UDBUDSFORSKRIFT VEJE JORDARBEJDER Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) Juni 2006 Vejregelrådet
INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1. ALMENT 3 2. FORBEREDENDE ARBEJDER 3 2.1 Kontrolplan 3 2.2 Rydning 4 2.3 Nedrivning 4 2.4 Opbrydning og optagning af belægninger 4 3. MULDJORDS- OG BLØDBUNDSARBEJDER 5 3.1 Muldjord 5 3.2 Blødbundsarbejder 5 4. TØRHOLDELSE 6 5. RÅJORDSARBEJDER 7 5.1 Afgravning 7 5.2 Indbygning 7 5.2.1 Alment 7 5.2.2 Materialer 7 5.2.3 Udførelse 8 5.2.4 Kontrol 9 5.3 Opfyldning under vandspejl 10 5.4 Udsætning 10 5.5 Anvendelse af geotekstil og geoarmering 11 5.6 Planum og skråninger 11 6. GRÆSSÅNING 11
1. ALMENT "Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) for jordarbejder" omfatter udførelse af råjords- og muldjordsarbejder samt relaterede arbejder med blød bund, rydning og græssåning mv. De tilhørende prøvningsmetoder er: - DS/EN 13286-5 Vejmaterialer - Ubundne og hydraulisk bundne blandinger - Del 5: Prøvnings - metoder til laboratoriebestemmelse af referencedensitet og vandindhold Vibrationsbord - prvi 99-6:2004 Proctorindstampning, jord - SV LP 16 Komprimeringskontrol efter isotopmetoden. Endvidere gælder: NMK 96 Nedbrydningsbranchens Miljøkontrolordning 1996 KSN 96 Kvalitetssikring for Nedbrydere Sikkerhedsdatablad for flyveaske fra kulfyring, udgivet maj 2003 af Elsam A/S Sikkerhedsdatablad for forbrændingsslagge fra affaldsforbrænding, udgivet 2002 af sammenslutningen af rest producenter. Herunder anvendelse af personlige værnemidler og maskiner med førerkabiner med filtre eller overtryk. 2. FORBEREDENDE ARBEJDER 2.1 Kontrolplan Med udgangspunkt i udbudskontrolplanen udarbejder entreprenøren en kontrolplan for entreprisens udførelse. Kontrolplanen skal godkendes af tilsynet, inden arbejdet påbegyndes. Med henblik på størst mulig genanvendelse af materialer udarbejdes som en del af entreprisens kontrolplan en systematisk opstilling over materialer, der dels fjernes ved entreprisens start dels flyttes under selve entreprisens udførelse. I kontrolplanen indgår bl.a. forureningsgrad samt materialer fra rydning og opbrydning. 3
2.2 Rydning Rydning omfatter fjernelse af al bevoksning inklusive rødder, affald og lignende samt eksisterende vejudstyr. Vejudstyr, træflis og andet, der kan genbruges, deponeres eller afleveres til bygherren. Øvrige fra rydningen hidrørende genstande, materialer m.v. tilfalder entreprenøren. På oversigtsarealer uden for det egentlige jordarbejde fjernes træer og buske inklusive rødder, og terræn retableres umiddelbart efter. Ukrudtsbekæmpelse med kemiske midler må ikke finde sted. Ukrudtsbekæmpelse og græsslåning foretages løbende, hvor der er fare for forurening af tilstødende frøafgrøder, samt i det omfang trafikale hensyn (oversigtsforhold, afmærkningsforhold m.v.) nødvendiggør dette. 2.3 Nedrivning Nedrivning omfatter fjernelse af bygninger og bygværker med tilbehør, fundamenter, trapper, mure, betonstøbninger, underjordiske tanke, brønde, ledninger, kabler m.v. Alle fra nedrivningen hidrørende genstande, materialer m.v. oparbejdes til genbrug i relevant omfang. Øvrige materialer fjernes af entreprenøren. Ingen form for nedrivning må påbegyndes, før der ved entreprenørens foranstaltning er foretaget forskriftsmæssig afbrydelse af alle installationer (el, gas, vand, telefon, kloak og lignende). Entreprenøren er pligtig til straks at underrette tilsynet, såfremt han under arbejdet støder på ikke angivne bygningsdele, installationer, bygværker og lignende. 2.4 Opbrydning og optagning af belægninger Opbrudte belægninger af asfalt og/eller beton sendes til genbrug. Ubundne eller hydraulisk bundne materialer genanvendes i entreprisen eller sendes til genbrug. Genanvendelige materialer, såsom kantsten, brosten og fliser, er bygherrens ejendom. Materialer, som ikke genanvendes i entreprisen, leveres til bygherren. 4
