Sikkerhedspjece. Blik- og Rørarbejderforbundet

Ny version 2012 Sikkerhedspjece Blik- og Rørarbejderforbundet

Pas nu på! Det skal ikke være farligt at gå på arbejde. Derfor er der regler for, hvordan arbejdsmiljøet og sikkerheden skal være på arbejdspladserne. Selv om der er kommet flere hjælpemidler til, er der ikke sket en væsentlig reduktion i antal af arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser for vore medlemmer i Blik- og Rørarbejderforbundet. Forbundet har derfor revideret og genoptrykt denne lille sikkerhedspjece, hvor vi giver dig korte svar på nogle af de spørgsmål, som du måske har i hverdagen ude på arbejdspladsen. Det betyder selvfølgelig ikke, at du er overladt til dig selv. Det er fortsat din arbejdsgiver, der har ansvaret for, at arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt korrekt. Men hvis du har spørgsmål vedrørende din sikkerhed kan du altid hente hjælp og råd hos din arbejdsmiljørepræsentant eller i din kreds. Men selv om der er hjælp at hente, så er du jo stadig den nærmeste til at passe på dig selv. Du har med andre ord også selv et ansvar for, at du kommer hel hjem til din familie. Tænk dig om og lad være med at spille Tarzan. Anvend de bedst egnede hjælpemidler. Og sidst, men ikke mindst: Sig fra, hvis arbejdsgiveren ikke opfylder de gældende arbejdsmiljøregler og vil have arbejdet udført i strid med reglerne. Tag pjecen med på arbejde og pas på dig selv - du er trods alt den nærmeste! 2 Max Meyer Forbundsformand Blik- og Rørarbejderforbundet

Sikkerhedspjece Blik- og Rørarbejderforbundet

Indhold Forord................................................................... 2 Arbejdsmiljørepræsentant................................................. 5 Arbejdsmiljøgruppens arbejdsområde....................................... 6 Arbejdspladsvurdering.................................................... 7 Årlig arbejdsmiljødrøftelse i alle virksomheder............................... 8 Supplerende arbejdsmiljøuddannelse til alle i arbejdsmiljøorganisationen....... 9 Opstart på byggepladsen.................................................. 10 Stiger................................................................... 11 Stilladser................................................................ 12 Personløftere............................................................. 14 Tagarbejde.............................................................. 15 Krybekældre............................................................. 16 Byggepladsstøv.......................................................... 18 Forholdsregler ved asbestarbejde........................................... 19 Udendørs asbestarbejde................................................... 20 Kulde og træk........................................................... 21 Løft, skub og arbejdsstillinger.............................................. 22 Sikkerhedsfodtøj.......................................................... 23 EL-værktøjer og kabler..................................................... 24 Støj..................................................................... 26 Stoffer og materialer...................................................... 27 Sikkerhed ved alle former for svejsning og skæring mv. i metal................. 28 Skur og velfærd.......................................................... 29 Branchearbejdsmiljørådet for Bygge- og Anlæg.............................. 30 Velfærd ved skiftende arbejdssteder........................................ 31 Arbejdsulykker........................................................... 32 Sygedagpenge........................................................... 34 Forbundets og kredsenes adresser.......................................... 35 Arbejdstilsynets adresse................................................... 35 4 Udgivet af Blik- og Rørarbejderforbundet januar 2012 Illustrationer: Lars-Ole Nejstgaard Grafisk design: Susanne Hamilton Tryk: Lasertryk

