Højen og Jerlev Sogne. Højen og Jerlev Sogne

Relaterede dokumenter
Kirkenyt for Tingsted kirke december 2015 samt januar og februar Og lyset skinner i mørket, og mørket fik ikke bugt med det. (Joh.

Højen og Jerlev Sogne. Højen og Jerlev Sogne

KIRKEKONTAKT HOPTRUP SOGN

KIRKEKONTAKT HOPTRUP SOGN

HUSBY SDR. NISSUM THORSMINDE KIRKEBLAD

Sognebladet. Juni - Juli - August Konfirmander på tur.

Hjerk-Harre Kirkeblad December 2017-Februar 2018

Kirkenyt for Tingsted kirke december 2018 januar 2019

Højen Sogn. Kirkebladet - en del af vor flue. December-marts

KIRKENYT PADESØ SOGN. Padesø Kirke i december. 17. årgang Vinteren 2014/2015 Nr. 1

Kirkebladet Nr årg. Septemper Oktober November 2015 Øsløs Vesløs Arup Sogne

KIRKEBLADET TØDSØ ALSTED SDR. DRAABY. Januar - Februar - Marts - April Foto: Alsted Kirke

Sædder Sogns Kirkeblad

Højen og Jerlev Sogne. Højen og Jerlev Sogne

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Juni - Juli - August - September Oktober - November

Sdr. Nærå. Juni Juli August Valgmenighed

Bryndum og Vester Nebel kirker

Det er blevet til mange spændende aktiviteter, ud over de kirkelige handlinger, som jeg holder meget af.

Hjerk-Harre Kirkeblad Juni August 2019

KIRKEBLAD Enderslev-Vråby-Himlingøje

Kom og lyt Kirkeblad for Egernsund sogn juni til august 2006

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn september til november

KIRKENYT PADESØ KIRKEDISTRIKT. Jul i Padesø Kirke. 11. årgang Vinteren 2008/2009 Nr. 1

Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser

Kirkenyt juli og august 2014

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn

Og det skete i de dage...

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. November-December-Januar

Konfirmand i Mølholm kirke

Kirkebladet Nr årg. Juni Juli August 2015 Øsløs Vesløs Arup Sogne

juli august september

Kirkebladet. Nyt fra Præsten (Indsætte foto af mig) Studiekreds om Søren Kierkegaard - Kierkegaard som øjenåbner!

KvongPosten December 2018

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften side 1. Prædiken til Juleaften Tekster. Luk. 2,1-14

Vejlby Sogns Kirkeblad

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN

Hjerk-Harre Kirkeblad December 2018 Februar 2019

Nyhedsbrev. uge

KvongPosten November 2017

Kirkebladet Nr årg. December Januar - Februar 2015 Øsløs Vesløs Arup Sogne

Forår 2019 Arrangeret af Bramming Sogns Menighedsråd

KIRKEBLADET. Fausing Auning Ø. Alling V. Alling

ASKOV SOGN k i r k e b l a d d e c e m b e r f e b ru a r

NAUR MENIGHEDSRÅD Frode Nygaard næstformand kontaktperson præstegårdsog kirkehusudvalg. Susanne Bak Brogård aktivitetsudvalg plantageudvalg

SØBORG SOGN Kirke og idræt Nr Årgang

K I R K E B L A D E T S C T. M O R T E N S S O G N

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Se årets konfirmander Skal kirken ledes af glade amatører? 2011 i tal og tegninger Pinse i det grønne Hotdogs i lange baner

Orø Kirkeblad. nr. 1 januar/februar årg.

Kirkehilsen Egense og Øster Skerninge sogne. December 2015 Januar - Februar 2016

På stjernetæpper lyseblå skal glade vi til kirke gå. Halleluja, halleluja!

36. årgang Nr. 11 September - oktober - november Goddag og farvel

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

AS-KLAKRING-JUELSMINDE

Prædiken tl 3. s. e. påske, Jægersborg kirke (synges af Fyrafenskoret) 305 // v Prædikentekst: Johs.

