingbiler, er segmentet samlet set faldet fire pct. på privatmarkedet. I forhold til samme periode sidste år er segmentandelen faldet fire procent point. Det er dog endnu for tidligt at dømme minibilerne ude. Syv ud af ti biler solgt eller leaset ud til private er fortsat en minibil. Desuden er det ikke kun danskernes økonomiske situation, som påvirker, hvilke typer biler der købes. Det er flere forhold, der påvirker segmentudviklingen bl.a. importørernes nyintroduktioner, bilforhandlernes kampagnefokus, leasingprogrammer, leveringstider, porteføljesammensætning mv. I løbet af sommeren vil flere nye varianter i mikrobil-segmentet fra større mærker blive lanceret på det danske marked. Desuden har flere større bilmærker i år vist, at det er muligt at booste salget i et bestemt segment med en enkelt kampagne. 8 Private forbrugers køb udgør ca. 59 pct. af alle nyregistrerede personbiler år-tildato, hvilket er et fald på fem procent point i forhold til samme periode sidste år. Det kan delvis tilskrives et større privatleasingmarked (som kategorisk ikke tilhører privatmarkedet i statistikkerne). Antallet af privatleasede biler er mere end fordoblet i forhold til samme periode sidste år, hvor usikkerheden omkring lovindgrebet L94, fik mange bilmærker til at trække sig ud af dette marked for en tid. Tillægges privatleasing, er der fortsat tale om et fald, dog mere beskedent (2,3 procent point). Overordnet er minibilernes fremgang de seneste år nu stoppet. Antallet af nye biler indregistreret i dette segment er for første gang stagnerende. Samtidig stiger salget i de større segmenter. Især de mindre mellemklassebiler oplever en markant fremgang både som privat og firmabil. Samlet set voksede segmentet næsten 25 pct. i første halvår af 214 i forhold til samme periode sidste år. Tallene for MPV erne og biler i den store samt luksusklassen er også på vej op. Det tegner godt for et hårdt prøvet eftermarked. Segmenter Nyregistrerede personbiler Andel Procentvis ændring 1. januar - 29. juni: 28 29 21 211 212 213 214 14 14/'13 14/'8 Total (Antal) 84.537 53.914 72.576 85.852 83.944 91.91 97.294 1 6 15 Lille klasse 37.379 25.467 34.567 42.68 48.11 57.285 56.173 58-2 5 Mellemklasse 1 18.377 1.437 16.211 17.913 14.525 16.122 2.195 21 25 1 Mellemklasse 2 14.489 9.811 1.182 11.841 9.543 7.856 7.78 8-2 -47 Stor klasse 2.37 843 1.165 1.447 1.35 1.325 1.494 2 13-35 Luksus 134 41 54 73 61 135 398 195 197 Sport 192 15 89 16 96 52 83 6-57 MPV 8.121 5.8 7.632 9.635 7.367 6.459 7.41 8 15-9 Øvrige / ikke defineret 3.538 2.13 2.676 2.769 2.91 2.667 3.833 4 44 8 Note : Nyregistreringer for den sidste dag i juni er endu ikke offentliggjort. Markedstilvækst: Ændring i antal i forhold til samme periode i tidligere år opgjort i pct. Andel: Salgskanalens markedsandel opgjort i pct. Privat og Firma summer til Total, Firma uden lease og Lease summer til Firma osv. Kilde : Bilstatistik 8 En af årsagerne til fremgangen i privatleasingsegment er blandt tre kampagner på tre forskellige modeller, der år-til-dato har resulteret i mere end 2. indregistreringer til privatleasing. I samme periode sidste år blev disse tre modellen tilsammen registreret for 38 privatleasingaftaler.

