ALMINDELIG ARBEJDSBESKRIVELSE HYDRAULISK BUNDNE BÆRELAG - AAB UDBUD AUGUST 2017
|
|
- Bente Kristensen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ALMINDELIG ARBEJDSBESKRIVELSE UDBUD AUGUST 2017
2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 ALMENT Krav ved dimensionering af hydraulisk bundne bærelag 4 2 MATERIALER Tilslag Hydrauliske bindemidler Vand Bitumen Forprøvning 6 3 UDFØRELSE Prøvestrækning Opbevaring, blanding og transport In situ Blandestation Underlag Udlægning Komprimering Trykstyrke Overflade Kontraktionsrevner Overfladebeskyttelse Klæbning inde udlægning af asfalt 12 4 KONTROL Generelt Materialer Kontrol af vandindhold og bindemiddelindhold In situ Blandestation Lagtykkelse Komprimering Trykstyrke Overflade Kontraktionsrevner Eftervisning ved opborede kerner Eftervisning ved faldlod 15 2 August 2017
3 1 ALMENT Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) for hydraulisk bundne bærelag (HBB), indeholder krav til de enkelte materialer - herunder forprøvning, udførelse, prøvestrækning og kontrol. I denne udbudsforskrift skal 7-døgns trykstyrke forstås som trykstyrken ved 7 modenhedsdøgn. Et modenhedsdøgn er defineret som 1 døgn ved 20 o C ± 2 o C. AAB'en er udarbejdet med udgangspunkt i veje, hvor HBB anvendes som bærelag. De anførte materialekrav og specifikationer er i overensstemmelse med: DS/EN DS/EN DS/EN DS/EN 1008 DS/EN Hydraulisk bundne blandinger Specifikationer Del 1: Cementbundne grusblandinger. Tilslag til ubundne og hydraulisk bundne materialer til vejbygning og andre anlægsarbejder. Cement Del 1: Sammensætning, specifikationer og overensstemmelseskriterier for almindelig cement. Blandevand til beton Specifikation for prøveudtagning, prøvning og vurdering af egnethed af vand, inklusive vand genbrugt fra processer i betonindustrien som blandevand til beton. Bitumen og bituminøse bindemidler Ramme for specificering af kationiske bitumenemulsioner. med tilhørende prøvningsmetoder DS/EN Metoder til prøvning af tilslags geometriske egenskaber Del 1: Bestemmelse af kornstørrelsesfordeling Sigteanalyse. DS/EN Metoder til prøvning af tilslags geometriske egenskaber Del 11: Klassifikationsprøvning af bestanddelene i grovkornede genbrugte tilslagsmaterialer. DS/EN Vejmaterialer - Ubundne og hydraulisk bundne blandinger Del 2: Prøvningsmetoder til laboratoriebestemmelse af referencedensitet og vandindhold Proctorindstampning. DS/EN Vejmaterialer - Ubundne og hydraulisk bundne blandinger Del 5: Prøvningsmetode for laboratoriebestemmelse af referencedensitet og vandindhold - Vibrationsbord. DS/EN Vejmaterialer - Ubundne og hydraulisk bundne blandinger Del 41: Prøvningsmetode for bestemmelse af hydraulisk bundne blandingers trykstyrke. DS/EN Vejmaterialer Ubundne og hydraulisk bundne blandinger Del 51: Metoder til fremstilling af prøveemner af hydraulisk bundne blandinger ved brug af vibrationshammer. August
4 DS/CEN/TS Ubundne og hydraulisk bundne blandinger Del 54: Prøvningsmetode til bestemmelse af modtagelighed over for frost Hydraulisk bundne blandingers modstandsevne over for frost og tø. prvi Måling af densitet og vandindhold med isotopsonde. 1.1 Krav ved dimensionering af hydraulisk bundne bærelag Egenskaber for hydraulisk bundne bærelag afhænger af om tilslaget er gruset eller sandet, om fillerindholdet er højt eller lavt og om materialet er graderet/velgraderet eller sorteret/ringe graderet. Ved dimensionering inddeles HBB derfor i to typer, HBB-A og HBB-B. Inddelingen i HBB-A og HBB-B foretages ud fra tilslagets kornkurve. Der er opstillet krav til kornkurven for tilslaget til HBB-B, men ikke for tilslaget til HBB-A. Overholdes kravene for tilslaget til HBB-B, skal der dimensioneres iht. HBB-B i Vejreglen for Dimensionering af befæstelser og forstærkningsbelægninger. Overholdes kravene til HBB-B ikke, skal der dimensioneres iht. HBB-A i Vejreglen for Dimensionering af befæstelser og forstærkningsbelægninger. Tilslaget for HBB-B skal opfylde følgende krav: Gennemfald på 8 mm sigten < 75 % Gennemfald på 0,063 mm sigten < 10,0 % Uensformighedstal, C U 6 Dimensionering af HBB i MMOPP skal foretages ved en trykstyrke på C 6/8. Dette betyder at der ved dimensionering i MMOPP skal anvendes en trykstyrke på C 6/8 ved 28 modenhedsdøgn. 2 MATERIALER Til fremstilling af HBB anvendes tilslag, hydraulisk bindemiddel og vand. Hydraulisk bindemiddel for HBB skal være cement. Tilslagsmaterialerne for HBB skal jf. DS/EN være CE-mærket iht. DS/EN Bitumenemulsion til overfladeforsegling skal være CE-mærket iht. DS/EN Ved CE-mærkning anvendes attesteringsniveau 2+. HBB-materialet skal kunne indbygges til et lag, der efter hærdning har den fornødne tæthed, styrke og modstandsevne over for frost-tø. Hydraulisk bundet materiale klassificeres efter 7-døgns trykstyrken af det komprimerede og hærdede materiale. 2.1 Tilslag Tilslaget skal enten være naturligt forekommende materiale, forbrændingsslagge, genbrugsmateriale, som knust beton, tegl og/eller asfalt eller en blanding af disse. Puzzolantilsætning betragtes som filler og udgør derfor en del af tilslaget. 4 August 2017
5 Tilslag tilført fra producent skal være CE-mærket iht. DS/EN Kravene til klasserne i ydeevnedeklarationerne er gældende til og med udtagning af kontrolprøver lige før blanding, som beskrevet i afsnit 4.2. Det er således entreprenøren og dennes transportørs ansvar at tilslagsmaterialerne overholder klasserne i ydeevnedeklarationerne helt frem til lige før blanding. For det CE-mærkede tilslag gælder følgende normative referencer: DS/EN 13242, Fine, D = 4, d = 0, G F 80 og f16 DS/EN 13242, All-in, D = 8, d = 0, G A 75 og f15 DS/EN 13242, All-in, D = 16, d = 0, G A 75 og f15 DS/EN 13242, All-in, D = 31,5, d = 0, G A 75 og f15 Dette betyder at kornkurven ved kontrol lige før indbygning skal overholde et af de to følgende sæt krav til gradering. Tilslag kvalitet I: Ingen korn større end 8 mm Maks. 2 % korn større end 5,6 mm Maks. 20 % korn større end 4 mm Maks. 99 % korn mindre end 4 mm Maks. 16,0 % mindre end 0,063 mm Tilslag kvalitet II: Ingen korn større end 63 mm Maks. 25 % korn større end 31,5 mm Maks. 99 % korn mindre end 8 mm Maks. 15,0 % mindre end 0,063 mm Ved anvendelse af forbrændingsslagge eller genbrugsmateriale, som knust beton, tegl og/eller asfalt skal der udføres en renhedsanalyse iht. DS/EN For forbrændingsslagger skal indholdet af flydende materiale (FL) bestemmes. For genbrugsmaterialer skal indholdet af de forskellige materialekategorier samt flydende materiale (Ru, Rc, Ra, Rb, Rg, X og FL) bestemmes. Indeholder tilslaget 12 % filler (< 0,063 mm) eller mere, skal der på de færdige prøveemner udføres frost/tø prøvning iht. DS/CEN/TS Efter frost/tø prøvning skal der være et reststyrkeforhold på 0, Hydrauliske bindemidler Som hydraulisk binder benyttes cement af typerne CEM I, CEM II/A-L, CEM II/A-LL, CEM II/B-L, CEMII/B-LL, CEM II/A-V og CEM II/B-V i henhold til DS/EN August
