Kærbo Avis J U L I Årgang 19, nummer 7 Kolonihavetur Blomsterne stod i fuldt flor, og heldigvis kiggede solen frem for første gang længe, da vi besøgte Monicas hyggelige kolonihave. Sommerfest Årets sommerfest på Kærbo måtte holdes inden døre, men hvad gjorde det, når selveste Elvis Presley kiggede forbi? I dette nummer: REFERAT AF BRUGER/ PÅRØRENDERÅDSMØDE KOLONIHAVETUR PERNILLE 60 ÅR SOMMERFEST MUSIK GENNEM TIDERNE KÆRBO HAR FÅET IPADS
Kærbo Avis Leder Kære alle på Kærbo Tak for en forrygende sommer fest d. 24. juni. Vejrguderne var ikke med os på dagen, så vi endte med at holde Kærbos sommerfest i centersalen og dagligstuen. Men det skulle ikke forhindre os ikke i at skabe sommerstemning med grillet sommermenu og jordbærkager. Kærbo havde besøg af Flemming Elvis Presley, som sang de kendte Elvis-sange for os. Det var en skøn dag. Nu går vi sommeren i møde, og personalet afholder sommerferie på skift. Vi har inviteret vores kendte weekendafløsere ind og oplært nyt personale til at hjælpe os med at varetage den gode pleje og omsorg for beboere på Kærbo i ferien. Det er dygtige afløsere, vi har i huset, og de er godt oplært til opgaven af det faste personale. Vi ved god,t at det aldrig er det samme at få hjælp af nyt personale, som man ikke kender så godt, men jeg føler mig sikker på, at de vil gøre sig umage med opgaven. Efter sommerferien skal vi i gang med at arbejde med Klippekortet på Kærbo. Københavns Kommune tilbyder ekstra tid til borgere i plejebolig tid, som man selv kan beslutte, hvordan skal bruges, måske til en cykeltur, en indkøbstur, en gåtur eller en samtale. Det bestemmer I. Man tilbydes en halv time hver 14. dag, eller tiden kan opspares, eller bruges sammen med andre, så det udløser længere tid. Jeg vil fortælle mere om Klippekortet på dialogmødet d. 1. september kl. 14. Kærbo Avis for august måned vil kun udkomme som menuplan og aktivitetskalender pga. sommerferie. I ønskes alle en god og solrig sommer. Kærlig hilsen Jannie Centerleder Kærbo Side 2
Årgang 19, nummer 7 Menuplan for juli Da -to Hovedret 1 Spaghetti bolognaise m/parmesan og tomatsalat Vaniljeis m/råsyltede bær 2 Frikadeller m/skysauce, kartofler og råkost Rabarbergrød m/mælk 3 Stegt kyllingebryst, bulgursalat, krydderdressing Kold tomatsuppe m/flutes 4 Farsbrød m/ flødesauce, kartofler og forårsløg Jordbærkoldskål 5 Porre/bacontærte m/radisesalat Fiskepaté m/sauce verte 6 Rødvinsmarineret nakkefilet, smørstegt kartoffel, Eksotisk yoghurtmousse skysauce og bønnesalat 7 Gratineret, ovnbagt fisk m/kartofler og salat Syltede ferskner m/ råcreme 8 Peber Hakkebøf m/bløde løg, kartofler, skysauce Bornholmersalat, ristet brød 9 Boller i karry m/ris og broccoli Pandekager m/syltetøj 10 Langtidsstegt kalvesteg m/glaserede perleløg Melon m/seranoskinke m/bacon, kartofler og skysauce 11 Kalkunschnitzel, skysauce, ærter, hvide kartofler Hokkaidosuppe 12 Forloren hare m/vildtsauce, kartofler og råsyltede Jordbærgrød m/fløde ribs 13 Hamburgerryg m/stuvede ærter og gulerødder Vaniljebudding m/saftsauce hertil kartofler og sennep 14 Medister m/kartofler, skysauce og spidskål Lun vaffel, syltetøj, flødeskum 15 Pandestegt fiskefilet m/remoulade, hvide kartofler Ost, kiks og frugt og grøn salat. 