CYKELBANER PÅ STUBBEDAMSVEJ



Relaterede dokumenter
Referat Trafiksikkerhedsrådet

Referat Trafiksikkerhedsrådet

Notat Evaluering af 2 minus 1 vej, Harrestrupvej

Dato: Udarbejdet af: Jette Schmidt, Skanderborg Kommune

TRAFIKVURDERING AF NYT BOLIGOMRÅDE I ALKEN INDHOLD. 1 Baggrund 2. 2 Beskrivelse Eksisterende forhold Fremtidige forhold 3

Evaluering af 2 minus 1 veje i Frederikssund Kommune

Forbedring af de trafikale forhold i Ballerup Syd

UDKAST. Dragør Kommune. Indholdsfortegnelse. 1 Indledning. Færdselsulykker NOTAT 8. april 2016 JKD/SB

40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater. Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune

Status på 2 minus 1 veje Modullastvognstog i rundkørsler Cyklisthøjresving for rødt ATK faste kameraer? Hastighedcirkulære status plus andre ting

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved

Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister

VESTERGADE ETABLERING AF PARKE- RING

Trafiksikkerhedsrådets møde den 21. marts 2019.

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune

Formålet med trafiksaneringen var, at nedsætte biltrafikkens hastighed og øge trygheden for de bløde trafikanter.

Referat Trafiksikkerhedsråd 16. maj 2019 kl. 14:00 Mødelokale 1, Pandrup Jammerbugt Kommune

Figur 1: Oversigtskort over området ved Slotshaven.

Sivegadeforsøg Fredensborg bymidte - Jernbanegade. Forslag - Januar 2015

Variabelt 40 km/t skilt på Usserød Kongevej. - Evalueringsrapport

Sagsbeh: MK Sagsnr.: Notat. By- og Miljøområdet. Teknisk notat for cykelbaner på Sønderjyllands Allé

Trafiksikkerhed. og borgerinddragelse i Tølløse Kommune

Hastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Dato:

UDKAST. Fredensborg og Hørsholm kommuner. Lågegyde Projektbeskrivelse. 25. marts 2010 mkk/jvl

Sankt Jørgens Vej, Svendborg

Trafiksikkerhedsrådets møde den 13. september 2018.

UDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik

SE TRAFIK NOTAT NØRBYVEJ 2-1 VEJ I ÅBENT LAND. ETABLERING AF 2-1 VEJ.

Oversigtskema over Frederiksberg Allé cykelsti/-bane scenarier P A R K E R I N G. Nr. Scenarie Beskrivelse: Forbedring ift. cyklister.

Notat vedr.: Foretræde for Teknisk Udvalg angående: Permanent ombygning af Oddervej

Skolevejsanalyse 2013 Blåhøj Skole

Holstebro Kommune TRAFIKSIKKERHED VINDERUP Anbefalinger til tiltag. Figur 1: Uheldsbilledet for Vinderup (rød prik angiver uheld), se bilag.

Slutrapport for Gladsaxe Trafiksikkerhedsby

Evaluering af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København

Skolevejsanalyse 2013 Uhre Friskole

NOTAT EVALUERING AF TRAFIKPROJEKTER I OMRÅDE A

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden?

Skolevejsanalyse 2013 Nørre Snede Skole

Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej

Frederikssund. Tillæg til notatet Hastighedsgrænser i byerne. Færgevej

Ny viden om alvorlige ulykker

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København

Vejforum Sikkerhedsanalyse af 2-1 veje. Der er etableret mange 2-1 -veje i de seneste år rundt om i danske kommuner

Trafiksikkerhedsprioritering Kerteminde Kommune. Borgerhenvendelser

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning

Test af pudebump i by-rundkørsel

Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden?

Ulykkesanalyse November Ulykkesbilledet for Brønderslev Kommune

UDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ

CYKELREGNSKAB

Hastighedsmålinger på Gurrevej

Copyright 2011 Grontmij A/S. Trafiksikkerhedsplan

Anbefalede skoleruter Jens Kristian Duhn, Troels Vorre Olsen, Via Trafik Rådgivning

Trafiksikkerhedsrådets møde den 31. maj 2018.

Serviceniveau for fodgængere og cyklister

Skolevejsanalyse 2013 Ejstrupholm Skole

Status for Automatisk Trafikkontrol (ATK) generelt herunder effekter på landsplan

Trafiksikkerhedsrådets møde den 23. marts 2018.

Trafiksikkerhedsplan for København

TSA 52, Odense SV. Evaluering af dynamisk ruderanlæg. Annette Jørgensen, Vejdirektoratet Ole Svendsen, Vejdirektoratet Jonas H.

Allerød Kommune Blovstrød Skole Skolevejsanalyse 2015

SMUTVEJSKØRSEL NEJ TAK

Løsningsforslag 1 Strandgade - Forsætninger med indsnævring til 1 kørespor samt nedlægning af parkeringsplads for enden af Strandgade.

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området.

Notat om forskellige løsninger for etablering af cykelstier på Bülowsvej

Roskilde Kommune. Evaluering af 2-1 vej på Bygaden i Jyllinge. Jyllinge

Trafikpolitik Tofthøjskolen

Skolevejsanalyse 2013 Ikast Nordre Skole

Dagsorden Trafiksikkerhedsrådet

Ansøgningsskema - om kommunal medfinansiering fra puljen Rum til Fællesskab

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, COWI A/S

Trafiksikkerhedsstrategi Veje og Trafik

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.

