Redegørelse for udviklingen i Høje-Taastrup Kommune 2000-2003. Høje-Taastrup Kommune

Redegørelse for udviklingen i Høje-Taastrup Kommune 2000-2003 Høje-Taastrup Kommune

Indholdsfortegnelse PLANTEMA BÆREDYGTIG UDVIKLING SIDE 6 HØJE-TAASTRUP I HOVEDSTADSREGIONEN SIDE 10 OMEGNEN SIDE 14 HØJE-TAASTRUP KOMMUNE SIDE 18 BYERNE SOM RAMME OM BORGERNES HVERDAG SIDE 20 POLITIKOMRÅDE - FYSISK PLANLÆGNING SIDE 22 DELOMRÅDE: BY- OG BOLIGPOLITIK SIDE 22 DELOMRÅDE: GRØNNE OMRÅDER SIDE 24 DELOMRÅDE: TRAFIK SIDE 26 DELOMRÅDE: DETAILHANDE SIDE 28 POLITIKOMRÅDE: MILJØ SIDE 30 DELOMRÅDE: VANDFORSYNING OG GRUNDVANDSBESKYTTELSE SIDE 30 DELOMRÅDE: MILJØTILSYN MED VIRKSOMHEDER OG ANDRE AKTIVITETER SIDE 31 TEMA: SPILDEVANDSRENSNING OG BESKYTTELSE AF VANDLØB, SØER OG KYSTER SIDE 32 TEMA: GENANVENDELSE OG AFFALDSBORTSKAFFELSE SIDE 33 POLITIKOMRÅDE ERHVERV SIDE 34 POLITIKOMRÅDE: BØRN OG UNGE SIDE 36 DELOMRÅDE: FAMILIE OG SUNDHED SIDE 38 TEMA: FAMILIECENTRE SIDE 38 TEMA: FOREBYGGENDE SUNDHEDSAKTIVITETER FOR BØRN OG UNGE SIDE 39 TEMA: ANBRINGELSE OG FOREBYGGELSE SIDE 39 DELOMRÅDE: DAGINSTITUTIONER OG KLUBTILBUD SIDE 40 TEMA: DAGTILBUD FOR 0-6 ÅRIGE BØRN SIDE 40 TEMA: FRITIDS- OG UNGDOMSKLUBBER SIDE 41 TEMA: SPECIALPÆDAGOISK ARBEJDE I DAGINSTITUTIONER, SFO OG KLUBBER SIDE 41 DELOMRÅDE: INTEGRATION SIDE 42 TEMA: POLITIK FOR INTEGRATION AF TOSPROGEDE SMÅBØRN SIDE 42 DELOMRÅDE: RÅDGIVNING OG VEJLEDNING AF UNGE SIDE 42 TEMA: OPSØGENDE ARBEJDE BLANDT UNGE SIDE 42 DELOMRÅDE: FOLKESKOLEN SIDE 44 POLITIKOMRÅDE: KULTUR OG FRITID SIDE 46 TEMA: FREMTIDENS FOLKEBIBLIOTEKER SIDE 48 TEMA: TEATER SIDE 48 TEMA: VESTERSKOV-PROJEKT, MUSEER OG LOKALARKIV SIDE 48 TEMA: AKTIVITETER I LOKALOMRÅDERNE SIDE 49 TEMA: IDRÆT SIDE 49 TEMA: FOLKEOPLYSNING SIDE 49 2

POLITIKOMRÅDE: DET SOCIALE OMRÅDE SIDE 50 DELOMRÅDE: ARBEJDSMARKEDSPOLITIK SIDE 51 DELOMRÅDE: ÆLDRE OG HANDICAPPEDE SIDE 52 TEMA: ÆLDREOMRÅDET SIDE 54 TEMA: HANDICAPPEDE SIDE 54 DELOMRÅDE: BOLIGSOCIALE AKTIVITETER SIDE 55 DELOMRÅDE: INTEGRATIONPOLITIK SIDE 56 BYER OG LANDSBYER TAASTRUP SIDE 58 BÆREDYGTIG UDVIKLING SIDE 59 ERHVERV SIDE 59 BOLIGER SIDE 60 KULTUR OG FRITID SIDE 60 TRAFIK SIDE 61 DETAILHANDEL SIDE 62 GRØN STRUKTUR SIDE 62 HØJE TAASTRUP BY SIDE 64 BÆREDYGTIG UDVIKLING SIDE 66 ERHVERV SIDE 67 BOLIGER SIDE 67 DETAILHANDEL SIDE 68 RETNINGSLINIER FOR UDBYGNING SIDE 68 KULTUR OG FRITID, BØRN OG UNGE SIDE 68 TRAFIK SIDE 69 HEDEHUSENE/FLØNG SIDE 70 BÆREDYGTIG UDVIKLING SIDE 71 ERHVERV SIDE 71 BOLIGER SIDE 72 DETAILHANDEL SIDE 72 TRAFIK SIDE 73 LANDSBYERNE I HØJE-TAASTRUP KOMMUNE SIDE 74 BÆREDYGTIG UDVIKLING SIDE 74 UDBYGNINGSMULIGHEDER - BOLIGER SIDE 74 ERHVERV SIDE 76 DETAILHANDEL SIDE 76 TRAFIK SIDE 76 BEVARING - LANDSKAB OG BEPLANTNING SIDE 76 3