Arbejdsmiljørepræsentant I virksomheden Når en virksomhed har 10 ansatte eller derover inkl. lærlinge, arbejdsdrenge, arbejdsmænd og kontorpersonale, skal der vælges en arbejdsmiljørepræsentant blandt de ansatte. Arbejdsmiljørepræsentanten skal senest 3 måneder efter valget have gennemført den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse. Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse består af 3 dages obligatorisk uddannelse, suppleret med tilbud om yderligere 2 dages uddannelse, der skal kunne være gennemført senest 12 måneder efter valget, På byggepladsen Når den samme arbejdsgiver har 5 ansatte eller derover i beskæftigelse, i mindst 14 dage på den samme byggeplads, skal I vælge en arbejdsmiljørepræsentant. Arbejdsmiljørepræsentanten skal deltage i byggepladsens sikkerhedsmøder og være med til at opdatere Plan for Sikkerhed og Sundhed. I firmaer under VVS-overenskomsten: Valg af arbejdsmiljø - HUSK! repræsentanter skal straks anmeldes til arbejdsgiveren og din kreds. I firmaer under DS Håndværk & Industri overenskomsten: Valg af arbejdsmiljø - repræsentanter skal anmeldes til forbundet via kredsen. I firmaer under Dansk Industri overenskomsten: Valg af arbejdsmiljørepræsentanter skal anmeldes til forbundet via kredsen. Ved deltagelse i arbejdsmiljøkursus betales fuld løn af arbejdsgiveren. Det er altid arbejdsgiverens pligt, at der bliver valgt arbejdsmiljørepræsentant. Er du valgt til arbejdsmiljørepræsentant og har været på 9-kursus før 1991, skal du gennemgå den nye arbejdsmiljøuddannelse. 5

Arbejdsmiljøgruppens arbejdsområde Arbejdsmiljøgruppen består af mester, (eller en anden af ham udpeget) og arbejds - miljørepræsentanten. Arbejdsmiljøgruppen har følgende arbejdsopgaver: Kontrol af arbejdsforhold og sikkerheds- og sundhedsforholdene. Kontrol af maskiner, redskaber og tekniske hjælpemidlers korrekte anvendelse. Kontrol af at der gives en effektiv instruktion og oplæring. Påvirke den enkelte medarbejders adfærd. Deltage i undersøgelse af ulykkestilfælde og eventuelle forebyggende aktiviteter. Deltage i udarbejdelsen af APV. Styr på farlige stoffer. Der skal laves brugsanvisninger for alle farlige stoffer, som anvendes. Opsamling af erfaringer. Indflydelse på firmaets indkøb. arbejdsmiljørepræsentanten skal tages med på råd, når der indkøbes f.eks. værktøj, maskiner, servicebiler og andet udstyr. Også når der skal købes arbejdstøj og sikkerhedsfodtøj. Indflydelse på firmaets holdning til arbejdsmiljøet. Indflydelse på valg af arbejdsmiljørådgiver. Deltage i de årlige arbejdsmiljødrøftelser I de firmaer, hvor der er over 34 ansatte skal der oprettes et arbejdsmiljøudvalg. Arbejdsmiljøgrupperne skal underrette arbejdsmiljøudvalget om deres arbejde. Det kan ske ved f.eks. at fremsende skriftlige referater fra de aktiviteter, som arbejdsmiljøgruppen har igangsat. 6

Arbejdspladsvurdering Alle firmaer skal lave en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). Det er arbejdsgiveren, der har ansvaret for, at arbejdspladsvurderingen bliver udarbejdet. De ansatte skal inddrages, enten gennem arbejdsmiljørepræsentanten eller hvor en sådan ikke findes, den enkelte medarbejder. Arbejdsmiljørepræsentanten og/eller medarbejderen skal underskrive arbejdspladsvurderingen, når den er færdig. Der er frihed til selv at vælge metode, dog er det vigtigt, at arbejdspladsvurderingen er skræddersyet til den enkelte virksomhed og dennes arbejdsopgaver. Arbejdspladsvurderingen skal som minimum indeholde: Kortlægning/identifikation af virksomhedens forskellige arbejdsopgaver. Beskrivelse og vurdering af de forskellige arbejdsprocesser. Analyse af sygefravær i firmaet. Årsagsanalyse/prioritering. Udførelse af forbedringer samt kommende vedligeholdelser. Handlingsplan for, hvem der er ansvarlig for gennemførelsen af de forskellige aktiviteter med tidsplaner. Beskrivelse og vurdering af det psykiske arbejdsmiljø. Arbejdspladsvurderingen skal løbende revideres, når der sker ændringer i arbejdet/ - materialer, der kan have betydning for sikkerheden og sundheden på virksomheden og arbejdspladserne. Arbejdspladsvurderingen skal dog under alle omstændigheder mindst revideres hvert 3. år. Virksomhedens APV skal desuden justeres, hvis der er særlige forhold ude på den enkelte byggeplads. Der skal aftales retningslinjer i virksomheden for, hvordan man vil justere APV en til de særlige forhold. 7

