Sankt Jørgens Vej, Svendborg

Transkript

1 Sankt Jørgens Vej, Svendborg Prioritering af trafiksikkerhedsprojekter Granskning af løsningsmuligheder

2 Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: Version: 02 Projekt nr.: MOE A/S Åboulevarden 22 DK-8000 Aarhus C T: CVR nr.:

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Analyse af muligheder for forbedringer af tryghed og trafiksikkerhed Forudsætninger Eksisterende forhold Trafiktal Hastigheder Uheld Problem beskrivelser Mulige løsninger analyse og beskrivelser (granskning) P-forbud Afmærkning med midterstribe Etablering af fællesstier Parkerings-forbud afmærket med p-forbudszone samt p-baner (chikane, da kørebanen indsnævres) Ensretning af Sankt Jørgensvej Flytning af busruter Højresvingsspor ved sygehuset Hastighedsdæmpning Afmærkning af foranstaltninger Anbefaling af løsningsforslag Anlæg/drift Snerydning Adskillelse mellem cykelsti og fortov Niveauforskel ved indkørsler Økonomisk overslag Mængder... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 8 Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Side 3 af 11

4 1 Analyse af muligheder for forbedringer af tryghed og trafiksikkerhed Som led i Svendborg Kommunes prioritering af trafiksikkerhedsprojekter er MOE blevet bedt om at udarbejde muligheder for forbedringer af tryghed og trafiksikkerhed på Sankt Jørgens Vej i Svendborg. Der er ikke en oplagt mulighed som tilgodeser alle brugere af vejen, og kommunen har derfor ønsket en granskning af løsningsmuligheder. 2 Forudsætninger 2.1 Eksisterende forhold Sankt Jørgens Vej ligger mellem Svendborg bymidte og den vestlige del af byen med tilkørsel til rute 9, gymnasiet mm. Der er busruter, der benytter Sankt Jørgens Vej som adgang til bymidten. Der er dobbelte busstoppesteder under broen og øst ved sygehuset. Busstoppestederne ved sygehuset er placeret på et rødt afmærket kørefelt med to busheller, hvor cyklisterne kører indenfor. Vejen er meget kuperet og den midterste del af vejen ligger lavt i forhold til start/slut af vejen. Side 4 af 11

5 2.2 Trafiktal Ved en måling i oktober 2012 er det målt, at der kører 4500 biler pr. døgn på Sankt Jørgensvej og 550 cyklister pr. døgn. I 2013 blev der ligeledes foretaget en hastighedsmåling og en tælling. Her blev der målt 4700 biler pr. hverdagsdøgn. 2.3 Hastigheder Vejen ligger i byzone og der er derfor 50 km/t hastighedsbegrænsning. Der er foretaget en hastighedsmåling d Målingen blev foretaget ud for nr. 33 på Sankt Jørgens Vej. Ved denne måling var gennemsnitshastigheden på hverdage 43 km/t, på lørdage 48 km/t og på søndage 47 km/t. 85% fraktilen på de tre var hhv. 53, 57 og 56 km/t. 85%- fraktilen er den hastighed, som 85% af de registrerede køretøjer kører under. Ved målingen blev det registreret at der i gennemsnit kører4515 biler på en hverdag. Der er ligeledes foretaget en måling ud for nr. 61. d Resultatet af denne måling var at der kører 4700 biler på en hverdag. Gennemsnitshastigheden var 34 km/t og 85% af bilerne kører under 54 km/t 2.4 Uheld Der er over en 5 års periode sket 5 politiregistrerede uheld og over en to årig periode er der registreret 7 skadestuedata. Side 5 af 11