Indledning Redegørelsens formål og opbygning Formålet med Redegørelsen er, at gøre status for kommunens udvikling i forhold til de mål og opgaver, der er opstillet i bind 1 af Kommuneplan 2000, Udviklingsstrategier. Redegørelsen danner baggrund for strategien for kommunens udvikling, der i henhold til Planloven skal vedtages af Byrådet inden udgangen af første halvdel af en byrådsperiode. For samtlige mål og opgaver i Kommuneplan 2000 er målopfyldelsen vurderet. Udviklingen indenfor de enkelte politik- og delområder er desuden søgt beskrevet med statistik, hvor de udvalgte grafer kan ses som en indikator på målopfyldelsen. Hvor det er fundet relevant, er politikområderne desuden beskrevet i forhold til megatrends (tendenser i samfundet), ny lovgivning, ny regionplanlægning og endelig eksempler på, hvad der sker andre steder. For de politik- og delområde, hvor Byrådet har vedtaget nye mål og opgaver, er disse kort anført. Målgruppe Redegørelsen henvender sig primært til byrådspolitikerne og embedsmændene i kommunens administration. Den bør desuden være tilgængelig for borgere, som ønsker at sætte sig ind i udviklingen i Høje-Taastrup Kommune siden vedtagelsen af Kommuneplan 2000, som udgangspunkt for en dialog om strategien for den fremtidige udvikling. Opsamling og konklusion Redegørelsen viser et billede af en kommune med et højt serviceniveau og en stor social rummelighed. Antallet af arbejdspladser har været stigende gennem de seneste år, og den gennemsnitlige bruttoindkomst er også steget. Alligevel ses antydningen af en negativ spiral, der på længere sigt kan resultere i en gradvis udhulning af skattegrundlaget. De seneste års befolkningstilvækst har været begrænset, og væksten er sket ved flere fødsler, som har opvejet en reel nettofraflytning. Der flytter således flere personer fra kommunen end til kommunen, og tilflytterne har i gennemsnit en lavere indkomst end de fraflyttede. Stigningen i børnetallet ser ud til at flade ud i de kommende år, men antallet af ældre forventes at stige markant. Der vil således i en årrække være et fortsat pres på skolesystemet, og der vil ligge en stor udfordring i at håndtere væksten på ældreområdet og samtidig opretholde et højt serviceniveau. Høje-Taastrup Kommune spiller en vigtig rolle som erhvervskommune i Hovedstadsregionen, og er fulgt godt med den positive udvikling med hensyn til etablering af arbejdspladser. De nye arbejdspladser er dog kun delvist kommet kommunens egne borgere tilgode. Der er således flere som pendler til Høje-Taastrup Kommune end ud af kommunen, og indpendlingen har været stigende i de seneste år. Fordelingen af arbejdspladser på erhvervstyper viser en overvægt indenfor handel, transport og private serviceerhverv. Redegørelsen viser også, at de socialt betingede udfordringer er større i Høje-Taastrup Kommune end i Hovedstadsområdet under et. Kriminalitetsstatistikkerne fortæller om flere tilfælde af vold og tyverier end gennemsnittet. Udgifterne til anbringelser og andre familieforanstaltninger er kraftigt stigende, og inden for forsørgelsesområderne (kontanthjælp, sygedagpenge, førtidspension) er der ligeledes en stigende tendens. Sammenholdt med risikoen for udhuling af skattegrundlaget peger redegørelsen på nødvendigheden af, at sætte fokus på hvordan opgaverne kan tilrettelægges mere effektivt, uden at borgerne oplever en forringelse i kvaliteten. Redegørelsen peger på, at det centrale omdrejningspunkt for og udfordringen i oplægget til strategi for udviklingen i Høje-Taastrup Kommune er økonomiske bæredygtighed - hvordan kan det høje serviceniveau fastholdes og udbygges samtidig med at der sikres balance mellem indtægter og udgifter. For det er Byrådets klare mål, at Høje-Taastrup Kommune også i fremtiden skal være en attraktiv bosætningsog erhvervskommune med et højt serviceniveau. 4

5

Plantema Bæredygtig udvikling Påvirkninger udefra Megatrends Byer indrettes i højere grad, så de er bæredygtige og forbruget af ressourcer og transport er minimalt samtidigt med at velfærden stiger. For at spare på ressourceforbruget bygges der tættere. Eksisterende byområder, gamle erhvervsområder mv. foretrækkes frem for at inddrage ny jord til byudvikling. Bæredygtighedsbegrebet er de senere år også blevet udvidet til at omfatte social, kulturel og økonomisk bæredygtighed. Der en tendens til, at der lægges stigende vægt på økonomisk bæredygtighed. Ny lovgivning Folketinget vedtog i 2000 en ændring af planloven. Ændringen betyder at kommuner én gang hvert fjerde år skal udarbejde en strategi for kommunens udvikling og en strategi det lokale agenda 21 arbejde. Det sker andre steder Flere kommuner har skrevet under på diverse miljøcharters, der beskriver hvilke rammer, en bæredytig udvikling skal foregå indenfor. Der holdes øje med miljøtilstanden gennem miljøredegørelser, planredegørelser og grønne regnskaber. Trafikken stiger mindre end i det øvrige Danmark. Indekseret 140 120 100 80 60 40 20 0 Motorvej Amtsvej Hele landet 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 Indekseret trafikstigning på stats- og amtsveje i Høje-Taastrup Kommune og trafikstigningen på landsplan. Kilde: Vejdirektoratet. Befolkningsudviklingen stagnerer. Indeks 100=1990 104 103 102 101 100 99 98 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Udviklingen i befolkningstallet i Høje- Taastrup Kommune, indekseret, 1990-2002. Kilde: Danmarks Statistik. Den nettotilflyttede bruttoindkomst er negativ. Mio. kr. 40 20 0-20 -40-60 -80 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 Nettotilflyttede bruttoindkomst i Høje- Taastrup Kommune, 1993-2001. Kilde: KÅS, Danmarks Statistik. Flere indpendlere end udpendlere. Indkomsten stiger men ikke i samme tempo som Hovedstadsregionen Antallet af arbejdspladser stiger. 30000 Antal 25000 20000 15000 10000 Indpendling 5000 Udpendling 0 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 Antallet af ind- og udpendlere i Høje- Taastrup kommune 1993-2001. Kilde: Danmarks Statistik. 1.000 kr. 250 200 150 100 50 0 Høje-Taastrup Hovedstadsomr. 1992 1994 1996 1998 2000 Gennemsnitlig personindkomst i1.000 kr. for personer over 15 år i Høje-Taastrup Kommune og gennemsnit for kommunerne i Hovedstadsområdet, 1992-2000. Kilde: Danmarks Statistik. Antal 25000 20000 15000 10000 5000 0 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 Udviklingen i arbejdspladser fordelt på erhvervstype 1993-2001. Kilde: Danmarks Statistik. Off. tjenester Finans, forretning Transport, tele Handel, hotel Bygge & anlæg Energi & vand Industri Landbrug mv. 6