Årlig arbejdsmiljø drøftelse i alle virksomheder Arbejdsgiveren skal i alle virksomheder med ansatte, hvert år i samarbejde med arbejdsmiljøorganisationen eller de ansatte og eventuelle arbejdsledere gennemføre en arbejdsmiljødrøftelse, hvor deltagerne: 1. tilrettelægger indholdet af samarbejdet om sikkerhed og sundhed for det kommende år, 2. fastlægger, hvordan samarbejdet skal foregå, 3. vurderer, om det foregående års mål er nået, 4. fastlægger mål for det kommende års samarbejde og 5. drøfter, om der er den nødvendige sagkundskab om arbejdsmiljø til stede i virksomheden. Arbejdsgiveren skal over for Arbejdstilsynet skriftligt kunne dokumentere, at den årlige arbejdsmiljødrøftelse har fundet sted. Arbejdsgiveren i virksomheder uden arbejdsmiljøorganisation skal sørge for, at de ansatte får alle nødvendige oplysninger af betydning for sikkerhed og sundhed og sikre, at de ansatte får adgang til at fremsætte forslag vedrørende sikkerhed og sundhed. Arbejdsgiveren skal sørge for, at de ansatte høres ved planlægning og indførelse af ny teknologi, herunder om konsekvenser for sikkerhed og sundhed ved valg af udstyr, personlige værnemidler og tekniske hjælpemidler m.v. 8

Supplerende arbejdsmiljøuddannelse til alle i arbejdsmiljøorganisationen Hvert år i funktionsperioden som arbejdsmiljørepræsentant skal virksomheden tilbyde dig 1½ dags supplerende arbejdsmiljøuddannelse. Dette med fuld løn samt dækning af evt. omkostninger. Blik og Rør anbefaler at du gør brug af denne mulighed for en opkvalificering til gavn for dig, dine kolleger og virksomheden. Gør brug af din ret til supplerende arbejdsmiljøuddannelse og få ny viden om: Konflikthåndtering, psykisk arbejdsmiljø, den årlige arbejdsmiljødrøftelse, vinterforanstaltninger, APV- arbejdet, tekniske hjælpemidler, arbejdsskader, sygefravær, tunge løft, eftersyn af el-værktøjer, stiger, lifte og meget mere. Henvend dig evt. i din kreds for hjælp med at finde et relevant kursus. 9

Opstart på byggepladsen På enhver byggeplads skal der være en byggepladsplan, og denne skal være i overensstemmelse med bekendtgørelsen. Det er bygherren, der skal sørge for, at der er en byggepladsplan. Planen skal omhandle alt, hvad der foregår på byggepladsens fællesområder, bl.a. en byggepladstegning, en tidsplan og en beskrivelse af farligt arbejde. Skurvogn og velfærdsforanstaltninger skal være på plads og i orden. På pladser med 5 eller flere ansatte fra samme firma skal der vælges en arbejdsmiljørepræsentant. Husk at anmelde arbejdsmiljørepræsentantens navn til firma og kredsen. Der skal afholdes sikkerhedsmøde mindst 1 gang hver 14. dag på pladser, hvor mindst 2 firmaer tilsammen har over 10 ansatte. Der skal skrives referat fra møderne. Husk det er arbejdsgiverens pligt at instruere i brugen af maskiner og værnemidler. Alle tekniske hjælpemidler skal være forsynet med dansk brugsanvisning. 10

Stiger Arbejde fra stiger skal begrænses mest muligt og helst erstattes med stilladser eller lifte. Stiger må kun benyttes til følgende: Arbejde af kortere varighed. Må ikke overstige l 3 af den daglige arbejdstid, den enkelte arbejdsperiode må ikke overstige 30 minutter. Kun til arbejde der kan udføres med én hånd. Stiger må kun anvendes til transport af materialer og værktøj, der er lette og lethåndterlige, og kan bæres med én hånd. Bruges stiger over 5 m skal der være fodmand, hvis stigen ikke fastgøres foroven. Anvendes stiger som adgangsvej, skal de fastgøres. Anvendes stiger som adgangsvej, skal der være håndfæstning ca. 1 m over øverste niveau. Ved arbejde på tage med en hældning på 34 grader eller mere skal der anvendes tagstiger. Tagstiger skal være forsynet med en rygnings bøjle. Stiger må kun bruges til det brugsanvisningen og leverandør oplysningerne angiver på stigen, og skal opfylde kravene i DS/INSTA 650 m.v. 11

