Solvarme i Østrig Hvad kan Danmark lære?

Solvarme i Østrig Hvad kan Danmark lære? To studieture til Østrig i 2000 og 2003 for at få belyst forskellene i anvendelse af solenergi i Østrig og Danmark med besøg, besigtigelser, interviews og vurderinger: Hvad vi kan lære af europamesteren indenfor solenergi. Tekst & analyser: Preben Maegaard Koordinering & billeder: Jane Kruse Interviews: Hans Pedersen Projektet er blevet støttet af Energistyrelsen, ENS J.nr.: 51181/00-0009, og udført af Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi Kammersgaardvej 16, 7760 Hurup Thy, Danmark Tlf. 97956600, fax 97956565 Web: www.folkecenter.dk, www.folkecenter.net

1.0 Indledning Undersøgelsen blev gennemført i perioden 2000-2003 med det formål at undersøge udviklingen af solvarmebranchen i Østrig for herigennem at hente inspiration til nye tiltag, som kan styrke den danske udvikling. I Danmark var salget af solvarmeanlæg i slutningen af 1990 erne faldende, hvorimod der i Østrig kunne konstateres en næsten eksponentiel vækst. Således blev der i Østrig i 1998 installeret 200.000 m 2 termiske solfangere til forsyning af varmt vand og rumopvarmning mod ca. 15.000 m 2 i Danmark. I Østrig er der i årene op til 2002 installeret ca. 10 gange flere solfangere end i Danmark. På trods af, at Østrig har lavere oliepriser, installeredes der således i 1999 17,5m 2 solvarme pr. 1000 i Østrig, mens der installeredes 2,6m 2 i Danmark. Det kan ikke forklares med forskelle i solindfald eller andre fysisk bestemte forhold, hvilket man ofte fremfører for at forklare nationale forskelle i udbygning med vedvarende energi. Således viser målinger fra perioden 1951 til 1980, at solindstrålingen i Østrig og Danmark ligger på næsten samme niveau og kun med mindre forskydninger i forhold til årstiderne. Heller ikke den samlede offentlige støtte til forskning og udvikling af vedvarende energi forklarer den markante forskel i udbygningen med solvarme i de to lande. Det er ellers en udbredt opfattelse i regerings- og forskerkredse, at man gennem forstærket indsats til forskning og udvikling kan fremme en bestemt sektor; men med en indsats på 50 millioner over en årrække til disse formål, har Østrig anvendt mindre end Danmark på forskning og udvikling. Østrig har ca. 8 millioner indbyggere i forhold til Danmarks godt 5 millioner. De østrigske anlæg var på det tidspunkt, da undersøgelsen blev sat i gang, heller ikke bedre eller billigere end de danske solvarmeanlæg, specielt når man tager den samlede udgift til energiforbrug til el og varme i betragtning. Østrigske solvarmeanlæg kostede mellem 3.800 og 4.300 kroner pr. m 2, medens priserne i Danmark ligger mellem 5.500 og 6.000 kroner. Den lavere anlægspris i Østrig kan delvis forklares med at anlæggene har lidt flere kvadratmetre pr. husstand end i Danmark. Tilskuddene til solvarme lå i Østrig med store afvigelser fra delstat til delstat på 15 til 20% af anlægsprisen, hvorimod det statslige tilskud til solvarme i Danmark dengang lå på omkring 25%. Hvad der imidlertid er specielt vigtigt for hvad solvarme betyder for den samlede husstandsøkonomi, er prisen på fyringsolie. Da fyringsolie i Østrig ikke er afgiftsbelagt, og dermed koster ca. det halve af prisen i Danmark, bliver den direkte tilbagebetalingstid for et solvarmeanlæg væsentligt længere i Østrig end i Danmark. I Israel har det siden 1980 været en selvfølgelighed at installere et solfangeranlæg, når man bygger en bolig eller en forretningsvirksomhed. Israel har næsten 60 m 2 solvarme pr. 1.000 indbyggere. Østrig og Grækenland er førende i Europa med omkring 20 m 2, medens Danmark ligesom de fleste andre europæiske lande har nogle få kvadratmetre solfangere pr. tusind indbyggere. (pm) Ydby den 1. september 2004 Preben Maegaard Jane Kruse 2

Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning...2 1.1 Undersøgelsens praktiske gennemførelse....3 1.2 Kontaktpersoner, organisationer i Østrig og den praktiske afvikling...5 1.3 Inspiration fra syd...6 1.4 Solvarme i Østrig: Markedsudvikling, betydningen for beskæftigelse og eksport. Solvarme internationalt....7 1.5 Fem eksempler på prisbelønnede solenergibyggerier i Østrig, hvor man kombinerer og integrerer de forskellige former for vedvarende energi. EUROSOLAR s nationale jury begrunder ved hver enkelt prismodtager tildelingen af solprisen... 15 1.6 Femten eksempler på bygninger i Østrig, hvor solvarme er benyttet på en teknisk interessant og æstetisk vellykket måde.... 17 2.1 Besøgssteder på studieturen november 2000... 23 2.2 Besøg hos GREENoneTEC i Klagenfurt i delstaten Kärnten... 26 2.3 Besøg hos AEE i Gleisdorf, Arbeitsgemeinschaft für Erneuerbare Energie... 29 3.0 Rapporter fra besøgsstederne i Wien på Studietur 2 i 2003.... 35 3.1 Besøg hos familien Morocutti i Wien... 36 3.2 Sportsanlæg med tagintegreret solfanger... 40 3.3 Kommune forpligter sig til vedvarende energi... 40 3.4 Solvarme i Gründerhaus i Maria Treu Gasse... 43 3.5 Prøvestationen for solvarme... 46 3.6 Svømmebad med solvarme... 47 3.7 Solvarme, når elefanterne skal bades... 50 3.8 Solenergi på kirker i Østrig... 51 4. Fire udsagn efter studietur til Østrig 16 19 november 2000 om spørgsmålet: HVORFOR GÅR SALGET AF SOLFANGERE STRYGENDE I ØSTRIG, MENS DET ER STAGNERET I DANMARK?... 54 4.1 Hans Pedersen interviewer Per Elklit, direktør for Djurs Solvarme... 54 4.2 Hans Pedersen interviewer Henrik Lilja, energi- og miljøpolitisk medarbejder i Håndværksrådet... 57 4.3 Hans Pedersen interviewer Emanuel Banjo Brender, formand for Solfangerfabrikantforeningen i Danmark. Direktør for BATEC solvarme... 59 4.4 Hans Pedersen interviewer Jesper Larsen, energivejleder, NIVE Energi- og Miljøkontor... 61 4.5 Møde med Dr. Hans Kronberger... 63 4.6 Diskussion af årsagerne til forskellene i brug af solenergi mellem Østrig og Danmark... 66 Referenceliste... 69 Bilag A: Program for studieturen 2000... 70 Bilag B: Program for studieturen 2003... 72 Bilag C: priseksempler på solvarmeanlæg i Østrig... 74 Bilag D: Program for et EUROSOLAR Austria Stammtisch... 76 Bilag E: Arangementer af EUROSOLAR Austria.... 79 1.1 Undersøgelsens praktiske gennemførelse. Det har været en vigtig hensigt med projektet, at de primære, danske aktører indenfor solenergi gennem to studieture til Østrig skulle få lejlighed til at møde at stifte bekendtskab med de markedsmæssige forhold og energifaglige miljøer, som kunne belyse og forklare forskellen i anvendelsen af solenergi i de to lande. Studieturene blev afholdt 16.-19. november 2000 med møde i Wien og besøg på anlæg, virksomheder, myndigheder, organisationer og institutter i delstaterne 3

Steiermark og Kärnten. 13 deltagere. Program og deltagerfortegnelse findes i bilaget. 29. maj 1. juni 2003 med møder og besøg i Wien hos organisationer, samt virksomheder, en zoologisk have, svømmebad, enfamiliehuse og byejendomme med interessante eksempler på udformning og anvendelse af solenergianlæg. Der var 5 deltagere. I de indledende afsnit omtales studieturenes baggrund og gennemførelse, de østrigske samarbejdspartnere og uddelingen af solpriser. Dernæst præsenteres en række interessante, prisbelønnede, vedvarende energiprojekter, hvori ikke blot indgår solvarme men også solceller, planteolie, fremtidens transportløsninger og tilsvarende. Der er en tydelig tendens i Østrig til øget integration af de forskellige energiformer hos såvel arkitekter, bygherrer samt erhvervslivet. Der er eksempler på vedvarende energi i erhvervsbyggeri, som det er sjældent at finde i Danmark. For at vise bredden af anvendelse af solvarme i Østrig og ikke mindst æstetisk meget vellykkede løsninger, følger endnu en billedserie fra Austria Solar. De illustrerede bygninger har ikke nødvendigvis været besigtiget på studieturene. De efterfølgende afsnit er delt op således, at først sker der en kortere eller længere beskrivelse af hvert af besøgsstederne på 2000 studieturen. Derefter følger en tilsvarende gennemgang af besøgsstederne på 2003 studieturen. Rapporten bringer både billeder, der er taget under studieturene, andet billedmateriale, tabeller samt andet beskrivende materiale, herunder grafisk beskrivelse af markedsudviklingen for solvarme set fra et østrigsk perspektiv. Endelig følger til sidst et afsnit med diskussioner med forsøg på at finde forklaringer på forskellen i udbygningen af solvarme i Østrig og Danmark. Der er dels et afsnit, der tager udgangspunkt i nationale og globale aspekters indflydelse på situationen i det enkelte land, dels er der fire interviews med danske solvarmeveteraner, der deltog i studieturen. De bringer med baggrund i, hvad de har set og hørt i Østrig, personlige vurderinger omkring situationen for solvarme i Danmark, og hvad man kunne anderledes og bedre for at få mange flere solvarmeanlæg installeret i Danmark. Den danske studiegruppe, der besøgte Wien og delstaterne Steiermark og Kärnten i november 2000. Der er repræsentanter fra erhvervsliv, institutter, myndigheder og organisationer. De to herrer til venstre viste os rundt på besøgsstedet. 4