6 2.3 Vand Vand anvendt til hydraulisk bundne bærelag skal overholde kravene i DS/EN Vand godkendt som drikkevand skal ikke kontrolleres. 2.4 Bitumen Bitumenemulsion til overfladebeskyttelse og/eller klæbning mellem HBB og asfalt skal være CEmærket og af klasse C50 i henhold til DS/EN Forprøvning Forprøvning udføres på aktuelle tilslag for at bestemme minimum mængden for tilsætning af bindemiddel ved det aktuelle vandindhold for at opnå den specificerede styrke. Forprøvning for HBB udarbejdes af entreprenøren. Bindemiddelindholdet bestemmes ved proportioneringsforsøg. Bindemiddelindholdet skal sikre, at de stillede styrkekrav er opfyldt. Tilslagets kornkurve bestemmes iht. DS/EN Ved anvendelse af genbrugsmateriale eller forbrændingsslagge som tilslag, skal der i forprøvningen foretages en renhedsanalyse iht. DS/EN For genbrugsmaterialer skal sammensætning af Rc, Ru, Rb, Ra, Rg, X og FL bestemmes. For forbrændingsslagge bestemmes indhold af FL. Tilslagets kornkurve og renhedsanalyse er gældende i forhold til den givne forprøvning. Ændres sammensætningen af tilslaget væsentligt (se afsnit 4.2) skal der udføres en ny forprøvning. Ved blanding af HBB til prøveemner for forprøvningen må der ikke anvendes tvangsblander, hvis tilslag er genbrugsmaterialer og/eller forbrændingsslagge, da tvangsblanderen knuser de enkelte partikler. Forprøvningen indledes med at den maksimale tørdensitet og tilhørende vandindhold bestemmes på tilslaget. Ved mindre end 12 % filler i tilslaget, skal der udføres vibrationsindstampning iht. DS/EN Ved 12 % filler eller mere skal der udføres modificeret proctor iht. DS/EN Der udføres to serier ved forprøvningen. Ved første serie er vandindholdet 3 %-point under vandindholdet bestemt ved vibrationsindstampning (w vib ) eller det optimale vandindhold bestemt ved modificeret proctor (w opt ). Dog må vandindholdet ikke komme under 5 % i tilslaget. Ved anden serie er vandindholdet, som bestemt ved vibrationsindstampning (w vib ) eller det optimale vandindhold bestemt ved modificeret proctor (w opt ). Dette betyder, der opnås et arbejdsinterval inden for en vandindholdsvariation på 3 %-point (fra 3 %-point under w vib /w opt til w vib /w opt ) eller mindre, hvis 3 %- point under w vib /w opt er mindre end et vandindhold på 5 % i tilslaget. 6 August 2017
7 Bindemiddelindhold (kg/m 3 ) UDBUD Forprøvningen skal omfatte registrering af 7-døgns trykstyrken iht. DS/EN for mindst 3 bindemiddelindhold. Bindemiddelindholdet sættes til den forventede mængde samt større og mindre værdi end den forventede. Der udføres 2 serier med mindst 3 bindemiddelindhold i hver serie. Ved hvert bindemiddelindhold i de 2 serier udføres der 3 prøveemner (dvs. i alt min. 18 prøveemner). Prøveemnerne fremstilles iht. DS/EN Trykstyrken skal angives som gennemsnittet af 3 prøveemner med samme bindemiddel- og vandindhold. Hvis trykstyrken af ét prøveemne er mere end 20 % fra gennemsnittet skal resultatet fra dette prøveemne kasseres og gennemsnittet bestemmes som gennemsnittet af trykstyrken af de resterende to prøveemner. For at kunne justere bindemiddelindholdet i forhold til det aktuelle vandindhold optegnes der ud fra 7-døgns trykstyrken og bindemiddelindholdene de to serier som vist på eksemplet i figur 2.1. Kurverne forbindes ved den ønskede trykstyrke altså 8 MPa, da styrkekravet er C 6/ w vib /w opt w vib /w opt - 3 %-point ,5 7 7,5 8 8,5 9 9,5 Trykstyrke (MPa) Figur 2.1 Eksempel på plotning af de 2 foreskrevne serier. Ved en trykstyrke på 8 MPa aflæses den nødvendige bindemiddeltilsætning for de to aktuelle vandindhold på grafen. På baggrund af forprøvningen optegnes en kurve, som vist på eksemplet i figur 2.2. Kurven anvendes til fastlæggelse af den mængde bindemiddel, der som minimum skal tilsættes for at opnå den givne trykstyrke ved et arbejdsinterval, hvor vandindholdet er mellem w vib /w opt og 3 %-point under w vib /w opt (dog ikke et vandindhold under 5 %). De to yderpunkter findes ved indsætning af værdierne fundet i figur 2.1. August
8 Bindemiddelindhold (kg/m 3 ) UDBUD 120 w vib /w opt w vib /w opt - 3 %-point Arbejdsinterval her 8 % - 11 % ,5 8 8,5 9 9, , ,5 Vandindhold % Figur 2.2 Eksempel på plot til aflæsning af bindemiddelindhold ved varierende vandindhold for at opnå en given trykstyrke. De to yderpunkter findes ved indsætning af værdierne fundet i Figur UDFØRELSE HBB skal udføres ved et vandindhold mellem w vib /w opt og 3 %-point under w vib /w opt, dog ikke under 5 % vandindhold i tilslaget. Dette betyder: er det aktuelle vandindhold i tilslaget mere end 3 %-point under w vib /w opt eller under 5 % i tilslaget, skal tilslaget vandes inden tilsætning af bindemiddel. er vandindhold over w vib /w opt er materialet for vådt. er vandindholdet mellem w vib /w opt og 3 %-point under w vib /w opt, og ikke under 5 % i tilslaget, må bindemiddel tilsættes. Ved tilsætning af bindemiddel skal mængden af bindemiddel tilpasse de unøjagtigheder, der er ved den af entreprenøren valgte udførelsesmetode. Jo større unøjagtigheder, der er ved den valgte udførelsesmetode, jo større mængde bindemiddel skal der anvendes. Der må ikke anvendes et bindemiddelindhold, som er mindre end det, der er bestemt for et givent vandindhold ved forprøvningen. Ved blanding på værk vælges vandindholdet, og mængden af bindemiddel tilpasses det valgte vandindhold og unøjagtigheden ved udførelsesmetoden. Resultater fra en forprøvning må overføres fra en tidligere entreprise, såfremt både tilslag og bindemiddel er uændrede. 8 August 2017
9 En prøvestrækning eller et kontrolafsnit, som ikke opfylder de stillede krav, skal brydes op og laves om. Bindemiddel skal leveres og opbevares så der ikke sker spredning til omgivelserne og så bindemidlet ikke opsuger fugt. 3.1 Prøvestrækning Først udføres en prøvestrækning på min. 500 m 2 og maks m 2 med sammensætningen fra forprøvningen og det valgte udførelsesmateriel. I forbindelse med udlægningen af prøvestrækningen udføres: Kontrol af tilslag, bindemiddel, vand og bitumenemulsion i forhold til generelle krav i afsnit 2.1, 2.2, 2.3 og 2.4 og i forhold til den udførte forprøvning med kravene givet i afsnit 4.2 Prøveemner til bestemmelse af referencedensitet og 7-døgns trykstyrke, jfr. afsnit 4.5 og 4.6 Komprimeringskontrol jfr. afsnit 4.5 Eftervisning af metode til sikring mod udtørring ved overfladebeskyttelse, jfr. afsnit 3.9 Kontrol af jævnhed, jfr. afsnit 3.7 og 4.7 Eftervisning af lagtykkelse og revnesystem jfr. afsnit 3.8, 4.4 og 4.8. Når resultaterne fra prøvestrækningen opfylder kravene må arbejdet fortsættes med det afprøvede materiel og udførelsesmetode. I modsat fald skal blandingsforholdet eller udførelsesmetoden ændres. 3.2 Opbevaring, blanding og transport Materialer blandes in situ eller leveres fra blandestation: In situ udføres ved at bindemidlet spredes over det udlagte tilslag og fræses ned. Dokumentation for 7-døgns trykstyrker foretages på prøver taget efter fræseren. Blanding på blandestation skal foregå som batch blanding eller kontinuerlig blanding (stationært eller mobilt). For batch blanding skal sammensætningen dokumenteres for hver enkelt batch via vejesedler. For kontinuerlig blanding skal sammensætningen dokumenteres inden blanding. Dokumentation for 7-døgns trykstyrker foretages på prøver taget efter blanderen In situ Tilslag placeres, afrettes og forkomprimeres. Såfremt vandindholdet i tilslaget ikke er tilstrækkeligt skal ekstra vand tilsættes. Herefter fordeles det hydrauliske bindemiddel over tilslagslaget og fræses ned. Bindemiddel tilsættes svarende til det aktuelle vandindhold, den specificerede styrke iht. forprøvningen og unøjagtigheden ved udførelsesmetoden. Det skal dokumenteres at det anvendte bindemiddelsindhold ikke er mindre end bindemiddelsmængden bestemt ved forprøvningen. Metode for dokumentation af bindemiddelindholdet skal aftales med og godkendes af bygherre. August
