Miljø og Energi 22. ÅRGANG NR. 1 PRIMO marts 2015 Blad for medlemmer af Miljø- og EnergiCentret i Høje-Taastrup JAN OG BJARNE WURTZ REPARERER ELEKTRONIK. DET ER DEM, VI HENVISER TIL, NÅR VI IKKE KAN OVERKOMME ALLE REPARATIONSOPGAVERNE. LÆS MERE SIDE 7 OG 13 Indhold bl.a. Så er der generalforsamling 4 Fælleshaven starter nu 9 Pia passer de grønne saloner 12 405 solcelleanlæg i Høje-Taastrup 16 1
Salget af musik på CDere og film på DVD falder dramatisk. Det gør det, fordi det nu er muligt at dele musikken og filmene via nettet. En række musikforretninger og filmudlejningsfirmaer må dreje nøglen om. De blev kvalt. De blev presset ud af deleøkonomien. Deleøkonomien er karakteriseret ved, at det økonomiske mellemværende mellem udbyder og forbruger er yderst minimalt eller slet ikke eksisterende. Forholdet producent og forbruger forsvinder mere eller mindre. Et nyt begreb opstår, prosumer, når producent og forbruger glider over i ét. En række nye initiativer starter på græsrodsniveau, men vokser sig store. Det gælder f.eks. Airbnb, som er en deletjeneste, der henvender sig til folk, der, i stedet for at betale høje hotelregninger, får lavet aftaler om privat indkvartering. Denne store spiller på markedet har i dag adgang til 650.000 overnatninger. Det samme som den store Intercontineltal kæde, som har haft 63 år til at nå denne størrelse. Airbnb har brugt 6 år og har i dag ca. samme overskud som den store kæde. Da deleøkonomi er tættere på forbrugerne begrænses omkost- 2 LEDER Deleøkonomi - fremtidens økonomi ningerne. ellemleddet og store er sparet. Internettet formidler alverdens ting i deleøkonomi. Deleøkonomi baserer sig på en ny tankegang. Det handler ikke om ejerskab, men om brugerskab. Hvorfor skal jeg eje min egen bil? Det jeg har brug for er at blive transporteret fra A til B, og så har jeg ikke behov for, at bilen står og ruster 90% af tiden. Lad den dog komme ud og transportere andre, og give mig en mindre transportudgift. Brugerskab ser vi også hos de stadig flere fremspirende delbilsklubber, men også hos ordninger som Car2Go, hvor man booker bilen et sted og stiller den et nyt sted og betaler bare for det forbrug, man har haft. Deleøkonomien vil vi komme til at opleve spire frem i stort og småt de kommende år. På fødevareområdet i form af fødevarefællesskaber, der hjælper hinanden med at sikre den direkte forbindelse fra øko-bonden og ind i køkkenet, byttemarkeder hvor man afleverer det man ikke kan bruge mere, men så snupper man noget andet, som andre ikke har kunnet bruge. Reparationscafeer hvor man hjælpes med at få sat ting i stand, så ellers var dømt til kassation. Her i bladet omtaler vi den værktøjsudlejning som Taastrup Værktøjsmagasin har sat i system. Deleøkonomien er så småt i gang i Danmark, selvom vi halter bagefter en række andre vestlige lande ikke mindst USA. Vi har kun set begyndelsen af deleøkonomien, og vi har slet ikke nogen klar fornemmelse af hvad det betyder for arbejdspladser. Der vil også i den nye økonomi være behov for at jobs skal passes, men det vil givet være på andre områder end det nu kendte og i et mindre omfang. Hvem ved? Det ender med at deleøkonomien indebærer at vi i stigende omfang også må deles om jobbene. Det interessante er, at her ikke er tale om noget snævert og indforstået, der retter sig mod i forvejen hellige, men der er tale om en stadig bredere funderet økonomi der vil kunne fremtidssikre vores samfund og tage livtag med vores alt for store træk af klodens ressourcer. Læs om deleøkonomieksempler på side 7, 8,9 og 11. Miljø og Energi Medlemsblad for medlemmer af foreningen Miljø- og EnergiCentret i Høje-Taastrup (MEC). Foreningen har til formål at styrke bæredygtig udvikling på et forsvarligt økologisk grundlag. Oplag: 200 (125 papir 75 digital) Redaktion: Knud Anker Iversen (ansvh.) Finn Gemynthe (korrektur) Medlemsskab: 300 kr. Dette beløb dækker såvel medlemsskab af MEC som VE (VedvarendeEnergi) Som medlem får man tilsendt Miljø og Energi 4 gange årligt og VE s blad Råstof 4 gange årligt samt digitale nyhedsbreve. Medlemskab for institutioner: 450 kr. Medlemskab kun af MEC: 175 kr. Digitalt medlemskab (medlemsblad sendt pr. mail) kan nedbringe udgiften med 40 kr. Deadline for næste blad : 1. juni 2015 Næste udgivelse: 10. juni 2015 Adresse: Høje Taastrup Boulevard 54 2630 Taastrup tlf. 43 30 42 00, E-mail: mec@mec-ht.dk Hjemmeside: www.mec-ht.dk Bank: Merkurbank reg. 8401 kt.nr. 1108358
PROFIL Peter Bo Jørgensen Peter Bo har været en del af virkeligheden omkring MEC i snart 12 år. Vi lærte ham at kende, da han var en af de ivrige der godt ville arbejde for at vi fik en Fair Trade butik til Taastrup. Han var således med i den første bestyrelse, der stod bag butikken, og har fulgt og støttet den i de 10 år, den eksisterede. Det er dog først og fremmest med etableringen af Masangas venner - senere Masanga.dk - vi for alvor kom til at kende dr. Peter. Han kommer jævnligt forbi, idet han har en kirurgisk klinik to minutters gang fra MEC. Her har MEC en rolle at spille, idet vi er sekretariat for foreningen. Det er til os mailpost kommer, når nye viser interesse for foreningen, vi tager os af betaling fra dem der vil undgå pengeoverførsler via banken, laver PR, deltager i bestyrelsesmøder o.l. Et samarbejde