Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42 Rebild Kommune 1
Beregning af bruttoydelsen Ansøgerens indkomstforhold på ansøgningstidspunktet for tabt arbejdsfortjeneste er afgørende for beregningen af bruttoydelsen. Lønindkomst fra ordinær beskæftigelse Beregningsgrundlag: Seneste lønindkomst fra ansøgerens ordinære beskæftigelse (seneste lønperiode). Såfremt seneste lønindkomst ikke er et udtryk for ansøgerens faktiske indtægtsforhold f.eks. i forbindelse med varierende løn som følge af provisions eller akkordaflønning foretages beregningen på baggrund af lønindkomster for en periode på 6 til 12 måneder. Dokumentation: Lønseddel fra seneste lønperiode. Ved varierende lønindkomst indhentes der lønsedler for hele beregningsgrundlaget (6 til 12 måneder). Såfremt der ydes løbende (supplerende) tabt arbejdsfortjeneste skal der laves en beregning og indhentes dokumentation for løntab ved ansøgning og opfølgning. Lønindkomst fra offentlig støttet beskæftigelse f.eks. jobtilbud og lignende (Se SM-0-91-96) Beregningsgrundlag: Seneste lønindkomst fra ansøgerens offentlige støttede beskæftigelse (seneste lønperiode). Dokumentation: Lønseddel fra seneste lønperiode. Såfremt der ydes delvis (supplerende) tabt arbejdsfortjeneste skal der løbende indhentes lønsedler til beregning af supplement. Offentlig forsørgelsesydelse (arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, kontanthjælp (Se SM-103-97, SM-044-99), revalideringsydelse) Beregningsgrundlag: Seneste lønindkomst fra ansøgerens sidste ordinære eller offentlig støttede beskæftigelse (seneste lønseddel). Såfremt ansøgerens tidligere lønindkomst ikke umiddelbart kan fastsættes kan beregningen tage udgangspunkt i en uuddannet hjemmehjælperløn Dokumentation: Seneste lønseddel fra ansøgerens sidste ordinære eller offentlig støttede beskæftigelse. Ved varierende lønindkomst indhentes der lønsedler for hele beregningsgrundlaget (6 til 12 måneder). Såfremt der tages udgangspunkt i en uuddannet hjemmehjælperløn skal årsagen hertil samt grundlaget herfor fremgå af den skriftlige journal Selvstændig erhvervsdrivende (Se SM-0-22-98, SM-053-96 og SM-063-92) Beregningsgrundlag: Sandsynliggjort indtægtstab på baggrund af regnskab/skriftlig udtalelse fra ansøgerens revisor. Såfremt der ikke kan fremskaffes et realistisk beregningsgrundlag, kan der tages udgangspunkt i udgiften til en vikar eller i ansøgerens hidtidige årlige disponible indkomst. Dokumentation: Regnskab eller skriftlig udtalelse fra ansøgerens revisor. Såfremt der tages udgangspunkt i udgiften til en vikar skal grundlaget for fastlæggelse af udgiften fremgå af den skriftlige journal. Hidtidig årlig disponibel indkomst udregnes med hjælp fra skatteforvaltningen. Generelt Udgangspunktet for beregning af tabt arbejdsfortjeneste er, at familien skal bevare det hidtidige forsørgelsesniveau. Der kan derfor ikke kompenseres for fremtidige ydelser som eksempelvis ansøgers eget pensionsbidrag og fremtidige lønstigninger. 2
Tabt arbejdsfortjeneste beregnes med udgangspunkt i ansøgerens seneste bruttoløn. Bruttolønnen er den faste løn samt de tillæg der indgår som en integreret og normal del af lønnen, eksempelvis forskudt tidstillæg og weekendtillæg. Der kan ikke ydes kompensation for periodevis overtidsbetaling og udlæg, som ansøgeren har haft i forbindelse med arbejdet, eksempelvis kørselsgodtgørelse og andre ikke skattepligtige beløb. Brutto tabt arbejdsfortjeneste efter Servicelovens 42 beregnes derfor med udgangspunkt i ansøgerens seneste brutto arbejdsindkomst, fratrukket: bidrag til pensionsordninger skattefrie beløb som f.eks. kørselsgodtgørelse arbejdsbetingede tillæg, der ikke er en fast del af lønnen Grundlaget for beregning af tabt arbejdsfortjeneste Særligt vedrørende beregning af tabt arbejdsfortjeneste for enkelte dage / timer