10 Blanding foretages med den fornødne effektivitet og kapacitet til at sikre homogenitet og kvalitet under hensyntagen til den valgte udførelsesmetode. Efter fræsning komprimeres og afrettes laget, så krav til jævnhed og komprimering overholdes Blandestation Bindemiddelindholdet skal doseres i forhold til det valgte vandindhold, den specificerede trykstyrke iht. forprøvningen og unøjagtigheden ved udførelsesmetoden. Det skal dokumenteres, at det anvendte bindemiddelsindhold ikke er mindre end bindemiddelsmængden bestemt ved forprøvningen. Dokumentation skal afleveres til bygherre. Vand tilsættes efter vejning, volumen eller gennemstrømningsmåling. Doseringen af vand korrigeres for tilslagsmaterialets vandindhold. Blanding foretages i en blandemaskine med den fornødne effektivitet og kapacitet til at sikre homogenitet og kvalitet under hensyntagen til den valgte udførelsesmetode. Læsning, transport og aflæsning skal foregå på en måde så skadelig afblanding og ændring i materialets vandindhold undgås. I tilfælde af regn skal HBB-materialet afdækkes, mens det transporteres eller opbevares på lastbil. 3.3 Underlag Entreprenøren skal forud for udlægningen godkende underlaget med hensyn til materiale, profil og komprimering. Såfremt underlaget er udført i anden entreprise, skal entreprenøren i forbindelse med overtagelse meddele bygherren eventuelle mangler ved underlaget. Såfremt det hydraulisk bundne bærelag og underlag udføres i samme entreprise, må entreprenøren ikke gøre mangler eller fejl ved underlaget gældende over for bygherren. 3.4 Udlægning Udlægningen skal foregå ved metoder, der hindrer afblanding, sikrer et homogent materiale og en lagtykkelse svarende til det projekterede. Profilet skal efter komprimering svare til det angivne, og laget være sammenhængende i sin fulde tykkelse. Udførelse af HBB må ikke finde sted ved temperaturer under 5 C eller ved varsel om temperaturer under 5 C inden for de første 7 døgn fra udførelsestidspunktet. Ligeledes må HBB ikke udføres på frossent underlag eller ved udsigt til skadelig regn. HBB-laget udlægges med en overbredde uden for kørebane-, nødrabat- og nødsporskanter på 0,50 m og en overbredde uden for sti- og fortovskanter på 0,30 m med en tolerance på 0 mm til +50 mm. Højderygge etableres i HBB-laget. 10 August 2017
11 Der etableres kantforstærkning af stabilt grus kvalitet II langs kørebane-, sti- og fortovskanter. Krav til stabilt grus kvalitet II findes i AAB for Stabilt grus. Kantforstærkningen etableres med overflade i samme niveau som overside af belægning og med anlæg 10 væk fra det befæstede areal. 3.5 Komprimering Komprimeringen skal udføres med materiel, der giver en ensartet komprimering i hele bærelagets tykkelse. Komprimeringen skal udføres umiddelbart efter fræsning/udlægning og være afsluttet senest 2 timer efter tidspunktet for blandingen. Komprimeringen er tilfredsstillende, når kontrolbestemmelserne i afsnit 4.5 er opfyldt. 3.6 Trykstyrke Trykstyrken af HBB-materialet bestemmes på prøveemner, som er indbygget iht. DS/EN Prøveemnerne skal opbevares i tætlukket beholder eller pose ved 20 o C ± 2 o C i 7 døgn. Der må ikke hældes vand i de tætlukkende beholdere eller poser. Prøveemnerne skal overholde styrkeklasse C 6/8 iht. DS/EN , bestemt som 7-døgns trykstyrke. 3.7 Overflade Profilet reguleres, således at den færdige overflade bliver som foreskrevet med tolerancen ±10 mm. Afvigelser må ikke være ensidige. Overfladen af det færdige HBB skal have et ensartet præg og være jævn. Hvor disse krav ikke er opfyldt, skal materialerne udskiftet. I tilfælde af afvigelser skal dette reguleres ved fræsning i tilfælde af høje punkter og forøget asfalttykkelse i tilfælde af lave punkter. Ved gentagne afvigelser skal materiel eller metode for udlægningen ændres. 3.8 Kontraktionsrevner Efter udførelsen af bærelaget skal entreprenøren skabe tværgående kontraktionsrevner med en maks. afstand af 1,5 m. Overstiger belægningsbredden 8 m skal der skabes langsgående kontraktionsrevner. De langsgående kontraktionsrevner skal placeres under vognbanesamlinger. Ved skæring eller presning af revneangivende spalter må selve skæringen/presningen kun finde sted i den øverste ⅓ af det færdige HBB-lag. Ved en styrkeudvikling svarende til 5 modenhedsdøgn eller mere skal det sikres, at der opstår kontraktionsrevner. Ved skæring eller presning af revneangivende spalter skal kontraktionsrevnerne opnås ved vibrering på de enkelte skæringer eller presninger (kun vibrationer på fugesporet). Udføres der ikke skæring eller presning af revneangivende spaltet skal kontraktionsrevner skabes ved anvendelse af kantet tromle eller guillotine. August
12 3.9 Overfladebeskyttelse Overfladebeskyttelse etableres enten ved at forsegle overfladen ved sprøjtning med en dækkende film af 50 % bitumenemulsion i henhold til DS/EN i en mængde på min. 1 kg/m 2 eller ved at udlægge HBB-laget med en overhøjde på min. 20 mm og efterfølgende planfræse til endelig overflade med en maks. 15 mm fræser. Bærelagets færdige overflade må ikke have udtørringsskader før overfladen forsegles med bitumen, eller efter fræsning til færdig overflade. Udtørring ses ved hvid/grå skjolder eller/samt løs overflade. Laget må først befærdes med tung trafik når 75 % af trykstyrken iht. afsnit 4.6 er opnået og når påvisning af kontraktionsrevnerne er opfyldt og godkendt Klæbning inde udlægning af asfalt Lige inden udlægning af asfaltlag skal der på overfladen af HBB-laget eller overfladebeskyttelsen klæbes med en bitumenemulsion klasse C50 i henhold til DS/EN i en mængde på min. 1 kg/m 2. 4 KONTROL 4.1 Generelt Det påhviler entreprenøren at føre kontrol med de leverede materialer, med bærelagets lagtykkelse, komprimering, trykstyrke, kontraktionsrevner og overfladen. Samtlige kontrolskemaer afleveres til bygherren umiddelbart efter at resultaterne foreligger. Formen for aflevering aftales med bygherre. Ved et kontrolafsnit forstås en strækning, hvor tilslaget og bindemidlet er fra samme produktion og bærelaget fremtræder homogent ved at være udlagt samt komprimeret på en ensartet måde. Kontrolafsnit kan være af varierende størrelse, men skal som minimum udgøre hvert lag, hver dagsproduktion, dog maks. 500 m³ for sig. Hvert kontrolafsnit nummereres entydigt. Samtidige leverancer fra mere end et produktionssted må kun finde sted efter forudgående aftale med bygherre. Prøvningsmetoderne skal være i overensstemmelse med de i afsnit 1 anførte. Hvor der er opboret kerner i HBB-laget, skal der retableres med HBB-materiale eller beton, som er nemt forarbejdelig. Trykstyrken af det retablerede skal som minimum være som det tilstødende HBB-lag. 4.2 Materialer Ydeevnedeklarationer for tilslaget skal udleveres til bygherre. Desuden skal tilslagets kvalitet kontrolleres fortløbende ved udtagning af prøver lige før blanding eller udlægning. For tilslaget skal 12 August 2017
