Højen og Jerlev Sogne. Højen og Jerlev Sogne

Transkript

1 Højen og Jerlev Sogne Højen og Jerlev Sogne September oktober november Nr Fælles efterårsmøde i Jerlev Forsamlingshus mandag d. 22. okt. kl med Jørgen Carlsen, forstander på Testrup Højskole FORUNDRINGSPARATHED Jørgen Carlsen har opfundet et nyt ord: forundringsparathed. Han ser forundringsparatheden som et vigtigt modspil til den udbredte tale om forandringsparathed, som retter sig mod menneskers kompetenceudvikling. I sit foredrag præsenterer han en række eksempler på forundringsparathed med baggrund i filosofi, litteratur og højskolens univers. Han ser højskolens menneskesyn som den organiserede protest mod ligegyldiggørelsen af livet. Kunsten og musiske udfoldelser skaber nærvær og opmærksomhed over for livets underforståede under. Det drejer sig nemlig ikke om at finde ud af virkeligheden, men at finde ind til den. Der er nemlig noget ved livet, man ikke finder andre steder. Se mere om Jørgen Carlsen s. 7. Koncert i Jerlev Kirke torsdag d. 15. november kl Lokale kræfter går sammen om koncert. Vores kirkesanger Pernille Bøser på tværfløjte, Rita Jacobsen, bosiddende i Jerlev med klassisk sang og Højen Kirkes Voksenkor akkompagneret af Signy Jensen fra Apollokoret.

2 Præstens klumme Folkekirke for alle Folkekirken har som et af dens kendetegn, at den er rummelig. Der skal være plads til forskellighed. Der skal være plads og rum til, at meninger brydes. Der foregår i disse tider livlige debatter om kirken både i det offentlige rum, til møder og rundt omkring i de små hjem. Skal stat og kirke adskilles? Skal homoseksuelle kunne vies i kirken? Disse er nogle af de spændende og brændende spørgsmål, der debatteres. Forleden deltog jeg i en spændende debat i Skibet Sognehus om vielse af homoseksuelle. Der var to oplægsholdere, én, som var for, og én, som var imod vielse af homoseksuelle i kirken. Debatten foregik i en meget respektfuld tone, hvor der blev lyttet, argumenteret og diskuteret. Sådanne debatter håber jeg, at vi også fremover kan have i kirken. Jeg hører til dem, der går ind for, at også homoseksuelle par kan blive viet i kirken og få Guds velsignelse over deres forhold. For mig er det væsentligt, at vi alle er skabte i Guds billede som Guds børn. Derfor er vi elskede og værdsatte af Gud sådan som vi er: mand eller kvinde, sort eller hvid, homo- eller heteroseksuel. Jeg har altid kendt mennesker, som er homoseksuelle. Og jeg ved, hvilken befrielse det er for dem at kunne blive accepteret sådan, som de er. Men jeg respekterer også dem, der har en anden holdning til dette spørgsmål end mig. Og jeg håber, at vi stadig kan være i samme hus, og at vore meninger og holdninger fortsat kan brydes i gensidig respekt. Der er meget, som vi ikke er enige om i folkekirken. Men det betyder ikke, at det er bedst, at vi går hver til sit. Diskussionerne holder kirken i bevægelse og gør den levende. Forskellene giver plads til mange. Det sikrer, at folkekirken ikke bliver et lukket fællesskab, en lille klub af ligesindede, men netop en kirke med plads til os alle. Skal det fortsat være sådan? Det er du med til at tage stilling til, om du vælger at deltage i menighedsrådsvalget eller ej. Du kan gøre en forskel. Arbejdet er faktisk spændende. Så kom og vær med! Inger Marie Raunkiær-Jensen En præstehistorie To præster diskuterer og er rygende uenige om et brændende kirkeligt emne. Den ene siger da formildende: Lad os nu ikke glemme, at vi begge arbejder for Vor Herre, du på din måde, jeg på hans! 2