Kommunen kører med underskud. Mio. kr. Statistikken fortæller Trafikken på motorveje og amtsveje gennem kommunen er kun steget med knap 20%, hvorimod trafikken på landsplan er steget med knap 30%. Høje-Taastrup Kommune er regionalt center for arbejdspladser og der vil derfor altid være flere indpendlere end udpendlere. Antallet af pendlere er dog vokset med 23% siden 1993, hvilket er med til at belaste kommunens byer med støj- og forureningsgener. Befolkningsudviklingen har været stigende indtil slutningen af 90 erne hvorefter den har stagneret. Antallet af arbejdspladser har derimod været stigende de seneste 9 år og befolkningens bruttoindkomst har ligeledes været stigende. Væksten har dog ikke været på højde med den gennemsnitlige vækst for Hovedstadsregionen. De mange nye arbejdspladser samt bedre lønninger har ikke sikret kommunens økonomi tilstrækkeligt. Kommunen har siden 1994 kørt med underskud, dog undtaget 1996, hvilket hovedsageligt skyldes, at kommunens driftsudgifter har været stigende. Antallet af personer på overførselsindkomst er faldet med 4% de seneste 4 år, hvilket bør ses i sammenhæng med det stigende antal arbejdspladser. Befolkningens uddannelsesniveau er koncentreret om de erhvervsfaglige uddannelser som 37% af den uddannede del af befolkningen har gennemført. 2000 1500 1000 500 0-500 1994 Udgifter, drift, anlæg og lån Indtægte, skatter og tilskud Underskud/overskud 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Kommunens financieringsbehov (drift, anlæg og renter/afdrag sammenlignet med kommunens indtægter (skatter, tilskud og udligning). Kilde: Høje- Taastrup Kommune. Nedbringe ressourceforbrug og forurening. Stimulere til samarbejde i lokalområdet. Udvikle det lokale demokrati. Bæredygtig udvikling skal indgå i hele den kommunal planlægning og alle kommunens aktiviteter. Kommunens virke skal være fremmende for borgerens, foreningers og virksomheders egen indsats for en bæredygtig udvikling. Udviklingen skal være økonomisk, socialt og kulturelt bæredygtig. Bæredygtig udvikling skal opnås gennem: En alsidig erhvervsudvikling, der tager hensyn til miljø og ressourcer. Etablering af bæredygtig, vedvarende energiforsyning. Bedre vilkår for cyklister og fodgængere. Bedre affaldsbehandling og genanvendelse. Beskyttelse af vandressourcer. Beskyttelse af naturværdier og bedre adgang til naturen. Grønne områder, der ikke belaster ressourcer og miljø. Færre personer modtager indkomsterstattende ydelser. Antal 300 200 100 0-100 -200-300 -400-500 -600-700 Taastrup Høje Taastrup Hedehusene Kommunen i øvrigt Midlertidige ydelser Varige ydelser Udvikling i antallet af personer der modtager indkomsterstettende ydelser fordelt på kommunens bysamfund, 1998-2001. Kilde: Danmarks Statistik MELLEMLANGE VIDR. UDD. KORTE VIDR. UDD. ERHVERVSFAGLIG ERHVERVSGYMNASIAL GYMNASIAL UDD. GRUNDSKOLE Nedsætte landbrugets miljøbelastning. Nedbringelse af ressourceforbrug og forurening fra den kommunale virksomhed. Større grad af helhed i kommunens aktiviteter. Samarbejde mellem borgere, foreninger, virksomheder og kommune. Perspektivplanlægning samt målog rammestyring. En trafiksikkerhedsplan med særlig vægt på stitrafikanternes sikkerhed. Den typiske udannelsesmæssige baggrund er grundskole og erhvervsfaglige uddannelser. UOPLYST LANGE VIDR. UDD. BACHELOR 0 5 10 15 20 25 30 35 % Den uddannelsesmæssige baggrund for borgerne i Høje-Taastrup Kommune og Hovedstadsregionen, 2001. Kilde: Danmarks Statistik. 7

Der er udarbejdet en politik for kommunens Lokal Agenda 21 arbejde. Politikken skal omsættes til en handlingsplan for den kommunale virksomhed og vil fokusere på: 1) At nedbringe ressourceforbrug og forurening. 2) At stimulere til samarbejde i lokalområdet. 3) At udvikle det lokale demokrati. Der er indtil videre gennemført 18 større Lokal Agenda 21 aktiviteter der strækker sig fra egentlige forureningsnedsættende aktiviteter til mere sociale aktiviteter som eksempelvis telefonkæde for ældre. Der henvises desuden til Høje Taastrup Miljø- og Energicenter, der har udarbejdet en rapport over Lokal Agenda 21 aktiviteter udenfor kommunens regi. Rapporten kan fåes ved henvendelse til kommunen. I forhold til lovgivningens krav om at udarbejde en strategi for det Lokale Agenda 21 arbejde er kommunen allerede kommet langt. Loven foreskriver, at strategien skal arbejde med følgende 5 områder: 1) Mindskelse af miljøbelastningen. 2) Fremme af en bæredygtig byudvikling og byomdannelse. 3) Fremme af biologisk mangfoldighed. 4)Inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale Agenda 21 arbejde. 5) Fremme af samspil mellem beslutningerne. Punkterne 1), 2) og 3) indgår allerede i den daglige kommunale planlægning, mens der skal arbejdes mere med punkt 4) og 5). Udbygning af fjernvarmenettet og den planlagte tilslutning af boliger og virksomheder er gennemført. Der er tilslutningspligt til fjernvarmenettet og i fjernvarmeområder er det kun boliger med alternative opvarmningskilder eller boliger med tidsbegrænsede dispensationer, der ikke tilsluttet nettet. Indpendlingen til Høje-Taastrup Kommune har været voksende gennem en årrække i og med der er skabt flere arbejdspladser. Denne udvikling vidner om kommunens rolle som regionalt center for arbejdspladser i Hovedstadsregionen. Den øgede pendling er dog forbundet med miljømæssige negative følgevirkninger så som øget forurening lokalt samt en forringelse af bymiljøets kvaliteter med hensyn til støjgener og utryghed. Skal transportforbruget nedsættes, er det nødvendigt, at koordinere de kollektive trafikknudepunkter med erhvervsområder og boligområder, så den kollektive trafik i højere grad kan anvendes som transportmiddel mellem bolig og arbejde. Derfor arbejder kommunen med at fortætte området omkring Taastrup og Høje Taastrup Station, i overensstemmelse med amtets stationsnærhedsprincip, for gøre den kollektive trafik attraktiv. Der er også udarbejdet en trafiksikkerhedsplan, der ajourføres hvert år med henblik på at prioritere trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger. Samarbejdet mellem kommunen og borgerne om at fremme en bæredygtig udvikling, sker i høj grad via Høje- Taastrup Miljøcenter. Centret financieres af statslige puljemidler, Høje-Taastrup Kommune og boligselskaber. Centret blev etableret i 1993 og har årligt 3.200 gæster. Centrets formål er at rådgive og informere kommunens indbyggere, virksomheder, boligselskaber og offentlige institutioner om miljøfremmende foranstaltninger. Centrets aktiviteter retter sig mod affaldshåndtering, vand- og elbesparelser samt udsendelse af nyhedsbreve til skoler og boligforeninger. Miljøcentret har bl.a. været initiativtager til at igangsætte en delebilklub. Der arbejdes systematisk for at nedbringe resourceforbrug og forurening fra kommunens bygninger. Varmeforbruget er nedsat med 6% i perioden 1998-2001 og vandforbruget er nedsat med 10% i samme periode. Desuden er driften af kommunens grønne områder giftfri. Retningslinierne i Kommuneplan 2000 om byøkologisk byggeri i Frøhaven og på Reerslevvej er endnu ikke fulgt op. Kommunen har desværre ikke indflydelse på alle de aktiviteter, der foregår i kommunen. Miljøcentret er hårdt ramt af lukningen af den Grønne Jobpulje, og har måtte fyre 2 medarbejdere. Kommunen har udarbejdet et forslag til opførelse af en vindmøllepark vest for transportcentret. Vindmølleparken er lokaliseret i en transportkorridor, hvilket ikke er godkendt af Hovedstadens Udviklingsråd. Høje- Taastrup Kommune er ikke enig i denne vurdering og ønsker derfor ikke at opgive placeringen. Flere af de eksisterende mål og aktiviteter om bæredygtig udvikling kan endnu ikke beskrives, fordi der ikke er foretaget en registrering af tiltagenes effekter. Status Trafiksikkerhedsplan - særlig vægt på stitrafikanternes sikkerhed. Sektorplaner for affald og spildevand. Rekreativ plan for byernes grønne områder, med vægt på en varieret natur og funktion som mødested for borgerne. Grønt regnskab for kommunens virksomhed. Indføre miljøledelse i alle kommunens afdelinger, institutioner og virksomheder. Vejledning i at mindske ressourceforbrug og forurening i forbindelse med byggesagsbehandling og miljøgodkendelser. Præmieringsordning for miljøvenligt byggeri eller miljørigtig indretning. Samarbejde med foreninger m.v. om lokale initiativer og om giftfri drift af de grønne områder. Samarbejde med borgere, foreninger og erhvervsliv om nedbringelse af ressourceforbrug m.m. Udvikling af Høje Taastrup Transportcenter for at nedbringe forurening fra varetransport i Hovedstadsregionen. Etablering af vindmøllepark vest for Høje Taastrup Transportcenter. 8

