"Kræften og Magdas handicap blev mit vendepunkt" Landsholdsspiller i håndbold Rikke Nielsen fortæller om at blive kræftsyg, samtidig med, at hun (uventet) blev mor til en datter med Downs syndrom Af Lene Kjældgaard, november 2012
180 Rikke Nielsen 35 år. Tidligere håndboldspiller. Har spillet i Aalborg DH, HC Leipzig og har været med på det danske kvindelandshold i håndbold. Gift med Lars Lundsgaard og mor til Magda på tre år, der har Downs syndrom. Har også Trine på et år og er gravid med sit tredje barn.
Kræften og Magdas handicap blev mit vendepunkt I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Denne uge fortæller tidligere landsholdsspiller i håndbold Rikke Nielsen om at blive kræftsyg, samtidig med, at hun (uventet) blev mor til en datter med Downs syndrom Af Lene Kjældgaard Foto: Henning Bagger H un befinder sig på en gang midt i sit livs lykkeligste tid og foran afslutningen på den karriere, der har defineret hende i årevis. Rikke Nielsen er 31 år, venter sit første barn og skal til at bygge sit drømmehus med den mand, hun skal giftes med om en måned. Men den tidligere landsholdsspiller i håndbold, der var med til at vinde EM sølv i 2004, har også en voldgiftssag mod sin gamle klub, Aalborg DH, hængende over hovedet. Derfor er hendes første tanke, at hun nok er stresset, da hun en dag sidder på cafe med sin kommende mand, Lars, der siger: Hvad er det, du har på halsen, skat? Hun har ikke selv lagt mærke til knuden på venstre side af halsen, men da hun mærker efter, finder hun en knude på størrelse med en 5-krone. - Jeg bliver selvfølgelig nervøs, men tænker, at det nok var en reaktion på, at jeg havde haft så travlt, fortæller Rikke Nielsen. Alligevel ringer hun til sin læge og får en tid dagen efter. - Min læge siger, at sådan en knude godt kan opstå under graviditet, så jeg bliver henvist til endokrinologisk afdeling, som bekræfter, at mit stofskifte er højt, og at knuden sandsynligvis skyldes min graviditet. Lægerne følger Rikke Nielsen igennem hendes graviditet for at sikre sig, at barnet tager på. Derfor bliver hun fulgt ekstra nøje undervejs. - Selvom jeg får at vide, at knuden sandsynligvis var godartet og vil forsvinde, efter at barnet er født, sidder det hele tiden i min underbevidsthed, at knuden måske skyldes kræft, men jeg slår det hen. Rikke Nielsen får også andet at tænke på. For lægerne konstaterer med stigende uro, at den lille pige i maven ikke tager nok på. Derfor bliver fødslen sat i gang fire uger før termin. Rikke Nielsen får en stikpille og tager hjem med sin mand Lars for at vente på, veerne går i gang. Tilfældigvis ser de et afsnit af TV2s programserie Er jeg helt gak, mor? om de to drenge Morten og Peter. Der går flere dage, før fødslen endelig går i gang, og da det sker, er der et rend af mennesker på stuen. - Der er sådan en uro, fordi der hele tiden kommer læger ind, som skal tage prøver af min datters hovedbund. På et tidspunkt kan jeg godt mærke, at nu vil de have hende ud. Så da jordemoderen siger til Rikke Nielsen, at hun skal presse som ind i helvede, gør hun, som hun får besked på og føder 25 minutter senere parrets datter Magda. Og så bliver der stille på stuen. Er dit liv også vendt 180 grader? Har du også oplevet, at dit liv har taget en uventet drejning? Og har du lyst til at fortælle om det i BT, så skriv til btweekend@bt.dk
2 1 2 3 4 Rikke Nielsens håndboldkarriere sluttede med en voldgiftssag mod Aalborg DH. Da Magda blev født, nægtede Rikke at tro på, hun havde Downs syndrom. Rikke med datteren Magda, der fylder 4 år til januar. Rikke Nielsen i duel med Viborg-spilleren Katrine Fruelund. Privatfotos. 3 - Der har været så meget stress og travlhed på stuen, og pludselig blev der bare helt, helt stille, da hun kom til verden. Der var bomstille på fødestuen, og man kunne høre en knappenål falde til gulvet. Lars står i fodenden, kigger på sin kone og siger: - Det skal nok blive godt alligevel. Han har set det, Rikke Nielsen først opdagede længe efter. At Magda har skrå øjne og lillefingre, der vender indad. Klassiske tegn på, at hun er født med Downs syndrom. - Da Lars siger, det nok skal blive godt alligevel, tænker jeg: Hvad fanden betyder det? Jeg tænker, at hun nok ikke har nogen fingre eller arme eller noget i den stil. Og da hun kommer op til mig, kan jeg stadig ikke se, at der er noget med hende. Jordemoderen forklarer parret, at der er nogle ting, der taler for, at Magda har Downs syndrom, men at der også er nogle ting, der taler imod. Rikke Nielsen tænker på den nakkefoldsscanning, hun fik i første del af sin graviditet, der viste, at hun kun havde en lav risiko for at få et barn med Downs syndrom. - Panikken breder sig i mig. Jeg tænker, at Downs syndrom er noget, jeg kender fra Morten og Peter i Er vi helt gak, mor? og at min pige i hvert fald ikke havde det. Jeg havde haft nogle forventinger om, at Magda skulle i en bestemt vuggestue, skulle gå til håndbold, og jeg havde talt med min datter i ni måneder - og det var ikke et barn med Downs syndrom, jeg havde set for mig. Men Magda har Downs syndrom. Beskeden får de af en kvindelig læge, som siger: Hun er så fin og har nogle gode reflekser. Og ja, så har hun jo Downs syndrom. - Jeg glemmer aldrig, da hun siger de ord. Jeg føler, loftet ramler ned over mig, og gulvet snurrer rundt. Jeg kan slet ikke rumme det. Tilbage i samtalerummet græder parret med deres nyfødte barn i armene. Og Rikke Nielsen klamrer sig de til fem procents sandsynlighed for, at hendes datter ikke er født med et handicap. Når hun retter Magdas øjne ud, så de ikke sidder så skrå, ser hun næsten normal ud. - Så, nu har hun det ikke, siger hun og Lars til hinanden. - Jeg synes, det er så synd for Magda, at jeg har sat hende i verden. Jeg føler, det er min skyld, at hun ikke kan få et normalt liv, komme til håndbold eller få et barn. Jeg tænker også på, om jeg kan klare at være en handicapmor. Har jeg evner og ressourcer til det? Bliver hun lykkelig? Der er ikke nogle handicappede på fotografierne i vores familie, så jeg ved ikke, hvad jeg går ind til, og om nogen vil holde af Magda, når hun er anderledes. Og så har jeg bare sådan en tom fornemmelse indeni, for jeg føler ikke, det er hende, jeg havde talt med, der kom ud af min mave, siger Rikke Nielsen. Knuden forsvinder ikke Lars og Rikke Nielsen bliver tilbudt at tale med en psykolog fra sygehuset, der råder parret til ikke at fokusere på, at deres datters har Downs syndrom, men i stedet kigge på hende for at finde ud af, hvem hun er. - Lige så stille finder vi ud af, at hun virker glad, trives og tager på i vægt. Og at det er vores egen egoisme, vi må arbejde med. Bare fordi vores glansbillede er gået i stykker, er der ikke noget galt med Magda. Hun synes jo, alt er godt. Det er os, der har haft et problem. Mens Rikke Nielsen skal til at lære at navigere i et liv som mor til et barn med Downs syndrom, begynder hendes tanker igen at
4 kredse om knuden på halsen, der ikke er forsvundet efter Magdas fødsel. Rikke Nielsen får en tid hos lægen med henblik på at få fjernet knuden af kosmetiske årsager. På blodprøverne kan lægen se, at hendes stofskifte har normaliseret sig, men han vil gerne tage en biopsi for at sikre sig, at alt er i orden. Resultat: Der er intet ondartet i knuden. Du har kræft Rikke Nielsen har haft sin knude på halsen i over halvandet år, da hun bliver opereret for at få den fjernet. Men noget er ikke, som det skal være. - Efter operationen kan jeg ikke tale, så jeg får morfin og bliver opereret igen. Lægerne tror, de har skåret hul på noget, fordi der er der så meget blod i halsen efter operationen. Som uddannet sygeplejerske ved jeg godt, at der tit er flere blodkar i kræftvæv, men min biopsi viste jo, at jeg ikke havde kræft, så det spekulerer jeg ikke mere over. Efter fem dages indlæggelse bliver Rikke Nielsen udskrevet med besked på at møde på Aalborg Sygehus for at få svar på de vævsprøver, der blevet taget i forbindelse med operationen. Da hun to uger senere kommer ind til lægerne, fornemmer hun, at der er noget galt. - De kigger så mærkeligt på mig, og sygeplejersken spørger mig: Jamen Rikke, kommer du helt alene? Da tænker jeg, at nu får jeg noget at vide, jeg ikke bryder mig om. Rikke Nielsen bliver opfordret til at ringe til Lars. Og så lyder det fra lægen: - Vi har fundet kræft i den ene halvdel af skjoldbruskkirtlen, og derfor skal du opereres igen i morgen. - Jeg havde jo haft på fornemmelsen, der var noget med den knude, men ikke, at det var kræft. Jeg var ligesom blevet beroliget igen. Jeg tænker på, hvem der skal tage sig af Magda, hvis jeg dør og er i det hele taget i chok. Heldigvis kommer Rikke Nielsen kun igennem en enkelt operation og to radioaktive jodbehandlinger, før hun bliver erklæret rask i efteråret 2010. En kamp ad gangen - Mange har spurgt, hvordan jeg kunne holde til så store begivenheder på en gang, men fra håndbolden var jeg vant til at tage en kamp ad gangen, så jeg tænkte ikke så meget på Magda, når jeg tænkte på kræft og omvendt. Jeg tog det i etaper: Først forholdt jeg mig til Magda, så til min voldgiftssag, hvor vi endte med at indgå forlig, og så til min kræftsygdom. Jeg er god til at fokusere på, hvad jeg kan gøre noget ved, og hvad jeg ikke kan gøre noget ved og det tror jeg har hjulpet mig de sidste par år. I dag føler Rikke Nielsen, hun har et godt, men på mange måder anderledes liv end før. - Min kræftsygdom og Magdas handicap blev et vendepunkt for mig, fordi jeg fandt ud af, at livet ikke handler om at præstere og være den bedste. Jeg lærte at slappe af, så jeg lever meget mere i nuet nu, er nærværende og ikke mindst taknemmelig for hver eneste dag. Jeg er blevet mere sansende. Jeg har virkelig fundet ud af, hvem der er der for os, for mig, og hvad der gør mig glad, forklarer Rikke Nielsen. Hun har også lært, at for at hun kan være en god mor, skal hun også huske at gøre de ting, der gør hende glad og fylder hende op med god energi.