HØJRESVINGENDE CYKLISTER VED "RØDE PORT" INDHOLD. 1 Indledning og konklusion 2. 2 Projektbeskrivelse 3

Hørsholm Kommune. Nye boliger på Louis Petersens Vej Overordnet trafikal vurdering. Notat Udgave 1 (udkast)

UDKAST. Trafiksikkerhedsstrategi Veje og Trafik

Trafiksikkerhedsplan

Rødovre Kommune. Kortlægning af behov for cykelstier Screening og forslag til tiltag. Notat Udgave

Serviceniveau for fodgængere og cyklister

Glostrup Kommune. Trafiksaneringsplan for Nordvang

Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune

Referat Trafiksikkerhedsrådet

OMBYGNING AF DRONNING MARGRETHES VEJ

TRAFIKSIKKERHEDSREVISION TRIN 3: DOBBELTRETTET CYKELSTI I STABY

Skolevejsanalyse 2013 Bording Skole

OKTOBER 2012 JAMMERBUGT KOMMUNE TRAFIKSIKKERHEDSPLAN PROJEKTKATALOG

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.

Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København

Interessenterne er den 27. juni i mail fra forvaltningen blevet bedt om at forholde sig til en af to tidligere debatterede løsningsmodeller:

Evaluering af hastighedsplan i åbent land

Ulykker med ældre bilister

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.

AABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND

I foråret 2014 bad Hørsholm Kommune Rambøll om at evaluere trafikløsningen for Ørbæksvej, efter at kommunen har indført dobbeltrettet

Skoleveje Kirstinebjergskolen

Notat om Motorvejshastigheder. Status efter seks måneder med 130 km/t.

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd Ringsted Kommune

Evaluering af sommerferielukning i Dagplejen Udført af Dagplejekontoret og Dagplejens Forældrebestyrelse

Transkript:

2014 CYKELBANER PÅ STUBBEDAMSVEJ Center for Teknik, Miljø og Klima Helsingør Kommune December 2014

Indholdsfortegnelse Indledning...2 Forsøg på Stubbedamsvej...3 Tidligere indsatser...3 Forsøg med fartviser år 2001...3 Forsøg med stiplede kantbaner (ikke cykelbaner) år 2004...3 Forsøg med cykelbaner på Stubbedamsvej...4 Cykelbaner sikkerhed og tryghed...5 Evaluering af forsøg med cykelbaner...6 Ulykkesanalyse...6 Trafikmålinger...7 Trafikmøde...9 Spørgeskemaundersøgelse...9 Undersøgelse 1 - cyklister...9 Undersøgelse 2 - cyklister, beboere og bilister...10 Video...13 Borgerhenvendelser...14 Vejvedligeholdelse...14 Konklusion...15 Orientering og beslutning...16 Trafiksikkerhedsrådet...16 Udvalget for Teknik, Miljø og Klima...16 Trafikmøde...16 Beboere og presse...16 Bilag 1 - Evalueringsplan...17 Bilag 2 Spørgeskemaer...19 1

Indledning Center for Teknik, Miljø og Klima har gennem årene modtaget mange borgerhenvendelser om trafikforholdene på Stubbedamsvej. Det gennemgående tema i henvendelserne er høj hastighed og den utryghed og usikkerhed der følger med den, for øvrige trafikanter og beboere. Helsingør Kommune har en målsætning om at fremme den bæredygtige transport. Byrådets vision indebærer en velfungerende, tryg og sikker infrastruktur for cyklister. I 2010 udarbejdede Helsingør Kommune i tæt dialog med borgerne Cyklistplan 2010. Stubbedamsvej er i planen udlagt som en del af det prioriterede hovedrutenet for cyklister. Planen indeholder en liste over en række anlægsprojekter der på sigt skal gennemføres - herunder cykelstier på Stubbedamsvej. Budgettet har hidtil desværre ikke rummet mulighed for anlæg af cykelstier på Stubbedamsvej. Helsingør Kommunes Trafiksikkerhedsråd har løbende arbejdet for at forbedre forholdene på Stubbedamsvej igennem kampagner, ændret afstribning og forsøg med fartviser i alle tilfælde har fokus været at sænke hastigheden. I forbindelse med nyt slidlag i sensommeren 2013, opstod muligheden for et ændret vejprofil inden for rådets økonomiske rammer. Der var stadig ikke økonomi til at anlægge cykelstier, som ønsket i Cyklistplan 2010, men der kunne foretages en ændret afstribning til gavn for sikkerheden. Trafiksikkerhedsrådet har ud fra de mange tidligere henvendelser samt egne observationer/registreringer i samarbejde med Færdselsafdelingen Nordsjællands Politi og Movia besluttet at etablere cykelbaner. Stubbedamsvej er en trafikvej og bruges som gennemfartsvej (lokal smutvej) mellem Helsingør syd/ Espergærde/Snekkersten og bykernen i Helsingør. Stubbedamsvej er en offentlig vej, hvor vejmyndighed og politi i samarbejde jf. lov om offentlige veje kan træffe bestemmelser uden at foretage borgerhøringer. Efter etablering af cykelbanerne viser målinger sammenlignet med resultaterne fra år 2000 at gennemsnitshastigheden er faldet med 7,5 km/t til 49,1 km/t. 15% af bilisterne kører hurtigere end 58 km/t svarende til et fald på 10 km/t. 2