1.2 Kontaktpersoner, organisationer i Østrig og den praktiske afvikling Folkecenteret for Vedvarende Energi havde modtaget tilskud fra Energistyrelsen til at gennemføre den pågældende undersøgelse omfattende to studieture til Østrig med delvis deltagerbetaling. Det blev indledt i 2000 med den første studietur til Wien. Anden studietur blev først gennemført i 2003, idet regeringsskiftet i 2001 skabte stor usikkerhed i det vedvarende energimiljø, efter at den nytiltrådte regering havde meddelt, at kendskabet til udnyttelsen af vedvarende energi var tilstrækkeligt og havde nedlagt udviklingsprogrammerne for vedvarende energi. Det var hensigten med projektet at bringe den danske studiegruppe i personlig kontakt med de centrale politiske og organisatoriske personligheder indenfor vedvarende energi i Østrig. Disse personer er alle tilknyttet EUROSOLAR, Den europæiske Forening for vedvarende Energi, og en del af Folkecenterets internationale netværk; de stillede sig velvilligt og generøst til rådighed med praktisk ledsagelse under rejser rundt i Østrig, ligesom de havde hjulpet med at lave aftaler af enhver art. Gerhard Ulz var ankermand på 2000 studieturen og Franz Niessler i 2003. Følgende skal nævnes: Ing. Wolfgang Hein, embedsmand i statsministeriet, vicepræsident for EUROSOLAR Dr. Ingrid Wagner, professor, næstformand for bestyrelsen, EUROSOLAR Østrig Ing. Franz Niessler, aktivist, koordinator for Wiener-Stammtisch Gerhard Ulz, forretningsfører, LandesEnergieVerein, LEV, Graz Dr. Hans Kronberger, fhv. MEP, forfatter, politiker Ing. Erwin Feitzinger, EUROSOLAR Østrig Besigtigelsen af de mange solenergianlæg og besøg i øvrigt foregik på studieturen i 2000 i lejede minibusser. I 2003 lå besøgsstederne i Wien. Man færdedes til fods eller med offentlige transportmidler. Ing. Franz Niessler (med hvid skjorte) guider den danske studiegruppe igennem Wien. Ing. Wolfgang Hein er en af veteranerne indenfor vedvarende energi i Østrig. Som ansat i Statsministeriet har han været rådgiver for politiske ledere og repræsenteret Østrig på internationale konferencer om miljø og energi. Han er vicepræsident for EUROSOLAR, den Europæiske Forening for Vedvarende Energi. På World Council for Renewable Energy s konference i Bonn 29.-31 maj 2004 holdt Wolfgang Hein et indlæg om nødvendigheden af et IRENA, et internationalt agentur for vedvarende energi, svarende til at der findes et agentur for atomkraft. 5

