Nano i arbejdsmiljøet Nanomaterialer findes på mange arbejdspladser i Danmark, og det har øget opmærksomheden på nanomaterialer i arbejdsmiljøet. Med denne pjece ønsker 3F at informere om nano i arbejdsmiljøet.
Fagligt Fælles Forbund Kampmannsgade 4 1790 København V Telefon 70 300 300 3f@3f.dk www.3f.dk Januar 2014 Design: Kommunikationsafdelingen, 3F Tryk: 3F Varenummer: 6051
Hvad er nanomaterialer? Nano betyder dværg på græsk. Ordet nano bruges til at forklare, at noget er småt, fx et nanosekund. I kemien bruges nano om partikler eller materialer, som er i størrelsesorden 1-100 nanometer i mindst en dimension. En nanometer er en milliardtedel af en meter. En nanometer er ca. 100.000 gange mindre end tykkelsen på et menneskehår. Teknisk fremstillede nanomaterialer kan have mange former og omfatter bl.a. partikler, fibre, rør og flager. Når man taler om nanomaterialer i arbejdsmiljøet, bruges der tit forskellige udtryk. Det kan være nanoteknologi, nanopartikler, nanoprodukter eller nanomaterialer. Her i pjecen holder vi os mest til udtrykket nanomaterialer, men udtrykket nanopartikler bruges også. Som med al anden kemi er nanomaterialer forskellige. Nanomaterialer kan have andre egenskaber end tilsvarende materialer, der ikke er i nanostørrelse. At et kemisk stof eller materiale er på nanoform har således betydning for, hvordan materialerne kan bruges. De nye egenskaber kan have betydning for, hvor farligt det er at blive udsat for nanomaterialet. Nanomaterialer kan deles op i tre grupper: 1. Naturlige nanomaterialer: Fx partikler fra skovbrande og vulkanudbrud. 2. Processkabte nanomaterialer: Det er nanomaterialer, der opstår, når der arbejdes, fx partikler fra motoren på små maskiner. 3. Teknisk fremstillede nanomaterialer. Der er nanomaterialer, der fremstilles for at opnå nogle nye egenskaber. Pjecen her handler først og fremmest om den sidste gruppe, altså de nanomaterialer der fremstilles for at blive brugt på arbejdspladserne. 3
Hvor bruges nanomaterialer? Nanomaterialer kan i princippet bruges inden for alle brancher. Der findes allerede mange nanomaterialer, men der findes ikke et fuldt overblik over, hvilke nanomaterialer der bruges på arbejdspladserne i dag. Nanomaterialer vil kunne findes i alle 3F-brancher, fx i produkter inden for overfladebehandling, cement-/betonprodukter, plast, glasfiber, papirvarer, print og tryk, kosmetik, fødevarer, medicin og elektronik samt rengøringsmidler Eksempler på nanomaterialer: nano carbon black nano-siliciumdioxid (nano-sio 2 ) syntetisk amorf silica (SAS) nano calcit (nano-caco 3 ) nano-titaniumdioxid (nano-tio 2 ) nano-sølv (nano-ag) nano-jern-oxid (nano-fe2o 3 eller nano-fe3o 4 ) nano-zinkoxid (nano-zno) kulstofnanorør (CNT) kulstofnanofibre (CNF) fulleren Er nanopartikler farlige? Vi ved nu, at det generelt er farligere at indånde nanopartikler end større partikler med samme kemiske sammensætning. Så klar er meldingen fra Dansk Center for Nanosikkerhed ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). 4 Selvom nogle nanomaterialer kan være skadelige for helbredet, er der
Kilde: Nanoteknologiske Horisonter, DTU endnu begrænset viden om de sundhedsskadelige konsekvenser af at blive udsat for nanomaterialer. Generelt er det sådan, at stoffer på nanoform er mere farlige at indånde, end samme stof med større partikler. Så når der bruges nanomaterialer, er der god grund til at være på vagt. Men vi er nødt til at vide, hvilke konkrete nanomaterialer der er tale om, før det er muligt at finde ud af, om nanomaterialerne er farlige. Farlighed afhænger af, hvilket konkret stof og fysisk form der er tale om. Nogle nanopartikler giver ikke grund til bekymring, mens andre giver megen grund til bekymring. F.eks. har nogle typer kulstofnanorør (CNT) vist sig at være forbundet med risiko for hjerte- og karsygdom og kræft, mens indånding af nano-zno potentielt kan give stærke akutte effekter, så som metalrøgfeber. Nano-TiO 2 