Change work 2 - Koncept udvikling Jimmy Ege Pedersen, Founder & Innovationskonsulent
Change works Change work 1 Idé udvikling Change work 2 Koncept udvikling
Deltager baggrunde Bruger Teknologi Proces
Change work proces Indsigt Idé udvikling CW1 Opsamling Koncept udvikling CW2 Implementering
Indsigt
Forstå brugeren for at skabe meningsfulde løsninger
Feltarbejde Pre-feltarbejds workshop Hjemløseenheden Herberg Hillerødgade Center for Misbrugbehandling og Pleje Projekt Digitale ambassadører Projekt Hus på hjul Telefon interview med Henrik T, Overlæge og leder af SundhedsTeam Erhvervs Phd
Observationer & Interviews
CW1 - Idé udvikling
Brugerforståelse
Udsatte borgere Føler sig ekskluderet af samfundet Høj grad af mistillid til det offentlige Føler sig hægtet af samfundet, digitalisering understreger kun dette Føler ofte skam over ikke at kunne klare sig selv Er ikke i en ligeværdig relation med omverden - kan kun tage, ikke bidrage (reciprocitet) Har meget få valg i livet - følger formaninger og tager hvad de får tildelt Lav grad af tillid til at kunne klare sig selv ift. det offentlige (selvbetjeningsløsninger) Har ikke samme forhold til Tid som omverden (ex. mødetidspunkter, lever fra 1. til 1.) Arbejder på at være usynlige - enkelte lever bevidst for at undgå samfundet og klare sig selv Mange nævner en stolthed når borgere lærer nye færdigheder, så man kan være/gøre som de andre og bidrage til samfundet (IT færdigheder, Hus Forbi sælger)
Medarbejdere Tillid er essentielt for at kunne arbejde med borgeren - langt tillidsarbejde, hvor borgere tester dem (overgangsriter) Jo mindre autoritet og færre sanktionsmuligheder man har som medarbejder, jo lettere er det at skabe tillid til borgeren - Jeg kommer ikke fra kommunen - så er man allerede langt Bruger ofte lang tid på at finde og komme i kontakt med borgere (de ønsker ofte ikke at findes) Benytter meget netværksorienterede løsninger på at komme i kontakt med borgere - mund til mund, kæde SMS, pejlemærker Det daglige arbejde handler om at motivere borgere, f. eks til at bruge IT
7 identificerede udfordringer & idéer
1. Besværlig adgang til computer/wifi Borgerne har ofte vanskelig adgang til computer/wifi. Computere på biblioteker er overbookede og kan kun bookes online. Når borgeren endelig finder en computer er der ofte andre problemer PC erne har begrænset adgang til særlige hjemmesider (jobcenter, bank m.fl.) eller når en ipad ikke er kompatibel med NemID. Finder borgeren en ledig computer, han kan bruge, er der ofte nervøsitet forbundet med at håndtere personlige data i et åbent rum, og på et offentlig netværk - fordi hvem kan se med? Hvordan kan vi bruge teknologi til, at skabe større tilgængelighed af computer/wifi adgang, som borgeren tør bruge?
1. Besværlig adgang til computer/wifi - Idéer Computerstationer/terminaler i det offentlige rum (hæveautomat tilgang) - eksklusivt for udsatte borgere På biblioteket, privatboks med PC på herberger/bosteder, suppekøkkener, nødherberg med mulighed for adgang til/lån af tablets og gratis smartphone, som kan tages med til et mere privat sted. Undgå brugeren bliver udstillet Installere automater i forlængelse af eksisterende terminaler, ex. billetautomater, hjertestartere m.m. Nye typer af Wifi hotspots Hus Forbi-sælgere, gadeplansmedarbejdere og nødherberg, som hotspots. Nye typer af identifikation til at komme online Sygesikringsbevis, dørkort eller noget helt andet, giver adgang til at komme online.