13 der udføres mindst én sigteanalyse iht. DS/EN pr. begyndt 500 m 3. Sigteanalysen kan være gældende for mere end et kontrolafsnit, hvis kontrolafsnittene er mindre end 500 m 3. Det skal tydeligt fremgå, for hvilke kontrolafsnit de enkelte analyser er gældende. Kornkurven for tilslaget skal overholde kravene givet i afsnit 2.1. Der skal udføres en ny forprøvning og prøvestrækning, hvis tilslagets kornkurve varierer med mere end: ±8 %-point for gennemfald på 4 mm og større sigter ±7 %-point for gennemfald på 2 mm sigte ±5 %-point for gennemfald på sigter på 1 mm og mindre Under arbejdets gang skal ny forprøvning og prøvestrækning ligeledes finde sted, hvis der anvendes tilslag fra nyt produktionssted eller skiftes bindemiddel. Ændres der materiel eller udførelsesmetode skal der udføres en ny prøvestrækning. Ved anvendelse af genbrugsmaterialer og/eller forbrændingsslagge skal der udføres én renhedsanalyse iht. DS/EN pr. begyndt 500 m 3. Renhedsanalysen kan være gældende for mere end et kontrolafsnit, hvis kontrolafsnittene er mindre end 500 m 3. Det skal tydeligt fremgå, for hvilke kontrolafsnit de enkelte analyser er gældende. Sammensætningen i forbrændingsslagger må variere med indtil: + 5 cm 3 /kg flydende materiale (FL) i forhold til renhedsanalysen fra forprøvningen. Er variationerne større skal der udføres ny forprøvning og prøvestrækning. Sammensætningen i genbrugsmaterialer må variere med indtil: + 5 cm 3 /kg flydende materiale (FL) i forhold til renhedsanalysen fra forprøvningen %-point af Ra og Rb tilsammen, i forhold til renhedsanalysen ved forprøvningen %-point af Rc og Ru tilsammen, i forhold til renhedsanalysen ved forprøvningen. ± 5 %-point af Rg og X tilsammen, i forhold til renhedsanalysen ved forprøvningen. Er variationerne større skal der udføres ny forprøvning og prøvestrækning. Det skal dokumenteres om bindemidlet anvendt ved udførelse er i overensstemmelse med bindemidlet anvendt ved forprøvningen. Dette dokumenteres ved at ydeevnedeklarationerne er ens. Ydeevnedeklarationen for bindemidlet anvendt ved forprøvning samt ydeevnedeklarationer for leverede bindemiddel udleveres til bygherre. Vandet kontrolleres pr. begyndt 75 m 3 iht. DS/EN 1008, hvis der ikke anvendes drikkevand. Anvendes der drikkevand skal vandet ikke kontrolleres. Bitumenemulsion til overfladebeskyttelse og klæbning inde udlægning af asfalt dokumenteres ved udlevering af ydeevnedeklaration. 4.3 Kontrol af vandindhold og bindemiddelindhold In situ Efter udlægning, afretning og én første komprimering af tilslaget måles vandindholdet med isotopsonde iht. prvi 99-10, minimum 3 forskellige steder i hvert kontrolafsnit inden bindemidlet tilsættes. Bindemidlet tilsættes svarende til det aktuelle vandindhold, den specificerede styrke iht. forprøvningen og unøjagtigheden ved udførelsesmetoden. August
14 Mængden af bindemiddel dokumenteres pr. begyndt kontrolafsnit jf. afsnit Blandestation Doseringen af vand korrigeres for tilslagsmaterialets vandindhold og det samlede vandindhold dokumenteres 3 gange pr. begyndt kontrolafsnit. Bindemidlet tilsættes svarende til det dokumenterede vandindhold, den specificerede styrke iht. forprøvningen og unøjagtigheden ved udførelsesmetoden. Bindemiddelindholdet dokumenteres pr. begyndt kontrolafsnit jf. afsnit Lagtykkelse Lagtykkelsen af HHB-laget skal verificeres ved opboring af 5 kerner jævnt fordelt over kontrolafsnittet. Den gennemsnitlige højde af kernerne skal som minimum være som den projekterede lagtykkelse, og ingen kerne må have en højde der er mere end 10 mm under den projekterede lagtykkelse. De opborede kerner skal have en diameter på 150 mm. Opborede kerner til verificering af lagtykkelsen kan også anvendes til eftervisning af kontraktionsrevner eller trykstyrke. 4.5 Komprimering Komprimeringsarbejdet kontrolleres ved bestemmelse af komprimeringsgraden pr. kontrolafsnit. Af det færdigblandede HBB-materiale i et kontrolafsnit udtages der materiale til fremstilling af mindst 3 prøveemner (et sæt). Disse prøveemner anvendes dels til bestemmelse af referenceværdien for våddensiteten for komprimeringen iht. DS/EN og dels til bestemmelse af 7-døgns trykstyrken iht. DS/EN Referenceværdien for våddensiteten er gennemsnittet af alle prøveemner (mindst 3 prøveemner) i det enkelte kontrolafsnit lige efter indstampning. Komprimeringskontrollen baseres på en stikprøve bestående af 5 stk. enkeltmålinger af våddensiteten. Målingerne fordeles tilfældigt i kontrolafsnittet og identificeres ved kontrolafsnit, station og sideværts placering. Våddensiteten i marken bestemmes ved isotopmetoden iht. prvi Komprimeringsgraden udregnes for hver måling som forholdet mellem våddensiteten i marken og referenceværdien. Som kontrolregel anvendes gennemsnit/mindsteværdi. Komprimeringskravet anses for opfyldt i et kontrolafsnit, når gennemsnit og mindsteværdi for 5 tilfældigt udtagne prøver overholder følgende: gennemsnit 95,0 % mindsteværdi 92,0 % 4.6 Trykstyrke Prøveemnerne fremstillet iht. DS/EN anvendes også til bestemmelse af 7-døgns trykstyrken for det tilsvarende kontrolafsnit i henhold til DS/EN August 2017
15 Prøveemnerne skal overholde kravet C 6/8 ved 7-døgns trykstyrken. Dette betyder 7-døgns trykstyrken skal være 8 MPa eller større for samtlige prøveemner, da prøveemnerne har samme højde som diameter. Overholder prøveemnerne ikke alle kravet til C 6/8, skal der opbores 5 kerner jævnt fordelt over kontrolafsnittet. Alle opborede kerner skal have en trykstyrke på 8 MPa eller større ved 28 modenhedsdøgn. Opborede kerner skal renskæres i begge ender, så trykstyrken bestemmes på den midterste del af kernen. Opborede kerner skal have en diameter på 150 mm. 4.7 Overflade Bærelagets færdige overflade nivelleres (mm-aflæsning) i alle 20 m stationer i mindst 3 punkter og forløbet mellem disse bedømmes. Hvor de under afsnit 3.7 anførte krav til profil og de under afsnit 3.4 anførte krav til udlægningsbredde ikke er opfyldt, skal bærelagets overflade efterreguleres. Efterregulering foretages ved fræsning i tilfælde af høje punkter, og forøget asfalttykkelse i tilfælde af lave punkter. Kontrolnivellement (x, y, z) af overfladen afleveres til bygherre. 4.8 Kontraktionsrevner Entreprenøren skal i hvert kontrolafsnit eftervise revnedannelse. Der skal vælges mellem metoderne Eftervisning ved opborede kerner eller Eftervisning ved faldlod Eftervisning ved opborede kerner Eftervisning ved opborede kerner må anvendes, hvor det tydeligt af udseendet på overfladen fremgår, hvor de enkelte kontraktionsrevner skal opstå. Der skal opbores 10 kerner i 10 forskellige kontraktionsrevner, jævnt fordelt over kontrolafsnittet. De opborede kerner skal have en diameter på 150 mm. Revnesystemet er godkendt, hvis 80 % af kontraktionsrevnerne i de opborede kerner er synlige, dvs. kernerne går fra hinanden eller revnen er synlige evt. ved at gøre kernen fugtig og lade den delvis tørre. Er 80 % af kontraktionsrevnerne ikke synlige, skal der opbores yderligere 10 kerner. Revnesystemet godkendes, hvis mere end 80 % af kontraktionsrevnerne er synlige i alle 20 kerner Eftervisning ved faldlod Eftervisning af kontraktionsrevner ved anvendelse af faldlod, må anvendes hvor det tydeligt af udseendet på overfladenden fremgår, hvor de enkelte kontraktionsrevner skal opstå eller hvor det ikke tydeligt af udseendet på overfladenden fremgår, hvor de enkelte kontraktionsrevner skal opstå. Der måles med faldloddet både lige før og lige efter etablering af revnesystemet. Faldlodsmålingerne før og efter udføres i de samme punkter, så en sammenligning af E-modulerne er mulig. Er kontraktionsrevnerne synlige må der ikke måles lige oven på disse. Der udføres faldlodsmålinger i min. 10 punkter før og efter etablering af revnesystemet, dvs. min. 20 faldlodsmålinger pr. kontrolafsnit. Faldlodsmålingerne udføres med et pladetryk på 700 kpa. August
16 Revnesystemet er godkendt, hvis det gennemsnitlige E-modul på overfladen af HBB-laget efter etablering af revnesystemet er faldet til mellem 80 % og 50 % af det gennemsnitlige E-modul målt før etablering af revnesystemet. Samtidig skal E-modulet efter etablering af revnesystem være lavere end E-modulet fra før etablering af revnesystemet i min. 80 % af målepunkterne. 16 August 2017
17