og nano carbon black er også mistænkt for at kunne øge risikoen for kræft, da de er uopløselige og derfor kan blive længe og irritere dybt nede i lungerne. Indånding Nanomaterialer kan komme ind i kroppen på forskellige måde. Der er især grund til at være opmærksom på risikoen for at indånde nanopartikler. Problemet i arbejdsmiljøet er især de frie nanopartikler i luften. De er så små, at de kan trænge dybt ned i lungerne og ud i lungeblærerne, når man indånder dem. Det er problematisk, fordi kroppen er længe om at fjerne partiklerne fra lungeblærerne. Partiklerne forårsager en slags betændelsestilstand, lidt ligesom når man får en splint i fingeren. Betændelses- 5
Transport med luften Transport i kroppen (i blodbanen, med celler, langs nervebaner eller i spiserør og mave-tarmsystemet) Lever Mavesæk Kilde: Keld Alstrup Jensen tilstanden vil være langvarig, fordi partiklerne kun langsomt fjernes, og den situation fremmer en række lungesygdomme som astma, lungekræft, KOL og også hjertekarsygdomme. Det er uopløselige partikler som carbon black eller nano TiO 2, der lader til at være blandt de mest problematiske ved gentagen udsættelse over lang tid. Man ved kun lidt om farligheden af nanomaterialer, når de indgår i maling, print eller plastmaterialer. Undersøgelser fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø tyder på, at slibestøv fra maling med nanopartikler ikke er farligere end slibestøv fra maling uden nanopartikler. Den nuværende forskning tyder altså på, at det især er de frie nanomaterialer, der er de mest problematiske i arbejdsmiljøet. Om arbejdet med et stof er farligt, afhænger af to ting: 1. Om materialet i sig selv er farligt hvilke sundhedsskadelige virkninger er der? 6 2. Om man bliver udsat for stoffet i arbejdsmiljøet hvilken udsættelse er der?
Det er især vigtigt at være opmærksom på nano i arbejdsmiljøet, når der arbejdes med eller overføres rene nanomaterialer i pulverform, og når der arbejdes med stoffer og materialer, der indeholder nanomaterialer (væsker eller faste stoffer). Hvis der udvikles støv eller aerosoler ved arbejdet med nanomaterialer, bør man være særlig forsigtig og forsøge at minimere udsættelsen. Er der regler for nano? Der er ikke nogen særlig lovgivning om nanomaterialer i arbejdsmiljøet. I stedet er nanomaterialer dækket af de almindelige regler om stoffer og materialer. I Danmark findes endnu ikke grænseværdier for nanomaterialer i arbejdsmiljøet. Arbejdsgiveren har pligt til at informere om de risici, der kan være i arbejdet. Det sker ved hjælp af arbejdspladsvurderinger (APV) og arbejdspladsbrugsanvisninger mv. Reglerne siger, at arbejdet skal i alle led planlægges og tilrettelægges således, at det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Der er også en regel om, at unødig påvirkning fra stoffer og materialer skal undgås. Arbejdsgiveren skal sørge for, at en kemisk APV udarbejdes. Hvis arbejdsgiveren ikke selv har fornøden indsigt, skal arbejdsgiveren indhente ekstern sagkyndig bistand. Information mangler Mange arbejdsgivere mangler viden om nanomaterialer. Hvis arbejdsgiveren ikke selv modtager grundig information via leverandørernes brugsanvisninger, er det næsten umuligt for arbejdsgiveren at give den nødvendige information videre til de ansatte. På den måde er der risiko for, at de ansatte ikke beskyttes. Det er vanskeligt at vide, hvilke luftkoncentrationer af nanopartikler der er sikre. Det amerikanske Arbejdsmiljøinstitut (NIOSH) har foreslået en 7