2. Besværlig opbevaring af personlige ejendele Når man er hjemløs er det ofte en udfordring hvordan man kan håndtere sine personlige ejendele - herunder vigtige papirer, ID kort, medicin og penge. Det er ikke usædvanligt at borgeren må gemme ting i buske og træer, fordi de ikke ved hvor de skal gøre af det. Borgeren oplever at effekter fjernes, tabes, glemmes, stjæles og derfor mistes - med store konsekvenser som følge af dette. Hvordan kan teknologi skabe nye muligheder for sikker opbevaring af personlige ejendele?
2. Besværlig opbevaring af personlige ejendele - Idéer Opbevaring i en self storage løsning Et offentligt tilgængeligt sted, hvor borgeren kan opbevare vigtige papirer. Fx: en borgerstation med self-storage, bagagecafé, fx noget der fungerer ligesom en bilelevator/parkeringskælder. Mobil opbevaring En mulighed for at opbevare sine ejendele på et sikkert sted. Fx: låsbar trækvogn, som kan foldes ud, låsbar rullekuffert, rygsække, saddeltasker, vogn/cykel, taske i stærkt materiale. Opbevaring og sikring af vigtige papirer med chip Chip, der er indlagt i pung, taske, yndlingsbukser, hundehalsbånd eller lign., som brugeren tager med. Kan findes fx med Geo tracking, og derefter kan alle dokumenter også genfindes hurtigt. Chip-tyverialarm i ejendele, der fungerer som alarm hvis nogen nærmer sig, eller ejendele bevæger sig ud af tryghedszone mens man sover. Nye identifikations og låsemetoder - væk fra nøgler Irisscanner, chip, armbånd & tatoveringer som nye identifikations metoder.
2. Besværlig opbevaring af personlige ejendele - Idéer Virtuelle dubletter Når en bruger får vigtige personlige papirer, skabes der straks en dublet, som opbevares i en virtuel sky (dropbox). Eller et særligt infostamkort. survival kits : sygesikring, opholdstilladelse, pas, bankkort mv. enten via en scanning / foto af udstederen, på herberger, biblioteker m.v eller en do it yourself løsning.
3. Mangel på opdateret overblik over dagens tilbud For borgeren kan det være vanskeligt at overskue hvilke muligheder og tilbud, som de kan benytte sig af på specifikke datoer til fx et varmt måltid, herbergspladser m.m Eksisterende typer af by-overblik til borgeren, er oftest i papirform, som kan blive væk og tabt. Derudover er oplysninger ofte forældede, af generel karakter og informerer ikke om særlige dagstilbud og nye initiativer. Hvordan kan vi bruge teknologi, til at skabe et tilgængeligt og opdaterbart overblik over dagens muligheder og tilbud?
3. Mangel på opdateret overblik over dagens tilbud - Idéer Oversigtstavler over dagens tilbud En terminal/digital plakat/board, der viser dagens tilbud på mad, sovepladser, en kop kaffe m.m. evt. integreret med eksisterende skærme på stationer, s-toge, parkeringsautomater osv. Fysiske mødesteder med hotline telefon, så man altid kan få hjælp. Lys & pejlemærker i byens rum indikerer tilbud Lys/pejlemærker i byen, der viser hvor tilbuddene er i realtime. Gademedarbejdere med GPS Gademedarbejdere kan aktivere en GPS, når de er på arbejde, så borgeren kan finde dem - evt. via oversigtstavler. Eksisterende steder kan benyttes som beskedcentral Borgere kan lægge beskeder til andre borgere, venner og personale, på nuværende væresteder og opholdssteder.
4. Hvordan er man skæv i en lige verden? For borgere, der er hjemløse, har et misbrug eller en sindslidelse, er det ofte vanskeligt at passe ind i en skemalagt hverdag. I dag bliver der brugt mange ressourcer på at påminde, hjælpe og følge med borgeren til de fastlagte møder hos det offentlige. På trods af dette, er der forglemmelser og udeblivelser - ofte med store konsekvenser til følge. Hvordan kan teknologi hjælpe borgere med en skæv hverdag til at møde det offentlige?