3 Nyt fra menighedsrådene Menighedsrådsvalg 2012 Der er menighedsrådsvalg tirsdag den 13. november. I Jerlev og Højen Sogne søger vi nye medlemmer til vores menighedsråd. I samarbejde med sognepræst Inger Marie Raunkiær-Jensen skal vi i fællesskab være med til at skabe rammerne for et godt kirkeliv. Hvad er et godt kirkeliv? Det er en præst, der gør din tro levende gennem prædiken. Det er et kirkekor, der sammen med menigheden, giver stemme til salmerne. Det er organist, kirketjener/graver og kirkesangere, der skaber rammerne for gudstjenesten. Det er aktive kirkegængere. Det er oplægsholdere med en holdning, der kan skabe debat om etiske og nærværende emner. Hvis du gerne vil være med til at sætte dit præg på det gode kirkeliv, så mød op til orienteringsmøde. Der afholdes orienteringsmøder på disse datoer: Onsdag den 12. september 2012 i Jerlev Forsamlingshus kl Torsdag den 13. september 2012 i Højen Sognehus kl På disse møder vil der blive orienteret om menighedsrådenes arbejde - både om den forgangne valgperiode, og hvad der kan blive aktuelt af større projekter/tiltag i næste periode. Der vil også blive orienteret om menighedsrådenes råderum og de opgaver, der hører til dagligdagen. Der vil i umiddelbar forlængelse af ovennævnte møder være mulighed for, hvis der er enighed herom, blandt mødedeltagerne at opstille en kandidatliste. Efterfølgende kan der i perioden fra den 25. september 2012 kl og indtil den 2. oktober 2012 kl indleveres kandidatlister til de respektive valgbestyrelser. Vi vil opfordre kraftigt til, at så mange som muligt deltager i orienteringsmøderne, idet det jo ofte er efter disse møder der reelt sker valg af det nye menighedsråd. Valgudvalgene i Jerlev og Højen Lidt om menighedsrådenes funktion og historie 2012 er valgår til menighedsrådsvalg som det fremgår af ovenstående indlæg. Et menighedsråd er folkekirkens mindste demokratiske enhed, og i Danmark er der omkring menighedsråd, som bestyrer landets sognekirker. De første menighedsråd i folkekirken blev oprettet i 1856, kort efter indførelsen af Grundloven. Siden dengang har rådene skiftet karakter og betydning flere gange. I dag spænder menighedsrådets arbejde meget bredt. Menighedsrådet har administrativt, økonomisk og ledelsesmæssigt ansvar og skal også arbejde for gode vilkår for evangeliets forkyndelse. Menighedsrådet har derfor stor indflydelse på kirkens liv og vækst og beskæftiger sig med alle aspekter af 3

