Rejsebrev fra Australien Udvekslingsperiode 25. marts 2010 19. juni 2010 Udveksling til: Australien Navn: Carina Belsing Hingstrøm Hjem-institution: Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg Holdnummer: SV 08 Værts-institution/Universitet: Deakin University Hvorfor valgte jeg at tage på udveksling: Inden jeg tog af sted på udveksling til Australien var jeg meget i tvivl om det egentlig var det jeg havde lyst til. Jeg har altid rejst meget og jeg elsker at rejse. Jeg rejste meget da jeg boede sammen med mine forældre og efter gymnasiet har jeg rejst og arbejdet mig gennem mange forskellige lande i hele verden. Jeg var træt af at læse til sygeplejerske. Ikke fordi jeg synes uddannelsen er kedelig, men jeg var skoletræt og jeg trængte til at komme ud og lidt væk fra det hele. Måske manglede jeg også nogle nye udfordringer med resultater, som ikke bare kan læses i en bog og derefter læres udenad. Jeg har en kæreste og da udvekslingstidspunktet passede med at han ville sige op fra sit arbejde og tage med mig til Australien valgte jeg at tage af sted. Den beslutning har ingen af os fortrudt. Vi havde begge en fantastisk tid i Australien med masser af dejlige mennesker og oplevelser. En tid vi aldrig vil glemme Hvorfor valgte jeg at tage til Australien og Melbourne: Jeg valgte Australien af den simple grund at jeg aldrig før havde været i Australien og mange af dem jeg kender som har været i Australien har fortalt så meget godt om landet og Melbourne. Melbourne by, hvor den højeste skyskraber ses i midten. Derfra er en fantastisk 360 grader udsigt 1
Jeg tænkte ikke over hvilken campus jeg skulle vælge, men jeg har været rigtig glad for at gå på Deakin University i Burwood en af Melbournes mange forstæder, hvorfra det tager ca. 50 min med det offentlige at komme ind til centrum af Melbourne. På dette campus er det internationale kontor placeret, der er mange cafeer, der er et super stort og dejligt bibliotek og flere store computerrum. Deakin University, Burwood Campus i Melbourne. Forberedelse til opholdet i Australien: Da tiden for forberedelserne startede, var jeg slet ikke sikker på jeg ville af sted, men jeg forberedte mig så tidligt som muligt alligevel. Der er en del at se til og ting som skal hentes forskellige steder, så det er bare med at komme i gang Sprogtest: Der skal tages en sprogtest for at komme af sted og det synes jeg er en god ide for det kan til tider være svært at følge med når alt foregår på engelsk. For mig var det det skriftlige som en gang imellem føltes lidt håbløst, men i Australien kan de hjælpe med det meste Økonomi: Økonomien havde jeg ret godt styr på. Jeg havde sparret op i længere tid til min australiensrejse som jeg vidste, ville komme en dag, men alligevel lykkedes det mig at bruge flere penge end planlagt i Australien, da det er et dyrt land at rejse rundt i. Jeg brugte nu ikke flere penge under mit skoleforløb, end jeg havde budgetteret med inden afrejsen. 2
Mit budget: Udgifter Kroner Flybillet inkl. lufthavnsskat 7.508 Visum til Australien 2.500 Vaccinationer 1.000 Helbredsundersøgelse + røntgen af thorax 2.300 Bolig under 2 moduler 20.000 Forsikring 3.100 Lokal transport 4.000 Bøger 2.000 Mad 10.000 kulturelle formål mm. i Melbourne. 5.000 OSHC - Overseas Student Health Cover 1.000 Rejseudstyr (taske, sko, tøj mm.) 2.000 I alt 60.408 Indtægter SU i 5 mdr. 22.990 Pr. mdr. 4598 x 5 mdr. = 22990 kr. Egen opsparing Legat/Stipendium 1.000 I alt 23.990 Kan mit budget i Melbourne løbe rundt? -36.418 Bolig: Der er mange som vælger at bo sammen med andre internationale studerende i de internationales hus. Det gjorde jeg ikke. Jeg valgte at leje et værelse med køkken og eget badeværelse i et delehus som min kæreste og jeg delte med 3 andre par. Det virkede godt. Der var en lille have og vi deltes om at gøre rent i fællesarealerne. Huset lå 10-15 min. på cykel fra Deakin Universitet. Jeg valgte at bo tæt Universitetet. Det var rart, men skulle jeg til Australien og studere igen, ville jeg vælge at bo et andet sted, hvor der er et mere udpræget byliv. 3