4. Hvordan er man skæv i en lige verden? - Idéer Adgang til det offentlige fra gadeniveau Via kendte steder. Fast mødested med IT-support og personlig betjening. En at tale med - service hvor man kan få hjælp til udfyldning af breve, mails, formularer, ansøgninger og blanketter. Optjene point - adgang til nye jobmuligheder Via et puljesystem kan man optjene point, som kan skabe adgang til praktikplads/job, når man fx. viser, at man møder op til tiden, overholder aftaler, passer sin misbrugsbehandling osv. Giver arbejdsgiver incitament til at ansætte ex. en hjemløs. Matchmaking site Brugeren taster ind hvad de godt kunne tænke sig at opnå, derefter fortæller sitet hvordan man skal gøre og det her passer til dig. Borgeren kan hjælpe det offentlige og tjene på det Det offentlige kan drage nytte af borgeren, f.eks. til at indrapportere huller i jorden til kommunen, og på den måde være til nytte. Borgeren kan evt. optjene til måltider eller kaffe.
5. Svært at lokalisere borgere Mange borgere lever i en vekselvirkning mellem, at ville passe sig selv og være usynlig - og andre gange have behov for samtale, praktisk hjælp og kontakt. Hvis man ikke har en mobiltelefon, taletidsenheder eller et opladt batteri, kan det være svært at blive fundet. For gademedarbejdere, er det en daglig udfordring at finde borgeren. Kan teknologi skabe nye muligheder for at hjælpe de borgere der gerne vil findes - med at blive fundet?
5. Svært at lokalisere borgere - Idéer Bærbar teknologi Snørrebånd, chip, armbånd som borgeren kan aktivere når de vil findes. Skal samtidig kunne sende besked om, at de gerne vil i kontakt, fx med gademedarbejder. Tænd/sluk funktion når borgeren vil være i fred. Integrere GPS, pulsmåler m.m. Var her knap i det offentlige rum Knap i det offentlige rum, der indikerer var her og kommer tilbage igen.
6. Svært at skabe sociale netværk Det er svært at skabe eller fastholde sociale netværk som hjemløs eller misbruger, og når man senere er blevet clean og sidder i sin egen bolig, så rammer ensomheden ofte. De netværk man har haft på gaden er svære at fastholde nogle fravælger dem helt for at komme videre. Derudover er det svært at genetablere brudte bånd til familie og gamle venner. Hvordan kan man ved hjælp af teknologi, hjælpe de borgere som ønsker at fastholde, genetablere og skabe nye sociale netværk, så ensomheden ikke bliver vejen tilbage på gaden?
6. Svært at skabe sociale netværk - Idéer Netværks bilen En online netværks bil, der kører ud i lokalområder på fast, let lokaliserbart mødested. Borgeren kan opsøge og få information om sociale netværk, aktiviteter, hvordan man anvender sociale medier, læge, IT-support, info om sociale aktiviteter/tilbud, kaffe, mad osv. Det sociale virtuelle mødested Et virtuelt mødested, hvor udbydere og kontakter i miljøet kan ligge information om sociale tilbud, både digitale og fysiske, IT hjælp, hjælp til kontakt fx. sagsbehandling, facilitering af møder mellem mennesker. SMS Netværk SMS kontakt mellem borger og kontaktperson. Hvis kontaktpersonen sms er til borgeren om, at der f.eks. er fodbold, skriver borgeren tilbage at de gerne vil deltage. SMS-service om sociale aktiviteter vi mangler en mand til fodbold Digital kalender & push beskeder System i lejlighed, der kan sende push beskeder husk hvad du skal i dag Kunne være i alle hjem. hvad findes i mit lokalmiljø? Fitness, frimærker, fugleture osv. Systemet kunne også bruges som service om sociale aktiviteter vi mangler en mand til fodbold
6. Svært at skabe sociale netværk - Idéer Digital mentor Der etableres en slags efter-værn, som giver borgeren mulighed for at vide, hvad der af tilbud både fra det offentlige og fra andre udbydere. Fx med en digital mentor, som borgeren kan henvende sig til og søge hjælp og vejledning hos. Mentoren skal søge for, at borgeren bliver inviteret i nye fællesskaber fx sørge for indsigt i hvem der bor i opgangen.