Juni 214/ 15 BRUGTBILMARKEDET Forbrugerne handler i stigende grad indbyrdes med mikro- og minibiler, mens antallet af brugtvognshandler med forhandlere er stigende i mellemklasse segmentet. Der er blevet registreret 265.779 brugte personbiler år-til-dato (29. 6. 214). Det er et samlet fald på seks pct. i forhold til 213-perioden. Trods faldet er antallet af brugtbilshandler fortsat på et højt niveau set i et historisk perspektiv. Samtidig falder antallet af brugte biler registreret i Lille klasse nu, i modsætning til tidligere år. Segmenter Brugtregistrerede personbiler, pct. ændring 1. januar - 29. juni: 29 21 211 212 213 214 Andel '14 14/'13 14/'9 Lille klasse 53.674 61.7 7.811 86.456 87.691 85.663 32-2 6 Mellemklasse 1 59.74 63.972 65.169 76.13 71.28 66.785 25-6 13 Mellemklasse 2 54.788 59.696 61.62 71.357 64.459 58.254 22-1 6 Stor klasse 11.173 11.793 12.68 13.876 13.145 12.343 5-6 1 Luksus 76 835 9 1.137 1.356 1.186-13 56 Sport 2.278 2.263 2.442 3.11 3.388 3.268 1-4 43 MPV 11.815 16.69 18.564 22.191 22.54 21.76 8-1 84 Øvrige 4.559 5.52 5.516 7.41 8.53 8.3 3-76 (Ikke-defineret segment) 18.457 15.442 13.41 12.493 1.332 8.49 3-18 -54 TOTAL 216.578 237.272 25.131 293.944 281.686 265.779-6 23 Note : Ændring i antal i forhold til samme periode i tidligere år opgjort i pct. Segmentandel opgjort i pct. Kilde : Bilstatistik Den udeblevne vækst i det Lille segment skyldes ikke, at minibilerne mangler på brugtbilmarkedet. Til trods for en svag forbedring siden november 213 er udbudsindikatoren for mikro- og minibilsegment (svarende til Lille segment ) fortsat alarmerende høj på hhv. 118 og 112. Ifølge oplysninger fra Bilbasen er privates indbyrdes handler med især mindre biler markant stigende på det seneste. Dette indikerer, at brugtvognsforhandlerne i højere grad overlader salget af minibiler til private og i stedet koncentrer sig om de større segmenter med relativ høj efterspørgsel. Udbudsindikator Segmenteret juni 214 Forecast (Ultimo) Nov. 213 Dec. 213 Feb. 214 Maj 214 Sept. 214 Totalmarkedet 96 94 96 94 93 Mikro 12 125 124 122 118 Mini 116 119 118 114 112 Mellem 95 92 93 91 9 Firma 79 78 8 8 81 MPV 84 82 83 82 8 Luksus 18 15 15 11 99 Gulplade 95 96 99 99 96 Note: Udbudsindikatorerne er udviklet af Bilbasen og viser forholdet mellem udbud og efterspørgsel på brugtbilsmarkedet tre måneder ude i fremtiden. Er værdien lig med 1, er der balance mellem udbud og efterspørgsel. Er den under 1, er udbud mindre end den efterspørgsel, som kan forventes. Er indikatoren over 1 er der tilsvarende tale om et overudbud. Segmenter i overudbud kan, alt andet lige, forventes vil falde i pris. Pilene angiver, hvilken vej udbudsindikatoren udvikler sig i forhold til sidste målin g. Kilde: Bilbasen Antallet af private, som køber brugte mellemklassebiler, er på niveau med sidste år, mens forhandlernes andel af brugtvognshandlerne er stigende i dette segment. Det kan skyldes, at mellemklassebilerne er steget i værdi. Mange forbrugere må formodes at ville købe bil fra en forhandler, hvor køber er bedre stillet med en brugtvognsgaranti, hvilket ikke er tilfældet i private handler. Samtidig vælger mange private bilejere muligvis at beholde deres mellemklassebiler lidt længere for øjeblikket, grundet de seneste års værdistigninger i dette segment.

