JO er vel saa! men i Regelen iniltreile de og, for ikke at, forstyrre dem, bor defor hellerikke nogen Medicamentbehandling finde Sted undtagen i Nadsfald. De For.- skrifter, som gives ved Afreisen, angaae ogsaa blot de dietetiske Forholil, saasom Maadehold i Spise, ingen hidseude Dlikke, Aflroldenheil fra anstrengende Aandsarbeide, kort i det Hele en Levemaade, der saa neget som muligt congruerer merl d.eu ved Badet forte. Enkelte, navnlig de af chronisk Rheumatisme eller nerryos Svekkelse Lidenile, paalagges Frotteren med koldt Vand hver Morgen. Det ovenfor Fremstillede vil folklare Vigtigherlen for Legen, at han underrettes om Veilkommendes Befindenile en vis Ticl efter Ejemkomsten, thi uden dette forbliver han uvidenile om Cuurresultatet i dets Heelheil. Dei ferile Miildel, der ligesom sluttel Rekken og son uilgjor det ikke uindst vigiige Leil i Sarnmensetniugen af Sandefiordsbadets Legeapparat, er: 4. Manteteren, hyolaf her gives to Arter, nemlig en brunlig, Medusa oceanea, der ofte kan opnaae en meget betydelig Storrelse og er den virksomste, og en blaalig M. coerulea, der', som mindre rilksom, kuns bruges i Nodsfald. I Slutningen af Juni eller. Begyndelsen af Juli Maaued har Dyr.et naaet saavidt i V&xt, at d.et kau afbenyttes. I Systemet, henfores som bekjenclt Manateren til Straaledyrene eller Plantedyrene. Legeuet er geleagtigt, Formen som en rund Skive med en convex Flade, der vender opad og en concav nedad, hyorft.a udgaae en Mengtle fine og lange Trevlet. De bevege sig vecl at 57 sammentrekke og udvide Legernet. Oine eller Sandseredskaber have ile ikke. synes blot at leve en Somrner. De for.plante sig ved dg og Angaaende Anvendelse og Vir.kninger i rnedicinsk Henseende hal jeg, foruden hvail der leilighedsviis er berort helom i mine aar.lige Baderapporter., serskilt handlet i en lille Opsats, der findps i norsk l\iagaz. f. L, 2den R. 4de B. S. 60L Da denne inileholder <le vesertligste til den Tid gjorte Erfaringer, skal jeg iudtage den her, suppleret med, hvail senere Observationer maatte have lert: Min Founand som Lege her paa Stedet, nuyerende Districtsli ge Thaulow, orntalte i et Mgde i Drammeus Legeforening cl. 5te Juni 1842, at han i 1838 son Badelege i Sandefioril havde i et, Tilfelde af Paraplegie, opstaaet 14 Dage iforveien, anvendt var.me Bade afvexlende meil Dampbade og Dusch laugs Ryggen ti)ligemeil Gyttie blanilet, med Med.usaslim.*) Efter' 2-3 Indgnidninger begyndte Patienten allerede ism om Nattetr at fole svage Treekninger i Benene ligesom af electriske Stod. Bevagelsesevnen tiltog kjendelig for hvert 3ad, saaledes at han efter 14 Dages Forlob endog kunde gaae til Badehuset. Dette Factun var mig ubekjend! da jeg kom hertil Ilosten 1839. Imidlertid kom Eisto- ') D' Doctor Danzmann i Trayemiilde skal vdre den F6rste, som lar anvendt llanotercn som Legemiddel, id6f han deelg bcnyltede den sorn Ondag Yed Ecrophuldso Svulste, deelg shaarei i mindre Dele og tilsai Badet; men haos Erfaringcr kjender jeg il(ke.