4 kirkens aktiviteter. Derudover bestyrer menighedsrådet kirkegården og kirkens kulturværdier i form af inventar og bygninger, herunder præstegården. Menighedsrådets opgaver løses i samarbejde med især provsti og også stift og med andre menighedsråd. Begyndelsen I 1856 blev der udsendt et cirkulære om, at præsterne kunne oprette menighedsråd. Rådenes medlemmer skulle være en slags medhjælpere for præsten. Til gengæld var der ikke mange administrative eller økonomiske opgaver, for på denne tid var kirkerne endnu oftest i privat eje, præsten havde selv ansvar for præstegården, og der var endnu ikke mange ansatte ved kirkerne, bortset fra præsterne. Det var dog frivilligt, om man ville oprette menighedsråd, og det viste sig, at interessen ikke var særlig stor. Befolkningen var mistroiske overfor menighedsrådets opgave. Man var bange for, at de skulle bruges til at holde øje med menigheden ved at sladre om folk, der forsømte kirken, drak eller måske bandede. Hen imod århundredeskiftet var ordningen næsten døet helt ud. I 1903 blev der imidlertid vedtaget en lov om, at der skulle være et menighedsråd i hvert eneste sogn, selv om der i starten var bred modstand mod indførelsen af menighedsråd fra præsteforeningen, biskopperne, Landstinget og vækkelsesbevægelserne af forskellige grunde. Alle over 25 år, som var døbte og medlem af folkekirken og som førte et ordentligt liv havde stemmeret til menighedsråd. Det var langt flere end i den dengang gældende grundlov, hvor kun mænd over 30 år, med visse begrænsninger, havde stemmeret. Valgret til folketing og kommuner omfattede omkring 1900 faktisk kun godt 15% af befolkningen. Især er det bemærkelsesværdigt, at kvinder fik valgret til menighedsråd 12 år før, de fik almindelig valgret. Menighedsrådene havde stadig ikke mange administrative opgaver, men de skulle have et tæt samarbejde med præsten, bl.a. også om den private sjælesorg. Som noget nyt havde menighedsrådet også indflydelse på, hvem der blev ansat som præst i sognet. I 1912 blev menighedsrådsloven ændret på afgørende punkter. Præsten var nu uafhængig af menighedsrådet, fordi man ikke ville have, at menighedsrådet skulle blande sig i præstens embedsførelse. Rådene fik ansvaret for kirkens bygninger og for den voksende gruppe af ansatte: gravere, kordegne, kirketjenere, sognemedhjælpere osv. Desuden var præsten ikke længere født formand for menighedsrådet. Fra 1912 til i dag I 1922 blev det besluttet, at biskopperne skulle vælges ved en afstemning blandt stiftets præster og menighedsråds- 4

5 medlemmer. Desuden blev der oprettet provstiudvalg, hvor menighedsrådene kunne samarbejde på tværs af sognegrænserne. I 1920 blev Landsforeningen af Menighedsråd oprettet, og denne organisation har fået stor indflydelse på folkekirken på landsplan. Et stort diskussionsemne fra omkring 1920 var spørgsmålet om kvindelige præster. Det blev for første gang diskuteret i forbindelse med en lov, som gav kvinder adgang til offentlige stillinger undtagen i militæret og i folkekirken. Af høringssvar til lovforslaget fremgik, at man i menighedsrådene ikke ønskede at blive påtvunget kvindelige præster ved lovgivning, men dog kunne accepterer dem, hvis det var menighedsrådets egen beslutning. Den 28. april 1948 blev de tre første kvindelige præster ordineret i Odense, men i 1963 var der stadigt kun 10 kvindelige præster i Danmark. Udviklingen mod større kirkelig selvstændighed er ikke kommet meget videre siden 1912-loven. Først i de senere år har man påbegyndt forsøg med stiftsråd i nogle af folkekirkens stifter, bl.a. i Haderslev Stift. Gennem tiden har adskillelse mellem kirke og stat været drøftet flere gange, især op til 1940 erne. Den igangværende debat om folkekirkens struktur har således tråde tilbage i forrige århundrede og er ikke noget specielt nyt. Valg til menighedsråd Et menighedsråd vælges for fire år ad gangen og består af 5-15 valgte medlemmer samt sognets fastansatte præster. Antallet varierer efter sognets størrelse. Det er sognets folkekirkemedlemmer, der vælger rådets medlemmer, og de har derfor en direkte indflydelse på rådets sammensætning. Når en person bliver valgt ind i et menighedsråd afgiver vedkommende menighedsråds-løftet, som lyder: Undertegnede erklærer herved på ære og samvittighed at ville udføre det mig betroede hverv i troskab mod den danske evangelisk-lutherske folkekirke, så at den kan byde gode vilkår for den kristne menigheds liv og vækst. Menighedsrådsarbejdet er interessant, udfordrende, varieret, lærerigt og givende, ind imellem omfattende, men sjældent kedeligt og ganske ofte fornøjeligt! Jørgen F. Hansen Kom med på sogneudflugt søndag d. 9. september! Program: Bustur gennem Bjerre Herred med deltagelse i gudstjeneste i den nyrestaurerede Vrigsted Kirke. Middagen indtages på Bjerre Kro. Derefter er der rundtur i området mellem Horsens og Vejle Fjord, f.eks. Purhøj, Boller, Barritskov og Rosenvold. Kaffen skal vi have på Vejlefjord Centret. Afgang: Kl fra Jerlev Kirke - Hjemkomst: Kl. ca Pris: 200 kr. Tilmelding: senest d. 1. sept. til Christel Grønfeldt, tlf eller Carsten Bjerre, tlf / Turleder: Johs. Rahbek. Alle er velkommen - Jerlev menighedsråd 5