specifik grænseværdi for nano TiO 2 på 0,3 mg/m 3, hvilket er ca. 1/30 af den nuværende danske grænse for TiO 2, som er 6 mg/m 3 titanium, svarende til 9,75 mg/m 3 titanium dioxid. NIOSH har ligeledes foreslået en grænseværdi for kulstofnanorør, som er på 1 µg carbon/m 3, hvilket i praksis er den mindste koncentration, man kan påvise. Beskyttelse De ansatte skal beskyttes mod sundhedsskadelige stoffer og materialer, også når det gælder nanomaterialer 3F anbefaler, at forsigtighedsprincippet bruges, når der er tale om nanomaterialer. Den ekstra forsigtighed hænger sammen med den begrænsede viden om forekomst, farlighed og beskyttelse. Forsigtighedsprincippet betyder, at der lægges særlig vægt på at undgå, at de ansatte udsættes for påvirkning, fx ved at erstatte farlige nanomaterialer med mindre farlige materialer. Hvis der mangler viden om nanomaterialers betydning for helbredet, er det vigtigt helt at undgå udsættelse. Som udgangspunkt er det muligt at blive beskyttet, når man arbejder med nanomaterialer. Der findes forskellige løsninger (kaldet forebyggende foranstaltninger). Indkapsling af processer eller anvendelse af effektiv udsugning er en god løsning, hvor der håndteres frie nanomaterialer. Personlige værnemidler kan også være en fornuftig løsning, men bør være den sidste udvej. Hvad den rigtige løsning er, afhænger af en konkret vurdering. Det er arbejdsgiverens ansvar at finde frem til den rigtige løsning - gerne i samarbejde med arbejdsmiljøorganisationen (AMO). Måleinstrumenter til nanopartikler findes i handlen, og i nogle tilfælde er det fornuftigt at foretage målinger i arbejdsmiljøet. Men det er vigtigt at måle på den rigtige måde. Det kan en autoriseret arbejdsmiljørådgiver med specialisering indenfor partikelmåling fortælle mere om. 8
Nano et spørgsmål for arbejdsmiljøorganisationen (AMO) 3F anbefaler, at spørgsmål om arbejdsmiljø og nanomaterialer bringes op overfor arbejdsgiveren. Det skal ske i AMO. Hvis I ikke har en arbejdsmiljørepræsentant, håndteres spørgsmålet i direkte samarbejde med arbejdsgiveren. Mulighederne for at undgå udsættelse for nanomaterialer afhænger i høj grad af viden. For at undgå udsættelse for nanomaterialer, er det vigtigt at have: viden om, at der er tale om nanomaterialer viden om sundhedsskadelige egenskaber viden om risiko for udsættelse viden om, hvordan udsættelse forebygges På næste side følger to værktøjer, som I kan bruge til at sætte fokus på nanomaterialer i arbejdsmiljøet. 1 Elimination 2 Substitution 3 Teknisk foranstaltning 4 Administrativ foranstaltning 5 Personlige værnemidler Kilde: I-Bar 9
Værktøj 1: Spørgsmål til arbejdsgiver (AMO) 1. Er der nanomaterialer i de stoffer og materialer, der bruges på arbejdspladsen? Hvis der svares ja eller måske til spørgsmål 1: 2. Hvor bruges nanomaterialer? a) Hvad siger brugsanvisningerne? Er sikkerhedsdatabladene opdaterede i forhold til nano? b) Tager den kemiske APV højde for nanomaterialer? c) Er den kemiske APV fyldestgørende? d) Er der risiko for, at nanomaterialer frigives under håndtering, brug, bearbejdning eller bortskaffelse? e) Hvordan beskyttes de ansatte helt konkret? f) Er der behov for at indhente ekstern viden til at håndtere spørgsmålet om nano, fx fra en autoriseret arbejdsmiljørådgiver? 10
Værktøj 2: Spørgsmål til leverandører Det kan være en god idé, at arbejdsgiveren stiller direkte spørgsmål til leverandørerne af kemiske stoffer og materialer. Og ved indkøb er det oplagt at bede leverandøren om præcise, skriftlige oplysninger om indholdet af nano i produktet. Eksempler på spørgsmål til leverandører Indeholder produktet ved navn nanopartikler, nanomaterialer, eller er produktet fremstillet ved hjælp af nanoteknologi? Vil leverandøren venligst redegøre for indholdet af nano i produktet? Leverandøren bedes sende en leverandørbrugsanvisning, der klart anviser, hvordan de ansatte beskyttes mod udsættelse. Hvordan kan det undgås, at der dannes frie nanopartikler, når produktet håndteres, bruges, bearbejdes eller bortskaffes? Er der alternativer uden nanomaterialer til produktet, og er disse forbundet med mindre usikkerhed om mulig sundhedsfare og udsættelse? 11
Nano i arbejdsmiljøet Hvor får jeg mere at vide? Læs mere her (skriv eventuelt nano i søgefeltet) www.arbejdsmiljørepræsentant.dk www.at.dk www.nanosikkerhed.nu www.mst.dk www.i-bar.dk www.lo.dk www.nano.taenk.dk/da www.arbejdsmiljoviden.dk