Forslag til nye indsatsområder og opgaver De miljøfremmende tiltag som kommunen igangsætter skal planlægges og udføres, så det er muligt at måle, hvilken effekt de har på miljøet. Der bør ligeledes udarbejdes et indikatorsæt til fremtidige sektorplaner, der kan beskrive status for den bæredygtige udvikling. Der skal etableres en hjemmeside for bæredygtig udvikling på internettet. Hjemmesiden skal beskrive kommunens aktuelle projekter, der er med til at fremme en bæredygtig udvikling. Private virksomheder og organisationers arbejde skal ligeledes beskrives på hjemmesiden. Der skal udarbejdes en politik for økonomisk, social og kulturel bæredygtighed med tilhørende mål, handlinger og indikatorer. Den eksisterende politik for bæredygtig udvikling skal revideres. Udarbejde en sammenfattende miljøplan, der redegør for status og udvikling i kommunens samlede miljøtilstand vha. indikatorer, Udbygge miljøsamarbejdet med kommunerne på Vestegnen. Indføre kvalitets- og miljøledelse i alle kommunens afdelinger. Intensivere den løbende miljøvurdering af varer og tjenesteydelser. 9

Plantema Høje-Taastrup i hovedstadsregionen Påvirkninger udefra Megatrends Udviklingen forventes generelt at foregå i regioner, der har en international profil og konkurrencedygtige kompetencer. Etableringen af Øresundsregionen og Hovedstadsregionen betyder, at kommunerne i regionen skal finde deres særegne funktioner i forhold til de øvrige kommuner. Forstæderne og oplandsbyerne vil indgå i regionens bynetværk og være elementer i den samlede byregions konkurrencedygtighed. Der er tendenser til en social opdeling i de store byregioner. I Tæt- byen er ejendomspriserne eksempelvis så høje, at det kun er højindkomstgrupperne, der har råd til at købe eller leje boliger. Middelindkomstgruppen må lokalisere sig nær centrum mens lavindkomstgrupper må lokalisere sig i regionens randområder. Udvidelsen af EU med 10 nye medlemslande i Østersøregionen og syd for Østersøregionen giver nye samarbejdsmuligheder. Ny lovgivning I juli 2001 blev Hovedstadens Udviklingsråd etableret med det formål, at koordinere udviklingen i Hovedstadsregionen. Målet er at bibeholde og udvikle Hovedstadsregionen som et storbyområde af international klasse. Ny regionplanlægning Hovedstadens Udviklingsråd har overtaget regionplanlægningen fra de 5 amtskommuner i regionen og vil på sigt samle de 5 regionplaner i én plan. Det sker andre steder Flere og flere kommunen etablerer samarbejder med hinanden. Samarbejdet går lige fra at etablere fælles lønkontorer til sammelægning af tekniske forvaltninger. Trekantsområdet har bl.a. haft stor succes med at koordinere lokaliseringen af virksomheder i regionen. Hovedstadsregionen har haft den største beskæftigelsesudvikling i Øresundsregionen. Fakta om Øresundsregionen Sjælland Skåne Forskning og medico I forhold til antal farmaceutiske aktiviteter ligger Øresundsregionen på en 4. plads på verdensplan efter London, Paris og Moskva. Bioteknologi og medicinalforskning Øresundsregionen ligger på en 3. plads på verdensplan kun overgået af London og Paris. Konferencer og fritid Øresundsregionen er den 8. største konferenceby i verden og har den største krydstogtshavn i Nordeuropa. Internationale hotelkæder som Hilton og Marriot findes allerede i København. Øresundsgrupper/foreninger Øresundskommitéen. Samarbejdsforum for lokale- og regionale politikere på begge sider af Øresund. Øresundsbarometeren. Nedsat af det svanske Udenrigsministerium og det danske Økonomiog Erhvervsministerium. Formålet er at informere om erhvervslivets status og udvikling i regionen. InterregIIIA. EU-støttet program til fremme af Øresundsregionens udviklingsmuligheder. Øresund Science Region. Alliance mellem IT-, medico- og fødevareforskning. Beskæftigelsesudvikling > 9 % 2-9 % - 1,9-1,9 % < 2 % International virksomheder IBM har valgt Hørsholm som deres andet World Centre, det første beliggende udenfor USA, der servicerer 130 lande. SONY Corporations har lokaliseret deres logistikcenter på Københavns Havn til distribution til Skandinavien og Baltikum. Mæersk Gruppen, verdens største oversøiske transportvirksomhed, er ligeledes placeret i Øresundsregionen. Beskæftigelsesudviklingen for alle komuner i Øresundsregionen, 1994-1999. Øresundsregionen består af alle kommuner på Sjælland, Bornholm og Skåne. Kilde: Nordregio. Kilde: Øresund Network AB 10

