REJSEGARANTIFONDEN VEJLEDNING TIL REJSEUDBYDERE DER ER REGISTRERET I FONDEN BLA. VEDR. FONDENS TILSYN Praktisk vejledning vedrørende problemstillinger som rejseudbyderne støder på i hverdagen i forhold til fonden, herunder en beskrivelse af grundlaget for fondens økonomiske tilsyn med rejseudbyderne.
INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 Kontaktinfo... 4 HVILKE INDBERETNINGER SKAL DER LØBENDE SKE TIL FONDEN?... 5 Faktureret omsætning... 5 20 kr.-bidrag pakkerejseomsætning... 5 20 kr.-bidrag anden rejseydelsesomsætning... 5 Revisorerklæring... 6 Årsrapport... 7 Periodiseret saldobalance... 8 Indberetning ved forhøjet garanti... 8 HVAD SKAL DER LØBENDE BETALES TIL FONDEN?... 9 Administrationsbidrag... 9 20 kr.-bidrag... 9 VEJLEDNING VEDR. FONDENS ØKONOMISKE TILSYN... 10 Indledning... 10 Analyse af indtjeningen... 11 Analyse af pengestrømmene... 12 Analyse af balancen... 12 Placering af overskudslikvidtet andre steder i koncernen... 15 Lånebetingelser... 15 Hedging... 16 Analyse af rejseudbyderens økonomistyring... 16 Analyse af produktsammensætningen... 16 Analyse af destinationerne... 17 Analyse af formidlere... 17 Specielt for personlige virksomheder... 18 Sammenfatning... 18 AFDÆKNING AF FONDENS RISIKO VED FORHØJET GARANTI... 19 Definition af fondens risiko... 19 Rejseudbydere, der overvejende sælger rejseydelser, hvor der opkræves et depositum på købstidspunktet og efterfølgende opkræves slutbetaling... 19 Rejseudbydere, der overvejende sælger rejseydelser, hvor hele rejsens pris betales på købstidspunktet... 22 Indberetning af forudbetalingsbeløb/faktureret salg... 23 Indsendelse af garantiforhøjelse... 23 Alternativer til forhøjet garanti... 23 Hvordan kan man stille garanti?... 24 Hvordan får man garantien frigivet ved ophør?... 24 DEFINITIONER... 25 Januar 2014 2
INDLEDNING Fonden ønsker med denne vejledning at imødekomme et ønske fra rejseudbyderne om en praktisk vejledning vedrørende de problemstillinger, som rejseudbyderne støder på i hverdagen i forhold til Rejsegarantifonden. Vejledningen indeholder også informationer omkring fondens økonomiske tilsyn. Rejsegarantifonden blev oprettet i 1979. Danskerne var for alvor begyndt at rejse ud i verden i løbet af slutningen af 1960 erne og starten af 1970 erne, og lovgiver fandt det urimeligt, at rejsekunder risikerede at strande på destinationerne eller miste deres forudbetalinger, hvis de ikke var kommet af sted, når en rejseudbyder gik konkurs. Rejsegarantifonden blev derfor oprettet som en forbrugerbeskyttende foranstaltning. I 1990 blev pakkerejsedirektivet vedtaget i EU, og det medførte bl.a. krav til alle medlemslandene om at indføre en national ordning, så rejseudbydere stillede tilstrækkelig garanti til, at pakkerejsekunder ikke ville lide tab i tilfælde af rejseudbyderens konkurs. Den danske ordning opfyldte på daværende tidspunkt allerede i det store hele EU's nye krav. Fondens formål har altid været at beskytte forbrugerne mod at lide tab, når de ofte længe før afrejse - forudbetalte en rejse. Der er stort set ingen andre situationer end ved køb af rejser, hvor forbrugeren skal forudbetale varen uden samtidig at få den leveret. Dette stiller særlige krav til leverandøren (rejseudbyderen), fordi kundens forudbetaling ofte indgår i det generelle likviditetsberedskab og ikke øremærkes til betaling af netop den pågældende kundes rejse. Med etableringen af en rejsegarantifond er risikoen for, at rejseudbyderen skulle gå konkurs, før rejsen er blevet gennemført, overført fra kunden til fonden. Flere undersøgelser har vist, at der hos forbrugerne er en meget stor grad af tillid til rejsebranchen, hvilket utvivlsomt bl.a. skyldes den omstændighed, at der er etableret en institution som Rejsegarantifonden. En sådan tillid er meget væsentlig for rejsebranchen både for nyetablerede rejseudbydere, som får lettere ved at komme ind på markedet men også for de allerede etablerede udbydere. I de første 25 år Rejsegarantifonden eksisterede, havde fonden ingen mulighed for at gribe ind, hvis en rejseudbyder efter fondens opfattelse drev sin virksomhed, så den udgjorde en risiko for fonden. Nystiftede virksomheder havde krav på registrering i fonden uanset kapitalgrundlaget og den forventede drift, og allerede etablerede virksomheder kunne foretage risikable investeringer eller sælge rejser til under kostpris i forsøg på at vinde markedsandele. Nogle rejseudbydere udnyttede decideret fondens funktion og forsvandt med kundernes forudbetalinger. Det medførte en stigende kritik fra branchen af urimeligheden i, at kollektivet skulle dække de udbydere, som ikke drev virksomhed på et rimeligt økonomisk grundlag. I 2004 besluttede Folketinget at ændre rejsegarantifondsloven, så de rejseudbydere, som på grund af dårlig økonomi påfører fonden en væsentlig risiko for at lide tab, skal stille en højere garanti end de udbydere, der driver virksomhed på et sundt økonomisk grundlag. Folketinget angav i bemærkningerne til loven, at fonden skulle etablere en tilsynsfunktion, som ved en konkret vurdering af hver enkelt rejseudbyders økonomi skulle afgøre, om der var en særlig risiko for, at fonden ville lide tab, og såfremt dette var tilfældet, skulle fonden kræve, at rejseudbyderen stillede forhøjet garanti, med mindre selskabet valgte at konsolidere sig, så økonomien blev tilfredsstillende. Januar 2014 3
I den tid, der er forløbet siden muligheden for at kræve forhøjet garanti blev indført i 2004, har fondens tilsynsfunktion udviklet sig, så der i dag kræves detaljerede oplysninger fra rejseudbyderne, og der er i højere grad end tidligere fokus på at søge alternativer til at kræve forhøjet garanti. Tilsynet går derfor i hver enkelt sag i dialog med rejseudbyderens ledelse og/eller ejer om mulighederne for at styrke kapitalberedskabet, så økonomien bedres, og fondens risiko for at lide tab mindskes. Det medfører nogle gange, at rejseudbyderen opfatter det, som om fonden stiller krav til, hvordan virksomheden skal drives, og hvordan balancen skal se ud. Dette er imidlertid ikke tilfældet, idet fondens eneste redskab i sager, hvor fonden vurderer at have en særlig risiko, er at kræve forhøjet garanti. Fondens forslag eller anbefalinger til fx kapitalindskud eller anden konsolidering skal derfor alene ses som et tilbud for at undgå at blive mødt med krav om forhøjet garanti. Der er således tale om forhold, hvor der burde være en fælles interesse i at være i en god konstruktiv dialog. Rejsegarantifondsloven er senest ændret ved lovbekendtgørelse nr. 1192 af 8. december 2009. Til loven har Forbrugerstyrelsen udstedt bekendtgørelse nr. 1494 af 16. december 2009. Lovtekst og bekendtgørelse findes på fondens hjemmeside www.rejsegarantifonden.dk. Teksten i loven og bekendtgørelsen kan i nogle tilfælde være vanskeligt tilgængelig, og fonden har derfor med denne vejledning forsøgt at gøre begreberne lettere at forstå. Men det er naturligvis formuleringen i loven og bekendtgørelsen, som er gældende, hvis en sag måtte blive sat på spidsen. På de sidste sider i vejledningen er anført definitioner af de forskellige begreber, der opereres med. KONTAKTINFO Adresse: Telefon/fax: E-mail/hjemmeside Røjelskær 11, 3. sal tlf.: 45 87 83 33 fra kl. 10-15 info@rejsegarantifonden.dk 2840 Holte fax: 45 87 83 23 www.rejsegarantifonden.dk Januar 2014 4