3. MULDJORDS- OG BLØDBUNDSARBEJDER 3.1 Muldjord Ved behandling af muldholdig jord forstås enten sønderdeling ved pløjning af vækstlag eller afrømning af muldholdig jord, som ikke anvendes til indbygning under jordarbejdet. Efter afrømning transporteres den muldholdige jord til de i projektet angivne områder, hvor den udlægges og reguleres eller lægges i depot. Depoter udføres på en sådan måde, at vandafledning er sikret, og med et så stort anlæg, at skred undgås. Depoter af muldjord udført i mere end 1,5 meters højde, må forventes at medføre biologisk inaktivitet. Den afgravede muldjord bør søges genbrugt så tæt på afrømningsstedet som muligt, f.eks. ved større lagtykkelser på skråninger. Bortskaffelse søges af miljømæssige grunde begrænset til et minimum. Behandling af muldholdig jord må kun foregå i et tempo og omfang, der svarer til det efterfølgende jordarbejde. Ved pløjning skal pløjedybden være mindst 0,2 m. Rabatters og skråningers overflade udføres jævne og følger den projekterede flade uden synlige afvigelser. På rabatter og lignende afsluttes med let tromling. Større sten fjernes fra overfladen. Dyrkningsarealer grubes før muldudlægning finder sted. Grubning skal ske i perioder, hvor jorden er bearbejdelig. Udlægning på dyrkningsarealer skal ske uden færdsel med gummihjulskøretøjer, f.eks. ved dozning. 3.2 Blødbundsarbejder Blødbundsarbejder omfatter - udskiftning af blød bund, hvis styrke eller sætningsegenskaber gør dem uegnede som underbund - forbelastning - dræning - fortrængning - fyldning med lette materialer. Blød bund er ofte dynd, tørv og gytje eller meget bløde lerarter. 5
Ved afgravning og udsætning af blød bund forstås gravning, læsning, transport og udlægning samt almindelig tørholdelse af byggegrube. Instabilitet skal imødegås; f.eks. ved afstivning eller ved at gravning af blød bund foregår i et tempo og omfang, der svarer til tilførslen af fyldmængder. Ved afgravning af blød bund skal materiale inden for de i projektet angivne grænser fjernes. Hvor der under arbejdets udførelse findes tegn på ikke forudsete blødbundsforekomster, meddeles dette straks til tilsynet, der tager stilling til det eventuelle blødbundsarbejdes omfang og udførelse. 4. TØRHOLDELSE Tørholdelse omfatter vandafledning langs afgravningsområdets kanter, afvanding og dræning i afgravningen og/eller grundvandssænkning. Bortledning af vandet skal ske til godkendt recipient. Afvanding og dræning omfatter fjernelse af overfladevand (nedbør, smeltevand), begrænsning af grundvandstilstrømning og vand fra ledningsbrud. Dette sker normalt ved anvendelse af dræn, singelsfyldte render eller pumpesumpe med omgivende grusfilter. Der skal træffes foranstaltninger mod at overfladevand strømmer fra det omgivende terræn mod anlægsområdet. Træffes under arbejdet vandførende lag, kilder eller lignende, meddeles dette straks tilsynet. Afledning af vand gennemføres på en sådan måde, at det ikke medfører uacceptable gener for omgivelserne. Grundvandssænkning udføres når afvanding og dræning ikke er tilstrækkelig sikring mod erosion og tilstrømning. Dette kan ske ved etablering af: 1. Sugespidsanlæg, hvor spidserne nedskylles eller nedbores og filtersættes efter behov. Installationsdybde og -tæthed samt enkelt eller dobbeltsidig indbygning fastsættes endeligt efter udførelse af forsøgsstrækninger. Sugespidsanlæg er velegnet ved mindre, kortvarige grundvandssænkninger. 6