Besøg på EUROSOLAR s kontor i arsenalet i Wien. Fra højre ses Erwin Feitzinger, som arbejdede på kontoret, Dr. Ingrid Wagner, næstformand for EUROSOLAR i Østrig og Ing. Franz Niessler sammen med Jane Kruse og Preben Maegaard. 1.3 Inspiration fra syd Der er et hav af fantasifulde ideer til fremme af udnyttelsen af solenergien i Østrig. Der er opstået en ædel kappestrid mellem forskellige bydele, der i Solar-ligaen kæmper om at få det største antal kvadratmeter solfangere. Der bliver uddelt solpriser efter en række forskellige kriterier. Vi ser på den en af dem: Overrækkelse af den meget eftertragtede EUROSOLAR solpris (her medieprisen) i 2002. Prisen blev givet til initiativtagerne bag Waldviertler Energiestammtisch, som påskønnelse for at have skabt et nyt Stammtisch, hvoraf der nu er 14 i Østrig. Man mødes den første torsdag i hver uge og drøfter forhold omkring vedvarende energi. Solprisen blev indstiftet EUROSOLAR, den Europæiske Forening for Vedvarende Energi i 1994. Der uddeles på nationalt plan solpriser indenfor syv kategorier til lokalsamfund, arkitekter, bygherrer, producenter, mediefolk mv., som har gjort en særligt fremragende indsats indenfor vedvarende energi. Prisen overrækkes ved en ceremoni. De syv nationale vindere deltager efterfølgende i en konkurrence med vinderne af de nationale solpriser fra Italien, Schweiz, Frankrig, Tyskland, Danmark og Spanien om Den Europæiske Solpris, som udpeges på et jurymøde hvert år i september i Bonn. I november/december overrækkes prisen ved en festlig ceremoni i Berlin under stor mediebevågenhed. Som følge af Østrigs solide indsats indenfor vedvarende energi, har alpelandet i årenes løb modtaget en god del af priserne. Nummer tre fra højre i billedet er Ing Wolgang Hein. 6

1.4 Solvarme i Østrig: Markedsudvikling, betydningen for beskæftigelse og eksport. Solvarme internationalt. Den kraftige vækst i Østrigs anvendelse og eksport af solvarmeanlæg bliver belyst på de efterfølgende sider med grafik fra Austria Solar og kommenterende tekstafsnit. De markante forskelle i landenes anvendelse og produktion af solvarme, samt prognoser i henhold til EU s Hvidbog for Vedvarende Energi vil man også finde i dette afsnit. 1.4.1 Den årlige installation af solvarmeanlæg i Østrig 1990 til 2003 The market for solar thermal systems in Austria from 1990 to 2003 200.000 180.000 annually installed collector area in m2 160.000 140.000 120.000 100.000 80.000 60.000 40.000 20.000 Total in 2003: 2,12 Mio. m² (not including solar pool panels) 0 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 Source: Faninger and Austria Solar, 2004 Fra 1990 til 1996 femdobledes det antal kvadratmeter solfangere, der årligt installeredes i Østrig. I de efterfølgende to år gik markedet tilbage. Siden har det været stabilt. Der blev i 2003 fremstillet 407.000 m 2. Til sammenligning blev der i Danmark indtil regeringsskiftet i 2001 produceret omkring 20.000 m 2 om året, hvorimod produktionen i Kina i 2003 var på 13.000.000 m 2. Dermed fremstiller Kina 13 gange flere solvarmeanlæg end resten af verden tilsammen, hvilket er bemærkelsesværdigt, for Kina har lave indkomster i forhold til de vestlige industrilande. Tilmed er det de ret avancerede solfangere med vakuumrør, der dominerer i Kina. Ud af den østrigske produktion på 407.000 m 2 blev de 165.000 m 2 afsat på et stabilt hjemmemarked. Resten blev eksporteret. 6% procent af anlæggene i Østrig blev brugt til at opvarme svømmebad, men med 9.300 anlæg til rumopvarmning og brugsvandsforsyning, er det her, at det afgørende marked skal findes. 15% af alle enfamiliehuse i Østrig har i dag solvarme, indenfor hoteller og pensioner er det 5%, hvorimod kun 1% etageboligerne har solvarme. Potentialet for solvarme er derfor fortsat stort. Det er også interessant at se på, hvilke solvarmeteknik man foretrækker i Østrig. Ved udgangen af 2003 var der i alt 2.700.000 m 2 i drift, hvoraf de 77% var plane standard-solfangere, 22% var af plast, medens kun 1% var vakuumrør. Igen en interessant sammenligning: I Kina foretrækker man vakuumrør, idet 65% af de 13 millioner kvadratmeter solfangere er vakuumrør og kun 25% plane standardsolfangere. 7