HVILKE INDBERETNINGER SKAL DER LØBENDE SKE TIL FONDEN? FAKTURERET OMSÆTNING Alle registrerede rejseudbydere skal hvert kvartal indberette den fakturerede omsætning af henholdsvis pakkerejseomsætning og anden omsætning omfattet af fondens dækning. Anden omsætning er omsætning af flybilletter alene og billeje i udlandet alene, som private kunder har valgt konkursdækning af. Der er tale om faktureret omsætning, dvs. at omsætningen skal indberettes til fonden på det tidspunkt rejsen sælges, og ikke når den afvikles. Der skal altså ske en sammentælling af alle fakturaer på henholdsvis pakkerejseomsætning og anden omsætning, hvor kunderne har tilvalgt konkursdækning, udstedt i det pågældende kvartal uanset hvornår kunden skal rejse, og uanset om kunden har betalt helt eller delvist. Hvis rejseudbyderen har omsætning udover pakkerejser og anden omsætning omfattet af fondens dækning, skal denne ikke indberettes til fonden. Rejseudbyderens bookingsystem/bogholderi skal derfor kunne skelne mellem omsætning fra henholdsvis pakkerejser, flybilletter og billeje i udlandet med tilvalgt konkursdækning, og omsætning der ikke er omfattet af fondens dækning. Oplysningerne skal indberettes via fondens hjemmeside, jf. vejledningen på hjemmesiden. Indberetningen skal ske senest 1 måned og 10 dage efter udløbet af hvert kvartal, dvs. senest hhv. 10. maj, 10. august, 10. november og 10. februar. Vær opmærksom på, at den løbende indberetning kan medføre, at garantien skal forhøjes i henhold til lovens 8 stk. 5 og 7. Hvis det sker, skal rejseudbyderen selv sørge for at forhøje garantien. Fristen for forhøjelse er den samme som fristen for indberetningen af det omsætningstal, der udløser forhøjelsen. 20 KR.-BIDRAG PAKKEREJSEOMSÆTNING Hvis fonden påføres store tab pga. konkurser kan fondens bestyrelse med godkendelse fra erhvervs- og vækstministeren beslutte, at rejseudbyderne skal betale et bidrag pr. pakkerejsekunde. Bidraget opkræves i givet fald som det er beskrevet nedenfor for hhv. flybilletter og billeje i udlandet. Pt. opkræves der ikke bidrag for pakkerejsekunder. 20 KR.-BIDRAG ANDEN REJSEYDELSESOMSÆTNING Der skal betales 20 kr. pr. rejsekunde, som køber konkursdækning på enten en flybillet til privat brug eller leje af en bil i udlandet til privat brug. Hvis en kunde har købt en af disse rejseydelser og senere afbestiller, udebliver eller bliver syg, skal der ikke betales 20 kr. for denne kunde. Beløbet opgøres efter antallet af afrejste kunder (pax) i et bestemt kvartal. Opgørelsen er derfor forskellig fra opgørelsen af den fakturerede omsætning vedrørende rejseydelser som er beskrevet ovenfor, men skal indberettes til fonden samtidig med indberetningen af faktureret omsætning. Hvis en rejseudbyder (A) har en formidler (B), som sælger rejseydelser til private kunder produceret af A i A s navn (dvs. med angivelse af, at A er teknisk udbyder ), skal A betale bidrag for kunder, der har tilvalgt dækningen, fordi det Januar 2014 5
er A, kunderne reelt indgår aftale med. Formidleren (B) er blot et mellemled. Hvis A sælger rejseydelser til andre rejseudbydere (C), som videresælger rejseydelserne i eget navn, dvs. uden angivelse af en anden teknisk udbyder, skal A ikke betale bidrag for kunderne det skal den rejseudbyder (C), A har solgt rejseydelsen til. REVISORERKLÆRING Rejseudbyderens statsautoriserede eller registrerede revisor skal hvert år indsende en erklæring til fonden. Det gælder uanset om virksomheden drives i selskabsform eller i personligt regi, og uanset om virksomheden i øvrigt måtte være fritaget for revisionspligt, jf. årsregnskabslovens regler herom. Revisorerklæringen omfatter kalenderåret og skal indsendes til fonden samtidig med aflæggelsen af virksomhedens årsrapport. For rejseudbydere, der driver virksomhed i selskabsform, er følgende gældende: Revisorerklæringen som udgangspunkt afgives med høj grad af sikkerhed (revision). Hvis rejseudbyderens omsætning omfattet af fondens dækning i løbet af kalenderåret ikke har oversteget t.kr. 1.000, skal erklæringen dog kun afgives med påtegning om review. Begge dele gælder uanset om rejseudbyderen i øvrigt måtte være fritaget for revisionspligt, jf. årsregnskabslovens regler herom. Erklæringen udsendes ikke, men formularerne til erklæringerne findes på fondens hjemmeside under Rejseudbyder og download. Revisorerklæringen skal være indsendt til fonden senest 5 måneder efter udløbet af selskabets regnskabsår. Et selskab med regnskabsår fra fx 1. april 31. marts skal således indsende revisorerklæringen for kalenderåret 2013 til fonden senest den 31. august 2014. For rejseudbydere, der driver virksomhed i personligt regi, er følgende gældende: Revisorerklæringen skal afgives med en påtegning, som er afhængig af størrelsen af omsætningen omfattet af fondens dækning i løbet af det seneste kalenderår: Omsætning under 1 mio. kr.: Ingen påtegning Oomsætning over 1 mio. kr. men under 10 mio. kr.: Review Omsætning over 10 mio. kr.: Revision Revisorerklæringen indsendes til fonden samtidig med indsendelsen af årsrapporten/selvangivelsen til skattevæsenet, dvs. 1. juli hvert år. Virksomhedens revisor skal på ved review og revision i erklæringen bekræfte, at revisor har kontrolleret de oplysninger, virksomheden har afgivet hvert kvartal i løbet af kalenderåret. Hvis der er korrektioner til nogen af tallene, skal dette oplyses i erklæringen. Endvidere skal revisor bekræfte 3 nøgletal beregnet ud fra virksomhedens seneste årsrapport. Nøgletallene er: Dækningsgrad, soliditetsgrad og likviditetsgrad. På hjemmesiden findes også en vejledning til revisor vedrørende revisorerklæringen. Januar 2014 6
Erklæringen skal indsendes som originaldokument på papir med posten til fondens adresse. ÅRSRAPPORT Fonden følger rejseudbydernes økonomiske udvikling. Derfor skal de rejseudbydere, som driver forretningen i selskabsform, hvert år indsende årsrapport og specifikationshæfte. I tilfælde af, at fonden har modtaget indeståelseserklæring fra personer i forbindelse med vurderingen af fondens risiko, skal der også indsendes revisorudarbejdet formueopgørelse for den/de personer, som indestår. Formueopgørelsen skal opfylde de betingelser, som er nævnt nedenfor. Hvis der er tale om et selskab, som indestår, skal der fremsendes en årsrapport. Ejerne af personlige virksomheder og interessentskaber skal hvert år indsende følgende: 1. Virksomhedens årsrapport 2. Revisorudarbejdet formueopgørelse for indehaveren pr. 31. december Det er vigtigt, at den revisorudarbejde formueoversigt er udarbejdet ud fra følgende forudsætninger: a) Formueopgørelsen skal opstilles således, at den personlige formue er opdelt i mellem indehaveren og en evt. ægtefælle. Hvis virksomheden går konkurs, indgår ægtefællens aktiver ikke i boet. Når fonden foretager en løbende vurdering af økonomien, kan ægtefællens aktiver derfor ikke medtages, med mindre ægtefællen underskriver en indeståelseserklæring om også at hæfte for virksomhedens