18 Niels Juels Gade 13 Postboks København K Telefon vd@vd.dk vejdirektoratet.dk vejregler@vd.dk vejregler.dk EAN:
HYDRAULISK BUNDNE BÆRELAG UKP-P UDBUD
1.1 PARADIGME UDBUD August 2017 / 1. Entrepriseaftale (SB) Projekt gennemgang Projektgennemgangsmøde Byggemøde ved Godkendt referat Mødereferat Hele entreprisens opstart entrepriseaftalen 2. / 2.5 Kapitel
Læs mereALMINDELIG ARBEJDSBESKRIVELSE STABILT GRUS - AAB UDBUD DECEMBER 2016
ALMINDELIG ARBEJDSBESKRIVELSE STABILT GRUS - AAB UDBUD DECEMBER 2016 STABILT GRUS AAB INDHOLDSFORTEGNELSE 1 ALMENT 3 2 MATERIALER 3 3 UDFØRELSE 5 3.1 Levering 5 3.2 Udlægning 5 3.3 Komprimering 6 3.4 Overflade
Læs mereALMINDELIG ARBEJDSBESKRIVELSE BUNDSIKRING AF SAND OG GRUS - AAB UDBUD DECEMBER 2016
ALMINDELIG ARBEJDSBESKRIVELSE UDBUD DECEMBER 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 ALMENT 3 2 MATERIALER 3 3 UDFØRELSE 4 3.1 Levering 4 3.2 Udlægning 4 3.3 Komprimering 4 3.4 Overflade 5 3.5 Arbejdstrafik 5 4 KONTROL
Læs mereALMINDELIG ARBEJDSBESKRIVELSE SLIDLAGSGRUS - AAB UDBUD MAJ 2017
ALMINDELIG ARBEJDSBESKRIVELSE UDBUD MAJ 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 ALMENT 3 1.1 Entreprenørens ydelser 3 1.2 Underlag 3 2 MATERIALER 4 3 UDFØRELSE 5 3.1 Levering 5 3.2 Udlægning 6 3.3 Komprimering 6 3.4
Læs mereubundne bærelag af knust asfalt og beton udbud
almindelig arbejdsbeskrivelse (aab) ubundne bærelag af knust asfalt og beton udbud juni 2011 VejREGLER UDBUDSFORSKRIFT VEJOVERBYGNING UBUNDNE BÆRELAG AF KNUST ASFALT OG BETON Almindelig arbejdsbeskrivelse
Læs mereUBUNDNE BÆRELAG AF KNUST BETON OG TEGL
UDBUDSFORSKRIFT VEJOVERBYGNING UBUNDNE BÆRELAG AF KNUST BETON OG TEGL Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) Februar 2011 Vejregelrådet INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1. ALMENT 3 2. MATERIALER 3 2.1 Gradering
Læs mereALMINDELIG ARBEJDSBESKRIVELSE JORDSTABILISERING AAB UDBUD MARTS 2018
ALMINDELIG ARBEJDSBESKRIVELSE UDBUD MARTS 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 ALMENT 3 2 MATERIALER 4 2.1 Kalk 4 2.2 Cement 4 2.3 Andre bindemidler 4 2.4 Råjord 4 3 UDFØRELSE 4 3.1 Stabilisering in situ 5 3.2 Stabilisering
Læs merePARADIGME STABILT GRUS - SAB-P UDBUD DECEMBER 2016
PARADIGME UDBUD DECEMBER 2016 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE Særlig arbejdsbeskrivelse for Stabilt grus er supplerende, særlig beskrivelse til "Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) for Stabilt grus 1 ALMENT
Læs mereVejledning Knust beton og tegl
Vejledning Knust beton og tegl Vejledning 1. Alment Da lovgivningen på miljøområdet løbende justeres, anbefales det, at det aktuelle lovgivningsgrundlag altid tjekkes Forskrifter vedrørende arbejdsmiljø
Læs mereVejmaterialer Ubundne blandinger Specifikationer Tilslag til ubundne og hydraulisk bundne materialer til vejbygning og andre anlægsarbejder
Alment Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) for stabilt grus omfatter udførelse af bærelag af stabilt grus. AAB indeholder funktionskrav til det færdige lag og krav til materialer, udførelse og kontrol.
Læs mere... ALMINDELIG ARBEJDSBESKRIVELSE... JORDSTABILISERING UDBUD JANUAR 2013
... ALMINDELIG ARBEJDSBESKRIVELSE... UDBUD JANUAR 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 ALMENT 3 2 MATERIALER 4 2.1 Kalk 4 2.2 Cement 4 2.3 Andre bindemidler 4 2.4 Råjord 4 2.5 Laboratorieforprøvning 5 3 UDFØRELSE
Læs mere... ALMINDELIG ARBEJDSBESKRIVELSE... JORDSTABILISERING AAB UDBUD MARTS 2013
... ALMINDELIG ARBEJDSBESKRIVELSE...... JORDSTABILISERING AAB UDBUD MARTS 2013 2 Marts 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 ALMENT 4 2 MATERIALER 5 2.1 Kalk 5 2.2 Cement 5 2.3 Andre bindemidler 5 2.4 Råjord 6 2.5
Læs mereALMINDELIG ARBEJDSBESKRIVELSE MACADAM AAB UDBUD JANUAR 2017
ALMINDELIG ARBEJDSBESKRIVELSE JANUAR 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 ALMENT 3 2 MATERIALER 3 2.1 Skærver 4 2.2 Dæksand 4 2.3 Bitumenemulsion 5 2.4 Stenmel 5 3 UDFØRELSE 5 3.1 Underlag 5 3.2 Udlægning af skærver
Læs merePARADIGME SLIDLAGSGRUS SAB-P UDBUD MAJ 2017
PARADIGME UDBUD MAJ 2017 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE Slidlagsgrus - SAB er supplerende, særlig arbejdsbeskrivelse til Slidlagsgrus - AAB. 1 ALMENT Supplerende særlige krav til AAB skal være i overensstemmelse
Læs mereUBUNDNE BÆRELAG AF KNUST BETON OG TEGL
UDBUDSFORSKRIFT VEJOVERBYGNING UBUNDNE BÆRELAG AF KNUST BETON OG TEGL Paradigma for særlig arbejdsbeskrivelse (SAB-P) November 2010 Vejregelrådet SAB-P, Knust beton og tegl SAB-P, Knust beton og tegl 1.
Læs mereUdbudsforskrifter for Kalkstabilisering
Udbudsforskrifter for Kalkstabilisering Af civilingeniør Caroline Hejlesen, Vejdirektoratet, chh@vd.dk Resume Udbudsforskriften for kalkstabilisering omfatter råjorden består af lerjord med utilstrækkelige
Læs merePARADIGME BUNDSIKRING AF SAND OG GRUS - SAB-P UDBUD DECEMBER 2016
PARADIGME DECEMBER 2016 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE Særlig arbejdsbeskrivelse for Bundsikring af sand og grus er supplerende, særlig beskrivelse til "Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) for Bundsikring af
Læs merePARADIGME JORDSTABILISERING SAB-P UDBUD MARTS 2018
PARADIGME UDBUD MARTS 2018 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE Jordstabilisering SAB er supplerende arbejdsbeskrivelse til Jordstabilisering AAB. 1 ALMENT Her anføres de prøvningsmetoder, som, udover de i AAB afsnit
Læs mereUdbudsforskrifter for Ubundne bærelag af knust asfalt og beton
Udbudsforskrifter for Ubundne bærelag af knust asfalt og beton Af civilingeniør Caroline Hejlesen, Per Aarsleff A/S Resume Udbudsforskriften for Ubundne bærelag med knust asfalt er opbygget på samme måde
Læs mereUDBUDSFORSKRIFTER FOR UBUBDNE BÆRELAG AF KNUST BETON OG TEGL. VEJFORUM, 8. december 2010 Caroline Hejlesen
UDBUDSFORSKRIFTER FOR UBUBDNE BÆRELAG AF KNUST BETON OG TEGL VEJFORUM, 8. december 2010 Caroline Hejlesen Vejregelgruppen Jord, grus og brolægning og ad hoc-gruppe for knust beton og tegl Flemming Berg,
Læs mereVejledning Knust asfalt og beton
Knust asfalt og beton 1.3.1 Anvendelse som bærelag Da lovgivningen på miljøområdet løbende justeres, anbefales det, at det aktuelle lovgivningsgrundlag altid tjekkes Forskrifter vedrørende arbejdsmiljø
Læs mereVEJLEDNING STABILT GRUS - VEJL. UDBUD DECEMBER 2016
VEJLEDNING UDBUD DECEMBER 2016 FORORD Udbudsforskrift for Stabilt grus er udarbejdet af vejregelgruppen Jord, grus og brolægning. Første udgave af udbudsforskriften blev udarbejdet i marts 1998 og senere
Læs mereubundne bærelag af knust asfalt og beton udbud
Vejledning ubundne bærelag af knust asfalt og beton udbud juni 2011 VejREGLER UDBUDSFORSKRIFT VEJOVERBYGNING UBUNDNE BÆRELAG AF KNUST ASFALT OG BETON Vejledning Juni 2011 Vejregelrådet VEJLEDNING, Knust
Læs mereVEJLEDNING BUNDSIKRING AF SAND OG GRUS - VEJL. UDBUD DECEMBER 2016
VEJLEDNING UDBUD DECEMBER 2016 FORORD Udbudsforskrift for stabilt Bundsikring af sand og grus er udarbejdet af vejregelgruppen Jord, grus og brolægning. Første udgave af udbudsforskriften blev udarbejdet
Læs merePARADIGME FOR SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE STØJREDUCERENDE SLIDLAG, SRS (SAB-P) UDBUD MARTS 2013
PARADIGME FOR SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE STØJREDUCERENDE SLIDLAG, (SAB-P) UDBUD MARTS 2013 STØJREDUCERENDE SLIDLAG, (SAB-P) 2 STØJREDUCERENDE SLIDLAG, (SAB-P) Dette paradigme for Særlig arbejdsbeskrivelse
Læs mereAAB, Ledningsgrave. Projekt- og sikkerhedsklasser fastlægges i henhold til DS 475 Norm for etablering af ledningsanlæg i jord.
