Mårup Kirke (skov nr. 50)



Relaterede dokumenter
Hanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54)

Fårup Klit (skov nr. 76)

Danzigmand og Bløden Hale (skov nr. 13)

Rubjerg Knude Området

Buksør Odde (Areal nr. 28)

Kajholm (skov nr. 52)

Hedeområder i Vester Thorup Klitplantage (Areal nr. 83)

Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72)

Lunken (skov nr. 68) Beskrivelse

Ansøgning vedr. vindmølleområde 1

Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 360 Offentligt

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d september 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Taps kirkegård d. 29. februar 2016

Vigsø Rallejer (Areal nr. 55)

Gitte Retbøll /Foreningen For Kystsikring Lønstrup Vest (sendt pr. mail:

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Holme Kirke, Ning Herred, Aarhus Amt, 10. marts 2010.

Område 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Projektbeskrivelse: Flytning af Rubjerg Knude Fyr. Baggrund

Hedearealer i Tvorup Klitplantage - Syd (dele af areal nr. 22) og hedearealer ved Førby Sø (dele af Stenbjerg Klitplantage øst areal nr.

Rubjerg Knude området

Naturråd Lolland Falster. 8. marts 2018

Hede og naturarealer i Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) og

Rubjerg Knude klitplantage (skov nr. 53)

Vesterø Sønderland (skov nr. 14)

Afgørelse i sagen om sti og overnatningsplads m.v. i Rubjerg Knude Plantage i Hjørring Kommune

Vangså Hede (Areal nr. 33), samt arealer i Nystrup Klitplantage øst og vest (areal nr. 34 og 35)

Frisenvold Laksegård, Stevnstrup Enge og Midtbæk Enge - areal nr. 212

Plej eplan for Pandehave Å-fredningen Rusland F3?

vindmøller Debatoplæg om Foroffentlighed for vindmølleplanlægning 1. juli august 2015 Teknisk Forvaltning - Skive Kommune

Rubjerg Knude og Lønstrup Klint

Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340

Sorring Loddenhøj - En højtliggende bronzealdergravhøj

Dato: 27. december qweqwe

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009

Klitsyn i Hjørring Kommune 2015

Bavn Plantage (Areal nr. 44)

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat

Dato: 16. februar qweqwe

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Tilstandsvurdering VRIDSLØSE KIRKE

GRUNDEJERFORENINGEN NØRLEV STRAND

Naturpleje i Terkelsbøl Mose

Kommuneplan Forslag til tillæg nr. 5 vedr. udpegning af område til landskabelige interesser

Afgørelser - Reg. nr.: Fredningen vedrører: Ugilt Lyngbakke. Domme. la ksations kom m iss ionen.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Falling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 22. og 28. august 2012.

Foreningen af Danske Santiagopilgrimme. Den danske Pilgrimsrute Nordjylland, vest. Hirtshals - Nr. Lyngby, 1-7

Rapport fra arkæologisk overvågning af geotekniske boringer på 10 kirkegårde i Horsens Kommune i foråret 2013

Natura plejeplan

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat

Mariagers middelalderlige sognekirke

Vådområdeprojekt Vilsted Sø

Tilstandsvurdering ÆBELHOLT KLOSTER


For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

Kriterier iht. bilag 6 i bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (nr. 448 af 10.

Natura plejeplan

Afgørelser - Reg. nr.: Fredningen vedrører: Karlstrup GI. Kirke og kirkegård. Domme. Taksatio ns kom miss ionen.

Hvor og i hvilken grad må planen / projektet antages at kunne få indvirkning på miljøet? Miljøindvirkning. Væsentlig. Mindre. undersøges.

Kongens Vænge Hillerød

Klitsyn i Hjørring Kommune 2018

Natura 2000-handleplan planperiode. Korsø Knude. Natura 2000-område nr. 45. Habitatområde H187

Område 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

VINDMØLLER I VARDE KOMMUNE V/ Ivar Sande, Plan og Byggechef, Varde Kommune

AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr /13 MJOH

Side 1 af 8. Center Natur og Miljø. Journalnr: P Ref.: Lene Lauridsen Dato: 5. januar Basis oplysninger

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling

Dispositionsplan Hjallerup Øst

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.