6 Der er oplyst uheldsregistreringer fra I denne periode er der sket 12 uheld. Ved gennemlæsning af uheldsregistreringerne ses det, at der er tale om et diffust uheldsbillede. Der er sket mange uheld, og mange af uheldene relaterer sig til dårlige oversigtsforhold, uheld pga. vejens længdefald m.fl. 3 Problem beskrivelser Der er sket 5 politiregistrerede uheld på strækningen samt 7 uheld der er registreret på skadestuen. Det ses i flere brev/mailudvekslinger med borgere, at det føles utrygt at færdes på vejen. Efter dialogmøde med borgere på vejen d. 3. juli 2014 står det klart, at der for borgerne på vejen er følgende problemstillinger: Der er rigtig mange busser på vejen, og det opleves at disse er pressede af tidsplaner og derfor ikke har tid til at vente på modkørende trafik. Det opleves at der køres stærkt både med bil og på cykel. Der er rigtig mange parkerede biler, specielt på den midterste del af vejen, og disse betyder at bilerne trænges over mod cykelbanen i sydsiden af vejen. 4 Mulige løsninger analyse og beskrivelser (granskning) Følgende mulige løsninger er registreret og vurderet. Løsningerne beskrives efterfølgende hver for sig, men der vil selvfølgelig være muligheder for at kombinere de forskellige løsninger. P forbud i Sankt Jørgens Vejs vestlige side Afmærkning med midterstribe Etablering af fællesstier/cykelstier Delvist p-forbud afmærket med P-forbudszone samt p-baner Ensretning af Sankt Jørgens Vej Flytning af busruter/mulighed for mindre el busser Højresvingsspor ind til sygehusets parkering Hastighedsdæmpning med chikaner på vejen bump/indsnævringer Afmærkning skilte og afmærkning på kørebanen Side 6 af 11

7 4.1 P-forbud Et Parkeringsforbud på Sankt Jørgensvejs vest side, vil skabe bedre plads til bilerne, og vil sikkert betyde at bilerne i østsiden ikke kører ind over cykelbanen. Det vil dog give ulemper for de borgere, der ikke har reel mulighed for parkering på egen grund. Denne løsning bør kombineres med en fuldt optrukket midterstribe. Der er dog kun meget få ejendomme, som ikke har mulighed for parkering på egen grund, og en mulighed kunne derfor være at etablere p-båse ud for disse ejendomme. Parkering forbudt angives med tavlen C 62 Parkering forbudt. Tavlen forbyder parkering på kørebanen. Forbuddets nærmere indhold kan angives på undertavle. Det kan f.eks. angives, at forbuddet kun gælder på visse ugedage eller inden for visse klokkeslæt, og at der uden for disse kan være tidsbegrænset parkering. Parkering er enhver hensætning af et køretøj med eller uden fører. Dog anses det ikke for parkering at standse mindre end 3 min., at stige ud eller ind, og at fortage af- eller pålæsning. En ulempe ved at fjerne de parkerede biler vil være en bredere kørebane og nogle bilister vil formentlig føle sig fristede til at sætte farten op. Der er ikke cykelfaciliteter i vejens vest side. Det anbefales derfor at kombinere denne løsning med cykelfaciliteter i denne side også. Side 7 af 11

8 4.2 Afmærkning med midterstribe Afmærkning med fuldt optrukket midterstribe vil betyde at trafikanter skal placere sig i den rigtige side af kørebanen. Dette kan kun gennemføres ved et fuldt parkeringsforbud på hele vejstrækningen. Det vil dog være en god løsning, hvis der etableres fuldt parkeringsforbud, da det visuelt gøre kørebanen smallere og dermed mindsker risikoen for at der køres for stærkt. 4.3 Etablering af fællesstier En løsning, der vil kunne give tryghed for cyklister og fodgængere er den fysiske højdeforskel en kantsten vil give. Der er beskedne pladsforhold, og antallet af cyklister og fodgængere er forholdsvis få, hvilket taler for at etablere en fællessti. Risikoen for uheld mellem fodgængere og cyklister vil være større når der ikke er en reel kantsten mellem cykelsti og fortov, men fordelen ved at skabe tryghed for cyklister og fodgængere i forhold til biler der kører ind over cykelbanen vurderes her at være endnu større. Det anbefales at etablere en fodgængerdel og en cyklistdel med to adskilte belægningsfarver. Det foreslås at cykelstien bliver med rød asfaltbelægning og fortovet med almindelig asfalt. Det anbefales ligeledes at etablere en fysisk adskillelse mellem fodgængerdel og cyklistdel i form af en vandrende. 4.4 Parkerings-forbud afmærket med p-forbudszone samt p-baner (chikane, da kørebanen indsnævres) For at undgå forvirring om, hvor man kan parkere, kan der etableres p-forbudszone afmærket med tavle E68.1 ved indkørsel til området. Denne tavle giver mulighed for at etablere enkelte parkeringsbåse med tilladt parkering. Det er derfor ikke tilladt at parkere udenfor disse båse. Tavlen angiver en zone, hvor bestemmelserne for parkeringsforbud er gældende. Zonetavlens bestemmelser kan fraviges ved lokal afmærkning. Antallet af tavler indenfor zonen vil derfor kunne reduceres. Det er derfor muligt i en parkeringsforbudszone at afmærke mindre områder f.eks. til tidsbegrænset parkering. Zonetavlen skal opsættes på alle veje, som fører ind i området. Side 8 af 11