58 rieu ud blandt Publikum som et Beviis paa Man&terens vidunrlerlige Kraller og saaledes ogsaa mig for Ore, og da Leiligheil dertil frernbocl sig, begyudte jeg at forssge den i enkelte Tilfelde at Larnhed. Den Maade, hvorpaa deu her veil Badet var anvendt i forannevnte Tilfelde, nernlig blandet med Gyttien, var forbuntlet med adskillig Uleilighed og ofte eu Plage for Badetjeneren, ligesorn det var altleles umuligi for Lagen neiagtigt et begrandse Midlets Virkning, hvo{or den blev forandret og Anvendelsesmaaden er nufolgende: Badetjeneren vikler et Haanilklade om Eaanden, gdber Dyret over dets c!trvexe tr'latle og lbrer den concave Flade i Bersrelse med ilen Deel af clen Badendes Legeme, der skal paavirkes. Paa denne Maade har man Miillet i sitr Magt; detr svageste Yilkning nemlig erholdes vetl en let og hurtig Belorelse; er denne eftertlykkeligcre og lengere vedvarende, bliver ogsaa Yi iniugen sterkere' Men endnu kraftigele blivel den, naal Maneteren 6tryges laugs Delen og naturligviis i et d.ilecte Forhold til Strygniugernes Udstlakning og Antal. Den anvendes strax efter Baclet, medens Huden endnu er vaad, eller hos sensible Subjccter urniddelbart efter AftouingeD' Virlining: I samme Oieblik, Maneteren beloler' Huden hos Nogle, hos Andre er liottere eller leugere Tid efter, opstaael en f'olelsc af llede, Svie, Stikken eller Breuden, som, i Begyndelsen iudslirenkei til Stedet, hyor Marreteren anlendtes, senere folplantel sig til hele det peripheriske Nervesystem med Phenonener, forskjellige efter de forskjellige Organer, hvol Nerrren DU udbreder sig. Saaleiles i lluden de fsr nevnte fors$ellige Arier af Snrelter, i Oiuene Taareflod, i Nasen Nysen og forogei Slimafsondring med Pirren og Stikkeq i Munden fologet Spytafsondring, i Ilalsen Krillen og Eoste; derhos Rykninger og Stod i Legemet lig electriske Slag og en piinlig Uro, der ikke tilsteder nogen Hvile, Intensiteten af dens Iudlilkning aflreenger foruden af Anvendelsesrnaadeu tillige af Intlivideis Moiltagelighed, der igjen beroer paa Euduetvernes stsrle eller mindre Sensibilitet og Syg<lonrscharakterenl saaled.es hos de saakaldte nervose Paiierter eller ved Spiualinitation maa Midlet anvendes med stol LemPelighed og Circuuspection. For Resten er Mancterens Affinitet til det peripheriske Newesystem en besynderlig Eiendornmelighetl; at det bragt i Bersrelse med f. Ex Fodsaalen kan derfra meddele sig hele ilen overfladelige Nerveudbredning. Ja en paalidelig og miudre euil sensibel Mand har forklaret lbr mig, at han veil at tage Een i l{aanden, der var maneteriseret paa Benet' fslte svage Stikninger i Armen derefter. Foruden Nervepaavirkningen fremkaldes ofte veil Man&teren en meget betydelig Svedafsoudring i Euden, noiagtigt begr@ndset til det paavirheile Pa i og som for Lagen gjerne er et Tegn paa en heldig og kraftig Vi rning af lllan teren. IIar den varet anventlt paa et og samlne Sted i nogen Tid, opstaaer t knuppet Udslag Iigt Neldeudslag, sorn igjen hurtigt svinder ved i nogle Dage at standse rned Midlet. TiI Trost og Beroligelse vere det sagt, at ligesom Legeu er Eerro over Midlet, saaled.es at ikke Virkningen bliver hefti-
60 gere end man onsker den, saaledes kan han veil forskjellige Midler, saasour Vadskuing rned sur.melk, -l0ddikke etc. mel iser ved llorphin dernpe og berolige enhler for heftig Yi*ling. ADgaaende de seregne Orgalel, sorn foraarsage clen stikkende og brtendende Fornemmelse, der opstaaer ved Berorelse af Manrcteren, har Pr.of. Wagner i Gottitrgen anstillet n Deel Under.sogelser., hvoraf f,oveilresultatei i Korthed. findes meddeelt i Ugeskr. for. Med. og Pharm. lste Aarg. S. 24, hvor det hedder:,,gr.unden til denle stikkentle, breendeude Egenskab uaa i ethvert Tilfrelde soges i Dpets Hudbedakning. De hist og her forekommenile rgde Pletter sees veil Ejelp af Forstorrelsesglas at bestaae af