forpligtelser. I givet fald skal indeståelseserklæringen afgives på en skabelon, fonden har udarbejdet. b) Formueopgørelsen skal indeholde et afsnit om pantsætninger og kautionsforpligtelser c) Formueopgørelsen skal indeholde et afsnit med årets formuebevægelser d) Eventuelle anlægsaktiver i form af ejendomme skal indregnes til offentlige vurdering, hvormed der typisk opnås en konservativ vurdering. Såfremt markedsværdien af ejendommen er væsentlig over den offentlige vurdering, skal du indhente et lånetilbud fra realkreditinstitut eller bank, hvorefter fonden kan vurdere størrelsen af eventuelle friværdier. Kopi af lånetilbuddet skal vedlægges som dokumentation. e) Såfremt indehaveren har pensionsindeståender, skal aktivet ikke medtages i formueoversigten, idet aktivet er under kreditorbeskyttelse. Formueopgørelsen skal udarbejdes pr. 31.12. og skal indeholde et afsnit om pantsætninger og kautionsforpligtelser. Rejseudbyderne skal have følgende revisorpåtegninger på deres årsrapporter og formueopgørelser (de angivne omsætningstal er den omsætning, der er omfattet af fondens dækning): Rejseudbydere i selskabsform: Omsætning under 1 mio. kr.: Review Omsætning over 1 mio. kr.: Revision Januar 2014 7
Fonden accepterer ikke en påtegning i form af udvidet gennemgang. Det er fondens opfattelse, at fonden (og andre eksterne interessenter som fx pengeinstitutter), vil have et væsentligt bedre grundlag at vurdere selskabets økonomiske grundlag på, hvis der er revisionspåtegning på regnskabet, end hvis der er påtegning om udvidet gennemgang. Rejsegarantifonden er tvungen kautionist i forhold til alle de registrerede rejseudbydere, og med mindre rejseudbyderen afdækker fondens risiko fuldstændigt ved forhøjet garantistillelse, ønsker fonden et så godt grundlag som muligt at vurdere økonomien ud fra. Undtaget er dog selskaber med en meget lille omsætning omfattet af fondens dækning. Rejseudbydere, der driver virksomhed i personligt regi: Omsætning under 1 mio. kr.: Ingen påtegning af hverken årsrapport eller formueopgørelse. Rejseudbyderen skal i stedet fremsende skatteregnskab og årsopgørelse fra SKAT. Omsætning over 1 mio. kr. men under 10 mio. kr.: Review af årsrapport og formueopgørelse Omsætning over 10 mio. kr.: Revision af årsrapport og review af formueopgørelse PERIODISERET SALDOBALANCE For at kunne følge rejseudbyderens økonomi løbende og ikke kun én gang årligt via årsrapporten, skal rejseudbyderne som udgangspunkt hvert kvartal indsende en periodiseret saldobalance. Det er ikke et krav, at saldobalancen udarbejdes af selskabets revisor, men materialet skal være retvisende og periodiseret. INDBERETNING VED FORHØJET GARANTI Rejseudbydere på forhøjet garantistillelse skal indberette enten forudbetalingsbeløb fra ikke afrejste kunder omfattet af fondens dækning eller faktureret omsætning til ikke afrejste kunder omfattet af fondens dækning. Hyppigheden af indberetningen er afhængig af den enkelte sag, men skal som minimum indberettes én gang om måneden. For rejseudbydere, der overvejende sælger rejseydelser, hvor der først opkræves depositum og efterfølgende slutbetaling, er følgende gældende: Rejseudbydere, der stiller forhøjet garanti i forhold til forudbetalingsbetalingsbeløb, skal indberette flg.: Én gang årligt skal der indsendes budget for forventede forudbetalinger fra ikke afrejste kunder omfattet af fondens dækning i det kommende regnskabsår Hver måned skal der indsendes opgørelse af aktuelt forudbetalingsbeløb fra ikke afrejste kunder omfattet af fondens dækning Forudbetalingsbeløb opgøres som alle indbetalinger af deposita samt restbetaling (eksklusiv evt. forsikringer) fra kunder omfattet af fondens dækning, som endnu ikke er afrejst. Rejseudbydere, der stiller forhøjet garanti i forhold til faktureret omsætning, skal indberette flg.: Januar 2014 8
Hver måned skal der indsendes opgørelse af aktuelt faktureringsbeløb til ikke afrejste kunder omfattet af fondens dækning. Faktureringsbeløbet opgøres som fakturerede salg eksklusiv evt. forsikringer til kunder omfattet af fondens dækning, som endnu ikke er afrejst. Forudbetalinger til leverandører kan ikke fratrækkes i nogen af opgørelserne, da fonden som udgangspunkt ikke gennemfører nogen rejser efter konkursen. Fonden kan ifølge loven sammen med konkursboet gennemføre rejser, hvis fonden kan opnå en væsentlig økonomisk besparelse derved, men det sker sjældent. I praksis udgør fondens risiko vedrørende de ikke-afrejste kunder derfor altid hele det beløb, kunden har forudbetalt til rejseudbyderen, uanset om rejseudbyderen har betalt nogle eller alle underleverandører vedrørende den pågældende rejse. Den løbende indberetning af opgørelsen foretages på mail direkte til rejseudbyderens sagsbehandler i fonden. Rejseudbydere, der overvejende sælger rejseydelser, hvor rejsekunden betaler det fulde beløb på købstidspunktet, skal hver måned indsende opgørelse af aktuelt forudbetalingsbeløb fra ikke afrejste kunder omfattet af fondens dækning. Hvad skal der løbende betales til fonden? ADMINISTRATIONSBIDRAG Der skal én gang årligt betales et administrationsbidrag til fonden. Bidraget består af et grundbidrag, som er ens for alle registrerede rejseudbydere, og af et bidrag som er afhængigt af de enkelte rejseudbyderes omsætning vedrørende rejseydelser omfattet af fondens dækning. Fonden udsender faktura på administrationsbidraget i løbet af august måned hvert år, hvorefter beløbet skal betales senest den 1. september. Vær opmærksom på, at omsætningsbidraget efterreguleres det efterfølgende år. Betales bidraget for sent, påløber der renter fra forfaldsdagen, som er udgangen af det kvartal, der indberettes for. På fondens hjemmeside findes en illustration af, hvordan bidraget beregnes under Vejledning til rejseudbydere og Download. Hvis rejseudbyderens registrering i fonden bliver slettet, fx fordi materiale til fonden ikke indsendes rettidigt, skal der som betingelse for genregistrering betales et grundbidrag. 20 KR.-BIDRAG 20 kr.-bidraget skal betales senest 1 måned og 10 dage efter udløbet af hvert kvartal, dvs. senest henholdsvis 10. maj, 10. august, 10. november og 10. februar. Fonden udsender en påmindelse om indberetningen af faktureret omsætning og betaling af bidrag. I denne reminder fremgår et betalings-id, som skal benyttes ved indbetalingen af bidraget. Januar 2014 9