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke:

KLOKKEBJERGS TLF. NR E.mail:

Kirkebladet Nr. 4 - årgang 26 September Oktober November 2016 Øsløs Vesløs Arup Sogne

Nyhedsbrev. august september oktober

ÆBLET. historien om Adam og Eva.

December: Nr. 1. november. 2015/2016. Kl Kl Kl Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl. Prædikant:

Kirkebladet Nr. 3 - årgang 26 Juni Juli August 2016 Øsløs Vesløs Arup Sogne

Referat til ordinært menighedsrådsmøde i Sognehuset mandag den 7. jan 2013 kl Godkendelse af referatet fra 14. nov.

Den gamle kone, der ville have en nisse

Det sker... Adventsgudstjeneste i As kirke søndag d. 30. november kl

EFTERÅR I SALMER. Nr. 5 oktober/november 2011

Søndag den 30 november kl : Syng advent ind.

Kirkebladet Nr årg. Marts - April - Maj 2015 Øsløs Vesløs Arup Sogne

Mini-konfirmand i Lillerød Kirke. Kom og se og vær med...

December Januar Februar Nr årgang Langenæs Kirke & Sogn

December Så er vi i Tivoli og se juleudstillingen.

Mandag den 11. marts til lørdag den 16. marts 2013: Holstebro Kredsens Forårsmøder programmer kan fås i Kirken

Kirkebladet. Hér finder du os. Lundforlund Gerlev Slots Bjergby Sludstrup Pastorat. September December 2014

KIRKEBLADET ØSTER VELLING-HELSTRUP-GRENSTEN SOGNE. Juni, Juli, August 2011

orris kirkeblad December 2012

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

SOGNEBLADET. Karrebæk * Fodby Kirker

November 2017 januar 2018

JEGERUP SOGNS MENIGHEDSRÅD

Julen 2016 i Holbøl kirke

K I R K E B L A D E T S C T. M O R T E N S S O G N

Nyt fra menighedsrådet

Protokol. 1 Menighedsrådsmøde Mølholm Sogn 19. maj 2016 referat. Mødedato: 19. maj 2016 Mødetidspunkt: 17:30 20:00

Nr.4. april Kl Kl Kl Kl Kl Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl.

Generalforsamling i Norddjurslands Valgmenighed. Onsdag den 16. marts 2016

KIRKENYT PADESØ SOGN. Påske i Padesø Kirke. 16. årgang Foråret 2014 Nr. 2

Konfirmationer Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt

Kirkebladet. Hér finder du os. Lundforlund Gerlev Slots Bjergby Sludstrup Pastorat. Juni - August 2014

Nyhedsbrev Uge

Foto: Claus Danielsen KIRKEBLAD. Bryndum Vester Nebel kirker

KIRKENYT PADESØ SOGN. Et vindue i Padesø Kirke. 15. årgang Sommeren 2013 Nr. 3

Kirkeblad for Hjerm Sogn

CRD: Carl Rosenberg-Desroses PS: Poul Steenberg AS: Asser Skude JF: Jóannis Fonsdal LCR:Lise Christina Rasmussen

KIRKESTOFFET. Det mørkner og lysner igen. Hvad gør jeg ved? Ryde-Handbjerg

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

Kirkenyt maj og juni 2015

Prædiken til 1. søndag i advent kl i Engesvang

Advent og jul, 2018 OG DET SKETE I DE DAGE... ORDRUP KIRKE FOLKEKIRKEN

Transkript:

Højen og Jerlev Sogne Højen og Jerlev Sogne December - Januar - Februar - 2012/2013 Nr. 4 2012 Rembrandt: Hyrderne tilbeder barnet; 1646.