7. Sygdomme bliver ikke opdaget Borgere går ofte rundt med skavanker der ikke bliver behandlet i tide. Først når der opstår akutte symptomer opsøges en skadestue. Skadestuen behandler de akutte symptomer, men har hverken tid, eller til opgave at undersøge bagvedliggende årsager. Borgerne er sjældent tilknyttet en læge. Det er der to årsager til: 1. Man skal ofte booke tid online, eller indfinde sig på et bestemt klokkeslet for at blive tilset. Denne klokkeslet-struktur, er ofte langt fra hvad borgeren kan overskue og efterleve. 2. Det opleves for borgeren, at være grænseoverskridende at sidde i et venteværelse med andre normale borgere, bevidstheden om at være anderledes gør at disse situationer undgåes. Hvordan kan teknologi skabe bedre mulighed for at borgeren bliver behandlet i tide?
8. Sygdomme bliver ikke opdaget - Idéer Helbredsstander & vejviser Helbreds stander/vejviser, hvor borgeren kan søge hjælp og viden om sundhed, råd til behandling, termisk kamera diagnose, adgang til egen journal og angive jeg har brug for hjælp af en sundheds/fag person Anonym gratis telefontjeneste - til eksperthjælp. Oversigt over tilgængelig lægehjælp. Hjælp til selv/diagnosticering & behandling En Watson-jeopardyagtig robot, der kan hjælpe til selvdiagnosticering/hvad skal jeg gøre? hjælpeknap, send diagnose til lægen. Opkobling af telemedicin muligheder - diagnosticering af fagpersonale. SMS Reminder til at huske at tage medicin. Mobilklinik Send SMS og få en tid på ruten. Digital dagbog over sundhedstilstand Digital brugerdreven dagbog som har opkobling til en cloudservice - deles og ses af læge.
De 4 benspænd
De 4 benspænd 1. Lav tillid til egne evner Udsatte borgere har meget lav tillid til egne evner i det offentlige system. Konsekvenserne ved at gøre noget forkert, kan betyde at man ikke modtager kontanthjælp eller pension - Derfor giver mange på forhånd op med, at betjene sig selv i det offentlige system. 2. Anden tidsstruktur Udsatte borgere har ofte ikke samme klokkeslet-struktur i deres hverdag - det gør det svært at have mødetidspunkter, faste aftaler og daglig fastlagt struktur. 3. Mistillid til det offentlige Borgere har en høj grad af mistillid til det offentlige og sagsbehandlere herfra - Derfor er det offentlige noget man helst vil undgå. 4. Offentlige steder undgås Udsatte borgere er bevidste om at de stikker ud fra normen, derfor undgåes steder hvor man bliver meget bevidst om at være anderledes end andre borgere.
PAUSE indtil 10.15
Inspiration & teknologi indsigter
Inspiration & teknologi indsigter 1. Præsentation af inspiration & teknologi - 3 x 15 min 2. Brainstorming enkeltvis - Hvordan kan teknologien applikeres på vores udfordringer & idéer? - 2 min pr. udfordring.
FROKOST
IDEGENERERING - DEL 1
IDEGENERERING - DEL 1 1. 2 Personer pr. gruppe - tjek bordkort 2. 45 minutter 3. Arbejde med mindst 3 udfordringer 4. Byg videre på eksisterende idéer
IDEGENERERING - DEL 2
IDEGENERERING - DEL 1 1. 4 Personer pr. gruppe - grupperne samles bordvis 2. 60 minutter 3. Præsentér eksisterende arbejde for hinanden - udvælg de bedste idéer og byg videre 4. Udfylde min. 2 idé-ark pr 4 mands gruppe 5. Udvælg person/personer der skal præsentere Jeres udfyldte idé-ark for alle Change work deltagere
Show & tell Hver gruppe bruger max. 5 min på at præsentere deres bedste idéer
NEXT STEP v Dorthe Solgaard, Københavns Kommune
Tak for i dag