Betales bidraget for sent, påløber der renter beregnet fra forfaldsdagen, som er udgangen af det kvartal, der indberettes for. VEJLEDNING VEDR. FONDENS ØKONOMISKE TILSYN INDLEDNING Fonden fører tilsyn med det økonomiske grundlag for de rejseudbydere, der er registreret i fonden, fordi det i rejsegarantifondsloven er anført, at fonden har mulighed for at kræve forhøjet garanti af de rejseudbydere, der driver virksomhed på et så utilstrækkeligt økonomisk grundlag, at fonden har en særlig risiko for at lide tab. Af lovbemærkningerne fremgår følgende minimumskrav for ikke at blive mødt med krav om forhøjet garantistillelse: dækningsgrad 10 %, soliditetsgrad 6 % ved overskudsgivende drift og 8 % ved underskudsgivende drift, likviditetsgrad 1,0. Det skal understreges, at minimumskravene kun er vejledende. En rejseudbyder kan derfor godt blive mødt med krav om forhøjet garanti, selvom et eller flere af nøgletallene er opfyldt, og omvendt kan rejseudbyder, der ikke opfylder normtallene, i nogle tilfælde undgå krav om forhøjet garanti. Første fase af fondens risikovurdering består af følgende forhold: a) Analyse af indtjeningen b) Analyse af pengestrømmene c) Analyse af balancen d) Placering af overskudslikviditet e) Lånebetingelser f) Hedging Fonden foretager en regnskabsanalyse, primært vedrørende indtjening, pengestrømme og balance. Først og fremmest lægges der vægt på rejseudbyderens evne til at generere positiv indtjening. Herefter inddrages den enkelte rejseudbyders pengestrømme, og til sidst inddrages en analyse af balancens nøgletal. På denne måde kan fonden ud fra målbare data med rimelig sikkerhed fastsætte størrelsen af sin risiko. Hvis der er tale om rejseudbydere, der er en del af en større koncern, er det interessant at inddrage andre problemstillinger, herunder lånebetingelser, placering af overskudslikviditet samt hedging. Disse tre forhold påvirker i væsentlig grad fondens risiko. Det er fondens overordnede opfattelse, at desto dårligere resultater, der fremkommer ved analyse af hhv. indtjeningen og pengestrømmene, desto større krav stiller det alt andet lige til rejseudbyderens kapitalberedskab, herunder balancens nøgletal. Anden fase af fondens risikovurdering består i at gennemgå nedenstående forhold: a) Gennemgang af rejseudbyderens økonomistyring b) Gennemgang af produktsammensætningen c) Gennemgang af destinationerne Der er her tale om forhold, som påvirker fondens risiko, men som ikke umiddelbart er målbare. Der vil således alt andet lige være en usikkerhed forbundet med fastsættelsen af den enkelte faktors effekt på fondens risiko. Fonden vil - på trods af usikkerheden forbundet hermed søge at vurdere, om der i den konkrete sag er tale om forhold, som Januar 2014 10
øger fondens risiko, så rejseudbyderens kapitalberedskab bør øges tilsvarende. Det er fondens overordnede opfattelse, at risikoen forbundet hermed bør afdækkes af ejerne. Det er samtidig vigtigt at understrege, at der kan forekomme forhold, som påvirker fondens risiko, men som ikke er nævnt ovenfor. Der er således ikke tale om en udtømmende liste, og der vil altid blive foretaget en konkret vurdering i det enkelte tilfælde. ANALYSE AF INDTJENINGEN I fondens analyse af rejseudbydernes indtjening tages der udgangspunkt i, at omsætning og omkostninger periodiseres. Det betyder, at når omsætning fra en rejse indregnes efter enten faktureringstidspunktet eller afrejsetidspunktet, skal omkostninger til hotel, transport mv. til den pågældende rejse også indregnes. Ligeledes skal de faste omkostninger periodiseres. Ved udarbejdelse af budgetter skal der også tages højde for periodisering, så omsætning og omkostninger indregnes i den rigtige periode. Fonden anbefaler alle rejseudbydere at benytte afrejsetidspunktet som indregningskriterium for omsætningen, idet dette indregningskriterium efter fondens opfattelse er det mest konservative. Dermed skal omsætningen placeres i den måned, hvor kunden afrejser. Det samme skal omkostninger vedrørende denne specifikke rejse (direkte omkostninger), så resultatopgørelsen indeholder en retvisende dækningsgrad. Fonden benytter bl.a. dækningsgraden til at vurdere, om periodiseringen er udført korrekt. Hvis der forekommer store udsving i dækningsgraden i forhold til tidligere årsrapporter og regnskabsopfølgninger, er det ofte tegn på manglende/fejlagtig periodisering. Ydermere anvender fonden dækningsgraden i forbindelse med udarbejdelse af benchmarkanalyser, hvor fonden benytter udbydernes dækningsgrader med henblik på at foretage en statistisk sammenligning rejseudbyderne. Fonden anvender den statistiske sammenligning i forbindelse med en konkret vurdering af, om den enkelte udbyders dækningsgrad er retvisende eller ej. For så vidt angår nyregistrerede udbydere vil fonden i forbindelse med den løbende gennemgang af perioderegnskaberne sammenligne den realiserede dækningsgrad med den budgetterede. Hvis der forekommer væsentlige afvigelser, vil fonden forholde sig kritisk hertil. Ved indsendelse af budgetter lægger fonden stor vægt på de anførte budgetforudsætninger. Når fonden vurderer driftsindtjeningen for en rejseudbyder, der har aflagt en eller flere årsrapporter, inddrages den historiske indtjening samt eventuelt budgetmateriale. Fonden ønsker i disse tilfælde at konstatere, om udbyderen har en stabil og overskudsgivende drift, eller om det modsatte er tilfældet. En udbyder, der har påvist, at virksomheden kan realisere en stabil, solid indtjening flere år i træk, vurderes ofte som udgangspunkt at udgøre en lavere risiko for fonden end en udbyder, der har store udsving i indtjeningen og ind imellem realiserer underskud. Januar 2014 11
ANALYSE AF PENGESTRØMMENE Når fonden vurderer pengestrømmene for en rejseudbyder, der har aflagt en eller flere årsrapporter, inddrages både de historiske data, men også budgetmaterialet. Fonden skal i dette tilfælde vurdere, hvilket krav den enkelte rejseudbyders pengestrømme stiller til kapitalberedskabet. En væsentlig faktor i denne sammenhæng er rejseudbyderens betalingsmønstre overfor leverandørerne. En rejseudbyder, som i stort omfang forudbetaler leverandørerne, vil efter fondens opfattelse skulle have et større kapitalberedskab, end hvis leverandørerne efterbetales. Årsagen hertil er, at forholdet alt andet lige påvirker fondens risiko i opadgående retning, idet rejseudbyderens kapitalberedskab påvirkes i negativ retning, når der foretages store forudbetalinger af leverandørerne. I givet fald kan rejseudbyderens fortsatte drift op mod højsæsonen være afhængig af ekstern finansiering via en kassekredit. En aftale med banken om en kassekredit kan som udgangspunkt opsiges af banken med meget kort varsel med meget store konsekvenser for rejseudbyderens finansieringsgrundlag og bør således ikke stå alene som en acceptabel finansieringsform, fordi fondens risiko så i høj grad vil være afhængig af bankens opretholdelse af kreditten. Hvis der derimod er tale om langfristet gæld (eksempelvis realkreditgæld), er det en anden sag. Fonden inddrager omfanget af investeringer, da det er vigtigt for fondens risikovurdering at kende størrelsen af de frie pengestrømme dvs. summen af de drifts- og investeringsmæssige pengestrømme. Rejseudbyderne skal således med andre ord have et acceptabelt kapitalberedskab både før og efter gennemførelsen af en investering. Et eksempel herpå kunne være en rejseudbyders opkøb af en anden rejseudbyder eller investering i nyt marked, i hvilken forbindelse der aktiveres udviklingsomkostninger. Hvis en rejseudbyder opkøber en anden rejseudbyder, vil det efter fondens opfattelse på kort sigt øge fondens risiko, idet det alt andet lige forringer kapitalberedskabet. Fonden vil i dette tilfælde også inddrage forhold, såsom værdiansættelse af det købte aktiv, afskrivningsprofil samt eventuelle synergier mv., men det er overordnet fondens opfattelse, at ejerne bør afdække den risiko, som opstår på kort