16 Hvid labskovs m/rødbeder og rugbrød Is m/vafler 17 Biksemad m/spejlæg Stikkelsbærgrød vaniljecreme 18 Krebinetter m/smørsauce, kartofler og ærter Ymerfromage m/hindbærs 19 Svinekød i sur/sødsauce hertil ris Skovbærgrød m/mælk 20 Lun varmrøget laks hertil salat af kartofler, bønner og revede rødbeder Ananas- og mangokoldskål m/kammerjunker 21 Svensk pølseret m/rugbrød og rødbeder Henkogte pærer, chokolade 22 Tarteletter m/skinke, ærter og gulerødder. Frugtgrød m/sødmælk 23 Pariserbøf med det hele Blåbærtærte m/råcreme 24 Fiskefrikadeller, remoulade, citron, hvide kartofler Frugtsalat m/råcreme 25 Sprængt oksebryst m/flødepeberrod, kartofler Koldskål m/kammerjunker og rødbedesalat 26 Stegt kalvelever m/bløde løg, kartofler, skysauce Æblegrød m/mælk 27 Sprængt oksebryst m/flødepeberrod, kartofler Blommetrifli og salat 28 Farsbrød, dijonsauce, kartofler og grøn salat Skaldyrssalat m/flutes 29 Stegt sild m/persillesauce, kartofler og råkost Blommegrød m/sødmælk 30 Lasagne m/salat af tomat, oliven og mozzarella Vanilleis m/ krokant 31 Kylling i karry m/ris, mango chutney, grøn salat Jordbær m/fløde Biret
Løst og fast Kærbo Avis Redaktøren siger farvel Et år går hurtigt, når man har det godt. For et år siden gik kommunikationsmedarbejder Lea fra administrationskontoret på barsel, og jeg, Nadia, har siddet på hendes pind siden da. Pip-pip. Imens har Lea passet sin pind derhjemme og bygget rede med sin kæreste og lille datter. Nu er hun imidlertid klar til at vende tilbage til Kærbo-pinden, og jeg må flyve videre. Harry fortæller mig, at han har sørget for, at Kastellet affyrer 9 kanonskud for at markere min afgang, at præsten har lovet at sætte gang i kirkeklokkerne og flaget på halv. Så sørgmodigt behøver det ikke være, men det er helt sikkert, at jeg kommer til at savne min daglige gang på Kærbo, Kærbos særlige ånd og alle de dejlige mennesker, der findes her. Med ønsket om en god fremtid for Kærbo. Lea holder ferie i juli måned, og det betyder, at der desværre ikke udkommer nogen avis for august måned. Aktivitetskalender og menuplan udkommer dog separat. Omdeling af Kærbo Avis Kærbo Avis omdeles til samtlige boliger, til aktiviteten og til de pårørende i bruger-/ pårørenderådet. Aviser derudover koster 10 kr. pr. stk., som går direkte til aktivitetskassen. Avisen er frit tilgængelig elektronisk på Kærbos hjemmeside www.plejecentretkaerbo.kk.dk. Informationer på opslagstavle i stueetagen Se relevante informationer for beboere og pårørende på opslagstavlen i stueetagen. Kontaktoplysninger Centerleder Jannie 35 30 29 80 EE5Z@suf.kk.dk Afd.leder gr. 1+2 Henriette 35 30 29 92 MF93@suf.kk.dk Koordinator service Susanne 35 30 29 94 VW05@suf.kk.dk Pedel Thomas 35 30 29 75 3504@domea-afd.dk Kontor i stuen Lea 35 30 29 50 ZQ0L@suf.kk.dk Hjemmeside: www.plejecentretkaerbo.kk.dk Side 4
Årgang 19, nummer 7 Få væske nok i sommervarmen Undgå dehydrering - fyld køleskabet op med saft, vandholdigt frugt og læskende sodavandsis! Vi hilser i disse dage endelig på Frøken Sommervarme. Erfaringen fra personalet viser, at du kan blive godt og grundigt rundtosset, hvis du ikke får nok at drikke i varmen. For mange gælder det, at det er nemmere at få nok væske indenbords, hvis de har adgang til saft og anden væske med mere smag i end vand. Derfor en lille opfordring til pårørende og beboere om at fylde beboernes køleskab med læskende spise og drikke andet end vand. Kærbo serverer ikke selv saft til beboere, så opfordringen går også på at sørge for selv at købe ind til dette. Så smelter vi ikke væk. God sommer! Tillykke med guldbrylluppet Inger 50 år Hans Hans Borg Pedersen, lejlighed 5.3, og Inger kunne d. 26. juni fejre guldbryllup. Som man kan se, blomstrer kærligheden fortsat mellem de to. Billedet er fra sommerfesten på Kærbo. Kærbo ønsker hjertelig tillykke.