Forsøg på Stubbedamsvej I nærværende evalueringsnotat beskrives arbejdet for at gøre Stubbedamsvej sikrere. Dels beskrives de tidligere indsatser og effekterne heraf. Derefter evalueres fosøget med cykelbaner. I evalueringen er der set på ulykkesanalyse, foretaget trafikmålinger, uddelt spørgeskemaer, gennemgået videomateriale og borgerhenvendelser. Der har desuden været en løbende dialog med Nordsjællands Politi og Movia om projektets forløb. Tidligere indsatser I år 2000 udførtes en trafikmåling på Stubbedamsvej og resultatet af måling viste at gennemsnitshastigheden lå på 57,4 km/t og at 15 % af bilisterne kørte hurtigere end 68 km/t. Helsingør Kommunes Trafiksikkerhedsråd har gennem årene forsøgt at forbedre forholdene på Stubbedamsvej igennem kampagner, ændret afstribning og forsøg med fartviser, under hensyntagen til de økonomiske og sikkerhedsmæssige aspekter. Rådets budget indeholder ikke mulighed for at bekoste cykelstier på strækningen. Indsatserne er beskrevet nedenfor. Forsøg med fartviser år 2001 Der blev i 2001 forsøgsmæssigt opsat en semistationær fartviser på Stubbedamsvej rettet mod trafikanter med retning mod byen. Effekten af fartviserforsøget kan ses af tabel 1 Resultat af forsøg med semistationær fartviser Måling retning ind mod byen Udvikling Før (km/t) Under (km/t) (km/t) Udvikl. i % Middel 57,4 53,6 3,8-7% 85% fraktil 68 60 8-12% Tabel 1 Hastighedsmålinger på Stubbedamsvej før og under forsøg med semistationær fartviser Tanken med den semistationære fartviser var, at den skulle flyttes rundt mellem forskellige lokationer. Forsøget havde en god effekt, men det var kun hastigheden i den ene retning der blev påvirket. På en byzonestrækning bør der opsættes fartviser i begge retninger. På daværende tidspunkt blev der ikke fundet økonomi til at opsætte permanente fartvisere på Stubbedamsvej. Forsøg med stiplede kantbaner (ikke cykelbaner) år 2004 I 2004 mødtes Trafiksikkerhedsrådet og en gruppe engagerede beboere fra Stubbedamsvej for at drøfte mulige hastighedsreducerende løsninger. Målet var at finde billige løsninger, der kunne afhjælpe nogle af problemerne og som kunne realiseres inden for rådets daværende budget. I oktober 2004 udførte Trafiksikkerhedsrådet som følge heraf en forsøgsafstribning med et nyt tværprofil på 2 x 3 m kørespor + 2 x afbrudte kantbaner á ca. 1,1 (inkl. 0,2 m kantbane) på Stubbedamsvej. Dette profil har været gældende indtil sommeren 2013. Evaluering af forsøget viste, at hastigheden blev nedsat, gennemsnitshastigheden med 4,5 km/t og 85 % fraktilen med 6,3 km/t, se tabel 2. 3

Resultat af forsøg med stiplede kantlinjer Måling Udvikling Før, 2004 (km/t) Efter, 2007 (km/t) (km/t) Udvikl. i % Middel 56,1 51,6-4,5-7% 85% fraktil 65,8 59,5-6,3-12% Tabel 2 Hastighedsmålinger på Stubbedamsvej før og efter etablering af nyt tværprofil i 2004 Trods successen med et lavere hastighedsniveau efter indførelse af stiplede kantbaner på Stubbedamsvej blev Center for Teknik, Miljø og Klima jævnligt kontaktet af beboere og trafikanter, der var utrygge over den kørte hastighed samt forholdene for lette trafikanter. Forsøg med cykelbaner på Stubbedamsvej I forbindelse med nyt slidlag i sensommeren 2013, opstod muligheden for et ændret vejprofil inden for rådets økonomiske rammer. Trafiksikkerhedsrådet besluttede at etablere cykelbaner på baggrund af ønsket i Cyklistplan 2010 om forbedret sikkerhed for cyklister, de mange tidligere henvendelser samt egne observationer/registreringer i samarbejde med Færdselsafdelingen Nordsjællands Politi og Movia. Stubbedamsvej er en offentlig vej, hvor vejmyndighed og politi i samarbejde jf. lov om offentlige veje kan træffe bestemmelser uden at foretage borgerhøringer. Det nye tværprofil ses af figur 1. Figur 1 Nyt tværprofil for Stubbedamsvej, oktober 2013 Jævnfør Vejreglerne er den anbefalede cykelbanebredde 1,5 meter. Som det ses af figuren har cykelbanerne på Stubbedamsvej en bredde på mellem 1,33 og 1,46 meter altså et sted mellem 4 og 17 cm smallere end anbefalet. Køresporerne har en bredde på 2,75 meter, hvilket er absolut minimum for en vej som Stubbedamsvej med midterafmærkning. For at kunne etablere cykelbanerne har det derfor været en 4