Energiproduktionen fra Østrigs solfangere var i 2003 tæt ved 1 TWh, hvorved der blev erstattet næsten 150.000 tons olie og miljøet blev sparet for hele 430.000 tons CO 2. Naturligvis nyder også beskæftigelsen i Østrig godt af den store solfangersektor. I 1993 var 900 personer beskæftiget med produktion, salg og installation af solvarme. Ti år senere var beskæftigelsen steget til 2.000 personer; nu tilbyder tre ud af fire østrigske smede- og VVS- firmaer at opstille solvarmeanlæg til deres kunder. Men det markedsmæssige potentiale i Østrig er langt fra udnyttet. I tiåret fra 1990 til 2000 voksede solvarmemarkedet hvert år med i gennemsnit 15%. Tilfører man markedet tilsvarende impulser i de kommende år, vil der i 2010 være 4 millioner kvadratmeter solvarme på de østrigske hustage og facader, som vil give en årlig CO 2 fortrængning på en million tons. Samtidig vil omsætningen i solvarmebranchen i 2010 stige til 320 millioner EUR om året i forhold til en omsætning på 140 millioner EUR i 2003. Beskæftigelsen i branchen forventes at ville stige fra 2.000 ansatte i 2003 til 5.000 ansatte i 2010. 1.4.2 Beskæftigelsesudviklingen indenfor solvarmebranchen i Østrig People employed in the solar business in Austria 2500 employees in the solar business 2000 1500 1000 500 250 employees 1.603 1.422 880 1.984 1.724 1.995 incl. solar pools incl. exports 0 1980 1990 1995 2000 2001 2002 2003 Source: Faninger und Austria Solar, 2004 Fremstilling af solvarmeanlæg er en ny industriel niche, der beskæftiger et par tusinde personer. Mulighederne for at forøge eksporten og dermed beskæftigelsen indenfor denne unge sektor er særdeles gode, idet storproduktion har gjort de østrigske solvarmeanlæg konkurrencedygtige i lande, hvor man benytter solvarme men ikke nåede at få en hjemmeproduktion. Dersom væksten fortsætter, siger en prognose, der er en fremskrivning af produktionstallene i Østrig, at der vil være 5.000 beskæftigede i 2010. Østrigs position indenfor solvarmeanlæg svarer på mange måder til, hvorledes den danske vindmølleindustri etablerede sig på verdensmarkedet. Det begyndte med et hjemmemarked; i dag eksporteres næsten alle vindmøllerne. Udbygningen med solvarme har i en lang årrække i Østrig været båret af engagement og økologisk forståelse. Det vil fortsat være vigtigt at appellere hertil. Men blandt restgruppen, som ikke har solvarme idag, vil der være en andel, som er ligeglade med, om man anvender solen eller de fossile brændsler som energikilde. Derfor vil det være energipolitikkens opgave i de kommende år at sikre, at der er troværdige, økonomiske rammebetingelser, så husejere, boligselskaber og solvarmebrancen oplever sikkerhed for investeringerne og dermed vil installere solvarmeanlæg. 8

Som økonomisk virkemiddel bruger man i Østrig overvejende direkte tilskud. Igennem de sidste ti år er delstaterne Kärnten, Salzburg og Oberösterreich på den måde blevet førende indenfor solvarme. I fremtiden kan det også tænkes, at der i flere og flere delstater kommer kriterier for fremstilling af energi i bygningreglementet i lighed med, hvad man kender i Barcelona, Madrid og 30 andre spanske byer, der har indført en solar ordenance. Det indebærer, at når en bygherre går til byggemyndighederne for at indhente tilladelse til ombygning eller nybyggeri, skal man i byggeprojektet integrere solvarme med en kapacitet, så 80% af bygningens varmtvandsforbrug vil komme fra solvarme. I Østrig er man opmærksom på behovet for tilsvarende ordninger.(pm). 1.4.3 1992 til 2003: Udviklingen i fordelingen mellem import og eksport af solvarmeanlæg i Østrig From a local market to international importance 260.000 240.000 exported and imported collector area [m²] 220.000 200.000 180.000 160.000 140.000 120.000 100.000 80.000 60.000 40.000 20.000 0 1992 Austrian market share in EU-15 1993 EU-15 1994 1995 A 27 % 1996 1997 1998 Export Import 1999 2000 2001 2002 2003 Source: Faninger und Austria Solar, 2004 Af de femten gamle EU-landes befolkning på ca. 300 millioner lever under 4% i Østrig. Til gengæld har alpelandet en markedsandel på 27% af produktionen af solvarmeanlæg i EU. Søjlerne viser, at Østrig - fra i 1992 at være nettoimportør af solvarmeanlæg - ti år senere har en stor eksport og næsten ingen import. En dominerende solfangerproducent, GREENoneTEC ved Klagenfurt, er leverandør til mange udenlandske udbydere af solvarme. En række tyske firmaer sælger solvarmepanelerne i eget navn, men de køber dem i Østrig. 9