Statistikken fortæller Hovedstadsområdet står stækt i Øresundsregionen og er det område, der har den største udvikling i beskæftigelsen. Hovedstadsregionen har i forhold til Skånedelen også den laveste arbejdsløshed, den største befolkningsudvikling samt den højeste vækst i bruttoindkomst pr. indbygger. I juni 2000 blev Sjælland landfast med Skåne og dermed blev endnu et skridt taget mod at skabe en Øresundsregionen. Siden broen blev taget i brug har trafikken dog været beskeden, hvilket indikerer at integrationen går langsomt. Øresundsregionen har dog meget at byde på, og kan gøre sig gældende indenfor både forskning og turisme. Udviklingen i Hovedstadsregionen går ikke alle steder i den samme retning. Som udgangspunkt er der ba- lance mellem fordelingen af antal indbyggere i Tætbyen, Omegnen og Købstæderne. De gennemsnitlige personlige indkomster varierer og Tætbyen ligger under niveauet for Omegnen og Købstæderne. Der er desuden en tendens til, at de sociale problemer koncentreres i kommunerne i omegnen. Hovedstadsregionen bør udvikles i retning af en samlet, bæredygtig og dynamisk helhed. For at gøre sig gældende i konkurrencen med Europas øvrige storbyregioner skal udviklingen bygge på kvaliteter og muligheder i København, i omegnen og i købstæderne samt på samarbejdet med Skåne. Udvikling bør bygge på en højere grad af balance indenfor hvert af regionens 3 hovedområder: Tætbyen (med København og City), Omegnen (nogenlunde svarende til det nuværende København Amt) og Købstæderne (Køge, Roskilde, Frederikssund, Hillerød, Helsingør). Regionen bør bygges på relativt selvstændige lokale bysamfund, der både kan tilbyde sine borgere et helt liv i lokalsamfundet og give mulighed for deltagelse i storbylivet. Hovedstadsregionens opdeling: Tætbyen svarer til København og Frederiksberg Kommuner Omegnen svarer til Københavns Amt Købstæderne svarer til Frederiksborg og Roskilde Amter. Fordeling af indbyggerne i Hovedstadsregionen. Andelen af indbyggere med videregående uddannelser varierer. Andel 25 20 15 10 5 0 Tætbyen Omegnen Købstæderne Fordeling af Andel indbyggere med videregående uddannelse i Hovedstadsregionen, 2001. Kilde:Danmarks Statistik. Den gennemsnitlige personlige indkomst varierer. 35 260 34 240 Andel 33 32 I 1.000 kr. 220 200 31 Tætbyen Omegnen Købstæderne 180 Tætbyen Omegnen Købstæderne Andel indbyggere i hhv. Tætbyen, Omegnen og Købstæderne. Kilde: Statistisk Årbog for Hovedstadsregionen, 2002. Fordeling af gennemsnitlig personlig indkomst i Hovedstadsregionen.Kilde: Danmarks Statistik, 2002. 11

Det store vækstcenter i Europa er afgrænset af London, Paris, Milano, München og Hamburg. Kendetegnende for dette område er, at det er globalt orienteret i sin økonomi og er dominerende inden for flere sektorer af verdensøkonomien. Hovedstadsregionen og Øresundsregionen betegnes af EU-Kommissionen som en vækstø, der oplever den samme økonomiske fremgang som andre europæiske storbyregioner på linie med eks. Barcelona. Betegnelsen vækstø skyldes, at Øresudsregionen ikke har større samarbejdsrelationer med andre regioner, som det er tilfældet for regioner i Midteuropa. Udvidelsen af den Europæiske Uninion med 10 nye medlemslande fra Østersøregionen og syd for Østersøregionen skaber mulighed for nye samarbejdsrelationer mod syd. Hovedstadsregionen og Øresundsregionen har klaret sig godt i konkurrencen om at tiltrække forskning, medico og IT-baserede erhverv. Øresundsregionen har den fjerde største koncentration af farmaceutiske aktiviteter i verden og indenfor bioteknologi og medicinalforskning har de den tredje største koncentration. Hovedstadsregionen har også klaret sig godt igennem den begyndende økonomiske afmatning på IT markedet. Afmatningen har især ramt Stockholm og Helsinki, der har store koncentrationer af eksempelvis mobiltelefonindustrier. Der er flere eksempler på samarbejder i Øresundsregionen, der har til formål at fremme integrationen over landegrænsen. Initiativerne er dog oftest finansieret med offentlige midler fra Danmark, Sverige og den Europæiske Union. Ønsket om at etablere et samarbejdsforum for byaksen Lund - Malmø København Høje-Taastrup Roskilde er endnu ikke sket og Høje-Taastrup Kommune deltager ikke i nogle råd eller organisationer, der har interesser på tværs af Øresundsregionen. Det betyder, at kommunen må sætte sin lid til, at interesserne varetages af HUR, der deltager i Øresundskommitéen (består af lokaleog regionale politikere). Siden 2000 er der kun taget få initiativer til at styrke Hovedstadsregionen og til, at overvinde barrierer for udviklingen af en samlet Øresundsregion. Den stærke satsning på udvikling i Københavns City og Tætbyen har båret frugt. Der foregår en markant udvikling, drevet af prestige, herlighedsværdier og storbyliv. Forslag til nye indsatsområder og opgaver Formulere en statslig lokaliseringsog investeringspolitik for at fremme Hovedstadsregionens udvikling. Høje-Taastrup Kommune vil arbejde for, at 10% af de midler der årligt overføres fra Øst- til Vestdanmark fastholdes i en årrække til udviklingsprojekter I Hovedstadsregionen. Deltage i smaarbejder, for at styrke Hovedstadsregionen. En statslig lokaliserings- og investeringspolitik, der bygger på ligeværdighed mellem city og omegn og bidrager til at løfte kvalitet og prestige for omegnen. En regional og statslig investerings- og lokaliseringspolitik, der prioriterer Høje Taastrup By som det vigtigste regionale knudepunkt i omegnen. At anlæg af tværgående trafikforbindelser prioriteres højere. Status 12

