JLM/caje beredskabsmeddelelser

Notat Sag Erhvervs- og byggestyrelsen Brandteknisk rådgivning Projektnr.. 18669 Projekt DIVERSE Dato 2008-06-03 Emne Stop af ventilationsanlæg ved sirene- og Initialer JLM/caje beredskabsmeddelelser Fordeling: Erhvervs- og Byggestyrelsen 1 Formål På Beredskabsstyrelsen hjemmeside [2] er beskrevet, hvordan borgere skal forholde sig i tilfælde af sirenevarsling. Heraf fremgår det, at folk ved sirenevarsling skal gå inden døre og lukke døre, vinduer og ventilationsanlæg. De færreste fælles ventilationsanlæg kan standses uden indgreb fra driftspersonale. I etageboligbyggeri o. lign. bebyggelse, hvor der ikke altid er driftspersonale til stede, mens bygningen er i brug, vil der derfor ikke altid være mulighed for at lukke ventilationsanlægget, som Beredskabsstyrelsen anbefaler. Det er formålet med dette notat at vurdere, om det er problematisk, at fælles ventilationsanlæg ikke afbrydes i tilfælde af sirenevarsling samt vurdere mulige løsninger, der vil gøre det muligt at standse ventilationsanlæg selvom driftspersonale ikke er til stede. 2 Anvendelse af sirenevarsling/beredskabsmeddelelser Over en tiårig periode fra 1996-2006 blev varslingssystemet anvendt 20 gange, jf. bilag A, hvoraf der i langt de fleste tilfælde er tale om brand med giftige røggasser eller udslip af giftige dampe. 3 Ventilationsanlæg i beboelsesbygninger Iht. Bygningsreglement BR 08 [1], kap. 6.3.1.1, stk.1 skal bygninger ventileres. I Bygningsreglementets kap. 6.3.1.2 er kravene til ventilation af beboelsesbygninger defineret. I kapitel 6.3.1.2 stilles følgende krav til ventilation af beboelsesbygninger: ALECTIA A/S Teknikerbyen 34 2830 Virum Denmark Tlf.: +45 88 19 10 00 Fax: +45 88 19 10 01 CVR nr. 22 27 89 16 www.alectia.com jlm@alectia.com 18669-DIVERSE-274034-5.doc / Side 1 af 7

1. Tilførsel af udeluft svarende til mindst 0,35 l/s pr. m 2 i beboelsesrum og boligen totalt 2. Udsugning med en volumenstrøm på mindst 20 l/s fra køkkener 3. Udsugning med en volumenstrøm på mindst 15 l/s fra bade- og WC-rum 3.1 Tilførsel af udeluft Kravet en udelufttilførsel på 0,35 l/s pr. m 2 (netto gulvareal) svarer i boliger med en rumhøjde på 2,5 m til et luftskifte på 0,5 gange i timen. Tilførslen af udeluft sker typisk via oplukkelige vinduer, lemme og døre direkte til det fri samt ved naturlig ventilation (udeluftventiler). Traditionelle udeluftventiltyper er klap- og tallerkenventiler beregnet til montage i ydervægge og spalteog skydeventiler, som typisk anbringes i vinduesrammer og dørpartier. Luftskiftet på 0,5 gange i timen opnås, når udeluftventilerne er åbne. Hvis disse lukkes bliver luftskiftet i boligerne derfor mindre. Iht. til vejledningsteksten til BR 08, kap. 6.3.1.1, stk.2 bør ventilationsåbninger direkte til det fri udformes og fungere, så brugerne tilskyndes til at anvende åbningerne efter hensigten og derved korrekt udnytte mulighederne for at regulere både mængden og fordelingen af den tilførte udeluft. En ventilationsåbning direkte til det fri bør derfor være regulerbar, let at indstille, og den bør kunne betjenes fra gulv. Tilførslen af udeluft kan også ske via mekanisk indblæsning. Det vurderes, at tilførsel af udeluft i beboelsesejendomme i de fleste tilfælde sker via åbninger til det fri. I takt med at krav til tæthed af bygninger og krav om reduktion af energiforbruget til opvarmning af byggeri, kan man forestille sig, at ventilationsanlæg med indblæsning vil blive hyppigere i etageboligbebyggelse fremover. 3.2 Fjernelse af indeluft Fjernelse af indeluft fra køkkener og bade- og wc-rum kan enten ske ved naturlig ventilation eller ved mekanisk udsugning. Hvor fjernelse af indeluft sker ved naturligt aftræk, vil der være aftrækskanaler, der altid står åbne. Ved anlæg med mekanisk udsugning vil effekten af udsugningen kunne reguleres, men typisk vil der altid - selv når den mekaniske udsugning er slukket - være et naturligt aftræk via kanalerne. 18669-DIVERSE-274034-5.doc 2