2. Nedpløjede eller nedgravede vandrette dræn under eller ved siden af byggegruben. Drænene kan tilsluttes vakuumpumper. Sådanne dræn er velegnede ved udstrakte grundvandssænkninger under komplicerede forhold. 3. Filterboringer med plastfilter i gruskastning anvendes især ved dybere grundvandssænkninger under komplicerede forhold med større vandmængder. 5. RÅJORDSARBEJDER Jordarbejder skal tilrettelægges således at kørsel på eksisterende og nye ledninger så vidt mulig undgås. 5.1 Afgravning Afgravning omfatter løsning og eventuelt sortering, læsning og transport samt regulering af afgravningsstedet. Arbejdet i ethvert større afgravningsområde planlægges af entreprenøren, og resultatet af denne planlægning forelægges inden arbejdets påbegyndelse for tilsynet. Afgravet silt/ler, der ikke umiddelbart kan indbygges skal udsættes. Jordarbejdet tilrettelægges og udføres på en sådan måde, at den størst mulige mængde afgravningsjord kan anvendes til indbygning. Dette forudsætter at der hele tiden er etableret en effektiv afvanding af såvel nedbør og grundvand som ledningsvand og grøftevand. Træffes i afgravningsområdet jord, som må anses for uegnet til indbygning, eller hvis der under arbejdets udførelse opstår mistanke om dårlige jordbundsforhold, meddeles dette straks tilsynet. 5.2 Indbygning 5.2.1 Alment Indbygning af jord vedrører arbejder med anvendelig jord og alternative materialer, der placeres i overensstemmelse med projektets profiler. 5.2.2 Materialer Materialer kan være jord afgravet inden for arbejdsområdet eller jord tilført fra områder uden for entreprisens grænser. Leveret jord skal være af en sådan kvalitet, at den opfylder fastsatte krav til forureningsgrad samt, at den kan indbygges. 7
Opblødt jord, frosset jord, sne, is, affald, træstød, tørvejord og lignende må ikke indbygges. Sten, der er større end indbygningslagtykkelsen, frasorteres. Kulflyveaske er defineret som en finkornet forbrændingsrest transporteret med røggasser og udskilt ved rensning af disse, hvor anlægget kun er baseret på afbrænding af kul. Forbrændingsslagge er defineret som en grovkornet forbrændingsrest udtaget i bunden af forbrændingskammeret primært baseret på afbrænding af dagrenovation fra husholdninger. Forbrændingsslagge skal være afkølet i vandbad umiddelbart efter forbrænding og derefter være lagret i mindst 3 måneder. Inden indbygningen frasorteres jernholdingt materiale. 5.2.3 Udførelse Jordoverfladerne holdes til stadighed regulerede og komprimerede, således at vand løber af og jorden ikke bliver opblødt. I påfyldningsområder mindre end 2 m under færdig vejoverflade vurderes om bæreevnen forbedres ved komprimering af underbunden. Hvis dette er tilfældet komprimeres til en dybde af mindst 0,2 m under terræn. Under indbygningsarbejdet udlægges jorden i ensartede lag, hvis tykkelse fastsættes under arbejdets gang. Det sikres, at den fastsatte komprimeringsgrad opnås i hele lagets tykkelse. Lagtykkelse kan dog ikke kræves mindre end 0,2 m