Det hus hvor jeg lejede et værelse med køkken og bad sammen med min kæreste. Transport: Kæresten og jeg besluttede at købe cykler for at sparre penge og få lidt motion og så var det dejlig let for mig at cykle til og fra skole og for ham at cykle til og fra arbejde. Ellers køre der sporvogne, busser og tog rundt i Melbourne. Forsikring: Jeg tegnede min forsikring igennem TRYG, da deres ungdomsrejseforsikring var den billigste, da jeg skulle af sted. Jeg købte min flybillet til og fra Melbourne på internettet gennem KILROY til ca. 7500 kroner, mens jeg ligeledes rekvirerede mit visum over internettet. Vaccinationer og helbredsundersøgelser: Med hensyn til vaccinationer printede jeg listen med nødvendige vaccinationer ud og gik op til min læge og bad om blodprøver for at se, hvad jeg havde og ikke havde af vaccinationer. Jeg fik ingen af de manglende vaccinationer i Danmark, men fik dem i Australien inden min praktik, hvilket på det tidspunkt var det billigste. Inden jeg tog af sted fik jeg dog lavet en helbredstest og taget røntgenbillede af thorax. 4
Fagligt udbytte: Jeg havde 4 units i Australien: HNN 216 Studietur til Filippinerne, HNN 217 - Hjemmepleje, HNN 222 - Psykiatri og HNN 313 - Operationssygepleje. Tre af de fire units havde jeg meldt mig til hjemmefra. Ved at bestå dem opnåede jeg de 4 credit-points som er kravet for at kunne få merit for de to moduler jeg var på udveksling. Det sidste unit valgte jeg at tage, da muligheden meldte sig og jeg følte at det ville kunne give mig endnu mere end jeg allerede havde fået. HNN 216 (1 credit point): Er et unit som man kan tage for at få et ekstra credit point. Jeg synes det er et super unit fordi jeg udover at komme til at kende til det australske sundhedssystem og kultur også får et indblik i de filippinske forhold på den to ugers studietur til Filippinerne. HNN 217 (1 credit point): Jeg havde allerede taget et modul i hjemmepleje i Danmark, og dette modul blev ikke specielt motiverende for mig. For mig var det ret svært. For det første var jeg ikke særlig god til at møde op til timerne og jeg var ikke særlig ihærdig med at få læst pensum. Der var så mange andre sjovere ting at foretage sig i Melbourne. Det er ikke nogen undskyldning, men sådan var det altså. Der var to skriftlige opgaver som skulle skrives på unit 217 og jeg bestod dem, men det var ikke gode resultater der kom ud af det. En uges praktik er afslutningen på dette unit. HNN 222 (2 credit point): Dette unit er et super unit. Jeg ville gerne tage det igen. Jeg havde en rigtig god lære som jeg havde i alle timer vedrørende psykiatri. Hun arbejde halv tid og underviste resten af tiden. Hun kunne sit fag, viste stor respekt og havde en enorm viden inden for sit felt. Derudover var hun sjov, hjælpsom og forstående og havde altid masser af sjove historier. I dag føler jeg mig rigtig godt rustet til at arbejde med mennesker som lider af den ene eller den anden form for psykiatrisk lidelse. Inden var psykiatri et felt, hvor jeg ikke kunne tænke mig at færdes, men pga. af en super lære, gode lærings forhold og bøger samt fire uger i praktik med god vejledning og masser af refleksion og feed back, har jeg i dag fået godt forhold til psykiatrien. For at bestå dette unit er der en gruppeopgave som skal laves inden praktikken. Denne skal fremlægges på ti minutter. Derudover skal der laves en opgave under og efter praktikken. 5