Beregningsgrundlaget for tabt arbejdsfortjeneste efter Servicelovens 42 er ansøgerens seneste lønindtægt eller indtægt fra selvstændig virksomhed før behovet for tabt arbejdsfortjeneste er opstået. Beregningen kan ikke foretages på baggrund af f.eks. arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge eller kontanthjælp jf. i øvrigt nedenstående skematiske fremstilling over grundlaget for beregning af tabt arbejdsfortjeneste efter Servicelovens 42. I ganske særlige tilfælde kan beregningen foretages med udgangspunkt i en kontanthjælp jf. i øvrigt SM-044-99. Ved beregning af tabt arbejdsfortjeneste for enkelte dage / timer foretages beregningen af kompensationen med udgangspunkt i det faktiske (dokumenterede) indtægtstab, der fremgår af ansøgerens lønseddel. Det vil sige der ses bort fra kravene om modregning af, bidrag til pensionsordninger og eventuelle besparelser. Udbetalingsfrekvens Idet ansøgeren skal sikres, at denne fortsat er stillet, som om denne har en arbejdsindtægt eller indtægt fra en selvstændig virksomhed, skal udbetalingsfrekvensen af den tabte arbejdsfortjeneste efter Servicelovens 42 så vidt det er muligt være identisk med ansøgerens hidtidige udbetalingsfrekvens af arbejdsindkomst f.eks. 14. dages- eller månedsaflønning. Indberetningsblanket til administrativ medarbejder vedrørende tabt arbejdsfortjeneste påføres den beregnede bruttoydelse og fradrag for eventuelle besparelser. Beregning af pensionsbidrag Udgangspunktet for beregning og udmåling af en ansøgers pensionsbidrag er den beregnede brutto tabte arbejdsfortjeneste d.v.s. ansøgerens seneste brutto arbejdsindkomst fratrukket eget bidrag til pensionsordninger, skattefri ydelser og beløb som f.eks. kørselsgodtgørelse samt arbejdsbetingede tillæg, der ikke er en fast del af lønnen. Grundlaget for beregning og udmåling af pensionsbidraget er således identisk med det bruttobeløb, der indberettes til Lønafsnittet som brutto tabt arbejdsfortjeneste til beregning af ATP-, AM- og SP-bidrag samt A-skat. Ved beregningen af bidraget til pensionsordning kan der maksimalt indregnes et bidrag efter statens gældende takst af den beregnede bruttoydelse til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Bidraget til 3
pensionsordningen kan aldrig overstige det arbejdsgiverbidrag af indbetalinger til en pensionsordning der fremgår af en ansøgers lønseddel. Der skal i alle tilfælde foreligge dokumentation for størrelsen af en ansøgers hidtidige arbejdsgiverbidrag til en pensionsordning før bevilling af pensionsbidrag af den tabte arbejdsfortjeneste efter Servicelovens 42. Tilsvarende skal der foreligge oplysninger om hvilken pensionskasse bidraget er indbetalt til. Pensionskassen skal herefter underrettes med henblik på at undersøge om bidraget kan indbetales hertil eller om bidraget alternativt skal indbetales til Kommunernes Pensionsselskab. Beregning af bidrag ved supplerende tabt arbejdsfortjeneste Bidraget til pensionsordninger, hvor en ansøger modtager supplerende tabt arbejdsfortjeneste til en arbejdsindtægt skal tilsvarende beregnes ud fra bruttoydelsen. Bidraget kan i disse tilfælde ikke sammenlagt med det nuværende arbejdsgiverbidrag overstige det hidtidige arbejdsgiverbidrag. Det maksimale bidrag til pensionsordninger er i disse tilfælde, således forskellen imellem det hidtidige og nuværende arbejdsgiverbidrag efter statens gældende takst af den beregnede bruttoydelse til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Der skal i alle tilfælde foreligge dokumentation for størrelsen af en ansøgers hidtidige arbejdsgiverbidrag til en pensionsordning før bevilling af pensionsbidrag af tabt arbejdsfortjeneste efter Servicelovens 42. Tilsvarende skal der foreligge oplysninger om hvilken pensionskasse bidraget er indbetalt til. Pensionskassen skal herefter underrettes med henblik