1. Alment Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) for ledningsgrave omfatter arbejder med etablering af ledningsgrave. De ledningsspecifikke arbejder er ikke medtaget ud overkrav til grundforstærkning, ledningszone
Læs mereLEDNINGSZONEN. DS 475 Norm for etablering af ledningsanlæg i jord
LEDNINGSZONEN DS 475 Norm for etablering af ledningsanlæg i jord DS 475 Norm for etablering af ledninger i jord DS 475 Norm for etablering af ledningsanlæg i jord 6.3 Ledningszonen 6.3.1 Almene krav Ledningszonen
Læs merePARADIGME FOR SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE MACADAM SAB-P UDBUD JANUAR 2017
PARADIGME FOR SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE UDBUD JANUAR 2017 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE Macadam - SAB er supplerende arbejdsbeskrivelse til Macadam - AAB. 1 ALMENT Beskrivelse af arbejdet skal omfatte angivelse
Læs mereUDBUDSFORSKRIFTER FOR KALKSTABILISERING. VEJFORUM, 8. december 2010 Caroline Hejlesen
UDBUDSFORSKRIFTER FOR KALKSTABILISERING VEJFORUM, 8. december 2010 Caroline Hejlesen Vejregelgruppen Jord, grus og brolægning og ad hoc-gruppe for kalkstabilisering Flemming Berg, Vejdirektoratet (Formand)
Læs merePRODUKTIONSSTYRING FOR SAND, GRUS OG STEN TIL VEJBYGNING
PRODUKTIONSSTYRING FOR SAND, GRUS OG STEN TIL VEJBYGNING APRIL 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 3 1.1 Fordele for bygherre ved tredjeparts-certificering 3 1.2 Leverandørens oplysningspligt 3 2 DEKLARATIONSBLAD
Læs mereJORDSTABILISERING UKP-P UDBUD
PARADIGME UDBUD Marts 2018 L.nr. Ref. 2. 2 1. Entrepriseaftale 1. ALMENT Projektgennemgangmøde 2. MATERIALER Matial (Bindemiddel) Kontrolmetode Prøvnings Opklaring af om projekt og information forstået
Læs merePARADIGME STABILT GRUS - TAG-P UDBUD DECEMBER 2016
PARADIGME UDBUD DECEMBER 2016 UDBUD I denne TAG-P skal kun medtages tilbudslistens poster jf. Generelt - TAG-P side 3, for det omhandlede emne. TILBUDS- OG AFREGNINGSGRUNDLAG Stabilt grus - TAG-P er supplerende
Læs mereUDBUDSFORSKRIFT VEJOVERBYGNING LEDNINGSGRAVE. Paradigme for udbudskontrolplan (UKP-P) December 2008 Erstatter Oktober 1994.
UDBUDSFORSKRIFT VEJOVERBYGNING LEDNINGSGRAVE Paradigme for udbudskontrolplan (UKP-P) December 2008 Erstatter Oktober 1994 Vejregelrådet Arbejde: AAB ledningsgrave december 2008 og Ledningsgrave dateret
Læs mereNye udbudsforskrifter for Jordarbejder. Vejforum 3. december 2015 Caroline Hejlesen
Nye udbudsforskrifter for Jordarbejder Vejforum 3. december 2015 Caroline Hejlesen chha@vd.dk Vejregelgruppen for Jord, grus og brolægning hvem er vi Civilingeniør Caroline Hejlesen, Vejdirektoratet, formand
Læs mereUDBUDSFORSKRIFT VEJOVERBYGNING LEDNINGSGRAVE. Paradigme for udbudskontrolplan (UKP-P) December 2008 Erstatter Oktober 1994.
UDBUDSFORSKRIFT VEJOVERBYGNING LEDNINGSGRAVE Paradigme for udbudskontrolplan (UKP-P) December 2008 Erstatter Oktober 1994 Vejregelrådet Projektgennemgang Arbejde: AAB ledningsgrave december 2008 og Ledningsgrave
Læs merebindemidler og klæbemidler - veje
specifikationer for bituminøse bindemidler til vejformål bindemidler og klæbemidler - veje UDBUD februar 2011 VejREGLER UDBUDSFORSKRIFT VEJE BINDEMIDLER OG KLÆBEMIDLER Specifikationer for bituminøse bindemidler
Læs mereVejdirektoratet - Bygværker 9. maj 2018 Særlige arbejdsbeskrivelser SAB-TEKNIK
Side 1 af 6 Brobelægninger Særlig arbejdsbeskrivelse for brobelægninger er supplerende, særlig beskrivelse til "Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) for Betonbroer, Brobelægninger (Afsnit 11.1-11.6), november
Læs mereVEJDIREKTORATETS ERFARINGER MED HYDRAULISK BUNDNE BÆRELAG
VEJDIREKTORATETS ERFARINGER MED HYDRAULISK BUNDNE BÆRELAG FINN THØGERSEN VEJDIREKTORATET 2 Baggrund, historisk Udviklingsprojekt Demonstration Sideudvidelser 1 3 DEFINITION Halvstiv belægning semi-rigid
Læs mereBitumenstabiliserede bærelag
Bitumenstabiliserede bærelag Bjarne Bo Jensen Produktchef NCC Roads A/S bbj@ncc.dk Der findes i dag flere alternative anvendelser for genbrugsasfalt. Bitumenbundet genbrugsasfalt kan produceres efter flere
Læs meremed cementbundne bærelag
Vejdirektoratets erfaringer med cementbundne bærelag Udviklingsprojekt 2003-2004 Demonstrationsprojekt Høgild 2005-2008 Finn Thøgersen Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut Definition Halvstiv belægning
Læs mereUdbuds- og anlægsforskrifter. Varmblandet asfalt. Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) Revisionshæfte
Udbuds- og anlægsforskrifter Varmblandet asfalt Maj 2004 Erstatter Nov. 2003 Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) Revisionshæfte Forord Herværende revision af AAB Varmblandet asfalt nov. 1998 er gældende
Læs mereHøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark.
HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark. Af Diplomingeniør Claus Thorup, Colas Danmark A/S, ct@colas.dk Egenskaberne for HøjModul asfalt er så forskellige fra traditionel asfalt at der
Læs mereUbundne bærelag af knust asfalt
- efter europæiske standarder Vejteknisk Institut Rapport 132 2004 - Vejledning - Leveringsbetingelse - Almindelig arbejdsbeskrivelse Vejdirektoratet Elisagårdsvej 5 Postbox 235 4000 Roskilde Tlf.: 4630
Læs mereGenerel arbejdsbeskrivelse for asfaltarbejder
Anlæg & Fornyelse Generel arbejdsbeskrivelse for asfaltarbejder (GAB Asfalt) Filnavn: GAB Asfalt_udg 1.docx Udgave nr.: 1 Dato: 16.07.2009 Udarbejdet af: Kontrolleret af: Godkendt af: BCA JEC LAFO GAB
Læs mereTekniske forhold Dansk ledningspakke
Tekniske forhold Dansk ledningspakke 28. Januar 2015 Caroline Hejlesen, Vejdirektoratet Danmark CHHA@vd.dk Ledningspakken består af Vejloven Standardvilkår for ledningsarbejder i og over veje, Vejregler,
Læs mereDel 1. Stikprøvekontrol af asfalt slidlag
Del 1. Stikprøvekontrol af asfalt slidlag Vejteknisk Institut har foretaget stikprøvekontrol under udlægningen af 80 kg/m 2 slidlag på en to-sporet landevej med en samlet bredde på 8 m. Slidlaget er udført
Læs mereGode løsninger ved indbygning af overskudsjord vej vejprojekter
Gode løsninger ved indbygning af overskudsjord vej vejprojekter Møde i ATV Jord og Grundvand 25. Januar 2018 Caroline Hejlesen, chha@vd.dk Vejdirektoratet Jordarbejder og materialer Jordbalance Vejdirektorat-projekter
Læs mereUDBUDSKONTROLPLAN Bilag 2
Bilag 2 Generelle bestemmelser Entreprenøren skal udarbejde en kontrolplan for entreprisen, jfr. SB ad 11, stk. 1. Kontrolplanen skal udarbejdes på grundlag af: - Udbudskontrolplan for entreprisen - Resultater
Læs merePRODUKTIONSSTYRING FOR SAND, GRUS OG STEN TIL VEJBYGNING
UDBUDSFORSKRIFT VEJE PRODUKTIONSSTYRING FOR SAND, GRUS OG STEN TIL VEJBYGNING ERFARINGSOPSAMLING Svarfrist den 31.12.2006 December 2005 erstatter Oktober 2001 Vejregelrådet INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1.