Juni 214/ 16 Selvom der fortsat er underbud af større brugte firmabiler på kort og mellemlang sigt, så viser markedsudviklingen tegn på en normalisering. Alligevel resulterer det manglende udbud på brugte biler i Mellemklasse 1 og 2 i et fald på ca. 1. biler i år-til-dato, sammenlignet med sidste år. Til gengæld er antallet af handler med MPV er stort set uændret til trods for et stort underudbud. Samlet set falder brugtbilsmarkedet med ca. 16. biler i perioden. Det kan tilskrives, at potentielle kunder ikke vurderer, de små brugte biler er konkurrencedygtige i forhold til nye, og at de større brugte biler simpelthen fortsat mangler på brugtbilsmarkedet eller er blevet for dyre relativt til nye biler. Priserne på brugtbilsmarkedet har været jævnt stigende siden februar 212, men er aftaget i de seneste måneder. Det skyldes, at der nu igennem længere tid har været et markant overudbud af minibiler. Prisniveauet nåede indeks 112,8 i maj i år. 115 Prisindeks brugtbiler Indeks januar 211 = 1 112,8 11 15 1 95 9 85 Kilde: Bilbasen Ifølge oplysninger fra Bilbasen er markedet fortsat voldsomt differentieret, både i de enkelte segmenter, men også i forhold til de enkelte modeller i segmenterne. Eksempelvis er der et stigende overudbud af nogle firmabiler, selvom der generelt er et underudbud i segmentet. DET INTERNATIONALE BILMARKED Bilsalget stiger i Europa. Flere større europæiske markeder har oplevet fremgang igennem en længere periode. Efterspørgslen for nye personbiler er nu samlet set for Europa steget ni måneder i træk. I maj blev der indregistreret 1.93.448 biler svarende til en stigning på 4,5 pct. i forhold til samme måned sidste år. Det er dog forsat et meget lavt niveau i et historisk perspektiv. I denne periode var kun Italien blandt de største markeder, som oplevede et fald (- 3,8 pct.). De øvrige store europæiske markeder, heriblandt Storbritannien, Tyskland og Frankrig bidrog alle positivt til fremgangen, men også især Spanien, hvor indregistreringer steg 16,9 pct. Det europæiske bilsalg er således steget 6,9 pct. i første halvår 214 i forhold til samme periode sidste år.

Juni 214/ 17 PROVISIONAL NEW PASSENGER CAR REGISTRATIONS BY MARKET EUROPEAN UNION* * ACEA started reporting data (estimates) for Croatia as of January 214. 17/6/14 May May % Chg Jan -May Jan -May % Chg '14 '13 14/13 '14 '13 14/13 AUSTRIA 26.986 29.94-7,2 137.57 139.925-1,7 BELGIUM 42.955 44.519-3,5 244.86 246.715 -,8 BULGARIA 1.82 1.854-2,8 8.28 7.27 +17,8 CROATIA* 3.546 3.344 +6, 15.54 12.194 +27,4 CYPRUS 785 632 +24,2 3.565 3.63 +16,4 CZECH REPUBLIC 15.396 14.822 +3,9 75.887 66.336 +14,4 DENMARK 16.871 16.63 +1,4 81.227 74.414 +9,2 ESTONIA 1.971 1.997-1,3 8.697 8.588 +1,3 FINLAND 1.19 1.234-1,2 49.929 47.747 +4,6 FRANCE 148.951 148.49 +,3 762.519 74.121 +3, GERMANY 274.84 261.316 +5,2 1.26.654 1.219.717 +3,4 GREECE 7.459 5.241 +42,3 29.55 24.716 +19,4 HUNGARY 5.739 5.6 +14,6 26.742 22.185 +2,5 IRELAND 6.291 5.947 +5,8 64.31 51.591 +24,1 ITALY 131.62 136.85-3,8 628.719 69.55 +3,2 LATVIA 1.121 96 +16,8 5.4 4.11 +22,6 LITHUANIA 1.338 1.19 +2,6 6.162 4.886 +26,1 LUXEMBURG 5.198 4.614 +12,7 22.729 22.89 +2,9 NETHERLANDS 31.92 3.83 +3,4 166.634 175.917-5,3 POLAND 24.494 22.548 +8,6 15.16 122.284 +22,8 PORTUGAL 13.773 1.93 +36,5 6.41 42.297 +42, ROMANIA 6.1 4.17 +46,1 24.278 2.582 +18, SLOVAKIA 6.26 5.96 +6, 29.11 26.172 +11,2 SLOVENIA 4.737 4.846-2,2 23.412 22.316 +4,9 SPAIN 82.483 7.546 +16,9 364.784 313.588 +16,3 SWEDEN 27.652 25.782 +7,3 