på at undersøge om bidraget efter Servicelovens 42 kan indbetales hertil eller om bidraget alternativt skal indbetales til Kommunernes Pensionsselskab. Bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATPbidrag) Ifølge Servicelovens 42. skal der med virkning fra 1. januar 2003 beregnes bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP-bidrag). Beregningen af ATP-bidraget skal foretages på grundlag af det antal timer som ansøgeren er bevilget tabt arbejdsfortjeneste efter Servicelovens 42 dvs. efter de almindelige regler der er gældende for lønmodtagere. Modtageren af tabt arbejdsfortjeneste efter Servicelovens 42 betaler 1/3 af bidraget og kommunen betaler 2/3 af bidraget. Besparelser ved hel eller delvis ophør af beskæftigelse Der skal ske fradrag i den beregnede brutto tabte arbejdsfortjeneste hvis der er tale om sparede udgifter til eksempelvis daginstitution og ansøgerens transport til og fra arbejde. Dagpleje og daginstitution Udgiften der skal fratrækkes for dagpleje, daginstitution eller anden pasningsordning, svarer til den faktiske forældrebetaling efter fradrag af evt. hel eller delvis økonomisk eller pædagogisk friplads. Såfremt barnet er visiteret til en af kommunens specialbørnehaver skal der ikke ske modregning af pasningsudgift, idet dette tilbud er vederlagsfrit for forældrene. Der skal ikke foretages fradrag i den beregnede netto tabte arbejdsfortjeneste såfremt barnet fortsat benytter dagtilbud eller daginstitution. 4
Udgifter til transport imellem hjem og arbejdsplads Udgiften, der skal fratrækkes for besparelse vedrørende udgifter til transport imellem hjem og arbejde skal beregnes på baggrund af de skønnede faktiske udgifter ved transporten fratrukket den skattemæssige værdi af mistet befordringsfradrag. Udgangspunktet for beregningen af besparede transportudgifter kan ske med udgangspunkt i den hidtidige udgift til offentlig transport eller ved transport i egen bil (kilometergodtgørelse svarende til statens laveste sats) fratrukket evt. skattemæssig værdi af mistet befordringsfradrag. Dokumentation I den skriftlige journal skal det oplyses, om det er vurderet, om ansøgeren har besparelser ved hel eller delvis ophør af beskæftigelse, som følge af tabt arbejdsfortjeneste efter Servicelovens 42, herunder grundlaget for vurderingen. Ferie Generelt Såfremt der i en periode udbetales feriepenge eller særlig feriegodtgørelse efter Ferielovens bestemmelser, og som træder i stedet for en lønindtægt til en ansøger, kan der ikke for samme periode (antal dage) udbetales tabt arbejdsfortjeneste efter Servicelovens 42 jf. i øvrigt SM-O-012-96. Tillæg til ferieformål For alle ansøgere der modtager tabt arbejdsfortjeneste den 31/12 skal der beregnes et skattepligtigt tillæg på 1% af hvad der brutto har været udbetalt i tabt arbejdsfortjeneste det forudgående kalenderår. Det beregnede tillæg på 1 % udbetales til ansøgeren pr. 1.5. Den administrative medarbejder beregner og udbetaler dette tillæg. Tillæg til ferieformål ved ophør af kompensation For ansøgere der ophører med at modtage tabt arbejdsfortjeneste, skal der beregnes og udbetales et skattepligtigt tillæg på 12,5 % af, hvad der brutto er udbetalt i det forudgående kalenderår. Ferietillægget på de 12,5% for det forudgående kalenderår udbetales i umiddelbar forlængelse af tidspunktet for ansøgerens ophør af tabt arbejdsfortjeneste. Derudover skal der beregnes et ferietillæg på 12,5 % af den udbetalte bruttoydelse i det kalenderår, hvor ansøgeren ophører med at modtage tabt arbejdsfortjeneste. Dette ferietillæg skal først udbetales den 1. maj i kalenderåret efter ophøret. Har der i det forudgående kalenderår været midlertidigt ophør af den tabte arbejdsfortjeneste, hvor der tidligere har været udbetalt/beregnet et tillæg på 12,5% til ferieformål, er det alene kompensation, som er udbetalt efterfølgende, der skal indgå i beregningsgrundlaget. Såfremt der i perioden har været udbetalt 1% tillæg til ferieformål, skal dette tillæg ikke indgå i beregningen. Ved delvis ophør eksempelvis nedsættelse af den tabte arbejds- 5