Afgørelser - Reg. nr.: Fredningen vedrører: Bøgebjerg Gravplads. Domme. Taksations kom miss io nen.

Information. ca.14. Rådhus Torvet Frederikssund Tlf

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Forslag til Natura 2000-handleplan Stege Nor. Natura 2000-område nr. 180 Habitatområde H179

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31

Område 30 Maglesø. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Nyt erhvervsområde ved Industriområde Nord

Afgørelser - Reg. nr.: Fredningen vedrører: Trælbanken. Domme. Taksations kom miss ion en. Naturklagenævnet. Overfredningsnævnet

Tilstandsvurdering BASTRUPTÅRNET

Tilstandsvurdering BØNNET SLOTSRUIN. HISTORIE Bønnet slot blev opført i 1501 for Oluf Holgersen Ulfstand.

Mangehøje ved Grindsted

Forslag til: Natura 2000-handleplan Dueodde. Natura 2000-område nr. 188 Habitatområde H164

Skema til brug for screening (VVM-pligt) Journal nr. 14/5651 Forelægges TTM August møde VVM Myndighed

Naturkvalitetsplanen i korte træk

Skansen Den

Hjørring Kommune giver hermed tilladelse til at etablere et depot af silt, på de vilkår som fremgår nedenfor.

Bilag 2: Tjekliste til MV-screening

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

04. Billum Billum By. Bevaringsværdige bygninger. Rammer

Design af en samfundsøkonomisk analyse i forhold til beslutningssituationen omkring Mårup kirke

Forhøring vedr. råstofindvinding på areal af matr. nr. 4a, Strandmarken, Hasle Jorder, Bornholms Regionskommune

Område 24 Vedebjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af Gundersted Kirkegårdsdige, Slet Herred, Aalborg Amt, d. 6. og 7. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse Raklev Kirke, Ars Herred, Holbæk Amt, d. 29. september og 7. oktober 2009.

Klim Bjerg Kulturmiljø nr. 65

Vestkysten Viser Vejen

Forslag til: Natura 2000-handleplan Kystskrænterne ved Arnager Bugt. Natura 2000-område nr. 187 Habitatområde H163

VHM Præstegårdens Lod

Natura plejeplan

Miljørapport Lokalplan for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk

Transkript:

Mårup Kirke (skov nr. 50) Beskrivelse Generelt Mårup Kirke er opført i midten af 1200-tallet. Da den blev opført, lå Mårup Kirke centralt i sognet et godt stykke inde i landet, men kystnedbrydningen har gennem århundreder ædt sig ind på kirken, således at klintkanten i dag går gennem kirkegården. I 1928 blev Lønstrup Kirke taget i brug som erstatning for Mårup Kirke, og i 1988 blev Mårup Kirke overdraget til Skov- og Naturstyrelsen. Skovarealer Naturarealer m.v. Andre arealer Andet 0,3 (Publikumsareal) I alt 0,3 0,3 Kort & Matrikelstyrelsen Geologi og jordbund Mårup Kirke ligger ovenfor Lønstrup Klint. Lønstrup Klint er voldsomt udsat for kysterosion, hvorfor kirke og kirkegård efterhånden bliver taget af havet. Ved at sammenligne gamle og nye kort ved man, at kysten på stedet er rykket 1,5 til 2 meter tilbage årligt. Det sker dog ikke jævnt, for nogle år spiser havet kun knap en meter og andre år er kysten rykket 5 meter tilbage. Lønstrup Klint i sin helhed er så geologisk interessant, at den er udpeget som nationalt geologisk interesseområde.