122.998 16.31 +16, UNITED KINGDOM 194.32 18.111 +7,7 1.58.974 948.666 +11,6 EUROPEAN UNION 1 1.93.448 1.46.681 +4,5 5.431.921 5.82.782 +6,9 EU15 2 1.2.258 979.55 +4,2 5.55.57 4.763.39 +6,1 EU13 3 73.19 67.131 +9, 376.864 319.743 +17,9 ICELAND 2.155 1.424 +51,3 4.412 3.336 +32,3 NORWAY 12.337 12.12 +2,7 6.944 59.696 +2,1 SWITZERLAND 25.787 27.252-5,4 121.986 127.4-4,2 EFTA 4.279 4.688-1, 187.342 19.432-1,6 EU28 1 +EFTA 1.133.727 1.87.369 +4,3 5.619.263 5.273.214 +6,6 EU15 2 +EFTA 1.6.537 1.2.238 +3,9 5.242.399 4.953.471 +5,8 ( 1 ) EU 28; data for Malta currently not available. ( 2 ) Member States before the 24 enlargement ( 3 ) Member States joining the EU since 24; data for Malta currently not available VAREBILSALGET Varebilmarkedet vågner op til dåd, og oplever markant fremgang i antallet af nyregistreringer. Igen er det leasingmarkedet, som trækker markedet op. Varebilsmarkedet har opnået en fremgang på 15,3 pct. år-til-dato (29. 6. 214) i forhold til samme periode sidste år. Det svarer til 13.247 nyregistrerede varebiler i år. Fremgangen er størst blandt private varebilskunder. Dette segment steg med 29,5 pct. Også erhvervskunderne er begyndt at skifte den gamle varebil ud med en ny. Det er dog især erhvervsleasingaftaler, der bidrager til fremgangen. De traditionelle erhvervskunder i kassevognssegmentet på varebilmarkedet, er i stigende grad begyndt at lease. Eksempelvis er der år-til-dato indregistreret 1.131 flere kassevogne til erhvervskunder i forhold til samme periode sidste år. Dette mersalg er udelukkende via leasingaftaler. Salget af nye varebiler har på årsbasis ligget meget stabilt i perioden 211 til 213 med omkring 24. nyregistreringer om året. Alligevel har der været store segmentforskydninger. Hovedparten af salget kommer fra kassevognssegmentet, som

Juni 214/ 18 samlet set igen stiger 16,4 pct. i første halvår 214, i forhold til samme periode i 213, hvor salget dykkede. 14. Nye varebiler indregistreret efter type Nyregisterede i perioden 1. januar - 29. juni 13.247 12. 1.869 11.767 11.493 1. 8. 7.652 7.351 6. 4. 2. 29 21 211 212 213 214 Pickup Kassevogn Diverse (Ikke-defineret segment) Note: Data sammenligner kun perioden 1.1. - 29.6 for hvert år Kilde: Bilstatistik og Bilbranchen Samtidig er diverse-segmentet, herunder mange ombyggede personbiler, fordoblet på bare to år. Det er en fortsættende tendens. År-til-dato er antallet af nyregistreringer i dette segment steget 36 pct. i forhold til samme periode sidste år. Stigningen kommer primært fra private kunder, der øger efterspørgslen 67 pct. i perioden. Erhvervskunderne på varebilmarkedet vælger oftere en leasingaftale. År-til-dato valgte to ud af tre erhvervskunder en leasingaftale til deres nye varebil. Erhvervsleasing stiger i popularitet i kassevognssegmentet, hvor bilerne typisk udsættes for en del slid. Leasingaftaler vil derfor ofte være interessante, idet kunden med en leasingaftale kender sine udgifter på forhånd. Samtidig binder kunden mindre likviditet i sin vognpark. Selvom salget af nye varebiler stiger, tynder det ud i varebilbestanden, der er blevet ca. 8. varebiler færre i løbet af de seneste 12 måneder, svarende til et fald på tre pct. Det er udelukkende varebiler over 2. kg., der skrottes. Bestanden af varebiler under 2. kg. er uændret. Antallet af brugtvognshandler på varebilsmarkedet er samtidig faldet på tværs af vægtklasserne. Det kan skyldes, at erhvervsleasingaftaler på nye varebiler bliver forsat mere konkurrencedygtige.