der har fungeret eksemplarisk gennem alle årene. Peter er 56 år og er et menneske, der ikke vil kunne leve uden at have en passion. Noget at kæmpe for der er større end ham selv. Derfor er det da heller ikke tilfældigt at han var en af fem hovedpersoner på et Passionsseminar afholdt på Sjælland Odde i slutningen af februar. Her gik al overskuddet til Masanga-hospitalet. Peter er en meget efterspurgt foredragsholder, og det hænger sammen med at når han fortæller om Masanga-hospitalet og alle de gode mennesker der arbejder for verdens mindste projekt med verdens største vision, så har han hjertet med. En vision der- midlertidig - er blevet forstyret af den grusomme ebolaepidemi, som Peter også aktivt har måttet forholde sig til. Peter brændende engagement mærker man som tilhører, og man går fra arrangementet med større energi end da man kom. Det er dog ikke Masanga altsammen. Peter er en ivrig maratonløber og deltager også ved større internationale løb med en begejstring og uidholdenhed ud over det almindelige. Vigtigst er dog familien med Mette i spidsen. Hun sikrer at Peter holder sig på jorden og får andre ting at tænke på end bekymringerne fra de varme lande. F.eks. de tre børn og det ene barnebarn - indtil videre Vi er glade for samarbejdet med den vilde læge med de vilde visioner - og satser på det står på mange år endnu. 3
VOR EGEN VERDEN Så er der generalforsamling den 25. marts Onsdag den 25. marts kl. 19.00 er der ordinær generalforsamling i Miljø og Energicentrets lokaler på Høje Taastrup Bouelvard 54. Dagsordenen for generalforsamlingen vil være: 1. Valg af dirigent 2. Valg af referent 3. Bestyrelsens beretning 4. Godkendelse af regnskab og budget 5. Fastsættelse af kontingent for 2016 6. Indkomne forslag 7. Valg af bestyrelse og suppleanter 8. Valg af revisor og revisorsuppleant 9. Evt. På generalforsamlingen vil årsregnskabet bliver præsenteret. Det udviser underskud. Det samme gør budgettet. Her er dog håb om opgaver som forhåbentlig vil vise sig i årets løb. Bestyrelsen foreslår uændret kontingent for 2016. Kontingentet for 2015 blev besluttet på generalforsamlingen sidste år. Formanden vil komme med bestyrelsens beretning. Den vil dog ikke være så omfattende som den skriftlige beretning, der vil være på 28 sider. Den vil - efter generalforsamlingen - være tilgængelig fra hjemmesiden. Udover at se på, hvad der er sket, vil formanden også fortælle om planerne for 2015. Traditionen tro har bestyrelsen fundet en uden for kredsen til at dirigere os. Denne gang har vi inviteret centerchef Lars Christensen fra kommunens Miljø og Teknikforvaltningen. Han har lovet godt at ville komme. Det er også en tradition at dirigenten, når mødet er slut, holder et lille foredrag om et relevant emne. Denne gang handler det om, hvad MECs meget vigtige samarbejdspartner laver, og hvad de forventer sig af os. Der skal vælges bestyrelse. Karsten Jacobsen, Johannes Thulesen, Ole Helding og John Sander er på valg. Alle modtager genvalg Derudover skal vælges tre suppleanter. Her er Jens Klarskov Pedersen og Rene mandel indstillet på genvalg, så her er en plads ledige. Der følger faktura med For at vores bogholder bedre kan holde styr på kontingenterne, har vi besluttet at droppe indbetalingskort, og udsender i stedet fakturaer til vores medlemmer. Her vil fremgå det beløb som man sidst indbetalte. Er det forkert eller ønsker man ikke at være medlem mere, så sig til. Send mail til pia@mec-ht.dk eller ring på tlf. 43 30 42 00. 4
VOR EGEN VERDEN Nu har hun været frivillig i MEC i 20 år Præcis hvornår Solveig kom i MEC første gang, står hen i det uvisse, men det var i foråret 1995. Siden hun den gang startede med at være frivillig i Værestedet, som vi dengang lagde hus til, har nu - med enkelte undtagelser - trofast kommet og hjulpet med lidt af hvert. I dag er hun vores receptionist. Hende der byder gæsterne velkommen. Vi ønsker ikke at gå glip af en god anledning til lidt fest og lagkage, så derfor inviteres alle venner af MEC og af Solveig til at komme torsdag den 30. april kl. 14 for at fejre hende - vores mest trofaste og vedholdende frivillige medarbejder. Hip Hurra for Solveig!! Jan - en mand der er værd at fejre Jan Damgaard Larsen er hans fulde navn. Vores Jan der i 3 1/2 år har sparet os fra en større udgift til rengøringspersonale. Jan har været frivillig her i et såkaldt win-win-forhold. Jan er førtidspensionist, og skulle således have sin basisøkonomi på plads. Men han har stadig brug for at komme ud blandt andre mennesker og opleve, at der er brug for ham med de fysiske begrænsninger han har. Det gør han hos os, hvor det er en rart at vide, at det med affaldet og rengøringen, det tager Jan sig af. Den 3. marts fyldte han 50 og det markerede vi ved en lille begivenhed hvor 10 af de nærmeste var omkring for at skåle med ham i alkoholfri champagne spise boller og lagkage. Heidi Ammitzbøll var den der havde kreeret den personlige kransekage. 5