Stilladser Stilladser skal anvendes til alt arbejde over gulv, hvor varigheden af arbejdet er over l 3 af en arbejdsdag eller hvis arbejdet kræver brug af begge hænder. Stilladser skal overholde følgende grundregler: Stilladser over 2 meters højde skal forsynes med rækværk. (Hånd-, knæ- og fod - liste). Ved stilladser under 2 meter kan der ved særlig risiko kræves rækværk Facadestilladser skal fastgøres. Et fast monteret stillads over 2 meters højde skal af opstilleren forsynes med skilte, der oplyser, hvad stilladset er beregnet til samt dato for dets opstilling. Stilladser, der er højere end 5 meter og længere end 10 meter, og som skal benyttes af flere end 2 personer samtidigt, skal have separate opgangsfelter. Stilladser må ikke have en afstand på over 30 cm ind til væggen. Stigestilladser af 60 cm bredde må ikke bruges ved tagarbejde eller ved arbejde, hvor der arbejdes med tunge materialer. Personer, der opstiller, ændrer opstilling af, eller nedtager stilladser over 3 meter, skal have gennemgået en særlig uddannelse, der gør dem kvalificeret til at arbejde med den pågældende stilladstype. Ved stilladsarbejde skal manuel håndtering af materialet i videst muligt omfang undgås, og der skal benyttes egnede tekniske hjælpemidler. Ovenstående grund regler gælder både facade- og rullestilladser. 12

13

Personløftere 14 Personløftere/lifte anvendes i stor udstrækning inden for vort fag. Personløftere kan være en god erstatning for stiger, og i visse situationer erstatte brugen af stilladser. En række uheld viser, at personløftere kan være farlige, hvis de ikke betjenes eller vedligeholdes rigtigt. Følgende skal være overholdt før brugen af personløftere: Dansk brugervejledning skal være til stede. Der skal foretages instruktion inden brug. Personer under 18 år må ikke betjene personløftere. Mindst hver 12. måned skal personløftere til eftersyn, mærkat for sidste eftersyn skal forefindes. Der skal være en journal sammen med personløfteren, som bl.a. oplyser lasten og det antal personer, personløfteren må bære. Bruges personløftere i trafikerede områder, skal der etableres effektiv afspærring. Der skal være en person til stede, der ved driftstop kan sænke platformen fra terræn. Det er forbudt at bruge stige eller lignende fra personløfteren. Hvis der er tale om en knækarmslift, skal der anvendes sele. Der må ikke foretages udstigning fra liften, f.eks. til et tag, når liften er oppe.

Tagarbejde Taghældning under 15 grader Hvor tagkanten er mere end 3,5 m over terræn skal der opsættes rækværk. Ved arbejde ved gavl og 2 m inde på taget skal der altid opsættes gelænder ved tagkant. Taghældning over 15 grader Når tagkanten er mere end 2 m over terræn skal der opsættes fald sikring ved tagfoden, enten skærm på mindst 1 m i højden eller stillads ved tagfoden. På glatte tage skal der altid anvendes tagstiger. Taghældning over 34 grader Hvis taget er mere end 5 meter fra terræn til kip, skal der yderligere etableres en skærm pr. påbegyndt 5 m. Taghældning over 60 grader Stilladset ved tagfoden skal føres med op. Kvisttage Når der udføres arbejde på kvisttage mere end 3,4 m over terræn, skal der etableres sikkerhedsforanstaltninger. 15