Præstens julehilsen - alting har sin tid Det gamle træ, o lad det stå, indtil det dør af ælde. Så mange ting det husker på, hvad kan det ikke melde. Vi det så fuldt med blomster så, de friske grene hælde. Det gamle træ, o, lad det stå, det må I ikke fælde! Sådan skriver H.C. Andersen i et digt. På mange måder får han sat ord på de følelser, vi har, når et gammelt træ bliver fældet. Det gør ondt på os. For et gammelt træ er jo ikke bare et træ. Der er noget levende og storslået over det. Og det har en historie at fortælle. Ja, tænk hvis det kunne tale! I præstegården står et gammelt bøgetræ. Ingen kender dets alder, men mindst 150 årringe har det på sin stamme. Hvis dette træ kunne tale, hvad kunne det så ikke fortælle! Det kunne fortælle om skiftende præstefamiliers glæder og genvordigheder, om forpagterens børn, der legede og skændtes med præstens børn; om konfirmander fra Højen og Jerlev, der sparkede fodbold i haven, legede og røg i totterne på hinanden; om sommermøder, hvor der blev snakket og sunget, alt imens bierne summede af fryd over de lækre kager; om vinterdage, hvor børn hujende kælkede ned ad bakken på marken, og hvor sneen gjorde al færdsel næsten umulig; om juleaftener, hvor lysene fra grantræet i stuen sendte sit genskin ud på vinduerne, og hvor den mørke nattehimmel var oplyst af et mægtigt lyshav Og sådan kunne det blive ved Ja, det gamle bøgetræ har mindst 150 årringe i sin stamme, men endnu flere årringe har den stamme, som har båret Højen- Jerlev Pastorat. Siden Reformationen i 1500-tallet har Højen og Jerlev været et pastorat, dvs. at de to sogne har haft samme præst. I alt 22 præster har der været. Men alting har sin tid. Som der står i Prædikerens bog: Alting har en tid, for alt hvad der sker under himlen er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid til at dø. En tid til at plante, en tid til at rydde Nu er det så tid til, at Højen og Jerlev ikke længere skal høre sammen som et pastorat. Når den nye præst for det nyoprettede Ødsted-Jerlev Pastorat bliver indsat i sit embede forhåbentlig d. 27. jan., skal hun/ han afløse mig som præst i Jerlev. Det er med vemod, at jeg må se i øjnene, at min tid som sognepræst i Jerlev lakker mod enden. For jeg har været og er stadig meget glad for at være præst i Jerlev. Jeg har været meget glad for at komme i Jerlev som præst både til gudstjenester og kirkelige handlinger og rundt omkring i hjemmene til dåbssamtaler, husbesøg osv. Jeg har været glad for at lære de herlige små og store konfirmander at kende og at høre børnekorets glade sang. Det har glædet og varmet mig, at jeg har mødt så stor en omsorg for, at jeg skulle have det godt som præst. Det ved jeg også gælder den øvrige kirkelige betjening. Derfor er jeg også glad for, at det ikke er et endegyldigt farvel og tak. Jeg skal nemlig have en mindre bistandsforpligtigelse i det nye Ødsted-Jerlev Pa- 2