9 Standsning- eller parkeringsrestriktioner, som kan afmærkes ved hjælp af zonetavler, kan f.eks. være: Parkeringsforbud uden for afmærkede parkeringsbåse langs veje i et område, f.eks. et sygehusområde Det kan overvejes at tidsbegrænse disse parkeringspladser, således at der kan parkeres i weekender og i det tidsrum, hvor beboere i de ejendomme der ikke har mulighed for at parkere, som oftest vil være hjemme (f.eks. kl ). Dette gøres ved at opsætte en undertavle med teksten 1 times parkering Herefter ophører 1 times parkering og der vil være mulighed for parkering fra (reelt 14.30) til næste dag kl (reelt kl. 9.00). 4.5 Ensretning af Sankt Jørgensvej Sankt Jørgensvej ensrettes fra Klostervænget og Lundevej i retning mod vest. Denne ensretning vil betyde mindre trafik på Sankt Jørgensvej ud for sygehuset, men vil ikke betyde ændringer for trafikken på bakken mellem Bakkevej og Skovvej. Dette alternativ er ikke undersøgt nærmere, da det ikke vurderes at være praktisk muligt da ambulancekørsel bl.a. skal kunne køre i begge retninger fra sygehuset. 4.6 Flytning af busruter For at undgå alt for mange busser på Sankt Jørgens Vej, kunne det overvejes at flytte enkelte ruter i spidsbelastningsperioder til parallelvejen syd for Sankt Jørgensvej. Dette vil betyde at passagerer med mål til sygehuset, skal gå lidt længere for at komme hertil. Et forslag fra en borger var også at indsætte mindre el busser på ruterne udenfor myldretiden. Dette alternativ er dog ikke undersøgt nærmere, men ønsket kan undersøges i samarbejde mellem busselskab og Svendborg Kommune. 4.7 Højresvingsspor ved sygehuset En borger har foreslået at etablere højresvingsspor ind mod sygehuset, da cyklister ofte kommer meget stærkt ned ad bakken og det kommer derfor bag på højresvingende biler at der kommer en hurtig cyklist på cykelbanen. Det anbefales dog ikke at etablere højresvingsspor, da højresvinget hermed bliver mere dynamisk ved krydsningen af cykelbanen. Dvs. den konflikt der er mellem cyklister og højresvingende biler flyttes fra et 90 gr. sving, hvor hoveddrejning for at se cyklister på cykelbanen ikke er så stor som når konflikten flyttes til et sted hvor de drejer ca. 45 gr. ind over cykelstien og dermed skal dreje hovedet en del mere for at se cyklister på cykelbanen. 4.8 Hastighedsdæmpning Der er mulighed for at dæmpe hastigheden på forskellige måder. Indsnævringer enkeltsteder, bump, smallere kørebane afgrænset af kantsten, ændring af kørebelægningens farve mm. Side 9 af 11