Krybekældre Når der udføres arbejde i trange rum som krybekældre, skunkrum eller på lofter, udsættes man for meget kraftige ergonomiske belastninger. Endvidere kan arbejde under disse forhold være psykisk belastende. Derfor skal arbejdet planlægges, og planen skal forefindes i skriftlig form på byggepladsen. Nybyggeri Man må ikke etablere en krybekælder i nybyggeri, som har tekniske installationer m.v. der kræver betjening, eftersyn eller vedligeholdelse, med mindre der er en fri passagehøjde på mindst 1,9 m og en fri bredde på mindst 0,7 m. Man kan dog etablere en ingeniørgang, hvor installationerne kan betjenes ovenfra, f.eks. via aftagelige dæk. Reparations- og vedligeholdelsesarbejde Der skal altid laves en arbejdspladsvurdering, inden arbejdet påbegyndes. APV en skal tage højde for alle de risici, der findes ved arbejdet i krybekælderen, herunder en beredskabs- og evakueringsplan. Den daglige arbejdstid i eksisterende krybekældre skal begrænses. Vurdering heraf foretages i forhold til de faktiske forhold, men der er følgende retningslinjer: Der må ikke arbejdes alene. Der skal udleveres særligt arbejdstøj. Orienterings- og arbejdslys skal være i orden. Der anvendes små vogne til transport af værktøj og materialer samt skammel til egen transport. Der skal være mulighed for at tilkalde hjælp fra telefon eller walkietalkie. Afstanden til adgangssted/flugtvej må ikke overstige 15 meter. Adgangshul skal være mindst 60 x 80 cm. I henhold til Arbejdstilsynets praksis må der ikke arbejdes i krybekælder med lofthøjde under 60 cm. 16

17

Byggepladsstøv Byggepladsstøv, der stammer fra beton, mursten, træ, gips, mineraluld mm. er så fint, at det kan trænge ud i lungernes yderste forgreninger med det resultat, at der kan udvikle sig stenlunger, kronisk bronkitis eller lungekræft. Følgende forholdsregler skal iagttages: Støvudvikling skal modvirkes f.eks. ved anvendelse af centralsug eller oversprøjtning med vand. Der skal monteres afsugning på bore- og skæremaskiner. Al rengøring skal foretages med støvsuger med de rigtige mikrofiltre. Almindelige husholdningsstøvsugere må ikke benyttes. Ved anvendelse af støvmasker skal anvendes P2 filtre. Der anbefales P2 filtre med udluftningsventil. Støvfiltermasker må kun anvendes i 3 timer pr. arbejdsdag. Friskluftmasker må kun anvendes i 6 timer pr. arbejdsdag. 18

Forholdsregler ved asbestarbejde Personer beskæftiget med indvendigt nedrivningsarbejde skal have gennemgået en særlig uddannelse på 4 dage. Der skal altid udarbejdes en særlig APV for asbestarbejde, hvis den ikke er en del af en arbejdsplan og hvis I er i tvivl, om der er asbest, skal asbest reglerne følges. Indendørs asbestarbejde Ved indendørs asbestarbejde og vedligeholdelse af asbestholdige materialer skal der udarbejdes en arbejdsplan, som skal indeholde: Virksomhedens navn, adresse og telefonnummer. Arbejdsstedets adresse. Arbejdsstedets forventede begyndelsestidspunkt og sluttidspunkt. Beskrivelse af arbejdets omfang og arbejdsmetoder. Antal personer beskæftiget med arbejdet, herunder oplysning om uddannelse i nedrivning af asbestholdigt materiale. Kortfattet beskrivelse af sikkerhedsforanstaltninger, herunder personlige værne - midler og hvorledes det sikres, at asbeststøv fjernes fra de beskæftigede, samt hvorledes andre personer tæt ved arbejdsstedet beskyttes. Beskrivelse af rengøringsarbejdet, herunder hvem der udfører dette. Angivelse af asbesttype (hvis kendt). Arbejdstilsynet skal have planen, inden arbejdet igangsættes. Følgende sikkerhedsforhold skal overholdes: Der skal bruges åndedrætsværn, minimum halvmaske med filter. Beskyttelsesdragt med hætte og arbejdshandsker. Arbejdsområdet skal afspærres. Skurvogn med adskilt omklædnings- og spiserum. Skiltning med advarsel: "Pas på. Asbestarbejde. Ingen adgang for uvedkommende". Efter arbejdet er udført: Nødvendig rengøring af arbejdsområdet. Støvende asbestaffald inkl. arbejdsdragt indpakkes i svær plastik, der lukkes med tape og markeres med gult bånd mærket asbest. Asbestaffaldet fjernes og afleveres på den plads, der er godkendt af kommunen til at modtage asbestaffald. 19