nødvendighed at gå på kompromis med bredden i forhold til vejreglerne, eftersom der rent fysisk ikke er mere plads til rådighed. Helsingør Kommune fremsendte den 24. september 2013 projektforslag til udtalelse hos Nordsjællands Politi og Movia. Nordsjællands Politi meddelte den 1. oktober 2013 samtykke til det fremsendte projekt med følgende betingelser: - at cykelbanerne etableres som et 1-årigt forsøg - at der løbende sker evaluering af forsøget, og at der afsluttes med evaluering og afrapportering - at der iværksættes brugerundersøgelser som målrettes mod fodgængere og cyklister - at beboere langs vejen gøres bekendt med de ændrede parkeringsforhold som følge af forsøget - at cykelbanen skal ændres til kantbane hvis evalueringen viser at der har været sikkerhedsmæssige problemer under forsøget Movia meddelte, at de ingen bemærkning havde til projektet. Efter modtagelse af samtykke blev der i efteråret 2013 etableret cykelbaner på Stubbedamsvej mellem Flynderborgvej og Bøgebakken, som et 1-årigt forsøg. Cykelbaner sikkerhed og tryghed En cykelbane kan opleves som utryg, men sikkerhedseffekten ved at etablere den er god. Af tabel 3 fremgår sikkerhedsgevinsten ved cykelbane og cykelsti, fordelt på strækning, kryds og samlet. Tallene er hentet i Trafiksikkerhedshåndbogen fra Transportøkomonisk Institutt i Norge. Sikkerhedseffekter af cykelsti og cykelbane Cykelulykker med personskade Bedste anslag (Procentændring af antal ulykker) Usikkerhed i virkning Cykelbane I alt -9 (-17; 0) Strækning -19 (-36; +3) Kryds -25 (-35; -13) Cykelsti I alt +7 (-3; +18) Strækning -11 (-18; -3) Kryds +24 (+11; +38) Tabel 3 Effekter af cykelsti og cykelbane (Trafiksikkerhedshåndbogen, 2013) Utryghed er den oplevede sikkerhed for den enkelte trafikant. I den almene debat blandes trafiksikkerhed ofte sammen med tryghed, fremkommelighed og komfort, og mange tiltag bliver fremhævet som trafiksikre, men retter sig nærmere mod problemer med eksempelvis fremkommelighed. Et tiltag, som forbedrer trafiksikkerhed, kan have positiv eller negativ indflydelse på tryghed og/eller fremkommelighed. Som eksempel kan nævnes et tiltag, som nedsætter hastigheden på en strækning igennem en by. Her forbedres trygheden for lette trafikanter, samtidig med at sikkerheden forbedres for alle. Imidlertid forringes fremkommeligheden for de bilister, der skal passere strækningen, mens bilister fra sidevejene vil få bedre fremkommelighed, når de skal svinge ud på strækningen. Det er vigtigt at informere trafikanterne 5

om sikkerhedsbaggrunden for foretagne ændringer sådan, at der kan opnås en større accept blandt trafikanterne af disse ændringer. Evaluering af forsøg med cykelbaner Der er gennemført en evaluering af cykelbanerne på Stubbedamsvej, som bestod af: - Ulykkesanalyse - Trafikmålinger - Trafikmøde tilbagemelding fra Movia og Politi - Spørgeskemaundersøgelse - Video - Borgerhenvendelser Evaluering foreligges for Trafiksikkerhedsrådet december 2014. Ulykkesanalyse I perioden oktober 2013 til oktober 2014 har Nordsjællands Politi registreret én materielskadeulykke, samt to ekstraulykker (ulykker af mindre økonomisk omfang og uden politirapport). Se tabel 4. - Materielskadeulykken er sket om natten, hvor føreren var spirituspåvirket. - Ekstraulykkerne er også sket i den mørke tid, og i begge tilfælde hvor kørebanen var våd. I den ene af ulykkerne var føreren en ældre bilist. - Alle tre ulykker er sket på lige vej - I alle tre ulykker er bilisten fra lokalområdet. Trafiksikkerhedsrådet har som følge af ulykkesbilledet (mørke) i samarbejde med de driftsansvarlige, valgt at fremrykke udskiftning af armaturer på Stubbedamsvej. Derudover giver ulykkesbilledet ikke anledning til yderligere kommentarer. Ulykkesudviklingen vil dog fortsat følges de kommende år. I en 5-årig førperiode har Nordsjællands Politi registreret to personskadeulykker - og én materielskadeulykke, samt to ekstraulykker. Se tabel 4. - I de to personskadeulykker er der registreret 3 personskader, fordelt på 2 alvorlige og 1 lettere tilkommen. - I den ene af personskadeulykkerne er føreren spirituspåvirket og kommer selv lettere tilskade i forbindelse med påkørsel af parkeret bil. Ulykken sker om natten. - I den anden personskadeulykke kommer en cyklist og en 45-knallertfører alvorligt tilskade, da cyklisten vil overhale en anden cyklist som kører uden om en parkeret bil og bliver påkørt bagfra af knallertføreren. - 4 ud af 5 ulykker sker i dagslys 6