sigt. ANALYSE AF BALANCEN I forbindelse med fondens analyse af balancen er fondens primære fokus på rejseudbydernes soliditet og likviditet. Det er i denne forbindelse essentielt i relation til fondens risiko, at selskabets økonomiske stilling vurderes som værende tilfredsstillende 12-24 måneder frem. Årsagen hertil er først og fremmest, at det er fondens erfaring, at det er yderst vigtigt for fondens risiko, at fonden indgår i forhandling med rejseudbyderen om evt. forbedringer (eksempelvis indeståelser fra tredjemand eller indskud af ansvarlig lånekapital) af økonomien senest 12 måneder før et muligt konkurstidspunkt. Det giver først og fremmest parterne bedre tid til forhandle, men det er også med til at forhindre, at der opstår en situation, hvor selve kravet om garantiforhøjelse kan resultere i konkurs. Såfremt dette var tilfældet, ville fondens tab blive væsentlig større, hvilket fonden ikke finder rimeligt. I lighed med andre problemstillinger skal denne risiko som udgangspunkt afdækkes af selskabets ejere. Selskabets balance skal med andre ord ikke kun være tilfredsstillende i et øjebliksbillede, men også 12-24 måneder fremadrettet. De risici, der er i den enkelte sag, vil blive inddraget i denne del af vurderingen. Såfremt der er en særlig risiko forbundet med den enkelte rejseudbyders forretningsmodel, vil det alt andet lige påvirke fondens krav til sel- Januar 2014 12
skabets kapitalstruktur i opadgående retning. Derfor foretages risikovurderingen ikke udelukkende på baggrund af nøgletallene i lovbemærkningerne, som da også i henhold til lovbemærkningerne alene skal anses som vejledende. Hvad angår vurderingen af rejseudbydernes soliditet, anser fonden det nødvendigt at vurdere boniteten af de enkelte aktiver. Det er hensigten at vurdere, hvorvidt der er aktiver, som er af dårlig bonitet, og dermed ud fra en risikobetragtning bør nedskrives i værdi. Det er vigtigt at understrege, at fonden i sin vurdering af økonomien justerer værdien af aktiverne, uanset at udbyderens opgørelse i regnskabsmaterialet opfylder årsregnskabsloven. Årsagen hertil er, at fonden ønsker at opstille rejseudbyderens balance ud fra en rimelig konservativ vurdering og derfor nedskriver værdien af aktiver, som efter fondens opfattelse er af tvivlsom bonitet. Et eksempel herpå kunne være en underskudsgivende drift med et utilfredsstillende kapitalberedskab, der indeholder et skatteaktiv. I sådanne tilfælde vil fonden vurdere, at det er nødvendigt at nedskrive skatteaktivets værdi, idet der er en særlig usikkerhed forbundet med aktivets bonitet. Fonden foretager en gennemgang af rejseudbydernes immaterielle anlægsaktiver og søger at vurdere den bagvedliggende værdiansættelse af aktivet og den tilhørende afskrivningsprofil. Fonden vil inddrage sin gennemgang af indtjeningen og vurdere resultatet før og efter afskrivninger, da det er fondens opfattelse, at rejseudbyderens solvens ikke skal blive forringet pga. et negativ resultat efter afskrivninger, selv om selskabets driftsresultat før afskrivninger er positivt og dermed forbedrer kapitalberedskabet. Et eksempel kunne være et kunderegister, som en rejseudbyder har købt af en anden udbyder, hvorved der fremkommer et immaterielt aktiv. Fonden vil forholde sig kritisk til værdien af det immaterielle aktiv ved bl.a. at inddrage den historiske indtjening hos den udbyder, som har solgt kunderegisteret, og sætte det i forhold til størrelsen af det immaterielle aktiv. Boniteten af aktivet er således både afhængig af, om sælgeren af kartoteket i flere år i træk har realiseret en stabil og positiv indtjening dvs. om det kan forventes, at købers indtjening forbedres heraf - men også af hvilke forbedringer i indtjeningen køberen forventer at kunne realisere. Fonden er af den opfattelse, at den risiko, som på kort sigt er forbundet hermed, bør afdækkes af ejerne. Det betyder, at såfremt en udbyder køber et kundekartotek, og resultatet heraf på kort sigt er en væsentlig forringelse af kapitalberedskabet, skal ejerne tilføre yderligere kapital eller anden sikkerhedsstillelse, indtil hhv. indtjening og cash flow på ny retfærdiggør et lavere kapitalberedskab. Fonden vurderer de ejendomme, som måtte indgå i rejseudbyderens balance. I denne vurdering forholder fonden sig også kritisk til værdiansættelsen, da der kan være store forskelle mellem markedsværdien og den værdi, som ejendommen er indregnet til i balancen. I denne vurdering tager fonden bl.a. udgangspunkt i den seneste offentlige ejendomsvurdering samt data for salgspriserne i det pågældende område. Såfremt forholdet anses for værende afgørende for den samlede vurdering, vil ejerne blive anmodet om at fremskaffe en realkreditvurdering af ejendommen, så fonden uden usikkerhed kan vurdere størrelsen af belåningsgraden. Fonden foretager vurdering af boniteten af omsætningsaktiverne. I de fleste tilfælde er der her tale om debitorer eller forudbetalinger af leverandører, hvor det - jf. afsnittet om pengestrømmene - er relevant at vurdere omfanget heraf. Der kan dog også være tale om mellemregninger med tilknyttede virksomheder, som fonden kun kan vurdere boniteten og tidshorisonten af, hvis der fremsendes årsrapporter for de selskaber, som skylder pengene. Hvis det ud fra en gennemgang af årsrapporten for de tilknyttede virksomheder konkluderes, at det umiddelbart ikke er sandsynligt, at beløbet kan tilbagebetales på kort sigt, vil fonden omplacere aktivet fra omsætningsaktiver til finansielle anlægsakti- Januar 2014 13
ver, hvorved nøgletallet for likviditetsgraden vil blive forringet. Hvis det må konstateres, at det selskab, som skylder pengene, reelt er insolvent, vil aktivets værdi blive nedskrevet yderligere i værdi. Sammenfattes ovenstående, vurderer fonden således, hvorvidt rejseudbyderens balance er tilfredsstillende ved bl.a. at udregne soliditetsgraden, som ifølge lovbemærkningerne skal udgøre minimum 6% ved overskud og 8% ved underskud. Disse normtal er dog alene vejledende, og fonden accepterer således langt fra i alle tilfælde en soliditetsgrad, der lige netop opfylder nøgletallet, idet fonden som beskrevet ovenfor bl.a. forholder sig kritisk til værdien af de enkelte aktiver. Fonden forholder sig til, hvorvidt udbyderen har en sæsonbetonet omsætning eller ej, fordi de enkelte balancer i regnskabsperioden for en rejseudbyder med en stærkt sæsonbetonet omsætning vil afspejle både lav- og højsæson, hvilket påvirker størrelsen af balancesummen både i op- og nedadgående retning. Soliditetsgraden beregnes som egenkapitalens størrelse sat i forhold til størrelsen af balancesummen. Når soliditetsgraden beregnes på et givent statustidspunkt, vil der være en sandsynlighed for, at udbyderens soliditet enten over- eller undervurderes, hvilket medfører en fejlvurdering af, om fonden har en risiko eller ej. Et eksempel herpå er et skirejsebureau, der har en meget sæsonbetonet omsætning, og som typisk aflægger regnskab efter afslutningen på skisæsonen, hvor balancen er meget lille. Soliditetsgraden vil i dette tilfælde være væsentligt overvurderet, fordi beregningen af soliditetsgraden tager udgangspunkt i en alt for lille