regnet i fast mål. Lagene komprimeres overalt i påfyldningens fulde bredde. I påfyldning tilstræbes en så ensartet indbygning som muligt, hvorfor arbejdstrafik bør fordeles jævnt på overfladen. Inden komprimeringsarbejdet påbegyndes, skal komprimeringskravet godkendes af tilsynet. Komprimering af jordvolde eller tilsvarende ubefærdede områder kan normalt ske efter lempelige krav eller blot efter metode aftalt med tilsynet. Kulflyveaske/forbrændingsslagge må ikke blandes med andre materialer før eller under indbygningen. Indbygning af kulflyveaske/forbrændingsslagge skal ske ved samtidig opbygning af beskyttelseslag i begge sider 8
af dæmningen. Beskyttelseslaget skal samme dag opbygges til samme højde som kulflyveasken/forbrændingsslaggen. Alt arbejde med kulflyveaske/forbrændingsslagge skal foregå således, at støvgener undgås (overfladen holdes fugtig eller afdækket). Entreprenøren skal sikre, at kulflyveaske/forbrændingsslagge ved indbygning har et vandindhold svarende til det optimale (25-30 %) henholdsvis (17-25 %). 5.2.4 Kontrol Komprimeringsarbejdet kontrolleres ved bestemmelse af komprimeringsgraden i kontrolafsnit, som består af homogene materialer, der kan komprimeres ensartet. Komprimeringskontrollen baseres på en stikprøve bestående af flere enkeltmålinger af tørdensiteten. Målingerne fordeles tilfældigt i kontrolafsnittet. Målingerne identificeres ved kontrolafsnit, station, sideværts placering og ved udlægning i flere lag tillige lagnummer. For jord bestemmes tørdensiteten i marken ved isotopmetoden. For kulflyveaske/forbrændingsslagge bestemmes tørdensitet i marken ved sandefterfyldnings-metoden. For kohæsionsjord og kulflyveaske bestemmes referenceværdien for tørdensitet ved proctorindstampning udført på en for materialet i kontrolafsnittet repræsentativ prøve. For friktionsjord og forbrændingsslagge bestemmes referenceværdien for tørdensitet ved vibrationsbord udført på en for materialet i kontrolafsnittet repræsentativ prøve. Komprimeringen anses for tilstrækkelig, såfremt nedenstående komprimeringsgrader opnås: Lodret afstand under færdig vejoverflade*. > 2 m 2 m og omkring konstruktioner Materiale Kohæsionsjord (Ler) Friktionsjord (Sand/grus) Kulflyveaske Forbrændingsslagge Kohæsionsjord (Ler) Friktionsjord (Sand/grus) Kulflyveaske Forbrændingsslagge % af proctor 92,0 94,0 96,0 97,0 % af vibration 92,0 94,0 95,0 97,0 *Ved jernbanearbejder skal vejoverflade forstås som overside af skærveballastlag. 9
Kontrol af komprimeringsarbejdet sker inden for hvert af de valgte kontrolafsnit. Komprimeringskravet anses for opfyldt, når gennemsnittet i 5 på hinanden følgende komprimeringsgrader, bestemt ved tilfældig udtagning i kontrolafsnittet, er større end den fastsatte værdi, og ingen enkeltværdi er mere end 3 %-point under denne værdi. En referenceværdi kan være gældende for flere kontrolafsnit, såfremt materialet er ensartet. Dog skal der som minimum for kulflyveaske og forbrændingsslagge foreligge en referenceværdi for hvert kraftværk/produktionssted. Som kontrol af, at højdekrav til planum og skråninger er opfyldt, nivellerer entreprenøren alle tværprofilets knækpunkter i 20 m-stationerne. 5.3 Opfyldning under vandspejl Der opfyldes med friktionsjord fra afgravning inden for entrepriseområdet, eller med friktionsjord leveret i henhold til gældende miljøforskrifter. Opfyldning foregår normalt i umiddelbar forbindelse med fjernelsen af blød bund. Arbejdet afsluttes med grov regulering og komprimering af overfladen. 