Ulykkesbilledet for førperioden viser, at ulykkerne primært sker i dagslys og er næsten ligeligt fordelt på strækning og i kryds. Der er en ulykke, som relaterer sig til overhaling/forbi kørsel af parkeret bil. Politiregistrerede ulykker på Stubbedamsvej mellem Flynderborgvej og Nørrevej Ulykker Personskader Person Materiel Ekstra I alt Dræbte Alvorlige Lettere I alt Før, 5 år (aug 08 juli 13) 2 1 2 5 0 2 1 3 Efter, 1 år (okt 13 sep 14) 0 1 2 3 0 0 0 0 Tabel 4 Antal ulykker og personskader på Stubbedamsvej Månederne august og september 2013 indgår ikke i ulykkesanalysen som følge af pågående slidlags- og afstribningsarbejde. Til orientering er der ikke registreret ulykker i de pågældende måneder. Trafikmålinger Der er foretaget trafikmåling på kommunens faste tællestation på Stubbedamsvej, som er placeret lige syd for Tordenskjoldsvej. Tællestationens placering gør at det målte hastighedsniveau formodes at ligge i toppen af hele strækningens niveau. Resultatet af målingen viser at der er en tendens til at hastighedsniveauet er reduceret på Stubbedamsvej, se tabel 5. I forhold til tidligere målinger er gennemsnitshastigheden er faldet med 5,8 % og de høje hastigheder er faldet med 3,2 %. Hastighed Måling Udvikling Før, middel af 2008-2013 (km/t) Efter (km/t) (km/t) %-udvikl Gennemsnit 52,1 49,1-3,0-5,8% 85% fraktil 59,9 58,0-1,9-3,2% Tabel 5 Hastighedsmåling på Stubbedamsvej Ifølge Færdselssikkerhedskommissionens Nationale Handlingsplan, er det veldokumenteret, at jo højere den generelle hastighed er på vejene, desto flere ulykker vil der ske, og desto mere alvorlige vil de være. HVU (Havarikommissionen for Vejtrafikulykker) har løbende dokumenteret den høje hastigheds konsekvenser for ulykkerne. Selv små hastighedsoverskridelser kan forværre en ulykke dramatisk. Hastighedsovertrædelser er ikke relaterede til særkilte samfundslag. Af figur 2 ses udviklingen i gennemsnitshastigheden på Stubbedamsvej. 7

Gennemsnitshastighed Km/t 57 56 55 54 53 52 51 50 49 48 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Figur 2 Gennemsnitshastighed på Stubbedamsvej i perioden 2000-2014 År Gns.hast NB: Der er ikke trafikdata fra 2005 og 2006 Af trafikmålingerne fremgår også trafikmængden, se tabel 6. Målingerne fra 2014 viser, at der kører knap 2.200 køretøjer i årsdøgntrafik mod knap 2.600 i 2012. Det er et fald på 16 %. Det skal nævnes, at trafikmængden gennem årene på Stubbedamsvej har varieret en del. Trafikmængde Måling (antal køretøjer) Udvikling Før (2012) Efter (2014) Antal %-udvikl Ugedøgn/forår 2.853 2.231-622 -21,8% Årsdøgn 2.580 2.168-412 -16,0% Tabel 6 Trafikmængder på Stubbedamsvej Det er derfor svært at give et entydig svar på det negative trafikspring. Et fald på 16 % kan skyldes, at: - trafikanter finder andre veje - den generelle nedgang i trafikarbejdet i Helsingør på eksempelvis Kongevejen og Strandvejen, også gælder for Stubbedamsvej Et kvalificeret bud på reduktion i trafikmængden er en blanding af den generelle nedgang, samt at nogle trafikanter har valgt en anden vej end Stubbedamsvej. Af figur 3 ses udviklingen i årsdøgntrafikken på Stubbedamsvej. 8

Årsdøgntrafik 4.000 Anatal køretøjer 3.500 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 0 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 Figur 3 Årsdøgntrafik på Stubbedamsvej i perioden 2000-2014 År 2009 2010 2011 2012 2013 2014 ÅDT NB: Der er ikke trafikdata fra 2005 og 2006 Trafikmøde Projektet på Stubbedamsvej er behandlet på Trafikmøde den 12. juni 2014: Samlet tilbagemelding - Sommersituation er god, parkering har fundet et fint niveau der skal findes en løsning på vinterproblematikken. - Hvis der skal laves en kampagne skal den rette henvendelse til bilisterne prøv nu at køre fornuftigt appeller til det fornuftige, vær hensynsfuld, ikke stresse. Vejkantplakat kunne være en idé. Derudover er der en løbende kommunikation mellem kommunen, Nordsjællands Politi og Movia. Spørgeskemaundersøgelse Der er foretaget to runder med spørgeskemaundersøgelse. Den første i november 2013 for cyklister og den anden i maj 2014 for både cyklister, bilister og beboere. Opsamlingen på cyklisternes svar i anden spørgerunde sammenholdes med svar fra første runde for at se hvad tilvænningen til cykelbanerne betyder. Bilist- og beboersvar (fra anden runde) sammenholdes med før etablering af cykelbaner. Undersøgelse 1 - cyklister Der blev d. 13. november i løbet af et par timer morgen og eftermiddag uddelt 120 spørgeskemaer, og der var en svarprocent på 54. Cyklisternes tilbagemeldinger var opsummeret følgende: 9