storat samt afløse ved ferie og fridage. Ligesom præsten i Ødsted-Jerlev skal afløse mig. Det betyder, at jeg fortsat engang i mellem skal have gudstjeneste og kirkelige handlinger i Jerlev Kirke. I Jerlev, Højen og Ødsted menighedsråd ønsker vi også at fortsætte det gode samarbejde, som vi har, ved fortsat at holde foredragsaftener, koncerter etc. sammen. Så vi ses altså fortsat, men fra ca. 1. februar, skal jeg ikke længere være første, men anden violinist. Og jeg er sikker på, at I vil tage godt imod første violinisten den nye præst! Og jeg håber, at han/ hun må blive lige så glad for at være præst i Jerlev, som jeg har været og stadig er det. Nu tilbage til H.C. Andersen. Han har også skrevet et eventyr om et træ, nemlig et grantræ. Dette grantræ kunne ikke finde glæde i at være den, det var, og at være der, hvor det var: O, var jeg dog saadant et stort Træ som de Andre! sukkede det lille Træ, saa kunde jeg brede mine Grene saa langt omkring og med Toppen see ud i den vide Verden! Fuglene vilde da bygge Rede imellem mine Grene, og naar det blæste kunde jeg nikke saa fornemt, ligesom de Andre der! Det havde slet ingen Fornøielse af Solskinnet, af Fuglene eller de røde Skyer, som Morgen og Aften seilede hen over det Glæd Dig ved mig sagde Luften og Sollyset; glæd Dig ved din friske Ungdom ude i det Frie! Men det glædede sig slet ikke; det voxte og voxte, Så skete der det, at det blev fældet og placeret i en stor prægtig stue en juleaften. Denne juleaften oplevede træet sin største glæde, da det stod smukt pyntet, og alle de tændte lys på dets grene gav genskin i både børns og voksnes øjne. Træet havde derfor bagefter svært ved at forstå, når det nu havde været til så megen glæde, at det så skulle ende i en mørk krog oppe på loftet, hvor det foreløbig kunne få lov til at ligge og visne i selskab med mus og rotter. En dag øjnede det dog håb, da det rumsterede på loftet, og nogle folk kom og slæbte det med. Nu skal jeg leve! jublede det og bredte sine grene vidt ud. Men ak, de var visne og gule, og træet måtte indse, at dets tid var ovre. Forbi! forbi! sagde det stakkels træ. Havde jeg dog glædet mig, da jeg kunne! forbi! forbi! Alting har sin tid. Kunsten er at glæde sig over det, som er, mens tid er. For en dag er det forbi. Det gælder på det overordnede plan f.eks. med nye strukturer, der bryder det gamle og velkendte. Det gælder også på det helt personlige og mellemmenneskelige plan, hvor vi alle må se i øjnene, at alting har sin tid. Advent betyder: det, som kommer. I adventstiden tænder vi forventningens lys i vore hjerter og stuer og glæder os til det, som kommer: Julen, hvor vi endnu engang skal fejre, at Jesus, Guds søn blev født til glæde for alle mennesker. Til glæde både for dem, der har oplevet dejlige forandringer i deres liv og for dem, der har oplevet forandringer, som næsten ikke er til at bære. Glæden, den dybe glæde, er at vide, at der midt i alle vort livs foranderligheder og omskifteligheder er noget, som står fast: Guds kærlighed og Jesus løfte til os om, at han vil være os nær både i vor juleglæde og i vor julesorg. Rigtig glædelig adventstid og jul til alle! Inger Marie Raunkiær-Jensen 3

Særlige gudstjenester 1. søndag i advent Familiegudstjeneste i Højen Kirke kl. 10.30 og i Jerlev Kirke kl. 14.00 Konfirmanderne og Kirkernes Børne og ungdomskor medvirker. 2. søndag i advent - Adventsgudstjeneste i Højen Kirke kl. 19.00 med Højen Kirkes Voksenkor Efter gudstjenesten er der kaffe og hyggeligt samvær i sognehuset, og Voksenkoret vil synge for os. 2. søndag i advent Adventsgudstjeneste i Jerlev Kirke kl. 10.30 med Jerlev Mandskor 3. søndag i advent De ni læsninger i Jerlev Kirke kl. 19.00 Børne- og ungdomskorene medvirker. Fælles Kyndelmissegudstjeneste i Højen Kirke søndag d. 3. febr. kl. 16.30 Konfirmanderne og Børne - og ungdomskorene medvirker. Jerlev Børnehave på besøg i kirken 4