3.3 Mulighed for lukke ventilationsanlæg 3.3.1 Central lukning af ventilationsanlæg og -kanaler Da der ikke kan påregnes at være driftspersonale tilstede, forudsætter en central lukning af ventilationsanlægget, at dette sker automatisk, hvis der detekteres røg og/eller giftige dampe i indblæsnings- eller udsugningskanaler. Det vurderes, at en løsning med automatisk lukning for ventilationsanlæg/-kanaler vil være vanskelig at udføre i praksis, da alene fastlæggelse af hvilke stoffer og koncentrationer, der skal aktivere lukningen af anlægget og detektorer, der kan imødekomme dette, vil kræve store ressourcer. 3.3.2 Lokal lukning af ventilationsanlæg og -kanaler Udeluftventiler bør kunne betjenes fra gulv, jf. afsnit 3.1. Det vil derfor være muligt for den enkelte beboer at lukke for udeluftventiler. Lukning af udsugningsanlæg- og kanaler vil kræve, at der udføres et spjæld, som manuelt kan lukkes af beboere i den enkelte lejlighed. Udsugnings- /aftrækskanalen vil typisk have sin begyndelse ved boligens indvendige vægeller loftoverflader. Det betyder, at spjældet ikke kan placeres i den enkelte lejlighed, men derimod typisk vil sidde i etageadskillelsen. Det vil derfor være nødvendigt, at der i boligen placeres en kontakt, som kan aktivere spjældet. Tilsvarende vil lukning af indblæsningsanlæg og - kanaler kræve, at der udføres et spjæld i disse, som kan aktiveres manuelt af beboerne i de enkelte boliger. 3.3.3 Vurdering af problemets omfang I beboelsesbygninger vil der typisk være undertryk i forhold til omgivelserne. Der vil derfor naturligt være en luftstrøm fra omgivelserne og ind i bygningen. Figur 1: Principskitse for ventilation 18669-DIVERSE-274034-5.doc 3

I takt med at kravene til bygningers tæthed øges, vil strømmen af luft fra omgivelserne og ind i bygninger reduceres i forhold til i den eksisterende boligmasse. Det vurderes, at det ikke er praktisk muligt helt at forhindre, at der trænger luft ind i bygningerne. Der er ved søgning i litteraturen ikke fundet eksempler på, at personer, der har efterkommet instruksen om at gå inde døre og lukke døre og vinduer, er blevet udsat for kritiske forhold i forbindelse med brand og/eller udslip af giftige dampe i nabolaget. Det vurderes endvidere, at bygningerne beliggende i røgfanen eller giftskyens udbredelse må evakueres, hvis det skønnes, at der er risiko for at indtrængning af røggas og/eller giftige dampe i bygninger kan give anledning til kritiske forhold for personer. På baggrund af det ovenstående vurderes det, at det ikke er et sikkerhedsmæssigt problem, at ventilationsanlæg i beboelsesbygninger o. lign. ikke kan lukkes, som Beredskabsstyrelsen anbefaler i deres varslingsinstruks. Endvidere skal det tages i betragtning, at ventilation af boliger primært til formål at kontrollere fugtniveauet i boligen, som det fremgår af SBI-anvisning 216. Hvis den enkelte beboer har mulighed for helt at lukke for ventilationen og glemmer at åbne for ventilationen igen, kan det give anledning problemer relateret til for højt fugtindhold i boligen. Det vurderes, at de problemer, som et for højt fugtniveau i boligen kan give anledning til, vejer tungere end hensynet til muligheden for at kunne lukke for ventilation i tilfælde af sirenevarsling. 4 Konklusion Det vurderes, at det vil kræve ændringer i regler for projektering af ventilationsanlæg, hvis det skal være mulig for den enkelte beboer helt at lukke for ventilationsanlæg. Det vurderes, at de fornødne ændringer i udførelsen af ventilationsanlæg vil medføre en fordyrelse af byggeriet. Det vurderes, at det er uhensigtsmæssigt, at den enkelte beboer har mulighed for helt at lukke for ventilation af boligen, da det kan give anledning til fugtproblemer, hvis ventilationen ikke genetableres, når sirenevarslingen afblæses. Der er ikke fundet litteratur, der tyder på, at den manglende mulighed for at lukke for ventilationsanlæg i beboelsesbygninger o. lign. bygninger har udgjort et reelt problem. 18669-DIVERSE-274034-5.doc 4

