DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser.

Transkript

1 DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser. Modul 1: Digital Adfærd Hvornår er vi digitale Frame 1: Hvornår er vi digitale Intro: Vi beskæftiger os med eksempler på hvornår man er digital. Hvornår man har en digital adfærd? Det har man i rigtig mange sammenhænge og det er de sammenhænge vi blandt andet vil komme ind på i det følgende. For at illustrerer dette er her en række eksempler: Frame 1.1: Myndighed og borger Frame 1.2: E- handel: kunde og sælger Frame 1.3: Sociale medier Frame 1.4: Digital distance Frame 1.5: Digitale uddannelser Frame 1.6: Den virtuelle kirke Hvem er du på nettet Frame 2: Hvem er du på nettet Der er forskel på hvordan man præsenterer sig over for andre og hvordan man indgår i dialog med andre. Det handler overordnet set om, hvordan man præsenterer sig selv når man er online. Frame 2.1: Identitet, image og profil Vi har alle en identitet, men vi har forskellige måder at præsentere og opføre os på. Når vi sammen med vores venner, opfører vi os på én måde, når vi er sammen med vores familie kan vi opfører os på en anden måde og når vi er sammen med kollegaerne kan vi opfører os på en tredje måde. Ligesådan er det på nettet. Man kan i denne forbindelse skelne mellem tre begreber: 1. Identitet: den jeg er. 2. Profil: sådan som jeg gerne vil ses af andre. 3. Image: sådan som jeg bliver opfattet af andre. Side 1

2 Frame 2.2: Forskellige typer profiler For at give et eksempel på de forskellige kontekster vi agerer indenfor, og derfor skal tilpasse os efter, kan vi skelne mellem fire forskellige typer profiler: En autentisk En anonym En avatar En professionel Frame 2.3: Hvilken type er du Undersøgelser af sociale medier viser at de fleste mennesker falder ind i en eller to af 8 typer. Nostalgikeren Verdensmanden Politikeren Selvironikeren Småkage- bageren Blafferen Den stumme Sælgeren Filosoffen Denne øvelse handler om, at få deltagerne til at tage stilling til hvilke typer de typisk selv er eller hvordan de typisk oplever andre er online. Frame 2.4: Øvelse Hvilken type er du? Hvilken type har du oplevet eller oplever du ofte? Er der nogen af typerne der er bedre, dårligere eller fremkalder bestemte følelser hos dig? Frame 2.5: Profil I online fællesskaber gælder det samme som i offline fællesskaber, nemlig at du skal afpasse din opførsel efter sammenhængen. Frame 2.6: Øvelse Alle skal finde 5 kendetegn ved en god profil, på et valgfrit medie. Hvor ærlig skal man være på sin profil? Er ærlighed det samme online som offline?. Side 2

3 Dialog med andre Frame 3: Dialog med andre Der findes både online og offline fællesskaber, og ligesom der er forskelle mellem dem er der også ligheder. Frame 3.1: Øvelse Gruppe eller sidemandsopgave 3-5 min: Hvor er du aktiv sammen med andre online? Hvad bruger du det til? Frame 3.2: Fællesskaber Tavleøvelse min: Social pejling: underviseren laver social pejling i plenum, hvor alle deltagere bringes i spil, der stilles spørgsmål ud i rummet og svarene til spørgsmål 1 og 2 skrives på tavlen undervejs: 1. Hvilke offline fællesskaber findes der? 2. Hvilke online fællesskaber findes der? 3. Hvilke online fællesskaber deltager du i? Med håndsoprækning kortlægges deltagernes engagement i online fællesskaber, spørgsmål 3. Udfaldet af deltagernes svar diskuteres efterfølgende i plenum. Frame 3.3: Øvelse Gruppe eller sidemandsopgaver 5-10 min: Kender I nogen eksempler hvor online fællesskaber har gjort en forskel i en offline virkelighed? Hvordan kan et godt online fællesskab skal være? Find frem til tre uskrevne regler som bør gælde for online opførsel. F.eks: 1. Upload kun billeder af andre som du ville uploade af dig selv 2. Hav modtageren i tanken når du chatter 3. Undgå at spamme Frame 3.4: Når vi taler sammen online Når folk taler sammen igennem en mobil eller computer, så plejer man at sige, at der lettere opstår mistillid og misforståelser mellem mennesker. De væsentligste forskelle mellem online og offline fællesskaber er: 1. at der kan være stor geografisk distance mellem deltagerne i et online fællesskab, 2. at der er et medie (en computer, telefon, el. a.) mellem deltagerne i et online fællesskab 3. at deltagelse i et online fællesskab kræver en profil. Side 3