Nyt fra begge menighedsråd Nye tider for Højen, Jerlev og Ødsted sogne Som det er bekendt, er der ændret på pastoratgrænserne for Højen, Jerlev og Ødsted sogne efter Haderslev Stifts beslutning. Omlægningen er affødt af, at Ø. Starup og V. Nebel sogne nu er adskilte, og at V. Nebel er lagt under Kolding Provsti. Ø. Starup har derfor nu en bistandsforpligtelse i Egtved, hvilket Ødsted tidligere havde. Det betyder, at Ødsted ikke længere kan oppebære en fuldtidspræstestilling, og stiftet ønskede derfor en ændret pastoratinddeling. Der blev af Haderslev Stift fremlagt 3 løsningsmodeller: A. Sammenlægning af Jerlev og Ødsted til et pastorat med en bistand fra Højen; B. Fastholdelse af nuværende struktur med bistand fra Ødsted til primært konfirmand- og juniorkonfirmandundervisning i Jerlev; C. Sammenlægning af Højen- Jerlev- Ødsted til et pastorat. Der var stort set enstemmig tilslutning til forslag A fra de berørte præster og menighedsråd, fordi Jerlev og Ødsted i forvejen er fælles om børnehave, skole, idrætsforeninger, pensionistforeninger og mange andre aktiviteter. Der var ikke tilslutning til forslag C, fordi den altovervejende holdning var, at denne model ville medføre et for stort pastorat. Højen Sogn er således nu et selvstændigt pastorat. Præstestillingen i Højen indeholder udover en bistandsforpligtelse i Jerlev /Ødsted også 25 % arbejdstid som arresthuspræst i Vejle, hvor Inger Marie Raunkiær-Jensen også hidtil har virket, blot uden fast kvote. Samtidig med, men uden kendskab til planerne i stift og provsti om pastoratændringer, havde Højen og Jerlev menighedsråd sidste år indledende drøftelser om sammenlægning af rådene med virkning fra det kommende valg. Rådene har arbejdet godt sammen, og der kunne spares en del møder, specielt for præsten, og man kunne nok også nøjes med at vælge 8-9 medlemmer tilsammen i de to sogne mod nu 11. Denne proces blev imidlertid bremset, da planerne blev drøftet med provsti og stift, og menighedsrådene fik oplysninger om overvejelserne om pastoratændringer i stift og provsti. Problemet var, at der samtidigt blev peget på to forskellige strukturændringer, som ikke kan fungere sammen. Efter at have fået forelagt forslagene til ny pastoratstruktur trak det noget ud med at få en afgørelse. I den mellemliggende periode var det vanskeligt at komme med konkrete udmeldinger, og det var utilfredsstillende for menighederne at skulle læse om strukturplanerne i avisen, inden vi selv havde mulighed for at fortælle det. Det er beklageligt, men sådan blev sagens gang, og vi har fået den under de givne omstændigheder bedste løsning på strukturændringerne. Løsningen er valgt med fornuften og ikke med følelserne. Vi har haft et godt samarbejde mellem Jerlev og Højen, og det er da også sin sag at ændre på noget, der har fungeret og hørt sammen siden Reformationen i 1536. Det er med vemod, at vi siger farvel, men samarbejdet slutter ikke! Der vil også i de nye Ødsted-Jerlev og Højen pastorater være fælles arrangementer - måske kan samarbejdet endda udvides. I Jerlev er vi kede af at sige farvel til Inger Marie som sognets præst. Dog vil Inger Marie som nævnt stadig være 5

den faste afløser i det nye Ødsted-Jerlev pastorat. Jerlev og Ødsted menighedsråd går ind i de nye tider og det nye samarbejde med de bedste forventninger og tro på, at det vil lykkes og blive til gavn. Præsten i Ødsted, Bente Holdgaard, har, som man vil vide, fundet nye græsgange i Australien pr. 1. nov., hvor hun skal virke som præst i Sidney. De nye menighedsråd i Jerlev og Ødsted skal derfor snarest efter tiltrædelse i fællesskab indstille en ny præst til ansættelse i det nye pastorat. Det forventes at ske pr. 15. januar, og at indsættelse sker den 27. januar. Det er lidt usædvanligt med så kort en vakance, men en af grundene er nok, at der har været en del pastorater uden præst i den senere tid, og at der derfor har været trukket hårdt på de øvrige præster til afløsning. Medarbejderne ved kirkerne er også i større eller mindre grad berørt af strukturændringen. Der blev i provstiet nedsat et udvalg bestående af medlemmer fra de berørte menighedsråd til sammen med stiftets personalekonsulent at afdække de fremtidige behov i sognene og beskrive de ændrede stillinger. Disse drøftedes efterfølgende med de berørte medarbejdere for at finde de bedst mulige løsninger, og således at de kirkelige aktiviteter i sognene opretholdes. Carsten Bjerre og Jørgen F. Hansen Folkekirkens Nødhjælps sogneindsamling søndag d. 10. marts søger indsamlere Både Højen og Jerlev deltager igen i 2013 i sogneindsamlingen, som koordineres af henholdsvis Kjeld Hansen, tlf. nr. 75 86 33 18 og Carsten Bjerre, 75 86 57 48. Vil du give en hånd med, kan du henvende dig til enten Kjeld eller Carsten. Pengene fra indsamlingen går til Folkekirkens Nødhjælps internationale arbejde blandt verdens fattigste. 6