Landskab Landskabet omkring Mårup Kirke er domineret af en stejl kystskrænt og af havet. Oplevelsesmæssigt er dramatisk og dragende med kirken så tæt ved havet og det faktum, at den en dag styrter i havet. Området er vurderet til at have høj landskabelig værdi og som sårbart overfor slid af mange besøgende. Iflg. 98 er de besøgende godt tilfredse med informationsniveauet omkring kirken, men der er en stor efterspørgsel efter bord, bænke og toiletfaciliteter. Mårup Kirke er i sig selv en stor turistattraktion for Vendsyssel og bliver besøgt af flere end ¼ mio. mennesker om året. P-pladsen ved kirken ligger på privat ejendom. Hjørring Kommune vedligeholder P-pladsen. Faciliteter ved Mårup Kirke Facilitet Information Pladser Veje og stier Folderkasse 1 Infostander 2 Piktogramstander 3 Maarup Kirke er opført i midten af 1200-tallet. Den er senromansk i sin enkleste form, bestående af et rektangulært skib og et næsten kvadratisk kor. Nordsiden har bevaret den oprindelige udformning, der er karakteristisk for Vendsyssels teglstenskirker. Murene er opdelt i felter af lisener (piller) og afsluttes for oven af dobbelte eller tredobbelte rundbuer. Midlerne har været små, så kun lisenerne er opført at teglsten, mens murkernen og felterne mellem lisenerne består af håndstore strandsten i kalkmørtel. Denne byggemåde er ikke særlig stærk, så det har flere gange været nødvendigt at omsætte murene. Hele sydsiden af kirken er således omsat i 1787. Vestgavlen er ligeledes ommuret, sikkert efter nedrivning af et gotisk tårn. Øst for kirken står en klokkestabel med klokke.

Lige uden for Skov- og Naturstyrelsens areal er en mindesten for Kong Christian d. IX s besøg på dette sted. Kirkegården. Man har diskuteret muligheden for at gennemføre arkæologiske udgravninger af kirkegården, som har været benyttet til jordfæstelser frem til 1952. Men af etiske årsager ønsker hverken Skov- og Naturstyrelsen eller Nationalmuseet at foretage udgravninger på kirkegården. Naturen vil få lov at gå sin gang, så kirkegården over en årrække vil forsvinde ved den naturlige kystnedbrydning. Monumenter Ankeret, der er opsat vest for kirken på det gamle tårns fundament, stammer fra det fredede vrag af The Crescent, som ligger på 12 meter vand ca. 300 meter nordvest for kirken. For at sikre, at gravmonumenterne ikke styrter ned på stranden, vil de efterhånden blive flyttet til kirkegårdens sydøstlige del. Gravstedsinventar tilhører den som har adkomst til gravstedet. Bygninger Udover Kirken er der ingen bygninger. Gældende udpegninger Regionplanlægning Udpegninger i Nordjyllands Amts regionplan (2005): Regionalt naturområde. Særligt værdifuldt landskab. Økologiske forbindelser. Geologisk beskyttelsesområde og geologisk interesseområde. Værdifulde kulturmiljøer: 27 Rubjerg Knude Kirkegård med søforlis. Internationale beskyttelsesområder 0,3 ha ligger i natura2000 område nr. 7 (Rubjerg Knude og Lønstrup Klint), der består af habitatområde nr. 7. Kirkegården er ikke kortlagt som en naturtype i udpegningsgrundlaget. Fredninger og vildtreservater Arealet er sammen med omkringliggende arealer i sin helhed fredet ved Overfredningsnævnets kendelse af 24. februar 1965. Reg. nr. 01068.010. Arealet er ca. 0,3 ha. Fredningens formål er at sikre almenhedens mulighed for ophold og færdsel og at sikre det landskabelige helhedsindtryk. Tilstanden på fredningstidspunktet skal bevares. Arealerne må ikke beplantes, planeres, opgraves eller bebygges m.m. Kun nødvendige landbrugshegn. Bestemmelser om naturpleje. Selve Mårup Kirke har desuden været bygningsfredet, men fredningen er nu ophævet.