Læs mereTilsyn og kontrol med asfaltarbejder Varmblandet asfalt. Bundne materialer. Asfalt. Produktion af asfalt
Tilsyn og kontrol med asfaltarbejder Varmblandet asfalt Produktion af asfalt 1 Bundne materialer Stenmaterialer Filler Bitumen Krav til asfaltmaterialer 2 Asfalt 3 1 Granit Stenmaterialer Knust Sigtning
Læs mereVEJLEDNING SLIDLAGSGRUS VEJL. UDBUD MAJ 2017
VEJLEDNING UDBUD MAJ 2017 FORORD Udbudsforskrift for slidlagsgrus er udarbejdet af vejregelgruppen Jord, grus og brolægning. Gruppen består af følgende medlemmer: Civilingeniør Caroline Hejlesen, Vejdirektoratet,
Læs mereSlotsgrus -(Nyt) Koncepttil opbygningafgrusbefæstelser
Slotsgrus -(Nyt) Koncepttil opbygningafgrusbefæstelser Palle Kristoffersen. Landskabsarkitekt, Ph.D. Styrelsen for Slotte & Kulturejendomme - SLKE (Tidligere Skov & Landskab KU) Disposition 1. Baggrund
Læs mereUbundne bærelag af knust tegl
- efter europæiske standarder Vejteknisk Institut Rapport 131 2004 - Vejledning - Almindelig arbejdsbeskrivelse - Paradigmaer Vejdirektoratet Elisagårdsvej 5 Postbox 235 4000 Roskilde Tlf.: 4630 7000 Fax.:
Læs mereUDBUDSFORSKRIFT VEJREGELFORBEREDENDE RAPPORT VEJOVERBYGNING ASFALTARBEJDER. Almindelige arbejdsbeskrivelser (supplerende) Juli 2010.
UDBUDSFORSKRIFT VEJREGELFORBEREDENDE RAPPORT VEJOVERBYGNING ASFALTARBEJDER Almindelige arbejdsbeskrivelser (supplerende) Juli 2010 Vejregelrådet INDHOLDSFORTEGNELSE Side nr. SKÆRVEMASTIKS, SMA 6+ 3 KOMBILAG,
Læs mereUbundne bærelag af knust beton
- efter europæiske standarder Vejteknisk Institut Rapport 130 2004 - Vejledning - Almindelig arbejdsbeskrivelse - Paradigmaer Vejdirektoratet Elisagårdsvej 5 Postbox 235 4000 Roskilde Tlf.: 4630 7000 Fax.:
Læs mereVEJLEDNING JORDSTABILISERING VEJL. UDBUD MARTS 2018
VEJLEDNING UDBUD MARTS 2018 FORORD Udbudsforskrift for Jordstabilisering er udarbejdet af vejregelgruppen for Jord, grus og brolægning. Første udgave udkom som udbudsforskrift for kalkstabilisering i juni
Læs mereUDBUDSFORSKRIFT OVERFLADEBEHANDLING. Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) November 2007 Erstatter November Vejregelrådet
UDBUDSFORSKRIFT OVERFLADEBEHANDLING Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) November 2007 Erstatter November 1994 Vejregelrådet INDHOLDSFORTEGNELSE AAB, Overfladebehandling 1. ALMENT... 3 1.1 Entreprenørens
Læs mereREFERENCEBLAD FOR KOMPRIMERINGSKONTROL
REFERENCEBLAD FOR KOMPRIMERINGSKONTROL Dansk Geoteknisk Forenings Feltkomité November 2017 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Materialekrav 2 2.1 Friktionsmaterialer 3 2.2 Råjord af ler og sand 3 3.
Læs mereUDBUDSKONTROLPLAN (UKP) I FORBINDELSE MED OFFENTLIGE KLOAKARBEJDER
UDBUDSKONTROLPLAN Versions nummer 06 UKP STANDARD I FORBINDELSE MED OFFENTLIGE KLOAKARBEJDER SØNDERBORG FORSYNING LEVERANCER Bundsikring, Leverance Sigteanalyse og pr. 1000 m3 Methyleneblåt - metoden Stabilt
Læs mereGrusasfaltbeton. Anvendelsesfordele: Anvendelsesområder: Anvendelsesbegrænsninger:
Afsnit 2.1 Side 1 af 5 1. marts 2009 Grusasfaltbeton Grusasfaltbeton (GAB) er fællesbetegnelsen for en serie varmblandede bituminøse bærelagsmaterialer beregnet til nyanlæg og forstærkning af færdselsarealer.
Læs mereUDBUDSKONTROLPLAN. SENEST REVIDERET: 17. februar 2014 STANDARD UDBUDSKONTROLPLAN (UKP) I FORBINDELSE MED OFFENTLIGE KLOAKARBEJDER SØNDERBORG FORSYNING
UDBUDSKONTROLPLAN SENEST REVIDERET: 17. februar 2014 UKP STANDARD I FORBINDELSE MED OFFENTLIGE KLOAKARBEJDER SØNDERBORG FORSYNING LEVERANCER Bundsikring, Leverance Sigteanalyse pr. 1000 m3 Vejdirektoratets
Læs mereALMINDELIG ARBEJDSBESKRIVELSE VARMBLANDET ASFALT - AAB UDBUD FEBRUAR 2012
ALMINDELIG ARBEJDSBESKRIVELSE VARMBLANDET ASFALT AAB UDBUD FEBRUAR 2012 VARMBLANDET ASFALT AAB INDHOLDSFORTEGNELSE 1 ALMENT 3 1.1 Entreprenørens ydelser 4 1.2 Underlag 4 1.3 Krav til specifikationer og
Læs mereRevner i slidlagsbelægning.
Revner i slidlagsbelægning. Grundejerforeningen Damgården Jorder Vejcenter Østjylland Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 1569 1020 København K Tlf.: 33 93 33 38 Notat: Revner i slidlagsbelægning.
Læs mereVarmblandet asfalt. Introduktion. Sammensætning. Afsnit 1.2 Side 1 af 5 1. oktober 2002
Afsnit 1.2 Side 1 af 5 1. oktober 2002 Varmblandet asfalt Introduktion Sammensætning Varmblandet asfalt er sammensat af stenmateriale, filler og bitumen. Sammensætningen varierer i forhold til de funktionskrav,
Læs mereDATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 12. november / René Sørensen
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 12. november 2008 08/03180-1 René Sørensen rcs@vd.dk 21654156 REFERAT EMNE Laboratoriemøde nr. 1, Jordarbejder Motorvejen Søften - Løgten Etape 7210 Søften - Skejby
Læs mereBundsikring af forbrændingsslagge
Bundsikring af forbrændingsslagge - efter europæiske standarder Vejteknisk Institut Rapport 133 2004 - Vejledning - Almindelig arbejdsbeskrivelse - Paradigmaer Vejdirektoratet Elisagårdsvej 5 Postbox 235
Læs mereUDBUDSKONTROLPLAN Råjordsplanum DATO: REV: SIDE:
UDBUDSKONTROLPLAN Råjordsplanum DATO: SIDE: 1 Hvordan Hvornår Kriterier for Dokumentations Udført Godkendt af Nr. Hvad skal kontrolleres Afsnit kontrolleres kontrolleres godkendelse krav dato: tilsyn dato
Læs mereAsfaltreparationer. Asfaltreparationer på veje i Vejle Kommune. Vejledning i reparationsarbejder.
Asfaltreparationer Asfaltreparationer på veje i Vejle Kommune. Vejledning i reparationsarbejder. Maj 2003 Belægningsreparation - asfalt Teknisk Forvaltning har i de forløbne år set stærkt varierende lappeløsninger
Læs mereRETABLERINGSMETODER. vejman.dk årsmøde 2. oktober2018. Hvor og hvornår anvendes de forskellige retableringsmetoder.
RETABLERINGSMETODER Hvor og hvornår anvendes de forskellige retableringsmetoder vejman.dk årsmøde 2. oktober2018 Caroline Hejlesen NY UDBUDSFORSKRIFT FOR LEDNINGSGRAVE Ny udbudsforskrift for Ledningsgrave
Læs mereMÅLING AF DENSITET OG VANDINDHOLD MED ISOTOPSONDE. prvi 99-10:2011
MÅLING AF DENSITET OG VANDINDHOLD MED ISOTOPSONDE prvi 99-10:2011 VEJTEKNISK INSTITUT PROVISORISK PRØVNINGSMETODE 99-10 SEPTEMBER 2011 MÅLING AF DENSITET OG VANDINDHOLD MED ISOTOPSONDE prvi 99-10:2011
Læs mere1. Indholdsfortegnelse
Kapitel : 1 Arbejdsbeskrivelse - Jordarbejde. Side : 1/7 1. Indholdsfortegnelse Dato : 01.04.2008 Rev. : 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 1 3. Generelle specifikationer... 2 3.1. Referencer...