Nyt fra Jerlev menighedsråd Menighedsrådsvalget i Jerlev Jerlev menighedsråd holdt orienteringsmøde med efterfølgende opstillingsmøde i forsamlingshuset d. 12. september. Der var godt 20 fremmødte. Udgangspunktet var, at der skulle findes mindst et nyt medlem, idet Helene Madsen ikke genopstillede. Der var inden mødet tilsagn fra én udover de 4 der genopstillede. Under mødet kom tilsagn fra yderligere to, og det var derfor op til forsamlingen at vælge 5 til listen, der blev som følger: Carsten Bjerre, Arne Jørgensen, Christel Grønfeldt, Johann Petersen og Henning Madsen som nyvalgt. Som suppleanter valgtes: Tove Claudi Andersen og Sonny Møller. Da der ved indleveringsfristens udløb d. 2. oktober ikke var indkommet andre lister, udgør ovennævnte personer det nye menighedsråd pr. 2. december. Menighedsrådet konstitueres d. 20. november. Tak til Helene for godt samarbejde i rådet siden 2004 og velkommen til Henning Madsen. Carsten Bjerre Sogneturen d. 9. september. På en dejlig sensommersøndag gik årets sognetur til Bjerre Herred. Efter deltagelse i gudstjenesten i den nyrestaurerede Vrigsted Kirke kørte vi til Bjerre Kro, hvor vi fik en dejlig middag. Derefter kørte vi rundt i området mellem Horsens og Vejle Fjorde, hvor vor veloplagte turguide Johs. Rahbek fortalte om Boller Slot, Barritskov, Rosenvold og Rhoden Gods. På Vejlefjord Centret fik vi det store kaffebord, og bagefter var der mulighed for en gåtur gennem den smukke park til Træskohage fyr, inden turen gik hjemad igen. Tak til Johs. Rahbek for en spændende og veltilrettelagt tur. Christel Grønfeldt 7

Nyt fra Højen menighedsråd Menighedsrådsvalg 2012 Den 13. september blev der afholdt orienteringsmøde og efterfølgende et opstillingsmøde i sognehuset. Der sker en betydelig udskiftning i menighedsrådet, idet fire ud af seks folkevalgte medlemmer går ud. De afgående medlemmer er: Ingrid Møller-Nielsen, Kjeld Hansen, Leif Th. Bruhn og Jørgen F. Hansen. På opstillingsmødet blev der opstillet fire kandidater. Det er efterfølgende lykkedes at finde yderligere to, således at det nye menighedsråd nu er fuldtalligt. Ved fristens udløb for indsendelse af kandidatlister den 2. oktober, kl. 19.00 var der ikke indkommet flere lister. Valget er således afgjort som fredsvalg. Det kommende menighedsråd, som tiltræder 1. søndag i advent, består af Marcus Kring, Anne Marie L. Danielsen, Henning Maj (ny), Jane Nielsen (ny), Dorte Bernt (ny), Kåre Deichmann (ny). Desuden er sognepræst Inger Marie Raunkiær-Jensen født medlem af menighedsrådet. Som suppleanter er valgt Marian Kjærhus, Birgitte Thomsen, Ingrid Møller-Nielsen og Eva Skovsgaard. Der skal lyde en stor tak til de afgående medlemmer for en engageret indsats gennem årene til gavn for kirken og dens liv i sognet. Og hjertelig velkommen til de nye menighedsrådsmedlemmer. På menighedsrådets vegne Anne Marie L. Danielsen Sogneudflugten den 22. august. I fugtigt vejr tog Højen Menighedsråd og Højen Pensionistforening på udflugt til 8