Positive tilbagemeldinger - 83% føler sig lige så trygge eller tryggere efter cykelbanen er implementeret - 86% synes at de kommer lige så let eller nemmere frem - 72% synes at det er lige så trygt eller tryggere for deres børn at cykle på Stubbedamsvej Udfordringer - Biler, som parkerer/kører ind over cykelbanen (flere ønsker decideret cykelsti) - Vedligeholdelse i forbindelse med blade og sne på cykelbanen - Reparationer: riste og huller I spørgeskemaundersøgelsen har en stor andel også kommenteret, at de er glade for at Stubbedamsvej ikke længere er en racerbane. Cykelbanerne har gjort kørebanearealet en del smallere, så parkerede biler på kørebanen naturligt sænker hastigheden for de passerende biler. Således er det hastighedsproblem med bilerne, som flere borgere tidligere har meldt om, nu blevet løst af bilerne selv. Bilisterne blev ved samme lejlighed stoppet af politiet, hvor de blev gjort opmærksom på anlæggets betydning. Ifølge politiets opgørelse blev ca. 400 bilister orienteret om de gældende regler i forhold til anlagte cykelbaner. Langt den overvejende del af bilisterne accepterede forholdene, specielt når de fik oplyst, at de parkerede biler reelt virkede som hastighedsdæmpere, og at der på denne måde var løst et hastighedsproblem. Der var 8 10 bilister, som udtrykte negativ holdning til den manglende fremkommelighed, men der var ikke nogen som direkte ønskede at klage over vejudformningen. Undersøgelse 2 - cyklister, beboere og bilister Onsdag den 21. maj 2014 uddelte vi igen spørgeskemaer på stedet. Denne gang blev der uddelt skemaer til både cyklister, bilister og beboere. Uddelingen af i alt 403 stk. spørgeskemaer blev udført fra kl. 6:30-8:30 (4 uddelere 3 fra HK og 1 fra politiet) og kl. 15:30 17:30 (4 uddelere 3 fra HK og 1 fra politiet). Cyklister - Uddelt: 137stk - (forrige evaluering, nov. 2013: 120stk) - Svar retur: 60stk - (forrige evaluering, nov. 2013: 65stk) - Svarprocent: 44% - (forrige evaluering, nov. 2013: 54%) Evaluering af cyklistbesvarelser. Ændringer i besvarelserne fra november 2013: Positive tilbagemeldinger - Flere cykler oftere end ved seneste evaluering - Stadig et klart flertal, som føler cykelbanerne gør det tryggere at cykle på Stubbedamsvej - Stadig et klart flertal, som synes cykelbanerne gør det nemmere at cykle på Stubbedamsvej - Stadig et klart flertal, som føler cykelbanerne gør det tryggere for deres børn at cykle på Stubbedamsvej 10

Tydeligste tendens i andre kommentarer: generel tilfredshed Udfordringer - Der er flere borgere, som føler det er ligeså trygt for deres børn at cykle på Stubbedamsvej nu som før. Tydeligste tendens i andre kommentarer: biler kører ind over cykelbane, parkerede biler på cykelbane og snerydning. Bilister - Uddelt: 200 stk - Svar retur: 93stk - Svarprocent: 47% Fakta - 28% af alle bilister på Stubbedamsvej kører sjældnere ad denne vej efter der er kommet cykelbaner. Positive tilbagemeldinger - Færre cyklister på kørebanen er hovedbegrundelserne for, hvorfor bilister synes det er lige så nemt eller nemmere at køre i bil på Stubbedamsvej. - Bilernes hastighed er begrundelsen for, hvorfor 3 ud af i alt 4 bilister føler sig tryggere på Stubbedamsvej. - Parkerede biler, Oversigtsforhold og Ændret trafikadfærd er hovedbegrundelserne for, hvorfor bilister føler sig lige så trygge som før. Udfordringer - 77% af alle bilister føler sig mindre tryg på Stubbedamsvej. Det skyldes hovedsageligt parkerede biler på kørebanen og oversigtsforholdene - 93% af alle bilister føler de kom nemmere frem før. Det skyldes hovedsageligt parkerede biler på kørebanen og oversigtsforholdene Tydeligste tendens i andre kommentarer: Farlige situationer og ønsker reguleret parkering. 11

Beboere - Uddelt: 66stk - Svar retur: 41stk - Svarprocent: 62% Positive tilbagemeldinger - 17% - Et lille flertal føler, det er blevet tryggere for deres børn at cykle på Stubbedamsvej. - 66% oplever at det er blevet bedre at bo på Stubbedamsvej pga. nedsat hastighedsniveau. Tydeligste tendens i andre kommentarer: Tilfredshed, ønsker cykelsti og naturlig udvikling fra step 1 med stiplede kantlinjer til step med 2 cykelbaner. Udfordringer - 54% oplever at det er blevet værre at bo på Stubbedamsvej pga. forværret trafikadfærd. - 51% oplever at det er blevet værre at bo på Stubbedamsvej pga. parkeringsmulighederne. - 5 ud af de 41 husstande, som har besvaret spørgeskemaet, har ikke p-plads på egen grund. Tydeligste tendens i andre kommentarer: trafikantadfærd/biler kører ind over cykelbane, beboer/gæste parkering, parkerede biler som forhindringer og det giver udslag i skader på biler, utryg og snerydning. 12

Video Den 14. og 15. maj er der foretaget videooptagelse af morgen- og eftermiddagstimerne. Morgenoptagelserne er fra kl. 6.30 til kl. 9.30 og eftermiddagsoptagelserne er fra kl. 15.00 til kl. 18.00. Kameraet var opsat ved Stubbedamsvej nr. 94 og filmede mod nord (ind mod byen). Formålet med videooptagelserne var at kortlægge trafikanternes adfærd på strækningen. Den samlede trafikmængde i optagelsesperioden ligger på cirka 1900 køretøjer. Dato Tidsrum Antal kø situationer 14. maj 2014 Videoregistrering Antal potentiel farlig situation (Kørsel over fortov) Antal potentiel farlig situation (Kørsel over cykelbane) Antal reel farlig situation 06:30-07:30 0 1 2 0 07:30-08:30 0 0 7 0 08:30-09:30 0 0 3 0 15:00-16:00 1 0 8 0 16:00-17:00 1 0 7 0 17:00-18:00 1 0 5 0 15. maj 2014 06:30-07:30 0 0 2 0 07:30-08:30 0 0 5 0 08:30-09:30 0 0 2 0 15:00-16:00 0 0 5 0 16:00-17:00 1 0 6 0 17:00-18:00 0 0 3 0 I alt 4 1 55 0 Tabel 7 Videoregistrering af trafikforholdene på Stubbedamsvej Videooptagelserne på Stubbedamsvej viser, at hovedparten af trafikken afvikles normalt i morgen- og eftermiddagstimerne. Dvs. at der ikke er registreret nogen reelt farlige situationer eller gentagne kødannelser, se tabel 7. Der sker derimod en del kørsel hen over cykelbanerne. Og det kan skyldes følgende: 13