Kærbo Avis Referat: Bruger/pårørenderådsmøde d. 1. juni 2015 Godkendelse af referat: Ture ud af huset var Helles ønsker rettes til Ture ud af huset var Helles forslag. Referatet godkendes herefter. Ledelsen på Kærbo har handlet på de forhold, som blev påpeget på sidste møde. Der er afholdt møde med dag- og aftenvagter samt afløsere, bl.a. ang. kald og ventetid. Jannie fortæller, at personalet giver udtryk for, at de er kede af, at beboerne synes, de skal vente på dem. Men især i aftenvagten er der travlt, og nogle gange er der kø på dect-telefonerne. Personalet foreslog at lave aftaler med de beboere, hvor der er muligt, så samarbejdet kommer til at glide lettere. Det efterspørges fortsat, at personalet kommer ind og siger goddag ved starten af hver vagt hos de beboere, hvor det er muligt. Nogle efterspørger, at personalet ringer på døren. Jannie opfordrer til, at beboerne minder personalet på at ringe på døren, når de ikke gør det. Jannie understreger vigtigheden i, at vi taler med hinanden, sådan som Kærbos værdier også siger. Vi taler med sammen, inden det går galt, og vi hjælper hinanden. Det påpeges, at beboere og pårørende kan hjælpe til med at gøre Kærbo til at hyggeligt og rart sted at være for personalet ved at rose dem. Embedslægetilsynet d. 26. maj 2015: Embedslægen har været på uanmeldt besøg for at aflægge tilsyn. De var tilfredse og kommer først tilbage i 2017. Ledelsessituationen på Kærbo: Serviceleder Dorte er stoppet. Susanne Østergaard er blevet koordinator for servicegruppen. Hun kender huset rigtig godt, men har ingen lederuddannelse. Kvalitets- og udviklingssygeplejerske Malene går på barsel i slutningen af august. På baggrund af dette vil Henriette og Jannie drøfte, hvad der skal ske ledelsesmæssigt i fremtiden. Fødevarekontrol i afdelingerne: Vi har haft kontrolbesøg af Fødevarestyrelsen, og samtlige 6 køkkener har fået elitesmileys. Gardiner: Beboere og pårørende oplever, at gardinerne på gangene bliver trukket for meget tidligt. Jannie handler på dette. Elevator: På sidste møde besluttede vi at fjerne opslagene i elevatoren og kun hænge opslag på opslagstavlen i stueetagen. Nogle synes, det er besværligt at tage ned i stueetagen for at få informationerne. Elevatoren er stadig tit optaget. Det foreslås at ophænge en opfordring til at tage trappen. Nadia handler på dette. Renlighed og ryddelighed: Nogle oplever, at der ligger snavsetøj foran elevatoren og på gangen i weekenden. Der opfordres til, at vådt tøj skal helt ned i kælderen med det samme. Malene fortæller, at vasketøj kommer i sække mandag-fredag, som senere kommer ned i kælderen til vaskeriet. Side 6
Årgang 19, nummer 7 Men der er usikkerhed om, hvad proceduren er i weekenden. Problemstillingen undersøges nærmere af ledelsen. Personalet bør hjælpe hinanden med at tage glas, kopper mv. på gangene med sig, når de alligevel skal ud i køkkenet. Dog skal Kærbo ikke virke sterilt - man skal kunne se, at her bor folk. Pårørende oplever, at rengøringen af lejlighederne ikke altid er tilfredsstillende. Jannie siger, at hun ikke er vant til den rengøringsstandard, som er her i huset. Der, hvor hun kommer fra, bliver det kun gjort rent hver 14. dag. På Kærbo er det ugentligt. Rummelighed blandt beboere: Vær rummelig over for forskelligheder. Det kan være svært at være ny beboer. Man skal møde meget venlighed, før man rigtig tør bryde ud af sin skal. Faste pladser i centersalen og køkkenerne kan medføre, at fællesskabet på Kærbo virker lukket. Ingen har faste pladser i centersalen, men nogle gange kan det opleves sådan. Alle og især nye beboere kan føle sig uvelkomne, hvis man ikke må sætte sig på en hvilken som helst ledig plads. Det foreslås, at aktiviteten kan lege lidt med siddepladserne, rykke lidt på stole og borde for derigennem