1.4.4 Andele af selvbyggede og kommercielt fremstillede solvarmeanlæg i Østrig. Market for solar thermal systems in Austria self-build and commercial installations annually installed area in 1.000 m2 180 160 140 120 100 80 60 40 20 commercial self-build 0 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 Source: Faninger und Austria Solar, 2004 Selvbyggeri af solvarmeanlæg toppede i Østrig i 1992. Her var der lige mange selvbyggeranlæg og professionelle anlæg. Selvbyggeriet holdt sig ret stabilt i endnu nogle år, men fra 1996 går det hastigt tilbage. I dag har selvbyggeriet indenfor solvarme en symbolsk rolle; siden 1999 dominerer det professionelle marked fuldstændigt. Det var selvbyggerne, der banede vej for solvarme og demonstrerede, at solvarme var praktisk anvendeligt og økonomisk overkommeligt for den enkelte husholdning. Ved at erstatte fossile brændsler med solen som energikilde, gjorde man samtidig noget for miljøet. Disse ting i forening hjalp markedet i gang og gjorde solvarme almindeligt i Østrig. Solvarmebranchen kan kun være tilfreds med dette forløb, fordi der med selvbyggernes initiativ blev skabt et marked, som man ikke har set magen til i andre lande. Det drejede sig er den østrigske erfaring - primært om at få skabt interesse i befolkningen og de rigtige, politiske rammebetingelser. Om solvarmeselvbyggerne i begyndelsen repræsenterede en større eller mindre del af markedet, var ikke genstand for smålighed og brødnid fra den professionelle branches side. Indsatsen drejede sig om overhovedet at få skabt en solvarmesektor, hvilket kun kan lade sig gøre ved at flytte markedsandele fra den fossile brændselssektor. Det bliver dermed en del af energipolitikkens opgaver at bane vej for en omstilling fra dagligt forbrug af fossile energiressourcer til investering i vedvarende energiteknologi, der holder i tyve år eller mere, og som forsyner husholdningerne med deres behov for varme, varmt vand og elektricitet. Danskerne bryster sig ganske ofte af at være en nation af selvbyggere og gør-detselv-folk. Men danskerne bliver slået med adskillige bådlængder af østrigerne. Traditionen for hvad man kunne kalde avanceret nabohjælp er urgammel i Østrig - og stadig livskraftig. Der er mange eksempler på, at familier har hjulpet hinanden med bygning eller udvidelse af boligen gennem måneder eller år. Siden hen er denne vennetjeneste naturligt blevet betalt tilbage, når der skulle bygges på den anden side af hækken. Dette er en del af forklaringen på, hvorfor solvarme er blevet en langt større del af den østrigske byggekultur end i den danske. Hvis man er vant til selvbyg, er en solfanger en bagatel.(hp) 10

1.4.5 Prognose for Østrigs eksport af solvarme på grundlag af EU s Hvidbog for Vedvarende Energi. Austrian Solar Export in EU countries could become a market of billions annually installed collector area in m² 30.000.000 25.000.000 20.000.000 15.000.000 10.000.000 5.000.000 Campaign for Take Off: 15 Mio m 2 collector area until 2003 EU-Whitebook: 100 Mio m 2 collector area until 2010 market growth EU-total until 2010 Austrian market share of 25 % per year 0 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Austria 2010: 7 Mio m² annually production 31.500 new employees (compared to 2000) 2,3 Mrd annually turnover 91 % export rate Source: EU Whitebook, Campaign for Take Off, Faninger 2001/2002, AEE INTEC 2002 Der er lavet en anden prognose for Østrigs forventede produktion af solfangere, som er sat i forhold til den planlagte udbygning med solvarme i Europa. I følge EU s Hvidbog for vedvarende energi skal der indtil 2010 i Europa installeres 100 millioner m 2 solfangere. Østrig fabrikerede i 2003 ca. 25% af alle solfangere i Europa; ved indtil 2010 i henhold til denne prognose at fastholde sin markedsandel vil Østrig i 2010 nå op på en årsproduktion på 7.000.000 m 2 og 31.500 nye beskæftigede i solvarmebranchen i forhold til beskæftigelsen i år 2000. Det vil resultere i en årsomsætning på 2,3 milliarder EUR, eller ca. det samme som den danske vindmølleindustri omsatte i 2002. En årsproduktion på 7 millioner m 2 lyder af meget, men er faktisk kun det halve af, hvad Kina producerede i 2003. Det er da også produktionstal af denne størrelsesorden, som må blive den fremtidige virkelighed, dersom solvarme skal erstatte fossile brændsler i et realistisk omfang. 11