På baggrund af det ovenstående vurderes det, at der ikke er behov for at gøre bygningsmæssige tiltag, der giver den enkelte beboer mulighed for at lukke for ventilationen. Det bør overvejes, om der skal rettes henvendelse til Beredskabsstyrelsen, således at ordlyden af deres generelle instruks i forbindelse med sirenevarsling ændres til f. eks. Gå inde døre og luk for døre, vinduer, ventiler o. lign. åbninger til det fri samt luk for ventilationsanlæg og udsugning i bad, køkkener og andre vådrum, hvor det er muligt. 5 Litteratur [1] Bygningsreglement 2008 Erhvervs- & Byggestyrelsen [2] Beredskabsstyrelsens hjemme side: http://www.brs.dk/varsling/sirene_1.htm (2008-05-30) 18669-DIVERSE-274034-5.doc 5

Bilag A: Varslingssystemets anvendelse Kilde: http://www.brs.dk/varslingskampagne/sirene%20statistik123.doc (2008-05-30) Hvad er signalet blevet brugt til de sidste 10 år Af de 20 tilfælde, hvor varslingssystemet har været i brug, har sirenevarslingen i 18 situationer været suppleret med afsendelse af en og TV2 med henblik på udsendelse af information til befolkningen via radio/tv. I 2 tilfælde har der kun været iværksat sirenevarsling, og i 4 tilfælde har systemet alene været anvendt til afsendelse af en og TV2. I 14 af tilfældene var der tale om brande i kemiske fabrikker eller andre virksomheder med risiko for udslip af giftige gasser. De resterende tilfælde drejede det sig om en drikkevandsforgiftning, to kemikalie udslip, en læk på naturgasnettet samt et udslip af en ikke nærmere specificeret giftsky. Sirene statistik År Dato Lokation Hvad Hvordan 1996 24. august Fredericia Brand i kemisk fabrik Sirener 1996 29. august Nykøbing F Myresyre i drikkevand Beredskabsmeddelelse til DR 1996 13. september Osted (Roskilde) Brand i fabrik Sirener 1996 30. sep- Espergærde Naturgas tember (Helsingør) - læk/brandfare 1997 6. februar Lystrup (Århus) Brand i fabrik Sirener 1998 21. juni Hårlev (Køge) Brand i fabrik 1999 21. janu- Viby Sj. (Roskil- Brand i medicinalfabrik ar de) - udslip af giftige gasser 2000 31. maj Allerød (Hillerød) Brand i plastvarefabrik - udslip af PVC Do. Do. Birkerød (Helsingør) Udslippet truede nabokreds beredskabsmeddelelse til DR 18669-DIVERSE-274034-5.doc 6

År Dato Lokation Hvad Hvordan 2001 29. april Korsør (Slagelse) Brand i glasfiberfabrik - udslip af styren og PVC DR 2001 13. juli Herning Brand i affaldsfirma - udslip af salpetersyre 2001 14. sep- Gram (Haders- Brand i tæppefabrik tember lev) 2002 01. marts Frederikssund Medicinalfabrik - udslip af giftig luftart 2004 14. marts Køge Brand i Kemifabrik 2004 3. november Kolding Brand af fyrværkerifabrik evakuering af område 2004 3. november Kolding Do. 2006 15. februar Tisstrup (Århus) Brand i trævarefabrik udvikling af giftig røg 2006 28. februar Galten (Århus) Kemikalieudslip DR udsender beredskabsmeddelelse*) 2006 16. marts Vanløse Væltet tankvogn saltsyreudslip DR udsender beredskabsmeddelelse*) 2006 31. marts Skælskør Brand i autolakere DR udsender beredskabsmeddelelse*) *) Politiet afleverede ikke meddelelsen som en beredskabsmeddelelse. Danmarks Radio udsendte meddelelsen som beredskabsmeddelelse. 18669-DIVERSE-274034-5.doc 7