Er borgerne bare farligere i Danmark? Søren Gabriel, Orbicon



Relaterede dokumenter
Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel

LAR i vej Klima, miljø og bæredygtighed. Søren Gabriel

Masterplan for LAR i Brøndby

LAR vejen til et lykkeligt liv! Søren Gabriel

LAR hvad er det og hvad kan det?

LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud

Skybrudssikring i Hillerød kommune Metode - 2

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK!

Klimatilpasning, strategi og udfordringer. Miljø og klima

Handleplan for Klimatilpasning

Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer

Bæredygtig håndtering af regnvand

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

Klimatilpasning Spildevandsplanen som redskab

DANMARKS KLOGESTE KLIMATILPASNING

INNOVATIV SKYBRUDS- HÅNDTERING

KLIKOVANDs spørgeskemaundersøgelse. om borgerretet kommunikation. en opsamling

Det fremtidige samspil mellem borger, myndighed og forsyning. Chefkonsulent Jens Christian Riise, NIRAS

Håndtering af skybrud i byen - problem, barrierer, muligheder. Charlotte Storm, Projektleder, Københavns Energi VAV

Ny spildevandsplan til Hillerød Kommune. Hillerød d. 7. juni 2018

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund

SKITSEFORSLAG TIL KLIMATILPASNING GF SØHOLM

Medfinansiering Gl. Lyngevej

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand

LAR og klimasikring af bygninger

Klimatilpasning i Odense Kommune

LAR for kloakmestre og anlægsgartnere. Gitte Hansen

KLIMATILPASNING. Den Danske Banekonference /05/2015

FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING

Vision 2060 for KE Afløb. Hvorfor en forsyning har brug for en vision

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER

Ansøgning vedr. medfinansiering af klimatilpasningsprojekt Rødovre Boligselskab afd. 9 og 20

Innovativ klimatilpasning med borgerne. Birgitte Hoffmann og Lene Alsbjørn

Her kan du læse nærmere om befæstelsesgrad.

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimasikring i Låsby

DRIFTEKSEMPLER - regnvandsløsninger på overfladen

Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan

Klimatilpasning i praksis KlimaByen i Middelfart - Danmarks smukkeste klimatilpasning

Hygiejniske forhold ved håndtering af regnvand i anlæg på terræn

Niras workshop: Klimatilpasning i praksis

Byudvikling gennem Klimatilpasning

Lovens rammer - klimatilpasning og skybrud

MODELLERING AF SKYBRUDSHÅNDTERING -Forskellige modeller giver forskellige styrker og svagheder

Teknisk notat. Rev1 29. august 2012

SPOR H: Borgerinddragelse i klimatilpasning

Afkobling og rensning af vejvand

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER

Eksempler på forskellige typer samarbejder fra Værebro Å og Kildedal. Jens Stærdahl og Signe Boelsmand Proceskonsulenter, KLIKOVAND

Jordstrategier. Værktøjskasse til bæredygtig jordhåndtering 28. MAJ Kontakt: Jette Karstoft

Ansøgning om nedsivning af vejvand

Dagsorden. Pause ( ) Kl Dialog Kl Det videre forløb og tak for i aften (LTF)

KLIMAPÅVIRKNINGER BÆREDYGTIG HELHEDSORIENTERET VANDFORVALTNING I FREMTIDEN

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer

REGNBED. til en mere frodig have. vold af opgravet jord

Regnvand som en ressource

Landsbylauget for Slagslunde-Buresø

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan for Lemvig Kommune.

Sikavej GRØNT KLIMATILPASSET BOLIGOMRÅDE ATTRAKTIVE BYGGEGRUNDE I HEDENSTED

Decentral håndtering. LAR, lokal nedsivning, forsinkelse og rensning i samspil med kloakken

Innovative klimaløsninger

KLIMASIKRING HVAD GØR KOMMUNERNE?