Juni 214/ 19 5. 45. 4. 35. Udvikling i varebilsalget efter vægt (totalvægt) Antal nyregistreringer i de første fem måneder i de pågældende år 5. 45. 4. 35. 3. 25. 28.645 26.9 31.519 32.374 3. 25. 2. 2. 15. 15. 1. 5. 7.595 8.57 13.65 11.645 97.462 97.44 1.77 2.479 213 214 213 214 213 214 Nyregistreringer Brugtvognshandel Bestand (højre akse) -2 kg over 2 kg. 1. 5. Kilde: Danmarks Statistik Endelig er markedet for brugte varebiler overordnet set balanceret mellem udbud og efterspørgsel, selvom der kan være tale om væsentlige segmentforskelle. Med andre ord følger efterspørgslen udbuddet i den foranderlige varebilpark. LASTBILSALGET Overgangen til ny Euronorm i årets begyndelse spiller stadigvæk ind på antallet af nye lastbiler indregistreret. Udsigten til en bedring af økonomien i erhvervslivet forventes at øge lastbilsalget senere på året. Antallet af nyregistrerede lastbiler er år-til-dato (29. 6. 214) faldet seks pct. i forhold til samme periode sidste år. Det skyldes dels et uafdækket behov, som nu realiseres i kølvandet på den økonomiske krise, og dels, at kunderne sidste år fremskyndte deres ordrer på grund af markedets forventninger om prisstigning ved overgangen til den nye Euro VI-norm. På grund af den høje salgsaktivitet ultimo 213, har antallet af nyregistrerede lastbiler i årets første måneder af 214 taget et forventet dyk. Salget af de tunge lastbiler over 16 tons er i løbet af de seneste par måneder næsten rettet sig samlet set for første halvår. År-til-dato er antallet af nyregistreringer af tunge lastbiler kun fire pct. under samme periode sidste år. 9 8 7 6 5 4 3 2 1 16 tons eller over Nye lastbiler indregistreret Note: Juni 214 er kun opgjort t.o.m. d. 29.6 Kilde: Bilstatistik 212 213 214 Bedringen i økonomien sammenholdt med fremgangen i varebilsalget er positive tegn for lastbilmarkedet. Det vidner om større aktivitet i erhvervslivet, der forventes at smitte af på lastbilsalget.

Juni 214/ 2 Eftermarkedet TENDENS OG FREMSYN Flere trafikuheld, lidt bedre økonomi i erhvervslivet og øget kundestrøm hos bilforhandlerne, sikrer allerede fra årets start et højt og stabilt aktivitetsniveau hos bilværkstederne, trods den milde vinter. Samtidig tegner det stigende antal leasingkunder godt for fordelsværkstederne. Nedenfor ses hvad virksomhederne svarede om den faktiske udvikling, de havde oplevet. Vurdering baserer sig på de sidste tre måneder dvs. april juni (herefter nuværende periode ) i forhold de foregående tre måneder dvs. januar marts (herefter foregående periode ). Bilværkstederne oplever generelt set en stigende udvikling i omsætningen og beskæftigelsen, og selvom salgspriserne er under pres, holder de sig i ro. Det er lidt atypisk for nuværende periode med en stabil fase, idet indikatorerne i samme periode i tidligere år har været præget af stor spredning. 5 Tendens - Eftermarkedet Vurdering af de tre foregående måneder 4 3 2 1-1 -2-3 -4-5 Omsætning Beskæftigelse Salgspriser Note: Netto-tallet angiver forskellen på større og mindre. Det vi her kalder eftermarkedet er benævnt Bilværksteder mv. i kategoriseringen benyttet af Danmarks Statistik, målingen består af besvarelser fra branchegrupperne 45.2-45.4. Kilde: Danmarks Statistik, Konjunturbarometer Det kan hænge sammen med en stor kundestrøm hos bilforhandlerne allerede fra årets start, der har smittet positivt af på aktiviteten hos bilværkstederne. Samtidig steg antallet af trafikulykker med fire pct. i årets første kvartal sammenlignet med samme periode sidste år, til trods for den milde vinter i år. Det viser nye foreløbige tal fra Vejdirektoratet. 9 Vurderingen af en relativ stabile udvikling i andet kvartal skal ses i lyset af en høj aktivitet på værkstederne i årets start. Generelt har virksomhederne fået lidt mere luft i en trængt økonomisk situation, og flere erhvervskunder prioriterer muligvis nu at få udbedret tidligere udskudt vedli- 9 Vejdirektoratet, Foreløbige ulykkestal Maj 214