HNN 313 (1 credit point): Operationssygepleje er lige mig. Det ved jeg nu. I Australien bliver der sat store krav til operationssygeplejersker også selvom de er under uddannelse. Det er lige mig. Dette unit læses op hjemme og derefter er der workshops i tre gange tre eller fire timer, hvor alt teorien bliver prøvet af. Jeg følte mig i mit es til disse workshops. Til en workshop var vi gerne ti elever og en lære. Der blev taget rigtig godt af os og ingen fik lov til at sidde ned. Det var bare ud at klæde om og så i gang under vejledning. Det hele sluttede af med en lille prøve til en af workshopsne. Derefter fulgte to uger i praktik. Denne tog jeg på Tasmanien. Til sidst var en skriftlig prøve på Deakin University i Melbourne. Det kræver man kan sin teori for at bestå denne prøve. Omklædning i forbindelse med en af de omtalte workshops. Fra venstre: Mig, Carissa fra Australien, Cecilie fra Danmark. Hvordan følte jeg inderst i Australien. Jeg er jo fra Danmark: Generelt har alle taget rigtig godt imod mig. Det gælder alle lige fra internationale vejledere over lærere, medstuderende og patienter. Især var den internationale officer på campus meget sød og overbærende med mig. Hun hjælp mig i tykt og tyndt. Bl.a. da jeg havde glemt at aflevere min politirapport på sygeplejekontoret og derfor ikke kunne komme i praktik, hvilket ville resultere i at jeg ikke ville bestå nogle af mine units og derfor ikke kunne få merit. Hun tog mig i hånden og sagde kom. Og hun kan altså hive i nogle tråde og alt endte godt. SÅ HUSK at aflevere politirapporten som noget af det første når du starter på Universitetet!!! Derudover var det ligeledes hende som hjalp med alle andre problemer. I al fald lagde hun øre til meget og derfra kunne hun så fortælle, hvor den nødvendige hjælp kunne findes. Hun er bare alle tiders. 6
Alle de patienter jeg var i berøring med kan godt lide danske sygeplejestuderende også selvom deres engelsk måske ikke er helt grammatisk korrekt. Eks 1: Psykiatripraktik. Jeg valgte i forbindelse med min opgave i praktikken at interviewe en dame som er psykisk syg. Hun lider af flere lidelser på en gang. Min vejleder var i første omgang ikke optimistisk omkring min ide. Hun mente ikke det var forsvarligt at lade en studerende snakke med patienten og da slet ikke en ikke-engelsksproget-studerende, men jeg fik lov hvis jeg lod døren stå åben og sad med nødknappen. Alt gik rigtig godt og det interview som skulle tage ca. 10 minutter endte med at tage næsten to timer fordi patienten synes at det var super at hjælpe en studerende som i dette tilfælde havde en mangel i ikke at være perfekt i engelsk. Det var en super oplevelse og gav mig meget selvtillid og jeg fik lavet en rigtig god opgave. Jeg fik meget ros og det er jo altid dejligt! Eks2: I praktik som operationssygeplejerske. Jeg var på et gammelt katolsk privathospital. Flere gange kaldte patienterne på mig ved at kalde søster Og de elskede når jeg tog mig tid til at snakke med dem inden operationen for så at se mig igen efter operationen. Det fortalte de mig. Og de fortalte også hvor god de syntes mit engelske var og at de var glade for den ekstra omsorg som blev givet via mig som jo var der ekstra. Kulturelle observationer og forskelle: Jeg elsker at være en del af en anden kultur, men jeg synes ikke at kulturen var meget forskellig i Australien i forhold til den som er herhjemme i Danmark. I al fald ikke på overfladen. Folk går i det samme tøj og er nogenlunde lige så optaget af sig selv som vi er i Danmark. Blandt den unge befolkning i Melbourne er det mere normalt at gå på café sammen, end at spise hjemmelavet middag sammen, hvilket jeg også mener at det er i Danmark. Jeg erfarede at nattelivet er mindst lige så stort som det er herhjemme efter min vurdering er det lige så sikkert. Selvfølgelig er der steder man ikke skal være, men ellers er det trygt og sjovt. Der er heller ikke store forskelle på at handle ind i et supermarked i Australien frem for et i Danmark. De største forskelle er at det ikke hedder Føtex eller noget andet vi kender fra Danmark, at personalet taler engelsk og at man kan finde et stort sortiment af kængurukød i køledisken. Priserne er nogenlunde som de er herhjemme i Danmark. Men når det kommer til befolkningssammensætning er der stor forskel. Melbourne er et multikulturelt samfund, hvor en stor del af befolkningen kommer fra andre dele af verden med andre kulturer, religioner og modersmål end engelsk. Det var fantastisk at gå gennem china town og være en del af den kinesiske kultur, tradition og sprog. 7