4 Frame 3.5: Øvelse Har du selv oplevet effekterne af at kommunikerer online? Hvordan tror du det kan være? Kan der være særlige situationer, hvor det er bedre at tale sammen ansigt til ansigt? Eller omvendt særlige situationer hvor det er bedre at tale sammen på nettet? Er der forskel på privat og offentligt rum når man er online? Hvad kan man gøre for at kompenserer for den fysiske kommunikation? Giv det videre Frame 4: Giv det videre Hvem har ansvaret for at skabe og opretholde gode rammer når man færdes online? Frame 4.1: Hvem har ansvaret Vi tager ansvar for mange ting i vores liv, men hvad kræver det at tage ansvar for vores online adfærd og er det noget vi skal gøre i fællesskab eller som individer. Frame 4.2: Online/offline som en helhed Vi taler let og naturligt om vores arbejde, skoledag eller sociale sammenkomster. Men hvordan får vi denne naturlighed overført til vores virtuelle dagligdag. Frame 4.3: Den digitale samtale: øvelse Hvor meget følger vi med i vores børnenes/ægtefællers/venners osv. digitale liv? Hvordan skaber vi en positiv og naturlig dialog omkring det? Opsamling på øvelser og afslutning på forløb. Side 4

5 Modul 2 De digitale fodspor Hvad er digitale fodspor Frame 1: Hvad er digitale fodspor Intro: Når vi bevæger os rundt på nettet, efterlader vi os hele tiden fodspor. Alle bevægelser på nettet bliver lagret et sted digitalt. Eksempler på hvad digitale fodspor kan være: Frame 1.1: Billede tagging Frame 1.2: Geo tagging Frame 1.3: Informationer om dig selv Frame 1.4: Cookies Frame 1.5: Likes Frame 1.6: Modeblogs Frame 1.7: E- mail Frame 1.8: Øvelse Gruppe eller sidemandsøvelse 5-10 min: Har du andre eksempler på hvad digitale fodspor kan være? Hvilke digitale fodspor sætter du selv? Hvordan bruges digitale fodspor Frame 2: Hvordan bruges digitale fodspor Digitale fodspor bruges til mange ting og af mange forskellige enkeltpersoner, organisationer eller virksomheder. Her er en række eksempler på hvad fodsporene gør. Frame 2.1: Reklamer De bruges bl.a. til at målrette reklamer til os som forbrugere. Frame 2.2: Karriere Der er historien om en 10.klasses elev fra Næstved Der findes også danske og mere jordnære eksempler på positive digitale fodspor. Fx er der flere piger der er blevet erklæret modeeksperter pga. deres blogs. Side 5

6 Frame 2.3: Et blottet privatliv Vi iscenesætter os selv på en bestemt måde, der nogen gange kan vise en bestemt sandhed. Læs op fra prezi, med kommentarer. Frame 2.4: Når offentligheden ved det hele Vi lever i et beskyttet samfund hvor der ikke er nogen fare ved at udleverer en masse oplysninger til det offentlige, men hvad hvis vores trygge samfund en dag ikke er så trygt mere? Frame 2.5: Øvelse Gruppe eller sidemandsøvelse 5-10 min: Find eksempler på nogen, der har haft gavn af de fodspor de har sat? Hvilke fodspor er i orden? Hvornår er det passende at blive tagget? Kort plenumdiskussion omkring, hvor grænsen går på sociale medier, for hvad man deler. Frame 2.6: Er Facebook og Google gratis? Vi betaler ikke Facebook penge for at have vores profiler, men vi betaler med vores oplysninger. Vi betaler med oplysninger, som de kan videresælge til firmaer, som skulle finde dem interessante. Frame 2.7: Øvelse Hvilke digitale fodspor kunne forhindre dig i at få jobbet eller hjælpe dig til at få det? Find frem til fem gode og fem dårlige digitale fodspor, man kan sætte. (Kan I blive enige?) Hvilke fodspor er gode Frame 3: Bliv bevidst om dine fodspor De digitale fodspor er blevet en så stor del af folks ansigt udadtil, at der er firmaer der tjener penge på at forme det billede de ønsker at vise digitalt. Et eksempel herpå er BrandYourSelf, der er et værktøj til at optimere folks online tilstedeværelse. Frame 3.1: Nå dine mål med dine digitale fodspor Man kan vise sig selv frem på mange måder når man færdes online. Eksempler på online hjemmesider hvor man kan profilerer af sine faglige kompetencer er, Eksperten og Linkdin. Side 6

7 Frame 3.2: Øvelse Gruppe eller sidemandsopgave 3-5 min: Er der andre online fællesskaber hvor man kan sætte sig positive fodspor? (F.eks: Facebook, Linkedin, Twitter osv.) Kan dine digitale fodspor påvirke andre? (f.eks. tagging af andre) Oprids eksempler på de steder hvor deltagerne mener man kan sætte gode digitale fodspor. Frame 3.3: Guide til digitalt netværk Her er en lille hands- on guide til at skabe et godt digitalt netværk, med 5 små steps til et digitalt netværk: 1. Mål 2. Målgruppe 3. Medie 4. Profil 5. Opmærksomhed Frame 3.4 : Øvelse Hvilke billeder må uploades? Hvad er forskellen? Hvad må man skrive om andre mennesker? - hvorfor? Find 3-5 punkter der er de vigtigste at tage med hjem og bringe videre til andre. Opsamling på øvelser og afslutning på forløb. Side 7