5.4 Udsætning Udsætning af jord omfatter aflæsning og regulering i udsætningsområder af jord, der ikke bruges til indbygning. Hvor entreprenøren selv fremskaffer arealer til udsætning af jord, skal entreprenøren træffe alle aftaler med de lodsejere, på hvis ejendomme udsætning finder sted, samt indhente alle fornødne tilladelser fra ejere og myndigheder for at kunne foretage udsætningen. Den udsatte jord holdes til stadighed reguleret og komprimeret, således at vand løber af og jorden ikke bliver opblødt. Ved udsætningen sikrer entreprenøren sig mod udskridning i de tilstødende grøfter, regnvandsbassiner eller over skel. Udsætningen tilrettelægges således, at der ikke transporteres jord med gummihjulskøretøjer på den øverste meter af udsætningsjorden. 10
5.5 Anvendelse af stabiliserende foranstaltninger AAB, Jordarbejder For at gennemføre et jordarbejde kan det være nødvendigt at foreskrive særlige fremgangsmåder. Disse kan omfatte stabilisering med kalk, udlægning af gruslag, nedtromling af sten, udluftning ved oprivning eller specialtromling, udlægning af geotekstil eller armeringsnet. Geotekstil kan anvendes til interimsveje for adskillelse af jord og grus. Geoarmeringsnet kan anvendes til forstærkning af interimsveje i forbindelse med forbelastning samt i visse tilfælde til skråningsstabilisering. 5.6 Planum og skråninger Planums profil reguleres, således at den færdige overflade bliver som foreskrevet med tolerancen ± 40 mm. Afvigelserne må ikke være ensidige, og planum reguleres og afglattes til en sådan jævnhed, at der ikke kan forekomme vandansamlinger på overfladen. Skråninger må ikke afvige mere fra det forudsatte profil end 100 mm målt vinkelret på skråningsfladen. Afvigelserne må ikke være ensidige. I påfyldningsområder komprimeres planum i den fulde teoretiske bredde. I afgravningsområder vurderes, om bæreevnen forbedres. I givet fald komprimeres også her i fuld bredde. Planum beskyttes mod ødelæggelse af arbejdstrafik og efterfølgende arbejder på arealerne, f.eks. ved at det efterfølgende lag (f.eks. bundsikring) udlægges umiddelbart efter godkendelsen. Kørsel på godkendt planum må kun finde sted efter forudgående aftale med tilsynet. 6. GRÆSSÅNING Græssåning omfatter etablering af et græstæppe med de dertil nødvendige leverancer af græsfrø samt gødning. Græsarterne sås i det foreskrevne blandingsforhold. Frøet leveres i sække med leverandørens angivelse af sækkenes indhold. 11
Der etableres et tæt, sammenhængende og ensartet græstæppe af vedvarende lavtvoksende græsser. Ved sprøjtesåning beskyttes bygværker, tavler m.v. mod oversprøjtning under arbejdets udførelse. Brønde og lignende rengøres efter sprøjtningen. For at opnå en så jævn fordeling som muligt, sås ved håndsåning i 2 omgange med den halve frømængde pr. gang. Dækmasse anvendes efter entreprenørens skøn. Vedligeholdelse af græstæppet i afhjælpningsperioden påhviler entreprenøren. Ukrudtsbekæmpelse med kemiske midler må ikke finde sted. Ukrudtsbekæmpelse og græsslåning foretages løbende. For at arbejdet kan godkendes, skal de stillede krav til det færdige græstæppe være opfyldt ved afhjælpningsperiodens udløb. 12
Titel: Udbudsforskrifter. Jordarbejder. AAB Dato: Juni 2006 Redaktion: Vejdirektoratet, Vejregelrådet Foto: Tegninger: Copyright: Vejdirektoratet Udgiver: Vejdirektoratet ISSN: 1600-006X ISBN: 87-7923 -733-9