13

Omegnen Påvirkninger udefra Megatrends Ejendomspriserne i de danske storbyregioner er ved at tegne et nyt mønster i beboersammensætningen i centrum og i byregionernes randområder. En familie med middelindkomst har ikke råd til at købe en ejerlejlighed eller et hus nær centrum. Det forventes derfor, at bosætningsmønstret i højere grad end tidligere vil afspejle en social deling af byen. Det nye bosætningsmønster vil også give en øget pendling til og fra centrum. Befolkningsudviklingen stagnere i Høje-Taastrup Kommune. Indeks 100=1990 110 108 106 104 102 100 98 96 94 1990 1991 Høje-Taastrup Tætbyen Omegn Købstæderne Hovedstadsreg. 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 Relative udvikling i befolkningstallet 1990-2002, 1990 = index 100. Kilde: Danmarks Statistik. 2002 Der er ligeledes tendenser til, at de store investeringer i offentlige byggerier lokaliseres i bycentrene. Tendenserne er gældendende i det øvrige Europa, og EU opfordrer derfor alle byregioner til at se en byregion som et partnerskab byerne imellem, hvor der skal foregå en balanceret udvikling. Ny regionplanlægning Hovedstadens udviklingsråd opfordrer samtlige kommuner til at udføre en samlet planlægning for de stationsnære områder. Bebyggelserne skal være tætte og præget af attraktive Nettotilflytningen er negativ i Høje-Taastrup Kommune. Pr. 10.000 indb. 100 80 60 40 20 0-20 -40-60 -80-100 1990 1991 Høje-Taastrup Tætbyen Omegn Købstæderne Hovedstadsreg. 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 Mellemkommunale nettotilflytningen pr. 10.000 indbyggere, 1990-2001. Kilde: Danmarks Statistik. bymiljøer, der understøtter de eksisterende bevaringsværdige bymiljøer. Det sker andre steder Den begyndende sociale opdeling af indbyggerne i de danske storbyregioner kan betyde, at der kommer arbejdskraftmangel på lavere lønnede offentlige serviceydelser. Sygeplejesker, lærerer og pædagoger har ikke råd til at bo i byen og må enten pendle eller søge arbejde andet steds. Århus Kommune overvejer at udstykke 1.000 grunde i udkanten af Århus by, for give botilbud til mellemindkomstgrupper. Antallet af arbejdspladser stiger i Høje-Taastrup Kommune. Relativ udvikling 115 110 105 100 95 90 Høje-Taastrup Tætbyen Omegn Købstæderne Hovedstadsreg. 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 Relativ udvikling i antal arbejdspladser i Hovedstadsregionen, 1993-2001. Kilde: Danmarks Statistik. Befolkningsudvikling + 12 % eller mere + 8 % - + 12 % + 4 % - + 8 % 0 % - + 4 % - 4 % - 0 % - 8 % - - 4 % - 8 % eller mere Befolkningsudviklingen i Hovedstadsregionen 1990-2002 vist i %. Kilde: Danmarks Statistik Nettotilflytninger pr. 10.000 indb. -120 - -80-80 - -40-40 - -0 0-40 40-80 80-130 Mellemkommunale nettotilflytning pr. 10.000 indbyggere, gennemsnit for 1999-2001. Kilde: Danmarks Statistik. Udvikling i antal arbejdspladser -5-0 % 0-8 % 8-16 % 16-24 % 24-34 % Udviklingen i antal arbejdspladser i hovedstadsregionen 1993-2001 vist i %. Kilde: Danmarks Statistik 14

Statistikken fortæller Omegnens udvikling er kendetegnet ved en moderat stigning i befolkningstallet, en mindre negativ nettotilflytning, stigende antal arbejdspladser og høje gennemsnitlige personlige indkomster. Høje-Taastrup Kommune følger udvikling i forhold til stigningen i antallet af arbejdspladser mens den gennemsnitlige personindkomst ligger under Omegnens gennemsnit. Det samme gør sig gældende for den negative nettotilflytning. Befolkningsmæssigt er det kommunerne i den nordvestlige del af Hovedstadsregionen, der oplever den største vækst. Det samme gør sig gældende for beskæftigelsesudviklingen, hvor dog også kommunerne omkring Roskilde oplever en kraftig vækst. De største gennemsnitlige personindkomster findes i et bælte af kommuner midt i Hovedstadsregionen, fra øst til vest. Indkomsten stiger men ikke i samme tempo som Hovedstadsregionen 1.000 kr. 260 240 220 200 180 160 140 120 Høje-Taastrup Tætbyen Omegn Købstæderne Hovedstadsreg. 1992 1994 1996 1998 2000 Gennemsnitlig personindkomst i 1.000 kr. for personer over 15 år, 1992-2000. Kilde: Danmarks Statistik. Omegnen under ét skal kunne tilbyde sine borgere byliv og bysamfund af samme komplekse og høje kvalitet som i tætbyen, men ud fra sine egne betingelser. Omegnen skal kunne tilbyde sine borgere et helt liv: Lokalt i forholdsvis selvbærende bysamfund; som samlet område i storbyregionen med et bredt udbud af regionale aktiviteter på højt niveau; arbejdspladser, uddannelse, indkøb, fritids- og kulturaktiviteter. Erhvervsudviklingen skal kunne rumme den fremtidige strukturudvikling og sikre et udbud af arbejdspladser, der svarer til borgernes behov. Etablering af nationale og regionale kultur- og fritidsaktiviteter, der svarer til borgernes behov. Den statslige lokaliserings- og investeringspolitik bør bygge på ligeværdighed mellem Københavns City og omegnen. Udviklingen skal primært ske i tilknytning til stationerne. De manglende tværgående trafikforbindelser bør etableres, herunder: En ringbane for at øge den kollektive trafiks andel af transportarbejdet; Tværvej forlænges mod nord og syd. Udviklingen i erhvervsbyggeriet er nogenlunde ligelig fordelt mellem Tætbyen, Omegnen og Købstadsringen. Omegnen har klaret sig særlig godt med at tiltrække IT-baserede serviceerhverv og har næsten dobbelt så mange arbejdspladser som Tætbyen i denne branche. Boligbyggeriet foregår derimod mest i Købstæderne og i mindre grad i Omegnen og Tætbyen. Udviklingen kan ses som en reaktion mod de høje ejendomspriser i Tætbyen og dele af Omegnen. Udvikling kan allerede ses ved begyndende ændringer i pendlingsmøstret på Sjælland. Omegnen pendler til Tætbyen og de nordlige kommuner i Omegnen, og det øvrige Sjælland (udenfor Hovedstadsregionen) pendler til Omegnen. Omegnen har haft ringe held med at tiltrække statslige investeringer indenfor kultur, forskning og uddannelse i øvrigt. Det er særligt Tætbyen, der har modtaget hovedparten af de statslige investeringer. Denne ensidige geografiske placering af investeringerne gør det sværere for Omegnen, at tilbyde sine borgere et helt liv med et bredt udbud af regionale aktiviteter på højt niveau. Udviklingen er også med til at forstærke de nuværende tendenser til, en stigende social opdeling af Omegnen, hvor de vestlige kommuner allerede har begyndende imageproblemer. Med de stigende trafikmængder på vejene og tendenser til et nyt pendlingsmønster vokser behovet for en letbane langs Ring III. Der er udbredt enighed blandt kommunerne i Omegnen og i Købstadsringen om, at der er behov for at udbygge motorringvejsforbindelserne 3, 4 og 5 samt anlægge en letbane langs Ring III. Personindkomst i 1.000 kr. 175-200 201-225 226-250 251-275 276-325 Gennemsnitlig personindkomst (tusinde kroner) for personer over 15 år i Hovedstadsområdet 2000. Kilde: Danmarks Statistik. 15