fortjeneste fra 37 til 20 timer ugentlig, skal der beregnes et tillæg på 12,5% af den del af den tabte arbejdsfortjeneste i det forudgående kalenderår (17 timer), der ikke fremover udbetales. Ferietillægget på de 12,5% for det forudgående kalenderår udbetales i umiddelbar forlængelse af et delvis ophør af tabt arbejdsfortjeneste. Derudover skal der beregnes et ferietillæg på 12,5% af den udbetalte bruttoydelse (17 timer) i det kalenderår, hvor ansøgeren ophører med at modtage tabt arbejdsfortjeneste. Dette ferietillæg skal først udbetales den 1. maj i kalenderåret efter ophøret. Tillæg til ferieformål kompenserer for ansøgerens manglende optjening af feriepenge. Beregning af 12,5 % ferietillæg foretages af administrativ medarbejder. Beregning af og grundlaget for tillægget skal fremgå af den skriftlige journal. Regulering af ydelsen Den beregnede brutto tabte arbejdsfortjeneste reguleres hvert år den 1/1 med satsreguleringsprocent, som fremgår af Socialministeriets cirkulære om regulering af satserne på det sociale område. Satsreguleringen træder i stedet for den lønregulering, der sker på arbejdsmarkedet. Satsreguleringen beregnes og udbetales af lønkontoret. Særlig supplerende ydelse efter Servicelovens 43 Fra 1. januar 2003 kan der bevilges en særlig supplerende ydelse efter Servicelovens 43 til modtagere af supplerende tabt arbejdsfortjeneste efter Servicelovens 42. Personkredsen til den supplerende ydelse efter Servicelovens 43 er de ansøgere der bliver ledige fra det erhvervsarbejde, hvor der er bevilget supplerende tabt arbejdsfortjeneste til og som på baggrund af manglende opfyldelse af rådighedsforpligtigelsen i Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (30 timers rådighedsforpligtigelse for deltidsforsikrede) ikke er berettiget til udbetalinger fra en A-kasse. Den supplerende ydelse kan maksimalt bevilges i 3 måneder efter udgangen af den måned, hvor ansøgeren er blevet ledig. Det er en forudsætning at følgende betingelser er opfyldt forinden der kan bevilges supplerende ydelser efter Servicelovens 43. at ansøgeren fortsat modtager supplerende tabt arbejdsfortjeneste som oprindeligt bevilget at der ikke er tale om selvforskyldt ledighed. Begrebet selvforskyldt ledighed skal fortolkes i overensstemmelse med arbejdsløshedslovgivningen, at ansøgeren er arbejdsløshedsforsikret, at ansøgeren ikke er berettiget til at modtage dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. at ansøgeren ikke har et rimeligt tilbud om ansættelse i et deltidsarbejde og at ansøgeren ikke modtager andre ydelser til forsørgelse efter anden lovgivning. 6
Der kan derudover ikke bevilges supplerende ydelser efter Servicelovens 43 til ansøgere, der modtager ydelser efter Lov om børnepasningsorlov eller til ansøgere der modtager forsørgelsesydelser efter anden lovgivning i øvrigt f.eks. efter Aktivlovens bestemmelser. Den supplerende ydelse efter Servicelovens 43 kan maksimalt udgøre et beløb svarende til højeste dagpengebeløb jf. 9 stk. 2 i Lov om dagpenge ved sygdom og fødsel. Den supplerende ydelse kan dog højst udgøre et beløb der svarer til 90% af en ansøgers arbejdsfortjeneste i det tidligere arbejde, hvor ansøgeren er blevet ledig fra. Ydelsen efter Servicelovens 42 nedsættes med det eller de beløb som en ansøger eventuelt modtager fra en tidligere arbejdsgiver eller fra Lønmodtagerens Garantifond i forbindelse med ophør af et ansættelsesforhold. Den supplerende ydelse efter Servicelovens 43 er jf. Servicelovens 1 173 ikke omfattet af de særlige bestemmelser om statsrefusion (finansieres 100% af kommunen). 7