Vores egen værden Vi forbereder et vagtskifte i IT-værkstedet Michael Follin, der har været tilknyttet os i over seks år, skal have nye udfordringer. Hvornår han vil kunne skifte til en praktikplads med håb om fleksjobansættelse, ved vi ikke. Vi vil fortsætte med at have kontakten og Michael vil fortsat komme om onsdagen hvor onsdagsklubben (dem med akvariet) mødes. Vi er i den forbindelse ved at forberede et vagtskifte. Christophpher Lindeberg, der har været siden starten af januar, indgår her. Christophpher, der er 27 år og gennem længere tid har været uden for arbejdsmarkedet, er udset til at være med til at afløse Michael. Han får megen ros af Michael, der stille og roligt sætter ham ind i arbejdsgangen, her på stedet. Hans første opgaver var at gøre 42 computere klar til Masanga-projektet. Christophpher er ganske skarp og vi har endnu ikke oplevet en opgave, som han måtte give op overfor. Christophpher vil fra 1. april være tilknyttet MEC som frivillig, sideløbende med at han indgår i et behandlingsforløb. Velkommen til Christophpher!! Drukner elektronikværkstedet i succes? Vores værksted for elektronikreparation er i krise. Vi må nu sige til folk, der indleverer et TV til reparation, at der godt kan gå tre måneder, før de kan hente det igen. Det er Ejner Stutemeyer, der er vores reparatør, og han kan simpelthen ikke nå at følge med den store interesse, der er for at få sat elektronik-produkter i stand. Rigtig mange har fået øje på ham og det han kan - ikke mindst efter at værkstedet i februar blev omtalt i TV2-nyhederne. kommunens jobcenter efterlyst en mand, der har erfaringer med at reparere elektronik, og som ville kunne blive lært op af Ejner før han stopper, for så efterfølgende at overtage pladsen efter ham. Indtil nu er det ikke lykkedes. Det vil være rigtig ærgerligt, hvis vi må lukke det populære værksted, når Ejner stopper, men det kan blive konsekvensen, hvis der ikke er en ledig mand med elektronikerfaring derude. Krisen bliver ikke mindre af at vi må vinke farvel til Ejner, som medarbejder fra 1. juli. Da fylder han 65 og går på pension. Vi har - gennem flere måneder - via Utålmodige kunder henviser vi til vores samarbejdspartner Wurtz radio og TV i København. 6
Selvforsyning Vestegnens Øko-netværk Vi skal producere stadig flere fødevarer lokalt, og de skal helst være økologiske. Det er overskriften i Vestegnens Økonetværk, som MEC er sekretariat for. Indtil videre består netværket af 20 mennesker, hvoraf hovedparten er mennesker, som enten producerer fødevarer lokalt eller er i gang med at starte, og således har brug for at der er nogen der godt vil aftage produkterne i den overgangsperiode, der er indtil de kan få det eftertragtede Ø-mærke. Derudover består netværket af folk, som godt vil hjælpe med at sikre afsætningen af de gode varer - først og fremmest folk omkring HØFF (Høje-Taastrup Økologiske Fødevarefællesskab). En af dem, der kaster sig ud i lokal fødevareproduktion i 2015 er Tim Hollænder. Han er økologisk bonde fra Lejre, der har forpagtet noget jord her i Høje-Taastrup. Der er tale om økologisk omlagt jord, som han vil lægge kartofler i. Han regner med at høste 30-40 tons, som skal sælges til forbrugere i lokalsamfundet. Her har kredsen omkring Høje-Taastrup Økologiske Fællesskab (HØFF) lovet at ville hjælpe. De vil næppe selv kunne spise dem alle, så det gælder om at få et samarbejde med andre lokale - specielt COOPbutikkerne Superbrugsen i Hedehusene og Kvickly i Taastrup samt Staderne i City 2 forventes at kunne aftage noget. På billedet ses hovedparten af deltagerne. Fra venstre: Nick Ziegler, Chresten Olsen, Susanne Lerche, Aiah Noack, Finn Larsen, Marc Seerup, Neel Seerup, Nico Bengtsson, Knud Anker Iversen, Bjørn Gyde Poulsen, Kaare Jacobsen, Philippe Christiansen, Bodil Josephsen, Peter Fuglsang, Jakob Grane, Steffen Skjørbæk, Christina Wideman og Tim Hollænder. 7
Selvforsyning Farmers market på 9. år Lørdag den 25. april vil der være flagalle på Taastrup Hovedgade og pladsen foran Taastrup Bibliotek vil være fyldt med stader af forskellig art, men som alle har det over sig, at de sælger kvalitetsprodukter typisk økologiske - og hvor hovedparten kommer fra lokalsamfundet. Markedet vil blive åbnet af borgmester Michael Ziegler. Det er nu ni år siden, at troikaen med Taastrup Bymidte, Lions Club og Miljø og Energicentret tog initiativ til, at der skulle være marked i byens midte. knive, sakse og andet udstyr, der skal slibes, idet vi har fået lavet en aftale med en skærslipper om at være er med. Der er godt nok ikke tale om en farende svend på cykel, men farende svend med bil. Samtidig med at der er marked i den ene ende af hovedgaden er der i den anden ende - på Axeltorv - et børneloppemarked. Også det gennemføres på initiativ af Taastrup Bymidte og har den lumske bagtanke at få lokket forældre ud hjemmefra - og når de alligevel er ude at de så også kommer. Som noget nyt er at man vil kunne møde frem med Kornkværn præsenteres på Farmers market På markedet den 25. april vil vi præsentere vores seneste anskaffelse - en kornkværn. Udgangspunktet er at vi vil sælge friskmalet mel baseret på den lokale økologiske kornproducent Nick Zieglers korn. Det vil være vores nye frivillige, Christina Wideman, der vil komme til at stå for præsentationen. Hvordan vi derefter vil bruge kornkværnen er endnu ikke afklaret. Håbet er, at vi en dag om ugen vil kunne tilbyde kunder, at de vil kunne komme forbi og få frisk malet korn og smagsprøver. Dyrk i en andens have På tredie år gennemfører vi tilbuddet Dyrk i en andens have. Det går ud på at linke folk, der har en stor have som de ikke orker at dyrke i, med folk der bor i lejlighed og savner jord under neglene. Det har ikke været den store succes de to første år. I alt to steder er det lykkedes at binde haveejere og havepassere sammen. Vi synes dog, ideen er så god, at vi prøver igen for tredje gang (lykkens gang?). Han man en have, man forudser vil gro til og godt vil have passet, eller savner man jord under neglene og mulighed for at dyrke grøntsager, så kontakt os. 8