yilerst ffne Pigmentkorn. Imellern disse Pigmentkorn findes ruude Kapsler, af hvilke man ved et godt.l{icr.oscop ofte seer fine Traade at udspringe. De storste af disse Kapsler ere 1$n"' i Diarneter, luklede og fyldte ned en Vredske. De indeholde eu i Spiral boiet Tr.aad, sorn yed et let Tryk paa Kapselen springer. frerr. En for Overhud blottet Deel af llledusa foraarsager ingeu Stikkel eller Bralden, der.irnod frernbringer. et lidet Stykke af Dyrets Ovelhuil strax et brrcndencle f'ornennelse. Stedet bliver rodt og del clannes lindseformige l(nupper, sour have rnegeu Lighed med Essera eller Uriicaria, I Almindelighecl slirde de hur.tigt, men de kunne ogsaa ved.vare hele 8 Dagc - ja Red. af Ugeskr. tilfoier i en Ann., at der i Christiania Sommer.en l84l hardes Exempel paa, at de laretle i 6 Uger'. (Ikke een af de marge 100 Gange, Maneteren her. har veret anvenrlt, 61 varede Udslaget lrcngere end hoist 3-4 Dage). Den indvendige Subsiants, Geleen eller Sliruet, brander aldrig. I alle de Dele af Dyrets Hud, som paa loffatta'en fbraarsagede en brulndende Folnemmelse, landt han altkl de orntnlte Kapslel med de deri iudeholdte Spilaltraade. IIan forrnocler derfor, at det Evne hos Meiluseme at stiklie cller bra:lde har baaile en mechanisk og cheurisk Glund, akleles sorn Tilfeldet er ued de hos flere Dyr forekonurende Giftorganer, hvor man findel ct i en Bltere eller Kapsel indetroldt lluiduru og desudeu ct Appar-at, son kal fleurbrilge eu nechanisk L:esion. Nogei Liglende lbrekommer. ogsaa hos en Miengde Planter', I Dx. Laurie, som have smaa, spidse, fiue Haar, i hvilke urar tydlig kau see et ganske markverdig Saftbevegelse." trfanetelerc skarpe, inciterentle Virkning ledede fsrst til at anveude ded, hyor Nervelivet var nele eller mindre undeftrykt, saaledes baade i complette og ucodplei,te Lanhederl senere forsogte jeg den ogsaa i Tilfmlder', hrlor Nervesystemet leed paa anden Maade, og eu teullig rig Erfaring har ladet rnig lere at kjende i Manetereu et, ualurindeligt kraftigt Middel ei aleue til at veekke Nervelilet til \rilksomhed, men ogsaa til at regulere Nervefurciiouerle, til at d@mpe og undertrykke SDrertel saal'el lene Neulalgier som hvor den er cha. racteriseret som en fix, rheumatisk Lidelse. I enkelte Tilfelde af svekket, Fordoielse med besvarende Gasudvikling i Undelliret og treg Afaring har jeg ogsaa stuldom skaffei Hjelp veil en lei Manaterstrygning over Uuilerlivet. Baade ved Lamheil og ile forskjellige
62 Arter af Smerte anyeniles Maneteren saavidt nuligt lige paa rlet afficerede Sted, hrorveil man maa iagtiage, at naar det skeer i Nerhedeu af omfindtlige Organer, f. Ex. Oinene, disse da behorigt beskyttes. Der. er fbr Resten neppe noger Deel af Lcgemet, hvor jeg ikke hal ned Fordeel anvendt Manreteren, saaledes forudeu i Tindiugerne er den anbragt i Issen, bag Orene, langs Ryg, Arme og Been etc. Der hvor Huden er tytrdest, maa og Maneteriseringen skee lenpeligst, f. Ex. saaledes paa Legemets forreste Flade og iudvendigt paa Alne og Been. I Issen er det ofte vanskelist at frenkalde en kraftig Virkning. De Sygdornrne, hvorirnotl Brugen af Maneteretr er befuntlen virksom og hvor den saaledes tages i Reqvisition som et Badet kraftigt understiittende Middel, ere: l) Cerebro-spinal-Initation, 2) Neuralgier og B) Larnhed, og da Kjendsgjerninger ere de bedst oplysencle og de sikkreste Yidnesbpd, skal jeg anforc folgende Sygehistorier: ffo..r'. Spinalirritation - enkelte Strygninger meil Man&ter - betyilelig Bedritg. 