Juni 214/ 21 geholdelsesarbejde på bilparken. Samtidig vælger flere kunder at udskifte firmabilen på grund af de ændrede beskatningsregler beskrevet i afsnittet Udvikling i omsætningen. Det medvirker samlet set til en positiv udvikling med mindre sæsonudsving i konjunkturbarometeret. På eftermarkedet er nettotallet i juni-målingen nul for både beskæftigelsen og salgspriserne. Samtidig vurderer hele 74 pct., at omsætningen forholder sig uændret. Dog oplever overvejende flest bilværksteder, at omsætningen stiger, hvilket nettotallet på 1 vidner om. 1% Tendens Eftermarkedet Vurdering af de tre foregående måneder 32 18 13 6 7 4 3 4 8% 46 38 25 6% 4% 4 74 1 75 1 88 49 87 1 84-8 94 2% % 14 8 12 6 13 6 12 3 Juni '13 Juni '14 Juni '13 Juni '14 Juni '13 Juni '14 Juni '13 Juni '14-4 Omsætning Beskæftigelse Ordrebeholdning hos leverandører Salgspriser Mindre Uændret Større Netto (højre akse) Note: Netto-tallet angiver forskellen på større og mindre. Kilde: Danmarks Statistik, Konjunturbarometer På kort sig forventer bilværkstederne, at både omsætning, beskæftigelse og salgspriser fortsat vil holde sig i ro, hvilket flugter med sæsonudsving for samme periode i tidligere år. Forventning, historisk - Eftermarkedet Forventning til de kommende tre måneder 5 4 3 2 1-1 -2-3 -4-5 5 4 3 2 1-1 -2-3 -4-5 Omsætning Beskæftigelse Salgspriser Note: Netto-tallet angiver forskellen på større og mindre. Det vi her kalder eftermarkedet er benævnt Bilværksteder mv. i kategoriseringen benyttet af Danmarks Statistik, målingen består af besvarelser fra branchegrupperne 45.2-45.4. Kilde: Danmarks Statistik, Konjunturbarometer

Juni 214/ 22 Hele 79 pct. tror på en uændret omsætning. Der er 12 pct. som tror omsætningen vil stige, mens kun 9 pct. forventer, at den vil falde. Set i lyset af et markant bedre udgangspunkt i nuværende periode i år, i sammenligningen med sidste år er der derfor grund til optimisme på eftermarkedet. Der er dog ikke tale om, at eftermarkedet forventer et reelt vendepunkt, men snarere en forventning om at kunne fastholde det høje aktivitetsniveau i de kommende måneder, som det har været tilfældet i tidligere år. 1% 8% Forventninger Eftermarkedet Forventning til de kommende tre måneder 2 1 12 7 1 6 4 5 4 6% 4% 71-9 79 3 91-5 86 76-4 89 1 9-2 93 3 2% % 19 9 14 7 7 5 6 2 Juni '13 Juni '14 Juni '13 Juni '14 Juni '13 Juni '14 Juni '13 Juni '14 Omsætning Beskæftigelse Ordrebeholdning hos leverandører Salgspriser Mindre Uændret Større Netto (højre akse) Note: Netto-tallet angiver forskellen på større og mindre. Noter: Det vi her kalder eftermarkedet er benævnt Bilværksteder mv. i kategoriseringen benyttet af Danmarks Statistik, målingen består af besvarelser fra branchegrupperne 45.2-45.4. Kilde: Danmarks Statistik, Konjunturbarometer -4 På længere sigt kan eftermarkedet, især fordelsværkstederne, se frem til flere erhvervsleasingkunder vender tilbage, når de løbende skal have serviceret bilen.