balancesum, som ikke afspejler virksomhedens reelle aktivitet. Derfor anvender fonden andre indgangsvinkler til soliditetsberegning, fx ved at sætte egenkapitalens størrelse i forhold til den forventede årlige omsætning. Ved anvendelse af denne metode har det ikke betydning, om udbyderen har en sæsonbetonet omsætning eller ej. Hvis rejseudbyderen tidligere løbende har indsendt regnskabsopfølgning, så fonden har et godt kendskab til driften, inddrages denne viden naturligvis. I den forbindelse er det fondens vurdering, at rejseudbydere med lav forretningsmæssig risiko forbundet med driften skal have en egenkapital, som minimum udgør 4% i forhold til aktivitetsniveauet. Ved middel forretningsmæssig risiko forbundet med driften, skal egenkapitalen som minimum udgøre 6% i forhold til aktivitetsniveauet, og ved høj forretningsmæssig risiko forbundet med driften, skal egenkapitalen som minimum udgøre over 8% i forhold til aktivitetsniveauet. Fonden vurderer den forretningsmæssige risiko i anden fase af sin risikovurdering, jf. ovenfor. Hvis egenkapitalen indeholder udbytte, omplacerer fonden beløbet til kortfristet gæld, fordi beløbet formodes at blive udbetalt umiddelbart efter statustidspunktet, hvorfor det efter fondens opfattelse ikke bør indgå i egenkapitalen. Ydermere sikrer fonden sig ved omplacering af udbyttet til kortfristet gæld, at beløbet indgår i beregningen af likviditetsgraden og dermed forringer nøgletallet, hvilket efter fondens opfattelse giver et retvisende billede af udbyttets påvirkning på selskabets økonomi. Likviditetsgraden skal ifølge lovbemærkningerne minimum være 1. I forbindelse med udregningen tager fonden højde for eventuelle pantsætninger og sikkerhedsstillelser, som måtte ændre i balancens udseende. Likvider og værdipapirer, der er stillet som sikkerhed/pantsat, vil blive betragtet som et finansielt aktiv og vil derfor forringe likviditetsgraden. I fondens beregning af likviditetsgraden indgår også en vurdering af tilgodehavendernes bonitet og tilbagebetalingsevne. Hvis det vurderes, at tilgodehavendet ikke kan tilbagebetales på kort sigt, omplacerer fonden tilgodehavendet til et finansielt anlægsaktiv. I de tilfælde, hvor rejseudbyderen ikke har en likviditetsgrad på 1, vil fonden inddrage virksomhedens evne til at skabe positive pengestrømme, samt hvorvidt anlægsaktiverne kan belånes yderligere, hvis det skulle blive nødvendigt. Januar 2014 14
PLACERING AF OVERSKUDSLIKVIDTET ANDRE STEDER I KONCERNEN Rejseudbydere, der indgår i en koncern med andre selskaber, udlåner i nogle tilfælde overskydende likviditet til et eller flere af de andre selskaber i koncernen. Der er ofte tale om rejseudbydere, som har god indtjening og positive driftsmæssige pengestrømme, og hvor koncernledelsen derfor har valgt at spare låneomkostninger for andre selskaber i koncernen eller at finansiere andre selskaber i koncernens investeringer med den overskudslikviditet, der genereres hos rejseudbyderen. Forholdet påvirker i høj grad fondens risiko, idet rejseudbyderen på denne måde får et stort tilgodehavende hos den øvrige koncern. Tilgodehavendet kan være hos et enkelt selskab, som har lånt penge videre ud i koncernen, men tilgodehavendet kan også være fordelt på mange selskaber. Uanset hvad er der en særlig risiko forbundet med hhv. tidshorisonten og boniteten af aktivet, og i tilfælde af konkurs i den øvrige del af koncernen, kan rejseudbyderen komme i økonomiske vanskeligheder. I ovennævnte eksempel er fondens risiko afhængig af udviklingen i hele koncernen og ikke kun hos rejseudbyderen. Det er derfor vigtigt, at fonden modtager tilfredsstillende regnskabsmateriale for hele koncernen - både i form af løbende opfølgning og budgetmateriale. På denne baggrund vil fonden vurdere, om koncernens økonomi kan anses som tilfredsstillende, idet boniteten af aktivet ellers ikke opfylder fondens krav. Hvis koncernens økonomi ikke anses for fuldt ud tilfredsstillende, vil det være essentielt, at budgetmaterialet udviser en positiv trend, så fonden har grundlag for at antage, at koncernen på rimelig kort sigt kan opfylde fondens krav, og det er vigtigt, at budgetterne realiseres, dvs. at der ikke sker væsentlige negative afvigelser. Hvis fonden vurderer, at boniteten af mellemregningen med tilknyttede virksomheder er tvivlsom, kan det resultere i et krav om forhøjet garanti. Som alternativ hertil kan der indgås aftale om en form for loft på størrelsen af mellemregningen med tilknyttede virksomheder. Størrelsen heraf vil selvsagt være afhængig af flere forhold, herunder både koncernens og rejseudbyderens økonomi. LÅNEBETINGELSER Hvis en rejseudbyder optager lån, som er betinget af forhold, hvor banken har betinget sig opsigelsesadgang (exit mulighed), skal forholdet inddrages i fondens vurdering af rejseudbyderens økonomi, da banken vil kunne kræve det lånte beløb tilbagebetalt før udløb. Fondens risiko kan således i væsentlig grad være afhængig heraf, og det lånte beløb bør i nogle tilfælde omplaceres til kortfristet gæld, hvis risikoen forbundet hermed er for stor. Lånebetingelserne kan være mange, men kan eksempelvis være forhold imellem EBITDA (resultat før renter, skat, afskrivninger og amortisationer) og finansielle poster inkl. leasingydelser. Hvis eksempelvis EBITDA falder over tid, så lånebetingelsen ikke længere er opfyldt, kan banken vælge at udnytte sin opsigelsesadgang. Hvis fonden vurderer, at det er relevant for den enkelte analyse at inddrage ovennævnte forhold, vil rejseudbyderen blive bedt om at redegøre herfor. Det vil formentlig kun være aktuelt i større koncerner, idet små og mellemstore rejseudbydere sædvanligvis giver banken sikkerhed i eksempelvis en ejendom, og i så fald er lånet typisk ikke betinget af særlige forhold. Januar 2014 15
HEDGING Enkelte rejseudbydere anvender hedging, dvs. afdækning af udsving i eksempelvis brændstofpris eller valutakurser, hvilket efter fondens opfattelse som udgangspunkt er positivt, da rejseudbyderen får nemmere ved at prisfastsætte sine produkter med en tilfredsstillende dækning. Det kan dog være nødvendigt at indhente oplysninger om hvilke produkter, der anvendes, eftersom det kan have en effekt på de krav, som stilles til den enkelte rejseudbyders kapitalberedskab. Et eksempel herpå kunne være valget mellem en future eller en forward kontrakt. En futurekontrakt er børsnoteret, mens en forwardkontrakt handles over-the-counter (OTC). Futurekontrakten værdiansættes og afregnes hver dag i forhold til markedsværdien, hvor forwardkontrakter afregnes ved udløb. Hvis en køber af en futurekontrakt oplever et fald i kontraktens markedsværdi, vil det resultere i et krav om indbetaling af et beløb svarende til faldet i markedsværdien. En futurekontrakt kan således stille øget krav til selskabets likviditet i løbetiden. Ved forwardkontrakter har den enkelte rejseudbyder derimod en kreditrisiko, som vedrører modpartens evne til at levere det aftalte på det aftalte tidspunkt, fx olie til en aftalt pris. Denne risiko er stigende med kontraktens værdi, eftersom en gevinstgivende kontrakt er ensbetydende med en tabsgivende kontrakt for modparten (zero-sum-game). Som