Regnvand i haven. Inspirationspjece til borgere i Rudersdal Kommune. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5

Bæredygtig klimatilpasning

Transkript:

Er borgerne bare farligere i Danmark? Søren Gabriel, Orbicon

Udgangspunkt i de forskelle, jeg ser mellem Australien og USA på den ene side og Danmark på den anden side Borgernes rolle i regnvandshåndtering og klimatilpasningen Frivilligt arbejde fra spareøvelse til identitet og fællesskab Nye roller for borgerne, men også for kommunen og forsyningen Sø i Herlev Regnbede i KK og Brøndby Eksempler på borgerinddragelse i klimatilpasningen Barrierer for borgerinddragelse i klimatilpasningen De reelle De kulturelt betingede Videre med borgerinddragelse i klimatilpasning Opsamling

Borgerinddragelse i klimatilpasningen den danske model Vi kan ikke basere vores vandhåndtering på uvidende borgeres indsats Det er en tradition, at det offentlige tager sig af vandet Det er udtryk for en serviceforringelse, hvis borgerne skal gøre noget selv Borgerne vil ikke være med Det er lettere at klare problemerne uden borgerne

Afkobling af tagvand i Portland

Borgerne har allerede et ansvar

Stoppede sandfangsbrønde

Oversvømmelser fra terræn

Opstuvende kloakvand i kælderen

Risiko = Sandsynlighed x Konsekvens REDUCERE SANDSYNLIGHED Hæve oversvømmelseskoter Regulere arealanvendelser Udbygge og optimere afløbssystem inkl. LAR Optimere og udnytte terræn og naturlige afløbssystemer REDUCERE KONSEKVENSER Robusthed for oversvømmelse Flytte værdier og ændre arealanvendelse Beredskab Beredskab

Beredskab

Klimasikring

Tilpasning af afløbssystem og terræn samt LAR

Hvem har problemet og hvem har løsningerne? Borgere og anlægsejere Forsikringsselskaberne Kommunen Forsyningen Hvem oplever skader ved oversvømmelser? Vandskader Hvem har udgifterne ved oversvømmelser? Selvrisiko Erstatninger Hvem formulerer visioner og krav for fremtiden Høringsberettigede Kvalificere Formulere vision, servicemål og ansvarsfordeling Kvalificere, tage ejerskab, realisere og rådgive Hvem kan reducere konsekvensen og omfanget af skader ved oversvømmelse? Ændret anvendelse Hvem kan reducere sandsynligheden for skader ved oversvømmelsen? Klimasikring af bygninger Beredskab LAR Blå grøn struktur Beredskab Klimatilpasning

Hvad gør vi, når vi nu ikke kan komme uden om borgerinddragelse

I parcelhusbyen er der ingen vej uden om borgerne Hvad er problemet? Hvem har problemet Hvordan kan det løses? Hvem skal gøre det? Vejvand Tagvand

Håndtering af tagvand

Håndtering af tagvand Hvorfor tagvand Økonomi, miljø, plads og kloge, engagerede borgere Fire modeller: Spredehaglsmodellen med og uden information Pisk og gulerod Den forbudte pisk Den forbudte medfinansieringsmodel

Vigtige erfaringer fra tagvandsprojekter Borgerne er positive, når de først forstår, hvad det drejer sig om Fokuser indsatsen og bevar initiativet. Det holder ikke at være afhængig af borgerinitiativ Husk, at det er forsyningen, der har et problem Det er svært at få folk til at betale for at løse et problem inde hos naboen Medfinansiering holder ikke (endnu)

Borgerinddragelse og frivilligt arbejde fra spareøvelse til identitet og fællesskab Kommunens og forsyningens roller Borgerinddragelse som et mål, der rækker ud over den konkrete opgave Initiativ Kontinuitet Kvalitet Borgernes rolle Ejerskab og identitet Mål og visioner Daglig brug og drift Fællesskaber, der rækker ud over den konkrete driftsopgave

Vesterled sø Plejeplan med borgerinddragelse

Proces og resultater ved Vesterled Sø Udgangspunkt i utallige klager og en begrænset driftsøkonomi To kommuner og fire borgerforeninger samlet i en søgruppe Viden og metode bringer os fra hverdagens klager til fælles mål Plejeplanen er en procesplan Kommunen sikrer årlige møder og løbende fokus Der opstilles fælles mål og fordeles opgaver

Opsamling Borgerne har allerede en rolle i vandhåndteringen Klimatilpasning kan ikke ske uden inddragelse af borgerne Borgerinddragelse er ikke en spareøvelse men et mål i sig selv i fremtidens bæredygtige by Barrieren ligger ikke hos borgerne men hos os, der er bange for dem og ikke ved, hvorfor og hvordan vi skal inddrage dem

Videre med borgerinddragelse i klimatilpasningen Tag udgangspunkt i et konkret og afgrænset udviklingsprojekt Skab forankring af projektet helt oppe i det politiske system Sammensæt en tværfaglig gruppe af relevante og engagerede folk Formuler klare mål og lav en plan Husk, at kommunikation også er en faglighed Respekter kun naturlovene