Århus-området en onsdag i august. Efter at den medbragte formiddagskaffe med brød var nydt, var næste stop i Århus, hvor vi gjorde holdt lige ved Domkirken. Det smukke interiør i Danmarks største kirke, som er 800 år gammel og har det største areal med kalkmalerier i Danmark, blev beundret, og vi så også Landemodesalen med portrætter af stiftets bisper. Udflugten bød også på en tur rundt i området med det kendte kunstmuseum Aros, med Musikhuset Århus og med hotel og kongrescenter. Olafur Eliassons regnbue-panorama på Aros er fantastisk indefra, men en næsten lige så stor oplevelse er det at se den på afstand udefra, hvor personerne, der vandrer rundt i buen, fremtræder som mørke, bevægelige silhuetter mod det gennemlyste, regnbuefarvede glas. Middagen spiste vi på Hørning kro. Om eftermiddagen gik turen gennem de smukke skovområder syd for Århus til den gamle vandmølle Skovmøllen i Moesgaard. På turen hertil fik vor dygtige chauffør vist sin kunnen, idet den sidste del foregik bakkende med den store bus ad en smal vej gennem et skarpt sving. Vi kom frem og nåede en kop kaffe med lagkage til på en smukt beliggende restaurant. Derefter gik turen hjemad mod Højen igen efter en fin dag, hvor vi som sædvanligt nød godt af Johs. Rahbæks store og velfortalte viden både om seværdighederne, vi beså, og om dem vi kom forbi under kørslen. Jørgen Hansen 9

Kirkehøjskolens forårsprogram 2013 Tema: Vælge sig selv - hvorfor det? og hvordan? Torsdag den 17. januar Kl. 9.30: Generalforsamling Kl. 10.00: Hvad vil det sige at være menneske v/ valgmenighedspræst Michael Nielsen, Ryslinge. Kl. 13.00: Den store og den vægtige - Grundtvig og Kierkegaard med krydsede klinger v/ cand. theol. seminarielektor Henrik Bækgaard, Fredericia. Torsdag den 21. februar Kl. 10.00: Fortælling af Henrik Pontoppidans roman Lykke-Peer v/ Fortæller Birgitte Arendt, Haderslev. Kl. 13.00: Selvudvikling eller selvafvikling i Henrik Pontoppidans roman Lykke-Peer v/ forfatter og redaktør Iben Holk, Silkeborg. Torsdag den 21. marts Kl. 10.00: At opdage sig selv gennem Christfulness v/ stiftspræst og forfatter Jette Dahl, Ribe. Kl. 13.00 Et nyt verdensbillede? Om realisering af selvet som aktie v/ antropolog og forfatter Karen Lisa Salamon, København. Arrangementet afholdes i Mølholm Sognehus, Niels Skousvej 13 A, Mølholm. Indbydelse med yderligere oplysninger er fremlagt i kirken, og der er tilmelding til Knud Erik Knudsen, Stenhoved 9, 7100 Vejle. Tlf. 75 83 06 09. E-mail: kke@os.dk 10