at opbygge nye sociale relationer og desuden inkludere nye beboere. Det er vigtigt, at vi hjælper hinanden. Dem, som kan, hjælper, hvor de kan. Det er desuden rart at mærke, at man kan bruges til noget. Mad: Evalueringsskemaerne viser, at der både er ris og ros til maden. Der er mange meninger, og vi har alle forskellig smag. Normalt serverer aktivitetsmedarbejderne kaffe og kage om eftermiddagen i centersalen. Dog er der beboere, som ikke kommer ned i centersalen, ligesom der er en dag om ugen, hvor der ikke er aktivitetsmedarbejdere på arbejde. Derfor foreslås det at servere kaffe og kage i en af spisestuerne, og at vi arrangerer at mødes til kaffe og kage fx kl. 14.30 på 4. sal. I sommerperioden kunne det også være i gårdhaven. Lange weekender kan måske også gøres kortere, når man ved, at man kan komme ind og få en kop kaffe. Der er usikkerhed om, hvorvidt eftermiddagskagen indgår som en del af frokostbetalingen, og om man, hvis man ikke er meldt på frokost, overhovedet har mulighed for at få kage. Malene undersøger dette. Weekenderne: Kunne man på skift på de etager, hvor der spises, lave fx lørdagsaftenhygge? Det kunne være at se noget i fjernsynet sammen - som kongeligt bryllup og Melodi Grand Prix - og få lidt godt til ganen. Malene fortæller, at det er blevet vendt før, men at der ikke har været den store tilslutning. Tove og Rigmor fortæller, at de mødes af og til. Billeder i centersalen: På Jannies kontor står fortsat en række billeder. Jannie har talt med beboere til dialogmøde, hvor forslaget var at hænge dem op i centersalen. Side 7
Kærbo Avis Den store tur i Monicas kolonihave Heldigvis begyndte vejret at vise sig fra sin bedre side netop fra den dag, vi havde planlagt at tage i Monicas kolonihave på Amager, efter vi havde måttet aflyse den første planlagte tur på grund af dårligt vejr. Efter en periode med særdeles sløjt vejr sikrede vi os med tykke jakker og halstørklæder. Men da vi nåede frem, var der rig mulighed for at lette lidt på påklædningen og mærke solen i ansigtet. Som sædvanlig fik vi lagkage fra Lagkagehuset.
Årgang 19, nummer 7 Monica skar kagen for, mens Enrique og Matthias sørgede for god stemning med sang og guitarspil. Monicas flotte have blev grundigt inspiceret. Side 9
Kærbo Avis Hjælp - jeg går på pension! Sådan tænkte Margrete for år tilbage efter et langt arbejdsliv. Nu er det vel pludselig slut? Men hurtigt overtog en interesse for syning og især patchwork. Det blev ikke bare til en hobby, men også til samvær ved andre mennesker, som deler den samme passion. Udenlandsrejser til udstillinger og ture rundt omkring i Danmark. Margrete har besøgt os to gange på Kærbo, hvor hun har vist os og solgt ud af sine kunstværker, både kosmetikpunge, skindtasker, tæpper og dækkeservietter. Side 10
Årgang 19, nummer 7 60 år En tidlig sommermorgen d. 10. juni kunne man se Monica og Matthias pusle rundt om vores rickshaw ude i gårdhaven. De gjorde klar til at overraske, der den dag rundede et skarpt hjørne - 60 år. De planlagde at hente hende på cyklen og køre hende på arbejde. Festligt så det ud, da de pyntede den med flag og derefter drog af sted mod s lejlighed sammen med morgenfriske Erik. blev oprigtigt overrasket og glad, da de ringede på hendes dør og begyndte at synge fødselsdagssang for hende, mens Matthias spillede på ukulele til. Så fik ellers lov til at tage plads i kareten, og turen gik gennem Købenavn mod Kærbo. Hvis ikke man skulle føle sig lidt kongelig i den situation, hvornår så? Et royalt vink eller to blev det i hvert fald til fra, der i øvrigt kunne glæde sig over at holde fødselsdag for os alle i centersalen på Kærbo om eftermiddagen. Klar til afgang fra Kærbo tidlig morgen. Side 11 Erik, Matthias og Monica er her nået tilbage til Kærbo med fødselsdagsbarnet.