10 En kombination af mulighederne kan over denne strækning benyttes. Der skal dog være fokus på at der kommer ambulancer til hospitalet, og derfor er deciderede bump fravalgt. 4.9 Afmærkning af foranstaltninger Den største virkning af de forskellige virkemidler for at gøre Sankt Jørgens Vej både sikker og tryg er at de er selvforklarende. Dvs. at virkemidler der sikrer at der køres med hastigheder efter forholdene og at bilerne holder sig på kørebanen uden at krydse ind på cykelbane eller fortov uden at der skal skiltes for dette. Dette kan f.eks. være en smallere kørebane, indsnævringer, røde opmærksomhedsflader, (større overskuelighed uden parkerede biler) mm. 5 Anbefaling af løsningsforslag Det anbefales at etablere en fællessti løsning kombineret med en parkeringsforbudszone med undtagelse af enkelte tidsbegrænsede p-baner ud for de ejendomme, som ikke har mulighed for parkering på egen grund (plads til 6 biler i p-baner mellem Bakkevej og Skovvej), samt en form for hastighedsdæmpning. Denne løsning imødekommer ønsket om større tryghed for fodgængere og cyklister, da disse adskilles fra bilisterne. En stor del af de parkerede biler fjernes, samtidig med at kørebanebredden bliver mindre. Kørebanen bliver smallere, hvilket medfører at hastigheden sænkes. Når der er parkerede biler i p-banerne vil disse have effekt som hastighedsdæmpende foranstaltning, da kørebanen her indsnævres til et kørespor. Illustration af to alternativer for løsningsforslag kan ses på tegninger C_1_1100, C_1_1101, C_1_1110 og C_1_ Anlæg/drift I det følgende beskrives eventuelle anlægs- og driftsmæssige udfordringer ved de anbefalede løsningsforslag. 6.1 Snerydning For den enkelte husstand vil etablering af en fællessti medføre at Svendborg Kommune overtager pligten for snerydning af stien. Det er dog altid en udfordring at friholde stier for sne i perioder med længerevarende sne og frost. Der bør opretholdes stor fokus på snerydning pga. stiens længdefald. Side 10 af 11

11 6.2 Adskillelse mellem cykelsti og fortov For at sikre at cyklisterne ikke bare benytter fortovet som cykelsti med højre cykelhastigheder, og dermed øger usikkerheden for de gående, bør der etableres en fysisk adskillelse mellem fortov og cykelsti. Denne adskillelse kunne være en vandrende, en afmærket rumlerille, to chaussestensstriber eller alternativt en lille forhøjelse i asfalten. Det anbefales at etablere en vandrende udformet af tre rækker chaussesten, da dette dels er en fysisk forhindring for cyklister at overskride og dels vil kunne fejes for sne uden fare for at blive ødelagt. 6.3 Niveauforskel ved indkørsler Når det nuværende fortov skal ændres til fællessti med en kantsten med ca. 10 cm kantopspring fra kørebanen vil det betyde at koten på den fremtidige fællessti vil blive lidt højere. Dette skyldes at der i dag flere steder ikke eksisterer kantopspring fra kørebane til fortov. Der er flere indkørsler på sydsiden som falder fra fortovskanten og ind mod grunden. Princippet er at der etableres en vandrende mellem fodgængere og cyklister, og der bør principielt være 25 promille fald mod denne. Hvis der i enkelte tilfælde vil blive for stor højdeforskel mellem nedadgående indkørsler og fællesstien kan dette optages i et mindre fald mod vandrenden. 7 Økonomisk overslag Det økonomiske overslag er beregnet på grundlag af V&S prishåndbøgerne samt licitationspriser fra 2013 og Vi har dog ikke haft lokale licitationspriser som grundlag, og der er derfor ikke taget højde for lokale prisjusteringer. Prisen er beregnet under forudsætning af, at der sættes en ny tørbrønd og at eksisterende brønde udskiftes. Det forudsættes at der benyttes farvet asfalt på den halve bredde af fællesstien samt ved sidevejskryds. Eksisterende vejkasse er i tilstrækkelig tilstand og kan benyttes uden yderligere udskiftning. Eksisterende asfalttykkelser <20 cm, samt fuld genbrug af eksisterende granitkantsten. Det forudsættes at der etableres en afgrænsning mellem fodgængere og cyklister på fællesstien som 3 rækker chaussesten, etableret som vandrende. Den samlede pris for forslag 1 (smal kørebane og uden parkeringsmuligheder) inkl. arbejdsplads og uforudsete udgifter er mio. kr. Den samlede pris for forslag 2 (inkl. to parkeringsbaner) inkl. arbejdsplads og uforudsete udgifter er mio. kr. Side 11 af 11