Selvforsyning Fælleshave starter nu Det er nu, man skal melde sig hvis man vil være med til at stifte Torsvangs Fælleshave. Den have, der skal ligge i forlængelse af Taastrup Hovedgade - på Køgevej 202. Jordstykket er ejet af Grennessminde og ligger i tilknytning til gården Torsvang, der huser skolens snedker og tømrerværksted. Jorden er beredvilligt stillet til rådighed for folk, der godt vil have fingrene i jorden og - sammen med andre - at dyrke egne grøntsager. Der har været holdt et introduktionsarrangement i starten af februar hvor dyrkningsmulighederne blev præsenteret. I kølvandet på dette møde, viste der sig en række praktiske spørgsmål, som vil være afklaret, når foreningen stiftes lørdag den 21. marts kl. 10.00. Det er Aiah Noack fra Grennessminde og Knud Anker Iversen fra Miljø- og Energicentret der er tovholdere på projektet. De lægger vægt på at der melder sig mindst 10 der godt vil være med i et dyrkningsfællesskab. Foreløbig er der kun tre. - Det er en forudsætning at vi er tilpas mange, så vi vil kunne hjælpes ad, når alt blomstrer og der samtidig er sommerferie. Der har før - med succes - været en fælleshave i Taastrup. Den var placeret ved Grennessmindes økologiske gartneri på Snubbekorsvej. Den måtte imidlertid lukke, da Grennessminde skulle bruge arealerne til et andet formål. Ønsker man at være med i kredsen der den 21. marts starter Fælleshaven Torsvang op, skal man tilmelde sig forlods hvorefter man vil få udkast til vedtægter tilsendt. Tilmelding sker til Miljø og EnergiCentret på tlf. 43 30 42 00 eller på mail mec@mec-ht.dk. Miljø- og EnergiCentret - også en butik I Miljø- og EnergiCentret vil du kunne købe lidt af hvert: Diverse udstyr til komposteringen bl.a.: Sold, beluftningsstok, affaldsspand, kompostorme. EcoBeta 2-skylskomponenter til toiletter. Herunder indsats så eksisterende 2-skyl forbedres. Fuglehuse, foderbrætter, foderautomater samt skræmmefugle. LED-pærer i 10 forskellige formater. Muligt at tjekke dem før køb. Solcelleradio/-lygte 160 kr Solcelledrevet springvand 300 kr Solcelledrevet vindmølle 80 kr Diverse svanemærkede rengøringsmidler i genanvendt emballage til konkurrencedygtige priser (pant første gang 15 kr) 9 Torsvang - her mødes fælleshaveinteresserede.
Hedehusene Hedemarkedet er klar igen Torsdag den 2. april (Skærtorsdag) starter Hedemarkedet foran Hedehusene Station op igen efter vinteren. Markedet, der nu går ind i sin 6. sæson, er bygget op omkring fiskebilen og ostehandleren der begge møder op med deres biler. Det sker i tidsrummet kl. 15-18. Udover disse to kommer så også 6-8 andre, der godt vil præsentere sig og sælge varer. Det gælder f.eks. lokal produceret honning, syltetøj, mikrobrygget øl og lokalt brød. Derudover benyttes markedet også som stedet, hvor folk, der har initiativer, der kommer Hedehus-borgere til glæde, også mulighed for at være med. F.eks. for at fortælle om planer for den lukkede kaffesurrogat-fabrik, omkring den nye by Nærheden eller for Charlotteager-bebyggelsen. Bestyrelsen, med formand Ruth Trier i spidsen, lægger vægt på, at der også er kulturelle indslag på markedet. I denne sæson er der lavet aftale med Reerslev skoles SFO, der hver gang vil komme med bands eller kor. Det koster ikke noget at være med på markedet, men man skal dog være medlem af foreningen. Medlemskab koster 200 kr. Markedet er bestemt et besøg værd. Hedehusene Erhvervsforening på 4. år Hedehusene Erhvervsforening holdt en velbesøgt generalforsamling den 3. marts, og her kunne formanden Torben Rasmussen se tilbage på et ganske aktivt 2014. Foreningen er for alvor kommet på landkortet som en forening man ikke kan komme uden om, når det gælder kommunens vestlige ende. F.eks. var det foreningen, der for alvor pressede på for at der skulle ske en renovering af Hovedgaden. En renovering der nu er gennemført og som har givet Hovedgaden et løft. Foreningen har i den forbindelse været meget fokuseret på at hovedgadens butikker ikke måtte fremstå tomme og kedelige. Derfor har de - i samarbejde med Frivilligcentret - sørget for at lokale foreninger har kunnet 10 bruge vinduerne til udstillingsformål. Udover at stå for flere fester i forbindelse med Hovedgaden har foreningen også stået for spændende virksomhedsbesøg til visionære arbejdspladser som Nørrebro Bryghus, Dansk Retursystem og Gamle Mursten. Altsammen er blevet synliggjort på foreningens nye hjemmeside. Såvel hjemmeside som arbejdet i bestyrelsen foregår 100 % frivilligt og ulønnet. De eneste, der bare får lidt for arbejdet, er os i MEC, der fungerer som foreningens sekretariat. Det er Heidi Ammitzbøll, der tager sig af foreningens regnskaber, og det er Knud Anker Iversen, der er foreningens sekretær. Erhvervsforeningen sikrer - sammen med Frivilligcentret - udstilling i tomme butiksvinduer.