1.4.6 Installation af solvarme i 2001 i 15 EU-lande samt Schweiz European Solar Markets in 2001 Total installed area in m2 Sweden Netherlands Portugal Switzerland Denmark Italy Spain France UK Finland Belgium Irland Germany 31 % 3,705.000 m 2 76 % of total area in 3 countries: D, GR, A The new markets Austria 20 % 2,340.000 m 2 Greece 25 % 2,976.000 m 2 Source: SUN IN ACTION II, 2003 Tre lande, Tyskland, Grækenland og Østrig, dominerer fuldstændig indenfor solvarme, for her finder vi 76% af alle Europas solvarmeanlæg. Udnyttede alle 15 EU-lande solvarmen ligeså godt som Grækenland og Østrig, ville der i 2003 i Europa have været 80 millioner m 2 solvarme og ikke de 12 millioner m 2, som er den aktuelle situation. At det ikke er teknologiske barrierer, indkomstforhold, priserne på solvarmeanlæg eller antallet af solskinstimer, som er bestemmende for udbygningen med solvarme, kan aflæses på grafen. Grækenland er et lavindkomstland, har et klima, der ligner Italiens, som har adgang til den samme solvarmeteknologi. Men selvom Grækenland har et folketal, der er fem gange mindre end Italiens, har landet alligevel ti gange flere solvarmeanlæg end Italien. Tilsvarende sammenligninger kunne udføres mellem andre europæiske lande. Konklusionen er, at det er politiske og kulturelle aspekter, der er bestemmende for et lands anvendelse af solvarme, og ikke økonomiske, klimatiske, teknologiske eller forskningsmæssige forhold. 12

1.4.7 Solvarme pr. tusind indbyggere i 2002 vist som en global sammenligning. Solar Thermal installed worldwide in m2 per 1.000 inhabitants in 2002 60 m2 / 1000 inhabitants 50 40 30 20 10 0 Israel Austria Greece Turkey Germany China Australia Japan Spain Italy Mexico France India Source: Sun in Action II 2003, Koldehoff, 2003 Global oversigt over antal kvadratmeter solfangere pr. 1.000 indbyggere i et antal udvalgte lande i 2002. Israel ligger inde med verdensrekorden. Har endog tre gange mere solvarme pr. indbygger end Østrig, der er det førende land i Europa. Lavindkomstlande som Grækenland og Tyrkiet ligger ret pænt på skalaen. Politisk indsats har også anbragt store lande som Tyskland og Kina på verdensranglisten, selv om deres indkomstforhold er vidt forskellige. At lande som Spanien, Mexico og Indien er begunstiget af mange solskinstimer, fører ikke i sig selv til udbygning med solvarme. Oversigten udmærker sig dog især ved de lande, som ikke er med på listen, herunder eksempelvis USA, som med verdens største økonomi og 7% af dens befolkning har 25% af det globale energiforbrug. 13

1.4.8 Solvarme i østrigske delstater i sammenligning med en række europæiske lande European Solar Markets 2001 in comparison to the Austrian Market Austrian county 2001 2001 m 2 m 2 European country NÖ 32.000 30.537 NL OÖ 42.500 44.500 I Slzbg 23.500 26.150 DK Tirol 9.100 6.000 P Ktn 11.500 15.230 UK Stmk 22.500 21.970 SWE annually installed collector area in m 2 Italy Netherlands Portugal Denmark Sweden Great Britain Source: Sun in Action II, 2003 Denne meget pædagogiske figur fortæller bedre end mange tal, hvor mange kvadratmeter solvarme, der i 2001 blev installeret i seks østrigske delstater i sammenligning med seks europæiske lande. Lad gå, at delstaterne Steiermark og Salzburg installerede det samme som små lande som Sverige og Danmark. Den østrigske indsats bliver udpræget synlig og markant, når man ser, at delstaterne Kärnten og Oberösterreich (med hovedstaden Linz) opstillede ligeså meget solvarme som de store, velstående lande UK og Italien, der hver har over 50 millioner indbyggere. Kortet viser endelig, at Holland og Portugal installerede, hvad der svarer til hhv. Niederösterreich (excl. Wien) og Tirol. Østrigs anvendelse af solfangere til varmt vand er højt i sammenligning med Frankrig, Schweiz, Danmark, England og Finland. Danmarks samlede produktion af solfangere i hele 2001 svarede til, hvad der blev solgt af solfangere i den østrigske delstat Kärnten. Men nu rykker Kina frem. I 2003 producerede Kina 13.000.000 m 2 solfangere især til hjemmemarkedet. Det er tretten gange mere end produktionen i resten af verden tilsammen. Kinesiske solfangere kan komme til at udfordre Østrigs industri. Men stadigt billigere solvarmeanlæg vil få det samlede marked til at ekspandere og dermed erstatte de fossile brændsler og elektricitet til opvarmning af vand. (pm). 14