Kærbo Avis Sommerfest Farverige borde og blomster. Festklædte mennesker og duften af grill. Så ved man, der er sommerfest på Kærbo! Nok måtte vi rykke indenfor, da vejret ikke var med os, men sommerstemningen var på plads. Ingen sommerfest uden grillmad. Guldberg Slagter fyrede op i grillen og svang grilltangen ude i gårdhaven. Over desserten - jordbærkage - fyrede Flemming Elvis Presley godt op under selskabet med både Elvis-kostume og alle de gode gamle Elvisklassikere.
Årgang 19, nummer 7
Kærbo Avis Festlig musik gennem tiderne Det blev en fortryllende eftermiddag, da ægteparret Martin og Lise Cholewsky besøgte os i juni og spillede festlige musiknumre gennem tiderne. Centersalen var fyldt, og stemningen høj. Martin spillede valthorn, og Lise gav den gas på klaveret, mens vi sørgede for at klappe takten. Der blev også plads til en siddende dans til Bent Fabricius-Bjerres kendte melodi Alley Cat. Side 14
Årgang 19, nummer 7 Det er ikke hver dag, man ser et valthorn.
Kærbo Avis Kærbo har fået ipads På Kærbo har vi fået bevilliget en række ipads. En ipad er en elektronisk skærm, nærmest en mini-computer, som man bl.a. kan spille på. Man kan også tage billeder med en ipad, og særligt programmet, der forvrider billederne, har bragt de fjollede sider frem i os. I kan altid komme ned i den bemandende dagligstue i stueetagen for at prøve en ipad af sammen med aktivitetsmedarbejderne. Matthias underviser desuden på fastlagte tidspunkter i at bruge en ipad. Næste gang er d. 7. juli. Matthias og Inger
Årgang 19, nummer 7 Øverst: Thorkild Nederst: Erik Øverst: Hans Nederst: Eila
Mitzis royale væg Kærbo Avis Gud bevare Danmark. På 3. sal har Mitzi pyntet væggen på gangen med royale udklip af og om vores dronning. Inspirationen har hun fået fra en af Monicas bøger. Mitzi som vi kender hende. Stokkemetoden Mine herrer - fat staven! Den bryske befaling kom fra Jens Peter Jespersen - bedre kendt som Kaptajn Jespersen, når han eksercerede sine gymnaster med en stav som redskab. Mange af os husker ham nok bedst fra hans tid i Danmarks Radio, hvor han gennem 25 år stod for morgengymnastikken indtil 1952. Hans baggrund som officer fornægtede sig ikke, når han med en klar stemme trængte gennem æteren og fortalte, hvordan øvelserne skulle udføres. Så vi alle kunne få en sund sjæl i et sundt legeme. På Kærbo er det Matthias, der styrer tropperne, og det gør han hver onsdag kl. 11. på 5. sal, hvor der er gymnastik. Kilde: Ældresagen. Side 18
Årgang 19, nummer 7 Fødselsdage i juli Bodil Klem lejl. 5.5 fylder 84 år d. 2. juli Katrina Olsen lejl. 2.1 fylder 99 år d. 3. juli Grethe Hjort lejl. 6.3 fylder 95 år d. 6. juli Tove Jensen lejl. 2.3 fylder 92 år d. 13. juli Ruth Breinby lejl. 6.2 fylder 88 år d. 25. juli Kirsten Bohn lejl. 2.2 fylder 86 år d. 30. juli Hjertelig tillykke! Nye beboere Hanne Sørensen er flyttet ind i lejlighed 5.2 Velkommen Side 19