Udspil og medspil Hvorfor købe når man kan leje? Taastrup Værktøjsmagasin har en service som en del kunder slet ikke er klar over. De lejer adskilligt af deres værktøj ud. Typisk værktøj, som koster flere tusinde kroner og som man sjældent bruger ret lang tid. Præcis 19 forskellige ting kan man leje hos Taastrup Værktøjsmagasin, der ligger på Høje Taastrupvej 30 i Taastrup. Det gælder alt fra et jordbor, over båndpudsere, borehammer, hækklipper, til glasløfter og sækkevogn. - Nogen gange kommer der en kunde og vil købe f.eks. en borehammer, og så spørger jeg ham, hvor meget han skal bruge den, siger den ene af indehaverne Torben Plæhn. Hvis det bare er et døgn så foreslår jeg at han i stedet lejer den. Det er billigere for ham, og så ligger det ikke og fylder i hans værksted. lejes på timebasis. I MEC bakker vi 100% op bag konceptet om at leje ud frem for at sælge. Vores motiver er det ressourcemæssige. Det er klart at foretrække at den samme boremaskine - af en god kvalitet - kommer i cirkulation flere gange frem for at der skal produceres nye, som så ligger ubrugte 98% af tiden. Ønsker man at se præcist hvad det er de lejer ud og til hvilken pris kan man finde oplysningerne på www.t-v-m.dk. Værktøjsmagasinet lejer tingene ud på døgnbasis med et prisspænd på 30-300 kr. De fleste ting kan dog også Torben er klar hver dag med diverse værktøj, som han lejer ud. 20.000 kr til 15 boligforeninger Som led i Høje-Taastrup Going er der afsat 15 portioner a 20.000 kr som samlede boligforeninger (ejer som lejer), der indgår en energisparekontrakt med kommunen, kan benytte sig af. Pengene er ikke til fri disposition. De skal bruges til noget der kan hjælpe til med at begrænse energiforbruget. Det kan f.eks. være at få en grundig kortlægning af hvor der er energibesparelser at hente eller få lavet en grundig analyse af hvordan man kommer videre med at få etableret et solcelleanlæg. Pengene skal være hjælp til selvhjælp således at bebyggelsen stimuleres til at komme videre. Foreløbig har 10 boligforeninger skrevet under og er således godkendt til at kunne få de 20.000 kr. 11
Udspil og medspil Pia passer de grønne saloner Sekretariatet for de grønne saloner er nu placeret i MEC. Det er Pia Gade der har ansvaret. Med årsskiftet er det Miljø og Energicentret, der overtager sekretariatet for Grøn Salon. Vi får ansvaret for administrationen og ansvaret for at kontrollere salonerne på Sjælland. Det har hidtil været Energitjenesten, men de har ønsket at droppe administrationen, men fortsætter med kontrollen i Jylland, Fyn og Bornholm. Hovedparten af salonerne ligger på Sjælland, flest i København. At projektet placeres hos os giver et mindre økonomisk og meget velkomment økonomisk tilskud til vores drift. Vi ser med spænding frem til at kunne inspirere og styrke at frisørsaloner, de er selvfølgelig uden gift. Pia har været på et par kurser hos Johan Galster, som er manden der primært har båret arbejdet i Københavns kommune, og som er den der - som akademi-ingeniør - har den faglige indsigt med de stoffer som salonerne skal undgå. Der er i Danmark 35 frisørsaloner, der er certificeret som grønne saloner. Pia vil skulle sikre, at de overholder mærkningens krav og ikke bruger problematisk eller farlig kemi, og at de i det hele taget har en god praksis med deres ressourceforbrug. Der er en grøn salon i Taastrup som Pia også skal servicere og kontrollere, nemlig Salon Tilgreen på Taastrup Hovedgade 119. Prisliste vedr. elektronikværkstedet Reparation hvor nyværdien er under 500 kr - 100 kr (depositum/undersøgelse)* Reparation hvor nyværdien er over 500 kr - 200 kr (depositum/undersøgelse)* Dias til DVD - 2 kr/stk 1. - 3. bånd fra VHS til DVD - 100 kr 4. - 6. bånd fra VHS til DVD - 75 kr 7.-100. bånd fra VHS til DVD - 50 kr Smalfilm til DVD - samme pris som www.smalfilm.dk *Hvis reparationsudgiften overstiger 50% af nyprisen opgives reparation, med mindre andet aftales. 12
Reparation Kortlægning af 100 reparatører 100 elektronikreparatører står der anført på Reparationsguiden.dk, men hvad er det for nogen, og hvordan kan de få en forretning ud af at reparere elektroniske produkter, der typisk er lavet så de hurtigst muligt bryder sammen, og man skal have nyt? Det har vi i MEC påtaget os at undersøge og i den forbindelse afklare om der er noget, vi kan hjælpe hinanden med - f.eks. at få skaffet brugte reservedele. ud over vores reparationsværksted - har reparation som hovedindtægtkilde. Indtil videre er der fundet tre virksomheder. Wurtz Radio og TV i København, Auning Radio og TV i Djursland og Clear Sound i Aalborg. Der kan vise sig flere,da rundringningen p.t. kun er halvt færdig. Virksomheder, der har elektronikreparation som hovederhverv, bliver omtalt i det nyhedsbrev som Reparationsnetværket udsender fire gange årligt, og som man kan tilmelde sig via www.ecocouncils.dk (Økologisk Råd, der har sekretariatet). Kortlægningen afslører,at der bestemt ikke er 100, der reparerer elektronik i Danmark. Langt de fleste af de der står opgivet som elektronikreparatører sælger ny elektronik som deres hovedindtægtskilde. Kun i særlige tilfælde tilbyder de reparation. I de fleste tilfælde slår de fast at det ikke kan betale sig at reparere. Det er de barske markedsvilkår. Kontakten afslører dog også at der er enkelte virksomheder - Reparation skal forsøges - det er et princip Før man kasserer noget, skal det lige testes, hvorvidt tingene kan repareres. Det er et princip for os i MEC. Derfor har vi tilknyttet en kreds på ikke færre end 5 mand med hver deres speciale: Aage Andersen: Reparation af mekaniske ting. Ejner Stutemeyer: Reparation af diverse elektronik John Pallesen: Reparation af symaskiner Michael Follin og Christophpher Lindberg: Reparation af computere (primært labtops) Claus J. Petersen: Reparation af computere - primært ude hos folk. Varer til reparation kan indleveres i MECs åbningstid!! 13 Wurtz Radio og TV på Frederiksborggade i København lever af at reparere elektronik, som nogle af de få i Danmark.