1847, Juli 5te. Jomfi.. C. L, 24 Aar, brunette, spad, har i uange Aar klaget, over tryhkende, stikkende Smerter i llovedet, som our det var. fuklt af 6maa Dyr, derhos Taage for.oinene, Synet svrekket, saa ae naar hun leste nogle faa Linier', lobe Bogstaveme i hinanden og hun naatte legge Bogen bort; en tor, krampagtig Hoste paatomuer hende flere Gange om Dagen, stuudom uden vitterlig Aarsag, stundom ved en eller anden Sindsaffect, ligesorn hun jevnligt plages OJ af Snerter i Ejertekulen og ned over Underlivet samt f,jertebanken. Ved Tryk paa Rygraden fra 5te til lorle Evirvel fremkaldes stmrk Snerte, d.er udstraaler til Brystet og ligesom tager Yeilet fra henile. Menses uregelmessige og blege, Sovnen noget urolig, Appetit og Affoling nordral. Den 4de Aug. begyndte hun med en let Strygning af l\iauetel nedad Ryggen der, hvor den var sm ved Tlyk. Hereftel opstod rneget, heftig Smelte og Uro i Legenet neil krampagtige Stiknilget i Lernmerne, der varede i 3-4 Timer efter Bailet. Sideu anvendtes Man&teren kuns hver 2den Dag og ved en let Beriirelse eller Punkteren, indtil hurt den 2lde afreiste i neget god Bedr.ing. It[o. L Cerebro-spinal-Initation compliceret med Afection af Leveren, Maleterstrygning langs hele Ryggen - efter 2 Aars Badaing betydelig Bedring, 1847, 22de Juni. Jomfr, H., 41 Aar gammel, meil et sygeligt, skidilent guult Utlseende, har i 2! Aar lidt af hettige, borcnde, gnaveude Smerter i llovedet, som oftest bloi paa en eneste liden PIet til Tenstre af. Isseu, undertide ned ad Kinderue; hun taaler ikke uogen Aandsanstlengelse, ikke at l*se, der opstaaer Iet Svindel rneil Blrekniug. Sovnen er urolig, med siygge Dromme. Hele ilen venstre Side nere klaftlas og snertefuld. Leveren kjendes ved Percussionen at streeklie sig opail til 5te Ribbeen og udover Ejertekulen, hviltien el sm ved Tryk, Smerte i Ryggen, der foroges ved. at trykke paa de overste Eals- og Lendehvirvler, Afroringen taalelig, rnen Vandladningeu ofte
64 sparsom med tyk, glrmset UIin. Pulsen omkring 100. Ioruder vanne Svovllad mecl Gyttieindgnidning og Dusch nedad Ryggen saurt, Styrt og desuden et halvt Olglas Svovh'aud 2 Gange daglig arvendtes strax Mar8terstrygning paa de o frndtlige Partier af Ryggen. Eerureil vcdblev hur paa et Par Afbrydelsel n.er indtil deu 31te Aug., cla hun afreiste i nogeu ledring. Det folgend.e Aar den 2den Juni kom hun hel tilbage med a,lle de tid.ligere nevnte Synptouer, mell i mildere Grad. Behanilliugen som Aaret for og tlen 26tle Juni begyndtes med Maneteren, iler ia,ar taaltes laugt bedle. Den 26de Juli afreiste hun i enhyer Heuseeude bedre. Udseendet friskere, Leveren aftaget til ders uaturlige Storrelse, den fol saa besvarlige og tlykkelcle Hovedpine paa clet Nermeste hevet, ingeu Svindelhed, at lese generel ei lsengere - kort hendes Befindende var', skrev hun en Tid efter, paa faa Undtagelser ner jevnlig godt og hun var selcleles tilfreds med Udbyttet af siu Sadecuur'. -lyo. 5. Spinalirritation - Aft'ection af Moderen - Maneterstrygning - Helbredelse. 1849, Juli 2del. Pigen L. W, 27 Aar, i lengere Tid sragelig efier en Lungebetendelse, hvoraf hun led for 3 Aar siden. Det sidste halvandet Aar har huu klaget ovel en Smerte i venstre Hofte, der strekker sig ned i venstre Laar, til Lysken og Geuitalia, foroges ved, Anstlengelse og Bevegelse, fornemmelig ved a,t staae eller lofte noget. Undertiden ere disse Tilfalile folbundne med Snerte i Hjertekulen; veil Tryk paa, Rygraileu, isa: mellem Skulderbladene; stor Omhedi 65 der er fluor albus' men Menstruationetr ortlentlig' ligesaa Afroringen. Tiilligere har hun lidt af Blegsot nu er Uilseetrdet godt og heller ikke er hun mager' VeiI Unilersogelse giennem Rectun vax llloderen sensibel' men ei foroget i Omfang. Der anvendtes Svovlbad 24o, Dusoh l9o, Styrt kold samt I Olglas Svovlva'nil 0m Morgenen' hvilket senere foragetles til l] Glas' Eerved bedreiles hun, Krefterne iiltoge, hun taalte betlre at bevage sig, men Omheden i Ryggen var uforandret. Den l?de Juli ffk hun den fsrste Maneterstrygning paa Ryggen 0g f0rtsatte tlermed dagligt uagtet hun folte sig temlig angrebei deraf' I Midten af August Maaned var der kun nogetr Stivheil i velsbe Hofte tilbage; den 2?de a'freiste hun helbreilei'.no. 4. Spinaliuitation med paralytisk Svakkelse i Beneue - 2 Aars Bailning i det eidste Aar Mansetercuen - Eelbredelse. 