i afsnittet vedrørende lånebetingelser, vil det hovedsageligt være rejseudbydere af en vis størrelse, som benytter sig af ovennævnte redskaber. Fonden vil i den enkelte sag vurdere, i hvilken grad forholdet skal indgå i risikovurderingen. ANALYSE AF REJSEUDBYDERENS ØKONOMISTYRING Ved gennemgang af årsrapporter eller andet revideret regnskabsmateriale vil fonden foretage sammenligning af årsrapporten med tidligere fremsendte periodiserede saldobalancer opgjort pr. samme dato, så fonden kan vurdere, om det regnskabsmateriale, som løbende er indsendt til fonden, har været retvisende. Det er meget vigtigt for fondens vurdering af rejseudbyderens økonomiske fundament, at det ureviderede regnskabsmateriale, der indsendes i løbet af året, er periodiseret. Hvis fonden vurderer, at periodiseringen er utilstrækkelig, og rejseudbyderens økonomistyring derfor ikke opfylder fondens krav, vil fonden i første omgang udbede sig en ny saldobalance. Såfremt forholdet gentager sig, vil fonden sædvanligvis kræve, at revisor fremover gennemgår saldobalancen, inden fonden modtager den. Det samme vil gælde budgetmateriale. Hvis regnskabsmaterialet ikke er periodiseret, må fonden nødvendigvis inddrage forholdet i sin risikovurdering, hvilket kan få betydning for fondens endelige konklusion. Resultatet heraf vil være afhængigt af omfanget af afvigelsen, men også af resultatet af den øvrige gennemgang af risici. ANALYSE AF PRODUKTSAMMENSÆTNINGEN Den enkelte rejseudbyders produktsammensætning påvirker alt andet lige fondens risiko. Det er fx fondens erfaring, at rejseudbydere, der driver virksomhed med salg af charterrejser, påfører fonden en væsentlig større risiko for at lide tab end rejseudbydere, der benytter sig af salg af ruteflybilletter, fordi flyselskabet skal have betaling for charterflyvninger, uanset om flyet er fyldt eller ej. Der kan derfor ved charterrejser opstå en tendens til at sælge de rejser, der skal fylde flyet op, til priser under kostpris, hvorved hele grundlaget for forretningen kan blive ødelagt. Januar 2014 16
I sager, hvor rejseudbyderen sælger charterrejser, vil indtjeningen således i høj grad være afhængig af en acceptabel belægning samt salgspris. Hvis omsætningen er sæsonbetonet, vil dette være ensbetydende med høj risiko for fonden. Risikoen vil nå sit højeste niveau umiddelbart før højsæsonen. Rejseudbydere af charterrejser forudbetaler ofte størstedelen af leverandørerne, hvilket også er med til at påvirke risikoen i opadgående retning, da dette - jf. afsnittet om pengestrømmene - stiller større krav til kapitalberedskabet. En utilfredsstillende udvikling i rejseudbyderens salg både pris- og stykmæssigt - kan derfor hurtigt få store konsekvenser for en rejseudbyder, som sælger charterrejser. Det kræver derfor efter fondens opfattelse en sikker styring af kapaciteten, hvis der skal opnås et tilfredsstillende resultat ved salg af charterrejser. Det er således vigtigt for fondens vurdering, at rejseudbyderen kan præsentere historisk materiale til dokumentation af, at ledelsen kan styre kapaciteten på tilfredsstillende vis. Det er fondens overordnede praksis at stille væsentligt større krav til kapitalberedskabet hos charterudbydere end hos rejseudbydere, der ikke anvender charter. Dette gælder i særlig grad i de sager, hvor det er en ny virksomhed, som ønsker at blive registreret i fonden med henblik på at sælge charterrejser. ANALYSE AF DESTINATIONERNE Den enkelte rejseudbyders valg af destinationer påvirker også fondens risiko. Det er fondens erfaring, at rejseudbydere, der driver virksomhed med salg af rejser til en enkelt eller meget få destinationer, udgør en væsentlig større risiko end de rejseudbydere, der sælger rejser til et bredere udbud af destinationer. Årsagen hertil er dels, at en rejseudbyder med få destinationer i højere grad er afhængig af bl.a. konkurrencemæssige forhold, som kan gøre rejseudbyderen mere sårbar. Omvendt kan der også argumenteres for, at det i nogle tilfælde kan være en styrke, hvis rejseudbyderen har mulighed for at specialisere sig på et eller få markeder. Et andet eksempel er naturkatastrofer, som kan ændre væsentligt på den risiko, der er forbundet med den enkelte destination. Et tredje eksempel kunne være politisk uro eller terror, som kan få Udenrigsministeriet til at fraråde rejseaktivitet til den pågældende destination med den konsekvens, at rejseudbyderen må aflyse alle rejser og tilbagebetale kunderne de indbetalte beløb, samtidig med at der formentlig ikke sælges nogen ny rejser i den periode, urolighederne varer. Det er fondens erfaring, at det er de færreste rejseudbydere, der kan håndtere en sådan situation, hvis de hovedsagelig kun har én destination. Det er på denne baggrund fondens udgangspunkt at stille større krav til rejseudbydernes kapitalberedskab i de sager, hvor rejseudbyderne sælger rejser til en eller få destinationer, end til de rejseudbydere, som har et bredere udbud af destinationer. ANALYSE AF FORMIDLERE En formidler er en virksomhed, der udbyder og sælger rejseydelser en anden virksomheds navn, dvs. ikke i eget navn. Hvis den anden virksomhed er registreret i fonden, og der er indgået en aftale ( formidleraftale ) mellem parterne på fondens formular, er formidleren ikke registreringspligtig i fonden. Den anden virksomhed betegnes teknisk rejseudbyder, og det er den tekniske rejseudbyder, som er juridisk ansvarlig for gennemførsel af rejsen. Januar 2014 17
Det betyder i tilfælde af formidlerens konkurs, at det vil være den tekniske rejseudbyder, der er forpligtet til at gennemføre alle de rejseydelser omfattet af fondens dækning, som formidleren har solgt i den tekniske rejseudbyders navn uanset om formidleren inden konkursen har afregnet kundens indbetaling til den tekniske rejseudbyder eller ej. Risikoen forbundet hermed skal fuldt ud afdækkes af den tekniske rejseudbyder. Fonden indtræder først i forholdet til kunden, hvis den tekniske rejseudbyder går konkurs. Det er derfor fondens opfattelse, at der er en særlig risiko forbundet med rejseudbydere, der optræder som tekniske rejseudbydere for en eller flere formidlere. Fonden vil derfor som udgangspunkt stille større krav til kapitalberedskabet hos en rejseudbyder, der gør brug af salg via formidlere, for det er fondens erfaring, at en rejseudbydere kan risikere at lide betydelige tab som følge af økonomiske problemer hos en formidler. Fonden vil derfor inddrage forholdet i sin risikovurdering. Det kan betyde, at fonden vil kræve, at den tekniske rejseudbyder fremsender regnskabsmateriale vedrørende formidleren. Såfremt der ikke kan fremskaffes regnskabsmateriale, eller regnskabsmaterialet viser, at formidleren har en dårlig økonomi, vil fonden inddrage forholdet i sin risikovurdering af rejseudbyderen. Fonden vil i denne forbindelse lægge vægt på, om rejseudbyderen over tid har vist, at vedkommende kan administrere at have mange formidlere uden at lide væsentlige tab, hvilket i givet fald alt andet lige vil mindske fondens risiko. SPECIELT FOR PERSONLIGE VIRKSOMHEDER Når der er tale om analyse af virksomheder, der drives i personligt regi, er det udover en analyse