Indspark og udspil Den 19. april samler vi skrald Så skal naturen lettes for noget af det skrald der smides i den. Et sikkert forårstegn er, når der er landsindsamling af skrald arrangeret af DN (Danmarks Naturfredningsforening). Det sker i år søndag den 19. april. Den dag går vi til den med start fra 7 forskellige steder i Høje-Taastrup kommune: Medborgerhuset i Taastrup Miljø og EnergiCentret i Høje Taastrup Sognegården i Sengeløse Forten i Vridsløsemagle REMA 1000 i Fløng Hedehusene Station i Hedehusene Forsamlingshuset i Reerslev. Sidste år var vi 62 der samlede 520 kg skrald og 290 dåser. Dette tal skulle vi gerne slå i år. Det er MEC, der for DN koordinerer indsatsen. Her vil vi gerne hvis interesserede tilmelder sig på forhånd så vi forlods kan fordele indsamlingsudstyret bedst muligt. Skraldeindsamlingen fortsætter så hele sommerhalvåret under Ren By -hatten med månedlige indsamlinger. Røde Kors åbner genbrugsbutik den 2. maj Lørdag den 2. maj kl. 10.00 sker der noget godt i Taastrup. Da åbner Røde Kors sin genbrugsbutik i lokalerne på Taastrup Hovedgade 127 (lige ved siden af Fakta). Butikken vil være den største genbrugsbutik i Taastrup og vil være butikken, hvor man vil kunne købe og få afhentet brugte møbler. Butikkens drift vil være baseret 100% på frivillige, og overskuddet vil 100% (efter husleje) gå til Røde Kors humanitære arbejde. Butikken har heldigvis mødt stor positiv opbakning fra folk der godt vil være frivillige. Der mangler dog stadig noglen. Mest er der brug for stærke mænd, der godt vil hente møbler fra dødsboer og lignende. Butikken har en varebil, men frivilllige mænd, der har kørekort og som godt gider lægge noget frivilligt humanitær arbejde savnes. Ønsker man at hjælpe, kontakter man formanden Jan Sørensen på tlf. 20 20 64 52. 14
Udspil og medspil Spredt og kort nyt Landsmødet i VedvarendeEnergi foregår den 9. 10. maj på Samsø. Fra MECs bestyrelse deltager Mads Peter Schreiber og John Sander. Københavns Solcellelaug havde akut behov for et tag til ca. 500 m2 solceller. Her formidlede vi kontakten til at de kan overtage det tag som Vestegnens Vedvarende Elværk ikke kunne bruge i Fabriksparken 25 i Albertslund. Den kunde der er kommet længst væk fra for at få repareret i vores reparationsværksted kom fra Randers. Familien havde en Miele superkaffemaskine som Miele havde opgivet. Vi var dog ikke den eneste anledning tl at de tog til Sjælland. Vi søger - sammen med cyklistforbundet og de lokale turistkontorer - penge hos Den grønne Ildsjælepulje til at få lavet En grøn handelsrute på Vestegnen. Guide der viser hvor man kan finde gårdbutikker o.l. Kommunen er nu - sammen med ni andre kommuner - en del af Grøn Generation. Det er et landsdækkende netværk der skal inspirere til at styrke Undervisningen i Bæredygtig udvikling på kommunens skoler. Der er i første omgang fokus på håndteringen af ressourcer. Knud A. fra MEC er med i arbejdsgruppen. VVE (Vestegnens Vedvarende Elværk) er i dialog med Høje-Taastrup Gymnasium om at benytte deres tag til at lægge solceller op. Miljø- og EnergiCentret tager også imod Brugt værktøj til brug i ulande. Brugte skriveredskaber og mælkekapsler oparbejdes til nye produkter Rengjort blød plast og hård plast (oparbejdes til nyt plast) Brugte batterier Miljøfarligt affald i mindre mængder Småt el og elektronikaffald Brugte briller og høreapparater til reparation/test for brug i ulandene. Formidles af MultiCenter Syd Brugte frimærker der sælges videre og hvor pengene går til humanitært arbejde Dåseringe, som formidles videre til Innerwheel, der sikrer, at de sælges og pengene går til benproteser i Thailand Meget mindre spild i hverdagen. Høje Taastrup Boulevard 41 2630 Taastrup Lysestumper. Indsamles af Kirkens Genbrug. Smeltes til nye lys. Overskuddet går til arbejde i 3. verden Åbent hver dag kl. 8-21 15
