Design af ny urneafdeling med stauder på Østre Kirkegård i Aalborg Som led i udviklingsplanen for Østre kirkegård har kirkegården fået en ny urneafdeling med staudeplantninger, beregnet til at give stor oplevelsesvariation over hele året.
Lidt planteanvendelse - Fra år 4000 f.v.t. til i dag I rigtig gamle dage fra bondestenalderen og frem til 1800-tallets begyndelse - færdedes kreaturer af alle slags frit over alt. Derfor var man nødt til at hegne de planter, man godt ville beholde for sig selv. Det er begyndelsen til al dyrkning og til vores tradition for den indhegnede kirkegård.
Først i middelalderen begynder man at dyrke planter for deres skønheds skyld og de første egentlige havebøger udkommer.
Den første danske havebog, er skrevet af Hans Raszmussøn Block i 1647.
Beplantningsplaner i vores forstand eksisterede ikke. Planterne optræder som enkeltelementer ikke bare i køkkenhavesammenhæng, men også i prydhaverne.
Modellen har sat sig varige spor. Man kan stadig især på landet - støde på denne havetradition, hvor idealet for den velholdte have er enkeltstående planter, omgivet af bar, revet jord. Det er også en tradition, der i den grad har overlevet på den klassiske kirkegård.
Den danske tradition Ikke megen opmærksomhed på plantesamfund. Ikke megen opmærksomhed på jordbundskrav. Ikke megen opmærksomhed på sundhed. Tilmed: Ikke megen viden at hente på planteskolerne. Mange tyske, hollandske og belgiske planteskoler markerer plantesamfundskriterier i deres kataloger: Bos (skov) B1(tør), B2 (normal), B3 (fugtig) Bosrand (skovbryn) BR1, BR2, BR3 Open plaatsen (åbne områder) OP OPB (åbne områder med bedkarakter) Steppe-heide SH, Heide H, Alpinum A, Gemengde boord (bed)gb, Oever (vandkant) O, Water W
Colour Schemes for the flower garden, Gertrude Jekyll, 1908 Vi har i høj grad lænet os op ad den klassiske, engelske tradition med Gertrude Jekyll (1843-1932) som en af pionererne. Det er en beplantningsplan med en facitliste: Bedet skal blive ved med at se ud som på tegningen og modellen kræver en stor plejeindsats for at kunne opretholdes. Der skeles først og fremmest til planternes æstetiske egenskaber deres farver og former, mere end deres jordbundsmæssige krav, behov for opbinding og deling. Det havde man folk til.
Tyskland Lang tradition for at arbejde med stauder efter plantesamfund - og deraf afledt brug. Herman Jäger skriver allerede i 1858 en bog med lister over stauder til forskellige plantesamfund. Den biologiske og nationale (= nationalistiske) indfaldsvinkel (Willy Lange 1864-1941) Karl Foerster (1874-1970) skabte allerede i 1940 de første lister over planter til bestemte vækstsamfund: Lebende Gartentabelle Hansen/Stahl systematiserer videre Die Stauden und ihre Lebensbereiche 1981. I dag udkommet i 5. udgave 1927
Fra The dynamic landscape, Dunnett / Hitchmough
Tilbage til Aalborg - Der er brugt i et stramt formsprog - som en labyrint med årstidsbestemte beplantningsblokke men en dynamisk beplantning. Blokkene afgrænses mod omgivelserne af jernskinner for at fastholde formerne. Der udlægges 8-10 cm vasket grus inden plantningen i alle bedene, bortset fra skov- og løgbedet.
Den dynamiske planteplan Den klassiske, statiske staudemodel med få planter i store flader er ikke nødvendigvis den bedste eller eneste, hverken æstetisk set eller driftsmæssigt. Store forårsblomstrende flader bliver til store vissent udseende flader resten af sæsonen, eller endda bare flader. Tilsvarende ser flader af efterårsblomstrende stauder ikke spændende ud før sidst på sæsonen. Ukrudt og sygdom syner af væsentligt mere i masseplantninger. Planternes naturlige voksemåde bør være medbestemmende for, hvor store grupper, de anvendes i. I stedet kan anvendes en mere dynamisk model med relativt mange arter, der kan give en større oplevelsesrigdom, en bedre biologisk diversitet og dermed en bedre sundhedstilstand. Den nødvendige ro kan opnås gennem struktur og farvemæssig samklang. Ved udarbejdelse af en dynamisk beplantningsplan bør man derfor tage i betragtning, hvilke jordbundsforhold planterne trives ved, hvordan de opfører sig året igennem, hvor store flader, de egner sig til at blive anvendt i og derigennem hvor mange forskellige planter, der skal indgå i grupperne i en plantning.