Udendørs asbestarbejde Ved udendørs asbestarbejde og vedligeholdelse af asbestholdige mate rialer skal der udarbejdes en arbejdsplan, så arbejdet kan tilrettelægges og udføres således, at personer på arbejdspladsen og i omgivelserne ikke udsættes for asbestholdigt støv. Ved udendørs arbejde, hvor der er risiko for asbeststøv, f.eks. oprydning efter brand og storm, skal der gives særlig instruktion og oplæring. Ved både ude- og indendørs arbejde har arbejdsgiveren pligt til: At føre en asbestprotokol over arbejdets størrelse og antal personer med navn og cpr. nr. At tilbyde en frivillig helbredsundersøgelse inden arbejdet starter. Personer, der er blevet eksponeret for asbest, skal registreres, og protokol skal opbevares i mindst 40 år af virksomheden. Ved virksomhedsophør skal listen sendes til det stedlige Arbejdstilsyn. 20

Kulde og træk Kulde og træk er medvirkende årsag til mange ødelagte rygge mv. For at forhindre skader er der følgende regler: Temperaturen skal ved udførelsen af arbejdet være tilpasset den menneskelige organisme under hensyntagen til de anvendte arbejdsmetoder og den fysiske belastning, som de beskæftigede udsættes for. Hvis arbejdet ikke på anden måde kan planlægges, tilrettelægges eller udføres således, at temperaturen kan tilpasses den menneskelige organisme, kan kravet helt eller delvist opfyldes ved, at arbejdsgiveren sørger for, at de beskæftigede anvender passende arbejdsbeklædning. Tilpasning af temperaturen kan om vinteren fx ske ved, at arbejdssteder i bygninger varmes op. Normalt vil en temperatur omkring 10 grader være passende ved aktivt fysisk arbejde. Ved stillestående fin - motorisk arbejde vil en temperatur omkring 15 grader være passende. Hvis temperaturen ikke kan reguleres, fx fordi arbejdet foregår udendørs eller i hal uden mulighed for lokal opvarmning, kan kravet helt eller delvist opfyldes ved, at arbejdsgiveren sørger for, at de beskæftigede anvender passende arbejdsbeklædning, jf. bekendtgørelse om brug af personlige værnemidler. Altså særlig vinterbeklædning der har status af personligt værnemiddel, hvilket der skal indkøbes og vedligeholdes af virksomheden. Arbejdsgiveren har ansvaret for, at sikkerhedsforanstaltningerne bliver udført. Se mere om vinterforanstaltninger på forbundets hjemmeside. 21

Løft, skub og arbejdsstillinger Tunge løft og ubekvemme arbejdsstillinger er årsag til mange varige rygskader. Det er dog ikke kun løft, der forårsager skader, men også skub, træk og tipning af materialer, når disse udføres med muskelkraft. Sundhedsskadelige løft kan undgås ved en fornuftig planlægning og tilrettelæggelse samt ved brug af egnede hjælpemidler. Rygskader som følge af tunge løft kan nedsættes: Hvis énhåndsløft og løft fra siden undgås. Hvis der er gode pladsforhold til såvel arbejderen som de tekniske hjælpemiddel. Hvis der anvendes egnede tekniske hjælpemidler. Hvis underlaget er jævnt, ryddeligt, stabilt og skridsikkert. Hvis der er god belysning. Hvis løft i kulde og træk undgås. Hvis tunge løft af materialer undgås ved vandret transport. Hvis materialetransport til etager foregår med hjælp af tekniske hjælpemidler. HUSK! Tunge byggekomponenter skal forsynes med en brugsanvisning fra leverandørens side. 22