af virksomhedens økonomi - også nødvendigt at analysere den private formue for indehaverne eller interessenterne. Derfor skal rejseudbyderen fremsende en revisorudarbejdet formueopgørelse til fonden. Opgørelsen skal indeholde et afsnit om eventualforpligtelser (pantsætninger og kautionsforpligtelser). Formueopgørelsen skal være opdelt fra en eventuel ægtefælle, så fonden har mulighed for særskilt at vurdere indehaverens personlige formue, da ægtefællens formue ikke indgår i en eventuel konkurssituation. Fonden vil i analyser af personlige virksomheders økonomi betragte hele den personlige formue som virksomhedens kapitalberedskab, fordi indehavere og interessenter hæfter med hele deres private formue i tilfælde af konkurs. Fondens kapitalkrav til personlige virksomheder sidestilles med egenkapitalen i et selskab ved vurderingen af størrelsen af formuen. Ved nyregistreringer skal den personlige virksomhed som minimum have en egenkapital, der svarer til indskuddet i et anpartsselskab, med mindre fonden vurderer, at et mindre beløb er tilstrækkeligt i forhold til størrelsen af den forventede aktivitet. SAMMENFATNING Som der er redegjort for ovenfor, tager fondens risikovurdering i hver enkelt sag udgangspunkt i rejseudbyderens kapitalberedskab, hvorefter den aktuelle indtjening og de aktuelle pengestrømme inddrages. Januar 2014 18
Efterfølgende inddrages de forhold, som umiddelbart ikke er målbare, men som fonden gennem sin erfaring ved, at der kan være en særlig risiko forbundet med. Resultatet af denne gennemgang kan være, at fonden anbefaler, at rejseudbyderen styrker sit kapitalberedskab. Hvis rejseudbyderen ikke finder det nødvendigt at styrke kapitalberedskabet, må det forventes, at fonden vil kræve forhøjet garanti. Fondens afgørelse vedrørende garantistillelse kan indbringes for Erhvervsankenævnet, jf. lovens 24. Klage skal indbringes senest 4 uger efter, at fondens afgørelse er meddelt rejseudbyderen. Det koster kr. 4.000 at indbringe klagen for ankenævnet. Klagen har som udgangspunkt ikke opsættende virkning, dvs. at rejseudbyderen skal stille forhøjet garanti i den periode, sagen behandles i ankenævnet. AFDÆKNING AF FONDENS RISIKO VED FORHØJET GARANTI DEFINITION AF FONDENS RISIKO Hvis fonden kræver, at rejseudbyderen stiller forhøjet garanti, skal den forhøjede garanti afdække fondens risiko. Fondens risiko vil pr. en given dato være lig med størrelsen af forudbetalingsbeløbet fra ikke-afrejste kunder omfattet af fondens dækning plus et tillæg for hjemtagelsesomkostninger. Forudbetalingsbeløbet pr. en given dato kan bestå af både deposita og restbetalinger. Tillægget for hjemtransportomkostninger er fastsat på baggrund af en regressionsanalyse over de historiske konkurser i fonden. Ved charterrejser udgør tillægget 21%, og ved andre pakkerejser udgør tillægget 6%. Tillægget skal afdække omkostningerne forbundet med indkvartering og hjemtransport af strandede kunder på destinationerne ved en konkurs. I forbindelse med fastsættelsen af fondens model ved risikoafdækning skal der inddrages en række forhold, som løbende påvirker størrelsen af fondens risiko, og som derfor påvirker den fremgangsmåde, som fonden vælger at anvende. For at sikre en så tilfredsstillende afdækning af fondens risiko som muligt og for så vidt muligt at undgå overdækning, er det nødvendigt at skelne mellem, om rejseudbyderen overvejende sælger rejseydelser, hvor der opkræves et depositum på købstidspunktet og efterfølgende opkræves slutbetaling (fx traditionelle pakkerejser), eller overvejende sælger rejseydelser der forudbetales fuldstændig på købstidspunktet (fx flybilletter). Med overvejende menes mere end 50% af omsætningen omfattet af fondens dækning. REJSEUDBYDERE, DER OVERVEJENDE SÆLGER REJSEYDELSER, HVOR DER OPKRÆVES ET DEPOSITUM PÅ KØBSTIDSPUNKTET OG EFTERFØLGENDE OPKRÆVES SLUTBETALING Garanti i forhold til aktuel faktureringsbeholdning kan give en overdækning: Januar 2014 19
For rejseudbydere, der overvejende sælger rejseydelser, hvor der på købstidspunktet opkræves et depositum og herefter opkræves slutbetaling fx 40 dage før afrejse, kan det give en overdækning af fondens risiko, hvis garantien afspejler størrelsen af den fakturerede omsætning uanset om kunden har slutbetalt eller ej. Det er forskelligt fra sag til sag om og i hvilket omfang det i givet fald giver fonden en overdækning. Det afhænger bl.a. af a) købstidspunktet for rejsen, b) rejsekundernes indbetalingstidspunkt, c) omfanget af sæson og d) størrelsen af den ordinære garanti, som rejseudbyderen under alle omstændigheder skal stille. Garanti i forhold til aktuelt forudbetalingsbeløb giver ikke en tilfredsstillende afdækning: Hvis garantien alene blev reguleret i forhold til udviklingen i forudbetalingsbeløbet, ville der være tale om garantireguleringer, som var beregnet på baggrund af tal, der var opgjort bagudrettet. Ydermere ville der i en periode før højsæsonen være en tendens til, at fondens risiko kunne stige betydeligt inden for ca. 40 dage før de første afrejser i højsæsonen, fordi forudbetalingsbeløbet indtil dette tidspunkt fortrinsvis består af deposita, eftersom de fleste kunder endnu ikke har slutbetalt. Da det formentlig var finansielle årsager, som havde resulteret i fondens krav om forhøjet garanti, ville der være øget sandsynlighed for, at rejseudbyderen ikke kunne stille garantiforhøjelserne op mod højsæsonen, hvilket alt andet lige påfører fonden større risiko for tab. Som følge heraf ville der i de perioder, hvor forudbetalingsbeløbet var stigende, være tale om en utilfredsstillende afdækning af fondens risiko, såfremt garantien kun blev reguleret i forhold til udviklingen i forudbetalingsbeholdningen. Det ville særligt være gældende i de sager, hvor rejseudbyderen havde en sæsonbetonet omsætning, og som derfor også måtte antages at have betydelige udsving i størrelsen af forudbetalingsbeløbet. Hvis rejseudbyderens garanti blev justeret i forhold til forudbetalingsbeholdningen, og rejseudbyderen indberettede et forudbetalingsbeløb, der inkl. tillæg udløste krav om en forhøjelse af garantien, som rejseudbyderen ikke havde mulighed for at stille, ville fonden ifølge loven have mulighed for at slette rejseudbyderens registrering i fonden. Rejseudbyderen måtte imidlertid i denne situation fortsat modtage slutbetaling på og gennemføre allerede solgte rejser, hvilket ville udsætte fonden for en betydelig risiko. Garanti i forhold til fremtidigt forudbetalingsbeløb giver den mest tilfredsstillende afdækning: Fondens bestyrelse har besluttet, at fonden som alternativ til forhøjet garanti i forhold til faktureret omsætning vil give rejseudbyderne mulighed for at afdække fondens risiko ved at stille en garanti, der svarer til den maksimale forudbetalingsbeholdning, som fonden forventer, at rejseudbyderen opnår i løbet af de næste to måneder fra den seneste opgørelse af forudbetalingsbeløb. For at kunne beregne garantiens størrelse, anvendes følgende fremgangsmåde: Fonden vil - på baggrund af data for den fremtidige udvikling i forudbetalingsbeløbet - beregne størrelsen af den garanti, der skal stilles fremover. Januar 2014 20