184?, lste Juni. Jomfr. S.' 26 Aa'r' hax ombent I Aar lidt' af Spinalinitation, hvis meest fonroligenile Sympton var en La,mmelse af Benene, saa' at Gangen val' v&kletrde og hun hettedes hastig! dog ei altid lige hutigi. Desuden var der uregelmassige' periodiske Anfald af Smerte i Ejeriekulen og R'yggen' tler setlvanligi endie meil en hysterisk Paroxysme' Kort for og efter etr saadan Atiakke folie hun Snerte vetl Tryk langs hele Rygraden' sterkere snart paa et' snaxt paa et a,ndet Steil, ilog jevnligsi i Egnen af 3ilie' 9ile og l0de Ryghvirvel. For tlisse Tilfalde udvikleile sig havde hun jernlig veret plaget af Kirtelsvulster i Arelhulheden, der gjelne gik over i Suppu.ration' Hun
66 havile brugt forskjellige Mid.ler, hvoriblandt Bade og Stibiatplastre, men uden varig Virkning. Der anordneiles Svovlbatl 2?0, Glttieindgnidning langs Ryg og Been meil Dusch 22 o og Styrt kolil. For Manater var der ei Anvendelse det fsrste Aar formedelst de heftige og hyppige Anfald af Krampetilfalde, hvoraf hun leed' Noget bedre var hun' da hun afreiste 5te A[gust' Det folgende Aar deu 6te Juni kon hun iilbage, eftemi have tilbragt en taalelig Yinter. I 3 Ugel badede hun i Svovlbacl 260 med Dusch 20o og kold Styrt, da hun begyndte med Maneterstrygning laugs Ryggen' som hm taalte godt. Eendes Tilstand bedredes daglig, saa a! tla hun lsile Juli ophorte med Badningetr, kunde hun i min Journal opfores som helbredet' IVo, d. Spinalinitation med Hypertrophie af Milten - Manetersuygniug - betydelig Bedring' 1849, 3die Juni. Fru G,30 Aar, Moder til 3 Born, orilentlig menstruelet' med eu bleg eller rettere skiddenguul Ansigtsfalve, soru Barn lidende afkoldfeber, har i atlskillige Aar lidt af en Fornerumelse af Tyngde og Trykning i Hjeltekulen og i venstre Side, hvor et Tryk fremkalder Smerte' Yeil Percussion af Miltregionen er Lyden markeret mat i en god Eaandbrecls Udstrekning. Ved Tryk paa RyghviNlene rnellen Skulderbladene fotnemmes Onhed, der strekkel sig foltil mod Eje$ekulen med Folelse af -;EDgstelse og getreret Aand.ed.rei. Der ord.inereiles Svolvbail 27 0, Dusch 20 0 og Si)'rt I?o samt 2 ltalve Olglas daglig. 9de Juni, Hun befiniler sig ilile med Trykken i begge Hypochondrier. ol I6de Juni' Maneterstrygning i Udstrakning *f omtrent en Tredieileel af Ryggen ti'lligened en let Berorelse i Miltregionen. (Hos meget smftrdtlige Subiecter, hvor ned Spinalirritation ere forbundne heftige Kramper, o. s' v. og hvor desuagtet M&netelens An' vend.else kunde veere indiceret' skeer det pas' den Maaile, at Ryggen tuerkes deelt, i 3-4 Dele og hver Deel inilgnides daglig vexelviis, Det treffer ydersi sjeldent' at dei ila ikke iaales.) 25tle Juni. Man&teren virker overorilentlig heftigt; unilertiden fare ligesom electriske Stsd gjennem hende; eukelte Gange formaaede hun ei at gaae hiem fra Badet. Juli ISde afreiste hun og troteredes tla: betydelig Beihing MilihypertroPhien havet' Symptonerne af Spinalirriiationetr meget rninrlre. I alle ilisse Tilfelde, der baade vaxe temnelig betydelige og haanlna}}.eile, tor man visselig paasteae' at Maneteren heldigt har mderstsitet Badet og ikke uv@- sentlig biiha,gei til de gode Resultater. Manaterens flygtige, irriterende Virkninger, d.er i et Nu uilbrede Big til hele d,et peripheriske Nervesystem, men som 0gsaa temmelig hurtigt ere over, giore tlet si}kerlig til et vigiigt Miildel i en Sygdom, hvor momentatre og oltere gientagne Stimulationer synes mere indiceredl euil de langsommere og lengere varigt virkenile' Den Onst ndighed, at Midlet virker uilen at ledere Euilen - idetmindste er en saadan Lasion ei en nsdvendig BetiF gelse for at det skal virke-er ogsaa heldig' iilet man ikke af rlen Grund behsver at ophole med Brugen; thi 5*