8 Modul 3 Netetik Net- etikkens udfordringer Frame 1: Net- etikkens udfordringer Intro: Vi har masser af normer og regler for god skik og opførsel når vi er sammen fysisk. Det har vi ikke på samme måde når vi er online. De etiske udfordringer vi møder på nettet udspringer af en række elementer, som i det følgende vil blive forklaret, for at forstå hvad der faktisk foregår når vi er online. Frame 1.1: Mediets usynliggørelse af: Social information: Når vi har et medie mellem mennesker oplever vi ikke effekten af de fysiske og spontane møder. Fx mødet over køleboxen i supermarkedet eller mødet ved kaffemaskinen på kontoret. Kontekstuelle forskelle: På samme vis gælder det når vi kan kommunikerer online og befinder os i vidt forskellige kontekster. Men hvordan kan vores kontekst påvirke kommunikationen? Kulturelle forskelle På samme måder som de kontekstuelle forskelligheder, kan kulturforskel også udspringe i højere grad når man er online. Kulturer kan være mange ting og er ikke nødvendigvis bestemt af land, religion eller sprog. mangler. Frame 1.2: Mediet belaster derfor... Social kapital: For at kunne navigerer i de kulturelle og kontekstuelle forskelligheder uden sociale informationer, må der være en vis grad af social kapital. Gensidig tillid: Gensidig tillid er svær at opbygge online og fordi den kræver en klar formidling af det sproglige, er der ikke mulighed for at opbygge en tillidsrelation gennem de uformelle møder. Fælles forståelse: Det at få eller have en fælles forståelse online er ikke altid lige til. Ofte bunder den fælles forståelse ikke i uvilje fra nogen parter, men i de kulturelle og kontekstuelle forståelser. Side 8

9 Frame 1.3: Øvelse Gruppe eller sidemandsopgave 5-10 min: Tror i at mediets usynliggørelse af de nævnte elementer kan have konsekvenser? - Hvilke? Hvad betyder mediets usynliggørelse for folks etiske adfærd/overvejelser? Har i selv oplevet at de etiske grænser er blevet brudt? Har i oplevet noget der kan virke meget grænseoverskride offline, men som ikke er det online? Eksempel: Hård sprogbrug, man kalder hinanden meget grimme ting online og de fleste ville ikke kunne finde på at tale sådan offline Kort opsamling. Frame 1.4: I praksis opleves: Mindsket innovation Det mindskede fællesskab der følger med en større online brug, giver en mindre grad af social kapital. Øget stress Det er et faktum at folk der arbejder hjemmefra er mere stressede og har øget risiko for stress. Men hvorfor har hjemmearbejde indflydelse på stress? Mindsket fællesskab Det mindskede fællesskab der opstår når man interagerer virtuelt kan fordre misforståelser og mistillid. Mindsket tavs vidensdeling Når vi færdes online går der en del tavs vidensdeling tabt. Den tavse vidensdeling er den viden man for eksempel videregiver når man lære et barn at cykle. Flere konflikter Der opstår flere konflikter når man færdes online fordi konflikterne ikke bliver afværget af de fysiske sociale spilleregler. Mange oplever at konflikter kan eskalerer og udvikle sig i en hastighed der ikke er muligt offline. Når det går galt Frame 2: Når det går galt Nu har vi begreberne på plads, I forlængelse af dem vil der i det følgende være to historier der skal diskuteres og vurderes ud fra en viden om forudsætningerne for når det går galt. Side 9

10 Frame 2.1: Når det private bliver offentligt Eksempel Manden fra Århus. Eksempel En utilfreds kunde i Vordingborg køkkener. Frame 2.2 : Øvelse Hvad sker der i eksemplerne? Hvorfor sker det? Hvad gør mediet for situationerne? Det kan gå galt på mange andre måder og redskaberne til at løse konflikt situationer vil derfor afhænge af hvilket medie det drejer sig om. Digitale Guidelines Frame 3: Digitale guidelines En af nettets store udfordringer er at der ikke er retningslinjer. Hvordan etablerer vi dem. Frame 3.1: øvelse Hvis vi skulle skrive en politik eller guideline til andre mediebrugere om god stil og gode normer online, hvordan skulle den så lyde? Hvor går grænsen: Hvilke billeder må uploades på Facebook, Instagram og Snapchat? Hvad er forskellen? Hvad må man skrive om andre mennesker? - hvorfor? Hvornår har du sidst sat en grænse? - hvor og hvorfor? Find 3-5 punkter der er de vigtigste at tage med hjem og bringe videre til andre. Opsamling på øvelser og afslutning på forløb. Side 10