6 Særlige gudstjenester Høstgudstjeneste søndag d. 23. september Jerlev Kirke kl og Højen Kirke kl Kirkernes kor medvirker. Desuden medvirker juniorkonfirmanderne i Højen. Børnene er velkomne til at tage frugt og grøntsager med, som bæres ind i kirken under den første salme. Efter gudstjenesten er der kirkekaffe i henholdsvis våbenhuset og sognehuset. Alle helgens dag - søndag d. 4. nov. Jerlev Kirke kl og Højen Kirke kl Ved denne gudstjeneste mindes vi dem, der er døde og begravede eller bisatte i Højen og Jerlev sogne siden sidste år Alle Helgen. Pernille Böser vil spille på tværfløjte. Salmesangens søndag søndag d. 11. nov. kl i Højen Kirke Også i år vil vi i hele Haderslev Stift holde en Salmesangens søndag, hvor salmesangen får fokus. I Højen og Jerlev vil vi sætte særlig fokus på salmesangen bl.a. ved at inddrage vore kor og ved at synge både nye og gamle salmer, der giver ord og toner til livet i dets mange facetter, f.eks. når livet er svært, godt, glædeligt eller uoverskueligt. Organist Hanne Agerbo Baungård vil fortælle om salmernes melodier og sognepræst Inger Marie Raunkiær- Jensen om teologien bag salmerne. Familiegudstjeneste - 1. søndag i advent Højen Kirke kl og Jerlev Kirke kl Børne- og ungdomskorene samt konfirmanderne medvirker. Kirkehøjskolens efterårsprogram Tema: Sandhed og løgne Torsdag den 13. september Kl : Er det rigtigt, at det er forkert at lyve? et etisk dilemma v/ overlæge Ole Hartling, Vejle. Kl : Løgnen og livet om Kaj Munks skuespil Kærlighed v/ lektor i etik og religionsfilosofi David Bugge, Aarhus. Torsdag den 11. oktober Kl : Stå ved dig selv: Foredrag om løgn og sandhed v/ forfatter og cand. theol. og udviklingskonsulent Pernille Hornum, Aarhus. Kl : Må man lyve, her? v/ journalist og forfatter Niels Krause Kjær, Frederiksberg. Torsdag den 15. november Kl : Om Martin A. Hansens roman Løgneren v/ Pastor emeritus og kunster Ejvind Nielsen, Aarhus. Kl : Hemmeligheder og løgne v/ Familieterapeut Birgitte Nygaard og læge Poul Nygaard, Aalborg. Praktiske Oplysninger Sted: Mølholm Sognehus, Niels Skousvej 13a, 7100 Vejle Pris: For en hel sæson kr. 250,00 Frokost m. kaffe kr. 65,00 Enkelt foredrag kr. 50,00 Betaling: Kan ske ved indbetaling på konto , Jyske Bank. Deltager man i et enkelt foredrag, kan det ske uden tilmelding og med betaling ved ankomst. Tilmelding: Knud Erik Knudsen senest 1 uge før, hvis man ønsker frokost. Tlf kke@os.dk - Udførligt program ligger i kirkernes våbenhuse. 6