Områdets vækstsamfund Skovhjørnerne Planter der trives i skovbunden, kan enten kræve masser af lys om foråret, så de kan nå at blomstre og sætte frø inden løvtaget lukker sig. Eller det kan være planter, der kan nøjes med den mængde lys, der kan sive ned gennem kronerne. Dette er ofte de stedsegrønne. Jordbunden i skoven - og i de skovlignende områder i haver og parker - kan være både næringsrig og mager, men vil normalt altid indeholde store mængder af humus, omsatte plantedele. Træplantningen udføres først, dernæst udlægges et lag barkflis være den naturlige bund for skovplantningen. Løgene lægges i løse grupper sammen med de løvfældende dele af skovbundsplanterne. Allium moly guldløg gul grøn Anemone blanda balkananemone White Splendour' hvid grøn Eranthis hyemalis erantis gul grøn Erythronium dens-canis hundetand Pagode' gul grøn Galanthus nivalis vintergæk hvid grå grøn Leucojum vernum dorotealilje hvid grøn Narcissus pseudonarcissus påskelilje February Gold' gul grøn Narcissus pseudonarcissus påskelilje Toto' hvid grøn Der skal plantes 151 stk. Sorbus americana, str. 18-20. Buskranden (732 lbm) består af Aronia melanocarpa Aron, barrodsbuske, plantet med 2/lbm. = 1464 stk.
Løgbedet Gruppen af blomsterløg og knolde til løgbedet rummer de tidligste blåblomstrende forårsløgvækster som fx skilla, krokus og snepryd, som blomstrer allerede fra marts måned. Alle er fuldt hårdføre og i stand til at forvilde sig. Læggedybden er ca. 3 gange løgets højde, men er sjældent noget, der behøver at tages meget bogstaveligt. Løgene er i stand til selv at regulere det. Løgene udlægges i grupper på 30-50 stk. med overlap mellem grupperne og et gennemsnitligt antal pr. m2 på 100. Løgbedet må først klippes 6-8 uger efter afblomstringen. Anemone blanda Chionodoxa luciliae Chionodoxa sardensis Crocus tommasinianus Crocus vernus Crocus vernus Ipheion uniflorum Ipheion uniflorum Muscari armeniacum Muscari armeniacum Muscari botryoides Muscari latifolium Scilla sibirica balkananemone Blue Shades' blå grøn x x 10/5 x x x x 100 snepryd blå grøn 10/5 100 snepryd blå grøn 10/5 100 krokus violet lys grøn x x 10/5 x x x 100 krokus Pickwick' blå hvid grøn 10/5 100 krokus Negro Boy' blå mørk grøn 10/5 100 ifeion blå lys grøn x x 15/10 100 ifeion Rolf Fiedler' blå grøn x x 15/10 100 perlehyacint blå grøn x x 15/10 100 perlehyacint Dark Eyes' blå mørk grøn x x 15/10 100 perlehyacint Superstar' blå mørk grøn x x 15/10 100 bredbladet perlehyacint blå lys mørk grøn x x 30/20 x x 100 russisk skilla blå grøn x x x 15/10 x x x x x 100
Det forsommerblomstrende bed Det forsommerblomstrende bed kan betragtes som en forædling af engen, hvor jorden afgræsses eller hvor der foretages høslet altså stauder, der kan skæres tilbage to gange årligt. Mange af engplanterne (læs: stauderne) har over- eller underjordiske udløbere, der gør at de vil vandre rundt på engen. Derfor egner disse planter sig bedst til et dynamisk plantesamfund uden en fast beplantningsplan. Der sparer planlægningstid, men kræver et stort plantekendskab af den projekterende. Her er valgt den tørre eng som forbillede for at undgå et behov for vanding, udover i etableringsfasen. Bedet klippes ned to gange årligt: først i juli måned, efter hovedblomstringen. Det afklippede fjernes. Anden gang sammen med præriebedet i februar-marts. Det afklippede fra vinterklipningen findeles med rotorklipper i højeste stilling og bliver liggende på stedet som topdressing.
Det sensommerblomstrende bed Det sensommerblomstrende bed kan betragtes som en forædling af prærien, med overvægten lagt på de senereblomstrende, hovedsageligt amerikanske stauder i kombination med græsser. Også her er der tale om en del planter med over- eller underjordiske udløbere, der vil medvirke til opretholdelsen af dynamikken i bedet. For at forlænge sæsonen, kan der lægges løg sammen med de med sent fremkommende stauder. Her er bl. a. valgt Allium, prydløg. Græsser fortjener gennemgående mere opmærksomhed. Det er generelt sunde planter, der er gode vinterstandere og giver en god arkitektonisk kontrast til de mere flydende stauder. Bedet klippes ned en gang årligt i februar-marts, inden løgene viser sig. Det afklippede findeles med rotorklipper i højeste stilling og bliver liggende på stedet som topdressing.
Tak for denne gang