Status Færdiggørelse af overordnet vej- og stinet, fx ved etablering af ringbane i omegnen. Tiltrække regionale aktiviteter indenfor kultur, fritid og uddannelse. Udvikle og styrke det regionale erhvervssamarbejde. Udvikle det regionale transportcenter. Forslag til nye mål Der skal være social balance i alle kommunerne i Omegnen og ghettodannelse skal modvirkes. Forslag til nye indsatsområder og opgaver Forbedring af jernbanebetjeningen Analysere udviklingspotentialet i de moderne byer i Omegnen. 16

17

1993 1994 Høje-Taastrup Kommune Påvirkninger udefra Megatrends Kommuner der indgår i regioner, er i høj grad nødt til at samarbejde om deres rolle regionalt, nationalt og internationalt. For at opnå de synergieffekter, der er potentialet i en region, er det vigtigt at koordinere aktiviteter indenfor bosætning, transport, miljø, erhverv og uddannelse. Det er nødvendigt at hver by finder sine egne potentialer og rolle for at fremme udvikling i regionen. Derfor bliver samarbejde, markedsføring og branding vigtige elementer i kommunernes kommende opgaver. Ny lovgivning Planloven er blevet ændret, så der nu er krav om at udarbejde en strategi for kommuneplanlægningen i første halvdel af valgperioden. Formålet er, at gøre planlægningen mere helhedsorienteret og skabe bedre sammenhæng mellem den fysiske og økonomiske planlægning. Ny regionplanlægning Hovedstadens Udviklingsråd har i 2001 vedtaget en ny regionplan. Fokus for byudviklingen i Regionplanen er, at den skal foregå omkring stationerne. Hovedstadens Udviklingsråd har udmeldt, at der skal udarbejdes en ny regional trafikplan samt en ny hovedstruktur for regionens udvikling. Udvikling i % Ledigheden falder 12 10 8 6 4 2 0 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Ledighedsprocenten (antal arbejdsløse i forhold til arbejdsstyrken) i Høje- Taastrup kommune 1996-2002. Kilde: Danmarks Statistik Antallet af arbejdspladser i transportsektoren er steget de seneste år. Antal arbejdspladser 2300 2250 2200 2150 2100 2050 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 Antal arbejdspladser i transportsektoren i Høje-Taastrup Kommune, 1992-2000. Kilde: Danmarks Statistik. Antal arbejdssteder i transportsektoren stagnerer. Antal arbejdssteder 1600 1200 800 400 0 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 Udvikling i antallet af arbejdssteder i transportsektoren i Høje-Taastrup Kommune 1993-2001. Kilde: Danmarks Statisatik. Serviceniveauet prioriteres højt i Høje-Taastrup Kommune. 1,2 1,15 1,1 1,05 1 0,95 1993 1994 1995 1996 Høje-Taastrup Kommune Hovedstadsområdet 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Serviceniveauet udtrykker de korrigerede nettodriftsudgifter divideret med udgiftsniveauet på landsplan. Kilde: Danmarks Statistik. Statistikken fortæller Ledigheden i Høje-Taastrup Kommune er faldet markant gennem 90érne og i begyndelsen af det nye årtusinde. Det samme mønster gør sig gældende for kommunerne i den nordlige og sydlige del af Hovedstadsregionen. Antallet af arbejdspladser i transportsektoren har varieret en del gennem 90 erne men er de seneste år steget kraftigt. Høje-Taastrup Kommune ønsker at være et logistikcenter og tiltrække virksomheder, der lægger vægt på gode transportmuligheder. Antallet af ansatte i transportbranchen har dog været konstant siden 1995 og den samme udvikling har fundet sted i Omegnen. Høje-Taastrup Kommune har prioriteret serviceniveauet højt i forhold til de øvrige kommuner i Hovedstadsregionen. Serviceniveauet fortæller imidlertid ikke noget om kvaliteten af den service kommunen tilbyder men om hvor mange penge kommunen bruger på sin service i forhold til landsgennemsnittet. Et serviceniveau over 1 betyder, at der bruges flere penge på servicen end gennemsnittet for landets øvrige kommuner. 18