Målsætninger Maarup kirke med kirkegård skal så længe det er muligt være besøgsmål for landsdelens beboere og turister. Kystskrænten forventes at rykke tilbage med 2-3 meter om året, hvilket forårsager store sikkerhedsmæssige problemer, hvis ikke kirken nedtages. Problemerne vedrører ikke kun publikums sikkerhed og sikkerhed ved opsamling af ligrester fra den nedstyrtende kirkegård, men også en forureningsproblematik omkring blytaget. En nedtagning af kirken vil derfor blive iværksat i foråret 2008, hvis der ikke gives tilladelse til en effektiv sikring af kystskrænten mod yderligere nedbrydning forinden. Det er målet at kirken fremtræder ordentligt gennem hele nedtagningsfasen. Kystnedbrydningen følges ved årlige opmålinger af skrænten. Selve kirkebygningen holdes nøje under observation, og når der måtte opstå revner i bygningen eller andre tegn på, at bygningen vil være farlig at opholde sig i eller ved, vil der blive taget stilling til, hvordan fare for publikum skal afværges. Når kystnedbrydningen når ind til en grav flyttes gravstenen til et opbevaringssted på kirkegårdens nordøstlige hjørne. Der er nedsat en kontaktgruppe vedrørende Mårup Kirke, hvor forvaltningsmæssige spørgsmål drøftes. I gruppen indgår en række offentlige og private institutioner. Gruppen holder ikke faste møder, men indkaldes efter behov, eller når der fremsættes ønske om møde. Landskabsplan Området skal holdes åbent, som det er i dag. Plan og konsekvenser - Der foretages årlige opmålinger af kystnedbrydningen og dens virkning på kirken vurderes løbende. Der føres en jævnlig kontrol med sikkerheden for publikum i og omkring kirken. - Kirken holdes åbent for besøgende i sommerhalvåret og efter behov i vinterhalvåret. - Informationen om Mårup kirke udvikles i takt med de besøgendes behov. - Hvis en kystsikring, der effektivt forhindrer yderligere nedbrydning af kysten, ikke kommer på plads i løbet af foråret 2008 iværksættes følgende plan: Forår/sommer 2008: Kirken nedtages kontrolleret til ca. 2 meters højde. Alt inventar nedtages nænsomt og opbevares sikkert og kontrolleret for en evt. senere anvendelse.

Blytaget pilles ned og opbevares autoriseret, eller sendes til genanvendelse. Alt træværk, spær mv., nedtages og opbevares. Murværket nedtages til ca. 2 meters højde. Alle sten nedtages og opbevares sikkert. Ankeret fra Crescent flyttes til en sikker placering omkring kirken (evt. uden for kirkegården) efter aftale med Fredningsmyndighederne. 2008 og frem: I takt med kystskræntens tilbagerykning nedtages de nu ca. 2 meter højde mure kontrolleret således, at der til enhver tid holdes en afstand til skrænten på ca. 6 meter. Soklens lades tilbage så kirkens omrids er tydeligt. Forventet tid til nedtagning af østgavl: 6 9 år. Fremtid: En arbejdsgruppe i Lønstrup forsøger at skaffe midler til en genopførelse af Mårup Kirke. Hvis dette lykkedes, og en passende lokalitet kan findes, overdrager Skov- og Naturstyrelsen, når sidste sten er nedtaget, alle materialer til dette formål vederlagsfrit. Det kræves at lokaliteten, hvor kirken ønskes genopført, minder om den nuværende: fri af andre bygninger og helst med udsigt til havet. Udsigten kan evt. komme i fremtiden med yderligere tilbagerykning af kystskrænten. Alle gravsteder- og sten er privat ejendom. Det står ejerne frit med hensyn til valg af fremtidig placering. Gravsten, som ingen melder sig som ejer af, flyttes i første omgang til østsiden af Mårup Kirke. Der er for nuværende ingen beslutning om, hvad der skal ske med disse gravsten, hvis og når kirken er væk. Når Mårup Kirke er nedtaget, og en evt. genopførelse er gennemført, flyttes ankeret fra Crescent til den nye lokalitet. Hvis en genopførelse ikke kommer i stand, overvejes til den tid en alternativ placering. - Kirken vil under nedtagningen blive vedligeholdt så den fremtræder på en præsentabel måde. - Før grave blotlægges fjernes gravstedsinventar af ejerne eller skovdistriktet flytter gravstenene til kirkegårdens sydøstre hjørne og resten af inventaret bortskaffes. - Skovdistriktet opsamler ligrester og sørger for genbegravelse på Lønstrup kirkegård. - Skov- og Naturstyrelsen vil ikke modsætte sig, at pårørende eller andre med adkomst til gravsteder ønsker at flytte en grav til en anden kirkegård. De kirkelige myndigheder skal dog give tilladelse. Landskab Vedligeholdelse og rydning af uønsket opvækst.