7 Jørgen Carlsen - CV Jørgen Carlsen er født i 1949 i Sønderborg. Han blev mag.art. i idéhistorie i 1977 og var de følgende år ansat på Århus Universitet tiltrådte Jørgen Carlsen stillingen som forstander på Testrup Højskole. Jørgen Carlsen har i skrift og tale løbende engageret sig i kultur- og samfundsdebatten. Hans ambition er at forene folkeoplysning og akademisk dannelse. Han er censorformand for faget idéhistorie, medredaktør af Højskolesangbogen, klummeskribent i Kristeligt Dagblad og medlem af Det Etiske Råd. Adresser: Sognepræst i begge kirker: Inger Marie Raunkiær-Jensen, Gl. Højenvej 136, 7100 Vejle. Tlf , imrj@km. Præsten står altid til rådighed for en personlig samtale, sygebesøg eller lignende. Fridag: Fredag. Ungdomspræst Rikke Holm Haraldsgade 10, 7100 Vejle tlf HØJEN Menighedsrådsformand: Jørgen F. Hansen, tlf , haraldslund@gmail.com Kirkeværge: Ingrid Møller-Nielsen, tlf , ingrid.moller-nielsen@mail.tele.dk Organist og korleder: Hanne Agerbo Baungård, tlf , hannebaungaard@msn.com Kirkesangere: Ove W. Jensen, tlf , holly.ove@gmail.com Pernille Böser, tlf , flutey00@hotmail.com Graver: Ingrid Hvidberg,tlf , Ingrid@Hvidberg.info KFUM-spejderne i Højen: Interesserede kan henvende sig til Bente Kyed, tlf JERLEV Menighedsrådsformand: Carsten Bjerre, tlf , carstenbjerre@profibermail.dk Kirkeværge: Arne Jørgensen, tlf , bentej@post12.tele.dk Organist og korleder: Hanne Agerbo Baungård, tlf , hannebaungaard@msn.com Kirkesangere: Ove W. Jensen, tlf , holly.ove@gmail.com Pernille Böser, tlf , flutey00@hotmail.com Graver: Allan Jensen, tlf , saaby@mail.tele.dk Hjemmeside-adresser: 7

8 Højen Gudstjenesteliste Jerlev 2. sept (13. s. e. trin.) sept BJ (14. s. e. trin.) Sogneudflugt 16. sept VG (15. s. e. trin.) 9.00 VG 23. sept * (16. s. e. trin.) 10.30* 30. sept. Se Jerlev (17. s. e. trin.) 9.00 BH 7. okt (18. s. e. trin.) okt (19. s. e. trin.) okt BH (20. s. e. trin.) Se Højen 28. okt (21. s. e. trin.) nov (Alle Helgens dag) nov ** (23. s. e. trin.) Se Højen 18. nov. Se Jerlev (24. s. e. trin.) 9.00 LF 25. nov DT (Sidste søndag i kirkeåret) DT 2. dec *** (1. s. i advent) *** *: Høstgudstjeneste. **: Salmesangens søndag. Fælles gudstjeneste. ***: Familegudstjeneste. BJ: Bodil Jølver; VB: Vibeke Gregersen; BH: Bente Holdgaard, DT: Doris Tiedemann, LF: Lisbeth Frøkiær. Hvidkilde Der holdes gudstjeneste på Hvidkilde tirsdag d. 10. okt. kl Bemærk tidspunktet! Alle er velkomne. Indsamlinger Ved høstgudstjenesten er der indsamling til KFUM s sociale arbejde og Kirkens Korshær, Alle Helgens søndag til Dansk Kirke i Udlandet og 1. s. i advent til Årets Luciaindsamling (Danmission). Kirkebil til alle gudstjenester og menighedsrådets arrangementer i Højen og Jerlev: Ring til Vejle Taxa, tlf , ved gudstjenester senest kl. 20 dagen før; ved arrangementer i god tid samme dag