Vedvarende Energi Det vedvarende elværk værker videre Tirsdag den 31. marts kl. 19.00 er der ordinær generalforsamling i Vestegnens Vedvarende Elværk (VVE). Foreningen, der arbejder indædt for at der - sammen med borgerne - etableres vedvarende energianlæg på vestegnen. Generalforsamlingen foregår denne gang i beboerhuset i Taastrupgaard. Det gør den for at medlemmer kan blive introduceret for det meget store solcelleanlæg, som den 26. marts indvies med borgmesteren i spidsen. Der er tale om et 900 kwp anlæg der dækker Taastrupgaards energiforbrug i dagtimerne, og som er en rigtig god forretning for bebyggelsen og dens beboere. Efter introduktionen, som afdelingsbestyrelsen står for, vil der være ordinær generalforsamling. Her vil formanden Johannes Thulesen komme ind på hvordan og hvorfor VVE i 2014 måtte opgive at etablere et solcellelaug på toppen af en industribygning i Albertslund. Han vil dog også beskrive hvordan foreningen kæmper videre for at få etableret solceller og vindmølle. Alle vil være velkomne til arrangementet, men kun medlemmer vil kunne deltage i evt. afstemninger. Indvielse af solcelleanlægget i Taastrupgård Torsdag den 26. marts kl. 15-17 indvies solcelleanlægget i Taastrupgaard officielt med borgmester-snoreklip og tale og champagne. Det sker fra Beboerhuset, Taastrupgaardsvej 131 A. Alle venner af den vedvarende energi er velkomne. 405 private solcelle-anlæg i Høje-Taastrup Der er - ifølge Energinet.dk. - installeret 405 private solcelleanlæg i postnumrene 2630 og 2640. På landsplan er der installeret 90.229 anlæg. Hvis Høje-Taastrups andel skulle være i nærheden af gennemsnittet for hele landet skulle der have været ca. 800 anlæg. Lykkeligvis er der installeret solceller på en række kommunale bygninger, ligesom f.eks. City 2 og Taastrupgaard trækker solcellestrøm-tallet op. Fløng Svømmehal (415 m2) Fløng Skole (1010 m2) Charlotteskolen (1025 m2) Musikskolen (370 m2) Plejecentret (124 m2) Derudover er der mindre anlæg på Mølleholmskolen og Børnehuset elverhuset. Det svarer til ca. 250 parcelhuses strømforbrug. Fakta: Der er installeret solceller på flg. Kommunale ejendomme: Rådhuset (800 m2) Taastrup Svømmehal (960 m2) 16
Transport Test en elcykel - dramatisk succes Interessen for i en tre måneders periode at teste hvorvidt en elcykel kan være et alternativ til bilen overstiger alle forventninger. Vi har pr. 1. marts for fjerde gang sendt 20 bilister ud på elcyklen. Der er derefter tre runder tilbage og dermed mulighed for at yderligere 60 mennesker kan få mulighed for at prøve cyklen tilsat strøm. Problemet er at der nu er 88 på ventelisten og der kommer fortløbende flere til. Vi ønsker ikke at skuffe nogen - og forsøger derfor at få lov at gennemføre 1-2 runder mere. Hvorvidt det lykkes, vides ikke på nuværende tidspunkt. Det er Høje-Taastrup kommune der, ligesom 7 andre kommuner og 8 hospitaler, gennemfører forsøget støttet af Transportministeriet og koordineret af Gate 21. Det er Knud Anker Iversen fra MEC der i Høje-Taastrup koordinerer indsatsen. Sådan ser det ud, før det går løs. To af cyklisterne - Mai-Britt og Marianne - er klar. I baggrunden Dennis Jensen fra Jensen Cykler. Elbycyklen snart klar I tilknytning til den nyetablerede, aflåste cykelparkering ved Høje Taastrup station skal der efter planen også etableres 10 ladestanderpladser til 10 elbycykler. Elcykler som togpasagerer skal kunne booke og således komme videre til andre destinationer på Vestegnen. Et af de steder hvor elcyklen skulle kunne lades op - udover ved stationen - er City 2. Her forventes ladestationen at være klar i midten af marts. Når den er på plads vil ladestationen ved Høje Taastrup station blive etableret. Gør din cykel forårsklar Lørdag den 28. marts kl. 10-14 har cyklistforbundet og PJ-cykler et fælles arrangement. I det tidsrum kan alle cyklister (med som uden medlemskab) komme forbi med deres cykel og få råd og vejledning af cykelsmeden Per Jensen. 17
Transport Ny sæson i Cyklistforbundet Den 24. februar holdt Cyklistforbundet, Vestegnen sin årlige generalforsamling. Det foregik i VUCs lokaler i Albertslund. Der var mødt 32 mennesker op. Den bedst besøgte generalforsamling længe. Arrangementet blev indledt ved, at borgmestrene fra Ishøj og Vallensbæk, samt plan og miljøformanden fra Albertslund fortalte om deres tilgang til cykelforhold i deres kommuner. Udover dem var også Klaus Bondum, direktør i cyklistforbundet også indleder. Han fortalte om hvilke initiativer cyklistforbundet har gang i på landsplan. Det var også ham der efterfølgende var dirigent på generalforsamlingen. Her skete der det gode at der kom to friske (og yngre) kvinder ind i arbejdet. Christina Saadbye fra Taastrup kom ind i bestyrelsen og Natascha Carstens fra Ishøj kom ind som aktiv suppleant. Formanden, Mogens Sørensen fra Vallensbæk, mente at tiden var inde til at han skulle stoppe som formand. Det var han den eneste der mente, så han accepterede et år mere på posten. Fakta: Der er 426 medlemmer heraf er de 109 fra Høje- Taastrup. Cyklistforbundet er talerør for cyklisterne i forhold til kommunerne og andre myndigheder, og søger - bl.a. ved at arrangere ture og events - at få positvt fokus på cyklismen. Man kan på Facebook følge med i hvad der sker i afdelingen: Cyklistforbundet på vestegnen. Når det er skønhed, velvære, sundhed og økologi det gælder så Taastrup Hovedgade 82, tlf. 43 52 23 24 Åbent dagligt kl. 10.00-17.30, Lørdag kl. 10.00-14.00 Husk vores bonuskort: få et stempel for hver gang du køber for 300 kr. 10 x stempel giver gratis varer for 200 kr FIND OS PÅ FACEBOOK 18