En ting som vi kunne lære noget af er, at ikke én gang i Australien hørte jeg en kommentar, som kunne tolkes racistisk, ikke engang for sjov Det er som om at ingen tænker over at der er så mange fremmede. Det virker som om at ingen rigtig tænker over at de lever i et super multietnisk/kulturelt samfund. I min psykiatripraktik var der ca. 3 sygeplejersker på arbejde om dagen og en af dem tog sig udelukkende af kinesiske patienter, da hun er kineser og taler flydende kinesisk og gebrokkent engelsk. Hvordan er sundhedsvæsenet organiseret i Australien: Det australske sundhedsvæsen er bygget op på en lidt anden måde end det vi har her i Danmark. Ligesom i Danmark er det bygget op af en offentlig sektor med MediCare, som svarer til vores sygesikringsbevis og en privat sektor som leverer sundhedsydelser mod betaling. Den store forskel mellem de to sundhedssystemer ligger i at den private del er meget større i Australien end den er i Danmark. Dette gør at den offentlige sektor bliver en del mindre og at der generelt er meget mere selv-finansering i det australske system, hvilket selvfølgelig rammer den fattigere del af befolkningen. Et andet problem er at Australien er et stort land med mange tyndtbefolkede områder, hvor befolkningen har helt andre sundhedsmæssige problemstillinger og en anden kultur og sprog end i de store byer i Australien. Social erfaring: Jeg blev modtaget rigtig pænt af alle i Australien, hvilket var en enorm lettelse. Men jeg blev hurtig klar over hvor forskellig skolegangen er i Australien i forhold til hvordan den er i Danmark. Dernede er at læse til sygeplejerske en universitetsuddannelse, hvilket vil sige at meget af tiden går med selvstudie og man kun tilbringer få timer på campus. Hvis jeg skulle derned igen med henblik på at læse et eller to moduler dernede ville jeg tage mere kontakt til mine nye medstuderende. De vil nemlig rigtig gerne. Som eksempel er der en del som har fortalt at de ville ønske vi havde mødtes tidligere for så ville de have inviteret mig ud og vist mig deres by. Det ironiske er at vi gik i klasse sammen under hele forløbet, men uden nødvendigvis at mødes. I dag taler jeg med en af mine australske medstuderende over mail, facebook og skype. Det håber jeg vi vil blive ved med i lang tid endnu. Vi arbejder på at hende og hendes familie kan komme og besøge mig her i Danmark eller jeg kan tage tilbage til Australien og besøge hende. 8
Jeg så Melbourne by både om natten og om dagen. Jeg var inde i byen hver weekend. Der er så mange ting at lave og se på Et af de mange stadions hvor Australsk fodbold spilles. Jeg rejste en hel del rundt med min kæreste. Vi startede med tre uger inden skolestart, for at tage en uge i midten og så rejse rundt i ca. seks uger i slutningen af australiensopholdet. I mellemtiden nåede jeg også at tilbringe ca. tre uger på Tasmanien og ca. to uger på filippinerne. Under mine rejser rundt havde jeg masser af lokal kontakt. Lige inden jeg fløj hjem til Danmark spiste kæresten og jeg middag hos en pige som jeg mødte på Deakin University. Der er rigtig mange søde dyr som findes vilde i Australien. Dem stiftede jeg bekendtskab med Her ses jeg sammen med en sød og blød koalabjørn som man kunne besøge i en af de mange parker. De vilde som vi så i naturen kunne man ikke røre. 9
og der er ligeledes masser af helt fantastisk natur og kultur Her ses jeg i en af de mange nationalparker i Australien. Ayers Rock. Verdens største monolit (verdens største sten i et stykke). Den er et fantastisk syn med en omkreds på ca. 10km2. Vi gik ikke rundt om den men kravlede op på toppen, hvorfra der er en fantastisk udsigt. Her er en af de mange vægmalerier som er tegnet i bjergene i Ubir. Et skønt naturområde fyldt med gammel kultur. 10