Adresser: Sognepræst i begge kirker: Inger Marie Raunkiær-Jensen, Gl. Højenvej 136, 7100 Vejle. Tlf. 75 86 31 28, e-mail: imrj@km. Præsten står altid til rådighed for en personlig samtale, sygebesøg eller lignende. Fridag: Fredag. Præsten har fri d. 10.-13. jan. og d. 14.-20. februar. Embedet passes af Ulrik Overgaard, Skibet, tlf. 75 88 04 07 d. 12.- 13. jan., de øvrige dage af Dorte Volck Paulsen, Bredsten, tlf. 75 88 10 08. Ungdomspræst Rikke Holm Haraldsgade 10, 7100 Vejle tlf. 61 20 18 48 www.ungpraest.dk HØJEN Menighedsrådsformand: Det nye menighedsråd var ikke konstitueret ved trykning af kirkebladet. Der henvises til kirkens hjemmeside. Kirkeværge: Der henvises til kirkens hjemmeside. Organist og korleder: Hanne Agerbo Baungård, tlf. 75 82 55 10, e-mail: hannebaungaard@msn.com Kirkesangere: Ove W. Jensen, tlf. 75 86 35 34, e-mail: holly.ove@gmail.com Pernille Böser, tlf. 22 14 04 40, e-mail: flutey00@hotmail.com Graver: Ingrid Hvidberg, tlf. 20 85 47 56, e-mail: graver@hoejenkirke.dk KFUM-spejderne i Højen: Interesserede kan henvende sig til Bente Kyed, tlf. 75 86 30 67 JERLEV Menighedsrådsformand: Carsten Bjerre, tlf. 75 86 57 48, e-mail: 7924@sogn.dk Kirkeværge: Arne Jørgensen, tlf. 75 86 53 49, e-mail: 7924@sogn.dk Organist og korleder: Hanne Agerbo Baungård, tlf. 75 82 55 10, e-mail: hannebaungaard@msn.com Kirkesangere: Ove W. Jensen, tlf. 75 86 35 34, e-mail: holly.ove@gmail.com Pernille Böser, tlf. 22 14 04 40, e-mail: flutey00@hotmail.com Graver: Allan Jensen, tlf. 22 66 65 10, e-mail: saaby@mail.tele.dk Hjemmeside-adresser: www.hoejenkirke.dk www.jerlevkirke.dk 11

Højen Gudstjenesteliste Jerlev 2. dec. 10.30 Inds.* K (1. s. i advent) 14.00 Inds.* K 9. dec. 19.00 Inds.**K (2. s. i advent) 10.30 Inds.** K 16. dec. Se Jerlev (3. s. i advent) 19.00 *** K 23. dec. **** (4. s. i advent) **** 24. dec. 13.30 MW Inds. (Juleaften) 14.45 Inds. 24. dec. 16.00 Inds. (Juleaften) 25. dec. 11.00 (Juledag) 9.45 26. dec. 9.45 (2. Juledag) 11.00 30. dec. 9.00 DVP (Julesøndag) Se Højen 1. jan. 15.15 Inds. (Nytårsdag) 14.00 Inds. 6. jan. 10.30 (Helligtrekongers søndag) 9.00 13. jan. Se Jerlev (1. s. e. h. 3 k.) 10.30 UO 20. jan. 9.00 (Sidste s. e. h. 3 k.) 10.30 27. jan. 10.30 (Septuagesima) 9.00 NN***** 3. febr. 16.30******K (Seksagesima) 10.30 NN 10. febr. 9.00 (Fastelavn) Se Højen eller Ødsted 10.30 17. febr. Se Jerlev (1. s. i fasten) 10.30 NN 24. febr. 10.30 (2. s. i fasten) 9.00 NN *: Familiegudstjeneste. **: I Højen medvirker Højen Kirkes Voksenkor. I Jerlev medvirker Jerlev Mandskor. ***: De ni læsninger fælles for begge kirker. ****: Der henvises til gudstjeneste i et nabosogn, f.eks. Skibet kl. 10.30 eller Bredsten kl. 9.00, begge steder v/ Ulrik Overgaard. *****: Der er indsættelse af den nye præst. ******: Kyndelmissegudstjeneste. K: Kor medvirker. MW: Margrethe Winther; DVP: Dorte Volck Paulsen; UO: Ulrik Overgaard; NN: Den nye præst. Hvidkilde Der holdes gudstjeneste på Hvidkilde tirsdag d. 11. dec. kl. 14.30, hvor Højen Børne- og ungdomskor medvirker, og tirsdag d. 5. febr. kl. 14.30. Bemærk at tidspunktet igen er kl. 14.30! Alle er velkomne. Indsamlinger Første s. i advent er der indsamling til Årets Luciaindsamling (Danmission), 2. s. i advent til Maria Hospice, Vejle, Juleaften til Børnesagens Fællesråd og Nytårsdag til Det danske Bibelselskab. Kirkebil til alle gudstjenester og menighedsrådets arrangementer i Højen og Jerlev: Ring til Vejle Taxa, tlf. 70 20 12 22, ved gudstjenester senest dagen før inden kl. 20; ved arrangementer i god tid samme dag. 75 61 33 44