Vor egen verden Hvem møder du i Miljø- og EnergiCentret Nedenfor viser vi en øjeblikkelig status for, hvem du vil kunne møde i Miljø- og EnergiCentret i ugens løb. Navn funktion Hvornår er de her? Knud Anker Iversen Daglig ledelse, grøn guidearbejde Tirs - fredag kl. 6.30-14.30 lør kl. 10-14 Pia Gade Energirapportering, bogholderi Mandag og onsdag kl. 10-17 Heidi Ammitzbøll Claus J. Pedersen Regnskabsansvarlig for diverse foreninger + diverse PC-support + forefaldende. Primært ude af huset Hver dag fire timer undtagen onsdag Efter aftale Ejner Stutemeyer Elektronik reparation Mandag, onsdag kl. 12-15, fredag kl. 10.00-13.30 Ena Kløverhøj Dagligt forefaldende Daglig kl. 9-13 undtagen onsdag Christophpher Lindeberg Hendriksen Daglige frivillige: Computer-reparation Tirsdage og torsdage kl. 10-12 Navn Funktion Hvornår er de her? Kirsten Jørgensen Butik Fair og så holder hun os i ørerne Typisk onsdag - og ellers efter aftale Solveig Hansen Tager imod gæsterne Næsten dagligt Aage Andersen Før-du-kasserer-værksted Mandag, onsdag kl. 13.30-17.00, fredag kl. 10.00-13.00 Michael Follin PC-reparation Onsdage kl. 11-17 Mogens Jørgensen Lukkevagt Torsdage kl. 14.00-17.00 John Pallesen Symaskinereparation En gang om ugen ca. Jan Larsen Diverse forefaldende Mandag, onsdag og fredag kl. 10.00 Anna Kirkeberg Lukkevagt Mandag og fredag kl. 14-17 MECs bestyrelse, der har det overordnede ansvar for foreningen, mødes 10 gange årligt. Bestyrelsen består af Mads Peter Schreiber (formand), Johannes Thulesen (næstformand), Ole Helding (kasserer), John Sander, Bodil Josephsen, Karsten Jacobsen og Mogens Jørgensen. Finn Kristiansen, Rene Mandell og Jens Klarskov er suppleanter. 19
Lørdag den 21. marts kl. 10-12: Stiftende generalforsamling i Torsvang Fælleshave, Køgevej 202. Onsdag den 25. marts kl. 19.00: ordinær generalforsamling i MEC. Torsdag den 26. marts kl. 15.00-17.00: Officiel indvielse af solcelleanlægget i Taastrupgaard. Beboerhuset Taastrupgaard. Lørdag den 28. marts kl. 10-14: Gør din cykel forårsklar hos PJ Cykler på Valbyvej. Arr. Cyklistforbundet, Vestegnen. Tirsdag den 31. marts kl. 19.00: Generalforsamling og information om solceller i Taastrupgaard i Beboerhuset i Taastrupgaard. Arr. VVE. 20 HVAD SKER I OG OMKRING MILJØ- OG ENERGICENTRET I Marts 2015 - juni 2015 Torsdag den 2. april kl. 15.00-18.00: Hedemarkedet åbner for første gang på pladsen foran Hedehusene Station. Søndag den 19. april kl. 11-13: Affaldsindsamlingsdag med mødested syv steder i kommunen. Arr. DN Lørdag den 25. april kl. 10-14: Årets første Farmers Market på Domhuspladsen i Taastrup Torsdag den 30.april kl. 14-16: Vi fejrer Solveigs 20 års jubilæum i MEC. Lørdag den 2. maj kl. 10.00: Røde Kors butikken åbner på Taastrup Hovedgade 127 i Taastrup Torsdag den 7. maj kl. 15-18: Hedemarked på pladsen foran Hedehusene Station. Weekend den 9.-10. maj: Landsmøde i VedvarendeEnergi på Samsø. Lørdag den 16. maj kl. 10.00-14.00: Farmers Market på Domhuspladsen på Taaastrup Hovedgade 88. Torsdag den 4. juni kl. 15-18: Hedemarkedet på pladsen foran Hedehusene Station. Lørdag den 20. juni kl. 10.00-14.00: Farmers Marked på Domhuspladsen, Taastrup Hovedgade 88. Hu! D li rai k MEC- e! " MEC MEC-INTERN Alle medlemmer kan hver uge - gratis - modtage MEC-intern. Ugentlig opdatering over hvad der sker i og omkring MEC i stort og småt. Tilmelding sker via mec@mec-ht.dk Miljø og EnergiCentret ligger på Høje Taastrup Boulevard 54. Der er åbent dagligt kl. 9.00 17.00, lørdag kl. 9.00 13.00. Miljø og EnergiCentret er en forening, hvor formålet er at understøtte en bæredygtig hverdag på et økologisk grundlag. Ud over for medlemmernes kontingenter drives foreningen med støtte fra Høje-Taastrup kommune, deltagelse i EU-projekter, en række lokale boligselskaber - samt ved at løse konkrete miljøopgaver efter regning.