- At bilisterne er utålmodige og ikke venter på fri passage, men vælger at passere samtidig med modkørende biler. Det medfører, at modkørende biler tvinges ud over cykelbanen. - At bilisterne vil give mere plads end det kræver når de ser modkørende biler, og trækker derfor over cykelbanen, på trods af god plads på begge kørebaner. - At bilisterne i begge retninger vil vise ekstra hensyn, og venter på at den ene part passerer først. Det medfører til kortvarigt kødannelse. - Nogle gange er det umotiveret påkørsel af cykelbanerne, dvs. at der ikke er en grund til det. Borgerhenvendelser Center for Teknik, Miljø og Klima har løbende modtaget en række borgerhenvendelser vedrørende problemstillingerne, som følge af de nye cykelbaner. En del af de returnerede spørgeskemaer indeholder også uddybende kommentarer og forslag til profilet. Der har været både positive og bekymrede tilkendegivelser om projektet, meget lig tilbagemeldingerne i spørgeskemaundersøgelsen. Det gennemgående tema i borgerhenvendelserne er: - Fremkommelighed - Parkering - Ønske om cykelsti - Uønsket trafikadfærd Vejvedligeholdelse Center for Teknik, Miljø og Klima er opmærksomme på, at der efter etablering af cykelbaner er en udfordring omkring snerydning og renholdelse af selve cykelbanerne. Nordsjællands Politi anbefaler, at kommunen søger en løsning. Svar i spørgeskemaundersøgelsen samt øvrige supplerende henvendelser viser, at borgerne ligeledes ser problematikken som en udfordring. Alle kommunens almindelige cykelstier langs veje, samt størstedelen af cykelstier i eget trace, bliver saltet og ryddet for sne i henhold til kommunens regulativ for vintervedligeholdelse. Cykelbanerne på Stubbedamsvej, fra Strandvejen til Flynderborgvej, og cykelbanerne på delstrækninger af Kingosvej giver nogle særlige udfordringer, da de er smalle, og da der parkeres på cykelbanernes yderside. I situationer med risiko for rimfrost, frysende våde veje og let snefald, saltes cykelbaner normalt sammen med kørebanen, da salteren er indstillet til at sprede salt i hele kørebanens bredde. Dog vil der ved parkerede biler være punktvise udfald pga. den mængde som hjulene på parkerede biler standser. Dette vurderes ikke som et problem. Snerydning på de nævnte cykelbaner vil ikke blive foretaget på de konkrete steder, hvor der holder parkerede biler. På de dele af cykelbanerne, hvor der ikke holder parkerede biler, og hvor lastbilen med sneplov kan være, vil der blive ryddet for sne. Der vil derfor i perioder med snefald forekomme situationer, hvor cyklister skal færdes uden for cykelbanen enten ved at færdes på kørebanen, eller ved at trække med cyklen på fortovet. Årsagen til ovenstående er, at der ikke inden for eksisterende budget og med det nuværende materiel, kan ryddes for sne i de nævnte situationer. 14

Konklusion Nedenstående er kort opsummeret effekterne af forsøget samt de opmærksomhedspunkter forsøget har givet anledning til. - Etablering af cykelbaner på Stubbedamsvej har overordnet set forbedret trafikforholdene for de lette trafikanter på strækningen. - Der er ingen politiregistrerede personskader i efterperioden. Der er sket 1 materielskadeulykke, samt to ekstraulykker. - Sikkerhedsgevinst ved et lavere hastighedsniveau på Stubbedamsvej. - Efter etablering af cykelbanerne viser målinger sammenlignet med resultaterne fra år 2000 at gennemsnitshastigheden er faldet med 7,5 km/t til 49,1 km/t. 15% af bilisterne kører hurtigere end 58 km/t svarende til et fald på 10 km/t. - Generel stor tilfredshed hos beboerne med faldende hastighedsniveau på Stubbedamsvej. - Nyt tværprofil har betydet, at flere trafikanter føler sig utrygge. - Der er en tendens til, at det nye tværprofil har en reducerende indvirkning på trafikmængden på Stubbedamsvej. - Videooptagelserne på Stubbedamsvej viser, at hovedparten af trafikken afvikles normalt i morgen og eftermiddags timerne. Dvs. at der ikke er registreret nogen reelt farlige situationer eller gentagne kødannelser. Der sker derimod en del kørsel hen over cykelbanerne. - Uønsket trafikadfærd er en af hovedårsagerne til, at beboere og trafikanter oplever større utryghed ved Stubbedamsvej. - Snerydning af cykelbaner kan være en udfordring, hvor der holder parkerede biler. Center for Teknik, Miljø og Klima vurderer på baggrund af evalueringen, at forsøget skal gøres permanent. Dog skal der fortsat arbejdes videre med følgende problemstillinger: - Trafikanternes adfærd - Kommunikations udfordring med sikkerhed kontra tryghed - Vinter og renholdelse 15