Sikkerhedsfodtøj Fodskader er meget udbredt blandt Blik- og Rørs medlemmer på grund af, at vi færdes på byggepladser og håndterer genstande, som ved uheld kan skade foden. Der er også risiko for at træde på skarpe genstande som f.eks. søm. Husk ved valg af sikkerhedssko også at tage ergonomiske hensyn, da du ofte har de samme sko på op til 8 timer pr. dag. Dårligt fodtøj kan give varige rygsmerter. Sikkerhedsfodtøj skal leveres og betales af arbejdsgiveren: Sikkerhedsfodtøj skal være forsynet med beskyttelseståhætte, værnesål og være skridsikre. Sikkerhedsfodtøj skal passe til brugeren. Sikkerhedsfodtøjet skal passe til arbejdets art: Blød og våd bund: Sikkerhedsgummistøvler. Tagarbejde: Sikkerhedsgummisko/sikkerhedssko. Tørt og hårdt terræn: Sikkerhedssko, sikkerhedstræsko eller sikkerhedsstøvler. I DS Håndværk & Industri-overenskomsten samt i Industri-overenskomsten er der fastsat max. priser på sikkerhedsfodtøj. 23

EL-værktøjer og kabel Elektrisk håndværktøj, der benyttes jævnligt, skal underkastes et kyndigt eftersyn med jævne mellemrum. Såfremt personen, der udfører eftersynet, ikke er el-uddannet, skal vedkommende være "instrueret" i opgaven af arbejdsgiveren. For dobbelt isolerede håndværktøjer må der højst gå 6 måneder. Værktøjer, der viser fejl, må ikke bruges. Skal efterses. Værktøjer, der bruges under ugunstige arbejdsforhold, som i våde områder eller under vinterforhold, kan kræves hyppigere efterset. Værktøjet skal mærkes med, hvornår det sidst er blevet efterset. Mærkningen kan være med forskellige farvebrikker, hvor datoen fremgår for sidste eftersyn. Hånd-arm vibrationer Ved udsættelse for kraftige vibrationer i længere tid risikerer man at få "hvide fingre". Hvide fingre viser sig i anfald, når det er koldt, som hvide, kolde og følelsesløse fingre. Snurrende eller følelsesløse fingre er det første tegn på skadelig påvirkning fra vibrationer. Hvis der er tegn herpå, bør man gøre ophold i arbejdet med det vibrerende værktøj, og der bør tages skridt til at dæmpe påvirkningen. Vibrationsbelastningen bør under alle omstændigheder holdes under 2,5 m/s 2. Det kan ske ved tekniske foranstaltninger eller ved at begrænse eksponeringstiden. Tabellen viser, hvor lang tid man dagligt må udsættes for vibrationer, hvis vibrationsbelastningen på 2,5 m/s 2 ikke skal overskrides. I leverandørens brugsanvisning skal det være oplyst, hvor mange m/s 2 maskinen har. Vibrationsbelastning 2,5 m/s 2 8 timer 3,5 m/s 2 4 timer 5 m/s 2 2 timer 7 m/s 2 1 time 10 m/s 2 30 minutter 24

Kabler på byggepladsen skal ophænges: Ved el-installationer på byggepladser over 3 måneders varighed, skal kabler hver 3. måned efterses af en autoriseret EL-installatør. Kabler skal ophænges. Ved ophængning i master skal der være mindst 3 m under kablerne. I bygninger ophænges kabler, så de ikke udsættes for skader og fugt. Der, hvor kabler under vanskelige forhold ikke kan ophænges, skal de afskærmes med kasser eller lignende mod kørende trafik. EL-installationer på byggepladser Byggepladstavler skal placeres så tæt ved arbejdspladsen som muligt. Ved etagebyggeri skal der være tavler på hver etage. Pladsen foran tavleanlæg skal holdes ryddet. Midlertidige el-installationer skal efterses hver 3. måned. Der må kun anvendes kabeltromler/forlængerledninger med jordforbindelse. 25

Støj Kraftig støj ødelægger hørecellerne, og skaderne er uoprettelige. Risikoen for høre - skader afhænger af støjens styrke og varighed. Støj skal reduceres, hvor den opstår. Høreværn er kun en midlertidig løsning på støjproblemet. Grænseværdien for støj på en arbejdsplads er 85 db(a) målt som et gennemsnit på en arbejdsdag. Arbejdsgiveren skal stille høreværn til rådighed ved støjbelastning over 80 db(a) eller ved kraftig impulsstøj. Det gælder også, når andre bygningsarbejdere er støjkilden. Hvilke skader kan støj medføre? Hvornår høreskader opstår er forskelligt fra person til person. Da man ikke på forhånd kan afgøre, hvem der er disponeret for høreskader, er det meget vigtigt at passe på sin hørelse. Ved kraftig støj, hvis spidsværdi overstiger 130-140 db(a) kan hørelsen tage skade selv ved ganske få korte varige påvirkninger og kan bl.a. resultere i tinnitus. Høreskader kan ikke helbredes I tabellen til højre kan du se eksempler på risikoen for høreskader, når en person 80 db(a) 0% får en høreskade gennem 10 år har være udsat for en 85 db(a) 4% får en høreskade støjbelastning på: Risikoen for høreskader er størst de første år, man udsættes for støj. 90 db(a) 11% får en høreskade 95 db(a) 24% får en høreskade 100 db(a) 42% får en høreskade 26