1.5 Fem eksempler på prisbelønnede solenergibyggerier i Østrig, hvor man kombinerer og integrerer de forskellige former for vedvarende energi. EUROSOLAR s nationale jury begrunder ved hver enkelt prismodtager tildelingen af solprisen. 1.5.1 Plusenergi kontorhus midt i det grønne. Institut for Marketing og Trendanalyser i Gutau ønskede et nyt domicil, der var attraktivt for de ansatte og virksomhedens kunder. Kravet fra bygherren til arkitekten lød: Ingen regninger til opvarmning, ingen elregning, ingen løbende udgifter til varmt vand, intet klimaanlæg, højeste forsyningssikkerhed og en årlig indtægt på mindst 500 EUR ved salg af overskuds PV-strøm til nettet. Arkitekt Erwin Kaltenegger løste opgaven ved at levere et plusenergihus med et 22 KW P solcelleanlæg, varmepumpe, effektiv varmestyring og dobbelte glasvægge, der tjener som klimaskærm og buffer sommer og vinter. Huset fik EUROSOLAR s pris for fremragende solarkitektur i 2002. 1.5.2. Solprismodtager: Fa. Pfeiffer. Supermarkedet Nær & Frisk i Kirchberg er på 650 m 2. Det blev bygget som lavenergihus af naturlige materialer. Som følge af en varmegenvinding på 85% kan man helt undvære konventionel opvarmning. Ved en elektrotanksøjle kan kunderne gratis tanke deres elbiler. Opvarmningen kommer fra solen, fra bagerovnene og kølemaskinerne. Solcelleanlægget er på 27 KW P. Solvarmeanlægget ses på taget. EUROSOLAR tildelte byggeriet en pris i 2003. 15

1.5.3. Energiesysteme Schloßgangl : Erhvervsbyggeri på 1.644 m 2, bestående af kontorer, salg, udstilling og lager blev bygget som passivhus. Energiforbruget blev reduceret med 90% i forhold til konventionelt erhvervsbyggeri. Der bruges udelukkende vedvarende energi i form af træpiller, solceller (15 KW P, 150 m 2 ) og solvarme (16 m 2 ). Der er en nøje styring af energi og ventilation. Der er også på stedet tankstationer for planteolie, PPO, og elbiler til kundernes og firmaets egne biler. Firmaet Schlossgangl Energi med Fremtid, som leverer energianlæg, ønsker med byggeriet at demonstrere for kunderne, at der er sund økonomi i konsekvent med intelligent teknik at minimere energiforbruget og at satse 100% på vedvarende energi. Bygherren blev tildelt EUROSOLAR s solpris i 2003. 1.5.4. Plusenergihus som tilhører AEE, hvilket står for arbejdsfællesskabet for vedvarende energi. AEE har afdelinger rundt om i Østrig og holder til i bygninger med avanceret solarkitektur. Dette er huset i Villach. Det har solceller og et kraftvarmeværk på planteolie, jordvarmeveksler med køling om sommeren og en lagertank på 3.000 liter. Huset er energimæssigt autonomt uden tilslutning til offentlige forsyningsanlæg. Via et mikro-elnet forsyner det tillige fem omkringliggende huse med el og varme. EUROSOLAR tildelte byggeriet solprisen i 2003. 16

1.5.5. Solpris-modtager: Lokalsamfundet Werfenweng er gået sammen om et alternativt turistkoncept, Ferie uden bil. Når man ankommer til byen stiller man sin bil og får overdraget en SAMO-nøgle, som gælder til gratis kørsel i elbiler, el-scootere, biogasbiler og hestekøretøjer. Desto mere afspændingsfaktoren stiger, jo mere falder miljøbelastningsfaktoren, siger man lokalt. I 2002 udleveredes 3.000 SAMO-nøgler, som står for blød mobilitet. EUROSOLAR belønnede dette initiativ i 2003. 1.6 Femten eksempler på bygninger i Østrig, hvor solvarme er benyttet på en teknisk interessant og æstetisk vellykket måde. (Kilde: Austria Solar) 1. Der er 180 m 2 solfangere i facaden på denne kontorbygning, der har gulvvarme. Solvarmen leverer 50.400 kwh om året. 17

2. Solarcity børnehaven Pichling med 30 m 2 solfangere til varmt vand og 130 m 2 luftsolfangere, der afleverer varmen til et 90 m 3 stenlager. 3. Hotel med 130 m 2 solfangere i det sydvendte tag. 4. Typisk østrigsk pension, hvor varmtvandsforbruget kommer fra solfangere. 18

5. Hotel med 84 m 2 solfangeranlæg på taget 6. Utraditionelt enfamiliehus. Solfangeren i facaden er med vakuumrør 19

7. 250 m 2 enfamiliehus med 18 m 2 solfanger 8. Erhvervsbygning i Jenbach, 138 m 2, 43.000 kwh varme om året. 9. Tofamiliehus med solfangere i facaden 20