Høje-Taastrup Kommune skal være et attraktivt sted at leve. Udviklingen i kommunen skal bidrage til at skabe en bæredygtig storbyregion ved: At tiltrække virksomheder, der lægger vægt på god trafikal tilgængelighed og et godt bymiljø. At skabe en markant erhvervsprofil, såvel regionalt som internationalt. At udvikle Høje-Taastrup By som regionalt centrum for detailhandel, erhverv, kultur og fritid. Udviklingen af Høje Taastrup By, skal bidrage til bedre levevilkår og livskvalitet for borgerne i kommunen og på Vestegnen. Høje Taastrup By skal være et moderne sidestykke til København City. Hovedstadsregionen fungerer som et samlet arbejdsmarked, hvor der pendles livligt over kommunegrænsen. Høje-Taastrup Kommune er den del af regionens arbejdsmarked og har status som regionalt center for arbejdspladser. Denne status er bibeholdt og stadig flere vælger at arbejde i Høje-Taastrup og bo uden for kommunen. Kommunen har i en lang årrække haft en stigning i antallet af arbejdpladser og særligt er det gået godt med de IT-baserede serviceerhverv. Den begyndende afmatning på IT-markedet har dog allerede vist sig i Høje Taastrup By. For første gang siden banegårdens åbning, kan der ses et stigende antal ledige kontorlokaler. Udbygningen af Transportcentret forløber tilfredsstillende. Den første etape af Ring 5 mellem Holbækmotorvejen og Sydvej er etableret og et parkeringshus ved Høje Taastrup Banegård er udbudt i licitation. Som et led i at styrke kommunen på kulturområdet arbejdes der i øjeblikket med H. C. Andersens Multiareana med 15.000 sidddepladser. Grunden er byggemodnet og arbejdet kan umiddelbart begynde. Arealet til opførelse af EuroSky centret er også byggemodnet og byggeriet kan begynde. På trods af at kommunen investerer meget i at opretholde et højt serviceniveau har kommunen stadig et dårligt image. Det bliver en af de største udfordringer for kommunen at ændre dette image til noget mere positivt. Forslag til nye mål Planlagte og eksisterende regionale veje skal anlægges og vedligeholdes af overordnede myndigheder. Transporttunge virksomheder bør etablerer sig i Transportcentret i Høje Taastrup By. Videreudvikle en bystruktur med høje bygningskvaliteter, infrastruktur m.v. i Høje Taastrup. Udvikle det regionale detailhandelscenter. Udvikle turismen ved Hedeland, Vestskoven og Ole Rømers Museum. Fremme gennemførelsen af erhvervspolitikken. Videreudvikle koncept for Euro Sky Center. Fremme placering af offentlige institutioner/aktiviteter i Høje Taastrup By. Sikre udbygningen af faciliteter i tilknytning til Høje Taastrup Station (parkeringshus, servicefunktioner m.v.). At markedsføre den regionale fritidspark. En forlængelse af Blekinge Boulevard. Etablering af vandresti Vestskoven-Hedeland. Dialog igang Der skal i kommunens opgaveløsning være fokus på kvalitet og engagement. Det er vigtigt, at der værnes om det der er godt, og ændre, det der er mindre godt. Forslag til nye indsatsområder og opgaver Der skal foretages en økonomistyring, der giver administrationen forudsigelige økonomiske rammer og råderum for nye initiativer fra Byrådet. Kommunens identitet og image skal forbedres. 19

Plantema Byerne som ramme om borgernes hverdag 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Påvirkninger udefra Megatrends Udviklingen fra informationssamfundet mod oplevelsessamfundet vil forstærke tendenserne i retningen af, at valg af by og bolig sker med hjertet frem for fornuften. I dag planlægges byerne udpræget med baggrund i rationelle overvejelser, fx huspriser, lav skat og takster, nærhed til service og arbejdspladser. Rationelle overvejelser indgår stadigvæk i valg af by og bolig men følelserne spiller en stigende rolle. Byer og by- Aldersfordelingen er næsten ens i kommunens bysamfund. Taastrup Høje Taastrup Hedehusene Over 67 år 35-66 år 18-34 år 0-17 år Kommunen i øvrigt Den bosidende befolkning opdelt på aldersgrupper og kommunens bysamfund, 2001. Kilde: KÅS, Danmarks Statistik. De unge flytter mens generationen over flytter til kommunen. Antal 500 400 300 200 100 0-100 -200-300 -400 0-17 år 18-34 år 35-66 år Over 67 år Taastrup Høje Taastrup Hedehusene Kommunen i øvrigt Flyttemønstret for kommunens indbyggere opdelt på aldersgrupper og bysamfund, 1998-2001. KIlde: KÅS, Danmarks Statistik. områder, der udstråler kreativitet, åbenhed og tolerance foretrækkes i stigende grad. Skattepligtige indkomster fordelt på kommunens bysamfund. 100% 80% 60% 40% 20% 0% Taastrup Høje Taastrup Hedehusene Kommunen i øvrigt Lønudviklingen er størst i bysamfundene. Over 300.000 kr 200.000-300.000 kr 100.000-200.000 kr under 100.000 kr Borgernes skattepligtige indkomst fordelt på størrelse og kommunens bysamfund, 2001. Kilde: KÅS, Danmarks Statistik. Udvikling i % 10 8 6 4 2 0-2 -4-6 -8 under 100.000 100.000-200.000 200.000-300.000 over 300.000 Taastrup Høje Taastrup Hedehusene Kommunen i øvrigt Udvikling i skattepligtig indkomst, 1998-2001, fordelt på kommunens bysamfund. Kilde: KÅS, Danmarks Statistik. Statistikken fortæller Aldersfordelingen i kommunens bysamfund er næsten ens, dog med et lille udsving af flere 18-34årige i Høje-Taastrup by. Flyttemønsteret viser, at de unge på 18-34 år flytter væk fra kommunen mens de 35-66 årige flytter til kommmunen. Denne udvikling er særlig udpræget i Taastrup og Hedehusene. Personindkomstfordelingen i kommunens bysamfund er nogenlunde ens. Dog er indbyggernes skattepligtige indkomst udenfor de 3 hovedbyer større. Ses der på udviklingen i den skattepligtige indkomst har den været stigende og det er særligt gruppen af højtlønnede, der har været i fremgang. Lønfremgangen følger dog tendensen på landsplan men ligger under lønudviklingen for hovedstadsområdet. Boligudbuddet svinger meget i kommunens bysamfund. Den største andel af parcelhuse er findes i Hedehusene og uden for de større bysamfund. Taastrup og Høje-Taastrup byer er udpræget etage og rækkehusbyggeri. Fordelingen af husstandstyper varierer en del fra by til by. Andelen af enlige er højere i Høje Taastrup end i de øvrige bysamfund i kommunen. Fordelingen af husstandstyper i kommunens bysamfund. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Taastrup Øvrige husstande Par med børn Par uden børn Enlige med børn Enlige uden børn Høje Taastrup Hedehusene Kommunen i øvrigt Fordelingen af husstandstyper fordelt på kommunens bysamfund, 2001. Kilde: KÅS, Danmarks Statistik. 20