Stoffer og materialer Brugen af opløsningsmidler og hermed muligheden for forgiftning fra stoffer og materialer gennem indånding eller optagelse gennem huden kan give akutte og varige skader, f.eks.: Hjerneskader. Skader på nervesystemet. Leverskader. Nedsat evne til at få børn. Kræft. Der er følgende forholdsregler: Der skal altid bruges det mindst farlige produkt. Arbejdsgiveren har ansvaret for, at der udarbejdes en APV, når der arbejdes med farlige stoffer og materialer. Opløsningsmidler skal være forsynet med brugsanvisninger på dansk. Brugsanvisningen skal også indeholde beskyttelsesforanstaltninger, og den skal være på dansk. Opløsningsmidler skal være kodemærket. Arbejdsgiveren skal levere personlige værnemidler. 27

Sikkerhed ved alle former for svejsning og skæring mv. i metal Svejsning og skæring i stål samt slibning i tilknytning hertil må kun udføres af personer, der har gennemgået en særlig uddannelse godkendt af Arbejdstilsynet. Det samme gælder for svejsning og skæring i metal, som indebærer udsættelse for røg samt slibning i tilknytning hertil. Uddannelsen skal sikre, at svejserne ikke bliver udsat for den sundhedsrisiko, blandt andet kræft, astma og allergi, som arbejdet kan medføre, hvis de korrekte sikkerhedsforanstaltninger ikke bliver anvendt. Det er videnskabeligt dokumenteret, at de dampe, som udvikles ved bearbejdning af rustfrit stål samt fra svejsning i sort stål, kan være kræftfremkaldende. Det er virksomheden selv, der skal henvende sig til uddannelsesstederne for at melde medarbejderen til uddannelsen. Ved kontakt til skolerne kan man få oplyst, hvor og hvornår kurserne bliver afholdt. 28

Skur og velfærd Når en byggeplads varer mere end 3 dage eller 6 mandedage, skal der være følgende faciliteter: Ét toilet for hver 15 personer. Ét brusebad for hver 10 personer. Én håndvask for hver 5 personer. Der skal være varmt og koldt vand. To skabe pr. mand. Adskilt spise- og omklædningsrum. Omklædnings- og baderum skal være sammenhængende. Rummet skal kunne opvarmes til 18 grader. Køleskab og mulighed for opvarmning af mad og drikke. Ikke brandbar affaldsspand. 29

Branchearbejdsmiljørådet for Bygge og Anlæg I samarbejde med arbejdsgiverne i Branchearbejdsmiljørådet for Bygge- og Anlæg, medvirker vi til kortlægning af branchernes særlige arbejsmiljøproblemer og udgiver branchevejledninger, faktablade og uddannelsesmaterialer om god arbejdsmiljø - praksis. Alle udgivelserne er lovgivning på arbejdsmiljøområdet, hvor denne er udformet mere forståeligt. Alle vejledninger er lavet i samarbejde med arbejdsgiverne, og er derfor også en fælles forståelse af gældende lovgivning. Få mere viden på www.bar-ba.dk Udover vejledninger, fakta blade m.m. der kan hentes på BAR s hjemmeside, er der også udviklet hjemmesider med: www.bygergo.dk viser tekniske hjælpemidler www.byggeproces.dk viser alle faser i byggeriet www.byggesikkerhed.dk undervisningsmateriale www.styrpaastofferne.dk kemi i byggeriet www.trivsel.bar-ba.dk psykisk arbejdsmiljø www.haandbogen.info download af håndbog for Bygge- og Anlæg - både til PC og smart-phone. 30