Oversigt over aktiviteter i juli Kærbo Avis DA- TO DAG 10.00-12.00 14.00-16.30 DAGLIGSTUE 10.00-16.30 1 Onsdag Gymnastik kl. 11 på 5. sal Banko i centersalen Monica 2 Torsdag Hygge i gårdhaven eller centersalen 3 Fredag 4 Lørdag Manicure på 3. sal Petanque i gårdhaven eller jaccolo i centersalen 5 Søndag Søndagsmatiné med Matthias 6 Mandag Gåture / Quiz i stuen Yatzy på 3. sal Morgensang /Matthias 7 Tirsdag Gåture /Matthias ipad-undervisning i dagligstuen Hygge i gårdhaven eller centersalen 8 Onsdag Gymnastik kl. 11 på 5. sal Jazzfestival Monica 9 Torsdag Gåture / Fællessang i gårdhaven eller centersalen Morgensang /Matthias 10 Fredag Manicure på 3. sal Petanque i gårdhaven eller jaccolo i centersalen 11 Lørdag Lørdagsmatiné med 12 Søndag 13 Mandag Lykkehjulet i centersalen Morgensang /Matthias 14 Tirsdag Gåture /Matthias Quiz i stuen Yatzy på 3. sal 15 Onsdag Gymnastik kl. 11 på 5. sal Spil i gårdhaven eller centersalen 16 Torsdag Musik i gårdhaven eller centersalen Matthias
Årgang 19, nummer 7 DATO DAG 10.00-12.00 14.00-16.30 17 Fredag Hygge i gårdhaven eller centersalen DAGLIGSTUE 10.00-16.30 18 Lørdag 19 Søndag 20 Mandag 21 Tirsdag Hygge i gårdhaven eller centersalen Gudstjeneste i centersalen 22 Onsdag Gymnastik kl. 11 på 5. sal 23 Torsdag Gåture / Spil i gårdhaven eller centersalen Musik i gårdhaven eller centersalen Morgensang /Matthias 24 Fredag Hygge i gårdhaven eller centersalen 25 Lørdag Lørdagsmatiné med 26 Søndag 27 Mandag Aktiviteten holder lukket pga. sommerferie 28 Tirsdag Spil i gårdhaven eller centersalen 29 Onsdag Ingen gymnastik Hygge i gårdhaven eller centersalen 30 Torsdag 31 Fredag Jaccolo i gårdhaven eller centersalen Fredagshygge i gårdhaven eller centersalen Aktiviteterne i den bemandede dagligstue bestemmes af de beboere, der møder op. Her vil være mulighed for læseklub, spil, quizzer og meget mere. Side 21
Kærbo Avis Sidste måneds løsninger Når man har kæmpet med at løse quiz og kryds og tværs, fortjener man løsningerne. Dette er løsningerne fra sidste måneds quiz og kryds og tværs. Løsninger på sidste måneds quiz Spørgsmål Tv-serien Matador? Svar Korsbæk. Rome og Julie? Verona. Hamlet? Helsingør (Elsinore). Filmen Moulin Rouge? Paris. Operaen Aïda? Egypten ved Nilen. Romanen og filmen Herfra til Evigheden? Hawaii. Operaen Maskarade? København. Filmen Drengene fra Skt. Petri? Aalborg. Løsning på sidste måneds kryds og tværs GLASVASER Side 22
Årgang 19, nummer 7 Kryds og tværs Løs kryds og tværsen, skriv løsningen nederst på siden, og læg den i postkassen på din etage. Sidste frist er d. 31. juli. Hver måned udtrækkes en vinder blandt de rigtige svar. Vinderen får en god flaske vin eller en æske chokolade. Vinderen offentliggøres i avisen og kontaktes. Kryds og tværsen er kun tilgængelig i den trykte version af avisen. Sidste måneds vinder fra kryds og tværsen er Inge Paris lejlighed 4.7 Riv hele siden ud, og smid den i postkassen på din etage. Løsning på kryds og tværs: Side 23
Le quiz de Tour de France Juli måned er lig med hårdt-knoklende mænd i farverigt, stramtsiddende tøj, der kæmper sig op ad de franske bjerge. Derfor MÅ juli måneds quiz være en tour-quiz. Øg vinderchancerne ved at deltage i både quiz og kryds & tværs! Der trækkes en vinder mellem de rigtige svar på begge konkurrencer. Skriv det rigtige svar i feltet til højre. Spørgsmål Hvilken farve har den trøje, løbets førerende rytter kører i? Svar Hvordan ser den trøje ud, som den førerende rytter i bjergkonkurrencen kører i? Hvem har vundet Tour de France 6 gange i træk? Hvem vandt Tour de France 2014? Mange cykelryttere har kælenavne. Hvad var en af Tourens største ryttere, Eddy Merckx, også kendt som? Overfor Eddy lyder danske Michael Rasmussens kælenavn noget mere harmløst. Hvad kaldes han?