Orientering og beslutning Trafiksikkerhedsrådet Evalueringsrapporten blev fremlagt for Trafiksikkerhedsrådet tirsdag den 9. december 2014. Trafiksikkerhedsrådet besluttede samlet at bakke op om evalueringsresultaterne med den tilføjelse, at rådet ønsker, at forsøget med cykelbaner ikke afsluttes på nuværende tidspunkt, men forlænges med et år. Projektet ønskes evalueret igen ultimo 2015. Udvalget for Teknik, Miljø og Klima Udvalget for Teknik, Miljø og Klima fik på deres møde d. 10. december 2014 en kort orientering om status på sagen. Udvalget bad om at få sagen til orientering på januar mødet. Trafikmøde Trafikmøde, der er det forum, hvor administrationen, Movia og Nordsjællands Politi mødes for at drøfte og træffe beslutninger om projekter og trafikale problemstillinger på vejarealer, behandlede sagen den 11. december 2014. Nordsjællands Politi anbefalede, at forsøget gøres permanent med bemærkning om, at glatførebekæmpelse skal løses inden endelig godkendelse. Movia anbefalede, at forsøget gøres permanent med bemærkning om, at alternativ trafiksanering vil være til større gene for busserne. Trafikmøde besluttede samlet at bakke op om Trafiksikkerhedsrådets anbefaling og lade profilet med cykelbanerne være forsøg i endnu et år, for at gennemføre fornyet evaluering ultimo 2015. Beboere og presse Beboerne har fået tilsendt information om beslutning i uge 51. Pressen har ligeledes fået tilsendt evalueringsrapport samt pressemeddelelse i uge 51. Evalueringsrapporten er at finde på kommunens hjemmeside. 16

Bilag 1 - Evalueringsplan Oktober - november 2013- udført Evaluering af cyklister Udarbejdelse af spørgeskema til: Cyklister Uddeling af spørgeskema og information til bilister Spørgeskema (inkl. porto) til cyklister med goody bag på én dag i både morgen- og eftermiddagstimerne. Bilisterne stoppes af politiet og gøres opmærksom på færdselsreglerne vedrørende cykelbaner. Samtaler med trafikanter om de trafikale forhold på stedet. Indsamling af spørgeskemaer i de følgende 4 uger. December 2013 - udført Pressemeddelelse Udsend pressemeddelelse for cyklistevaluering. Historie: overvejene positive tilbagemeldinger fra cyklister. Cyklisternes bekymringer vil også blive italesat og besvaret (vintervedligehold er en udfordring, bilisterne skal ændre vaner og problemer med huller og riste vil blive udbedret hurtigst muligt) April 2014- udført Evaluering af alle trafikanter Udarbejdelse af spørgeskema til: Beboere Cyklister Fodgængere Bilister Maj 2014 (medio) - udført Evaluering af alle trafikanter For at sikre et godt sammenligningsgrundlag og genkendelighed for trafikanterne vil anden etape af evalueringen af cykelbanernes betydning for trafikken på Stubbedamsvej udføres på samme måde som den første blot som en udvidet version. Spørgerskema (inkl. porto) til beboere husstandsomdele. o Spørgerskema indebærer spørgsmål om oplevelsen af Stubbedamsvej som beboelsesvej, parkeringsforhold, og trafikal tryghed. Spørgeskema (inkl. porto) til cyklister, fodgængere og bilister uddeles med goody bag på én dag i både morgen- og eftermiddagstimerne. Bilisterne modtager spørgeskema og goody bag i forbindelse med, at politiet stopper dem og gør opmærksom på færdselsreglerne vedrørende cykelbaner. o Spørgerskema indebærer spørgsmål om tryghed og fremkommelighed på Stubbedamsvej. Samtaler med trafikanter om de trafikale forhold på stedet. Indsamling af spørgeskemaer i de følgende 4 uger. 17

August november 2014 - udført Behandling af evalueringsdata: Spørgeskemaer bilister Spørgeskemaer cyklister Spørgeskemaer beboere Videodata Oktober - december 2014 Afrunding af Stubbedamsvejs forsøgsperiode. Uge 43: Dialog med politi Gennemgang af evaluering Forslag til korrektur Forslag til evt. tiltag Uge 44: Dialog med drift Uge 45: Opsamling på Trafikmøde Primo dec.: Trafiksikkerhedsrådsmøde Januar 2015: TMK udvalg dagsordenspunkt Primo 2015 Kommunikation og evt. kampagne på Stubbedamsvej. Pressemeddelelse: Pressemeddelelse om evaluering og konklusioner Evt. kampagne: Kampagne kunne evt. indebære: Plakater, som retter sig mod henholdsvis parkerede og kørende biler. Budskab til kørende bilister: Sænk farten, kør ikke ind over cykelbanen når du viger for modkørende Budskab til parkerende bilister: Vis hensyn, hold ikke på kantlinjen, fold sidespejl ind eller parkér på egen grund. 18

Bilag 2 Spørgeskemaer Spørgeskema til cyklister uddelt november 2013 19

Spørgeskema til cyklister maj 2014 20

Spørgeskema til bilister maj 2014 21

Spørgeskema til beboere maj 2014 22