Læs mereOpgravning & Retablering
Opgravning & Retablering 1 Poul-Erik Jakobsen Udgangspunktet 2 Når vi lige har lavet vores nye vej, står vi og ser på dette her det er flot og godt! Resultater 3 Men på et eller andet tidspunkt er vi nødt
Læs mereMaterialeværdierne i det efterfølgende er baseret på letklinker produceret i Danmark.
3.7 Letklinker Af Erik Busch, Saint-Gobain Weber A/S Letklinker er brændt ler ligesom teglmursten og tegltagsten. Under brændingen deler lermassen sig i mange små kugleformede stykker i forskellige størrelser
Læs mereASFALTARBEJDER 2019 HERNING KOMMUNE
RETTELSESBLAD 2 28-03-2019 SPØRGSMÅL OG SVAR VEDRØRENDE UDBUDSMATERIALE ASFALTABREJDER 2019, HERNING KOMMUNE ASFALTARBEJDER 2019 HERNING KOMMUNE Spørgsmål Stabilgrus (SG) og forarbejder inden asfaltudlægning
Læs mereRENOVERING AF BEFÆSTELSE
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 28. januar 2014 PJA RENOVERING AF BEFÆSTELSE HLDV. 439 >>> SUNDS - ILSKOV Spørgsmål og svar Spørgsmål vil så vidt muligt være anonymiserede, og anført i den rækkefølge
Læs mereElementbeskrivelser: Brolægning Brolægnings-faggruppen 15-08-2011 UDBUD 2012
BR01 KANTSTEN Kantsten er kantbegrænsning af forskellige materialer, der sættes for at markere grænser eller markere niveauforskelle mellem fortov, cykelsti, kørebane, rundkørsler, midterrabat og/eller
Læs mereLet faldlod - til kortlægning og kontrol af bæreevne - eller faldloddets i geoteknikkens tjeneste
Poul-Erik Jakobsen Pavement Consultants, Kolding Let faldlod - til kortlægning og kontrol af bæreevne - eller faldloddets i geoteknikkens tjeneste Pavement Consultants producerer: Faldlodsmålere RoSy pavement
Læs mereASFALTARBEJDER 2019 HERNING KOMMUNE
RETTELSESBLAD 3 31-03-2019 SPØRGSMÅL OG SVAR VEDRØRENDE UDBUDSMATERIALE ASFALTABREJDER 2019, HERNING KOMMUNE ASFALTARBEJDER 2019 HERNING KOMMUNE Spørgsmål Stabilgrus (SG) og forarbejder inden asfaltudlægning
Læs mereTB-k (tyndlagsbelægninger)
TB-k (tyndlagsbelægninger) Af Teknisk Chef Poul Henning Jensen, phj@pankas.dk Pankas A/S, Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk Introduktion Tyndlagsbelægninger af kombinationstypen også benævnt TB-k belægninger
Læs mereNogen af de skærpede krav blev gennemgået, der henvises til SAB.
Ek se m pe l 2 af 7 1. Orientering KRA indledte mødet med at orientere om projektet i hovedtræk. Entreprisen Omfatter ca. 12,6 km motorvej + 12 ramper, 2 rastepladsanlæg, 1 rundkørsel + skærende veje.
Læs mereOpbygning af vejregler. Vejregelportalen
SIDE Tilsyn og kontrol med asfaltarbejder Vejregler SIDE Opbygning af vejregler Vejregler Jura Teknik Økonomi AB9 SB TAB AAB SAB TBL TAG SAB-P SAB-P TBL-P TAG-P SIDE 3 Vejregelportalen Vejreglerne og udbudsforskrifterne
Læs mereMinifaldlod på fastere grund med ny prøvningsmetode
Minifaldlod på fastere grund med ny prøvningsmetode Af Civilingeniør, ph.d. Gregers Hildebrand,Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut ghb@vd.dk Minifaldloddet er på få år blevet særdeles populært til måling
Læs mereSupplerende bestemmelser for certificering af produktionsstyring for grusmaterialer til brug i permeable bærelag
Side 1 af 6 SUPPLERENDE BESTEMMELSER FOR CERTIFICERING AF PRODUKTIONSSTYRING FOR GRUSMATERIALER TIL BRUG I PERMEABLE BÆRELAG Præambel Denne certificeringsordning er frivillig og giver producenter mulighed
Læs mereForberedelsesskolen Udvidelse 24. Hovedentreprise Dato : 01/ Arbejdsbeskrivelse Jord Rev.dato : Indholdsfortegnelse Side : 1/23
Indholdsfortegnelse Side : 1/23 Indholdsfortegnelse... 1 1. Orientering... 4 1.1 Generelt... 4 1.2 Definitioner... 4 2. Omfang... 5 2.1 Generelt... 5 2.2 Bygningsdele... 5 2.3 Projektering... 5 2.4 Byggeplads...
Læs mereVEJLEDNING PROJEKTERING AF BITUMENBASERET FUGTISOLERING OG BROBELÆGNING HØRINGSBOG MARTS 2017
VEJLEDNING PROJEKTERING AF BITUMENBASERET FUGTISOLERING OG BROBELÆGNING HØRINGSBOG MARTS 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 GENNEMFØRELSE AF HØRINGEN 3 2 HØRINGSBREV 4 3 RESULTAT AF HØRINGEN 8 4 HØRINGSSVAR 9
Læs mereModificering af asfalt, 15 års erfaringer
Modificering af asfalt, 15 års erfaringer Produktchef Bjarne Bo Jensen, NCC Roads A/S bbj@ncc.dk Modificeret bitumen har været kendt og anvendt gennem mange år på det danske vejnet. På små jobs kan det
Læs mereFakta. Problemstilling. Forsøg. Undersøgelse af lagtykkelsens betydning 15. juni 2015 for sporkøringsmodstanden på forskellige asfaltmaterialer
Fakta De danske vejregler består af en almindelig arbejdsbeskrivelse og en vejledning. I Vejledningen findes anvisninger for valg af lagtykkelser på. For pulverasfalt, som er et slidlagsmateriale med en
Læs mereBrolægning og belægningsarbejder
Dansk standard DS 1136 3. udgave 2013-06-21 Brolægning og belægningsarbejder Paving works DS 1136 København DS projekt: M261913 ICS: 93.080.20 Første del af denne publikations betegnelse er: DS, hvilket
Læs mereBanenorm BN2-19-2. Ballast og underballast. Materialekrav
BN2-19-2 Udgivet: 01.03.2014 Overordnet ansvar: SPK Ansvar for indhold: BNIE Journal.nr.: 12-01754 Ansvar for fremstilling: NFN Ballast og underballast. Materialekrav Banenorm BN2-19-2 Udgivet: 01.03.2014
Læs mereKørestrømsanlæg. AAB Beton. Banestyrelsen. Dokument: AAB Beton Udg 02 Udgave: Udg. 02 Udgavedato: 01.11.2001 Ref.: 071
Dokument: Udg 02 Udgave: Udg. 02 Udgavedato: 01.11.2001 Ref.: 071 Udarbejdet af: Kontrolleret af: Godkendt af: Atkins Danmark Kørestrøm Pilestræde 58 1112 København K BWS LLA VPE Tlf. 8233 9000 Lokal 79626
Læs mereLÆSKEMØRTEL MURER MIKAEL MARTLEV MURVÆRK
LÆSKEMØRTEL MURER MIKAEL MARTLEV MURVÆRK Dette skrift er baseret på en videnkupon lavet som et samarbejde mellem Teknologisk Institut, Murværk og murer Mikael Martlev i perioden 2012-13. Indledning - kort
Læs mereDS-HÅNDBOG 134.4.1:2005. Betonvarer. Belægningssten, fliser og kantsten af beton
DS-HÅNDBOG 134.4.1:2005 1. UDGAVE Betonvarer Belægningssten, fliser og kantsten af beton DS-håndbog 134.4.1 Betonvarer Del 4.1 Belægningssten, fliser og kantsten af beton Betonvarer Del 4.1: Belægningssten,
Læs mereSign: Side 1 af 7 Udg. 2 SUPPLERENDE BESTEMMELSER FOR CERTIFICERING AF FALDUNDERLAG
Supplerende bestemmelser for certificering af faldunderlag Dato 11-03-2016 Sign: Side 1 af 7 SUPPLERENDE BESTEMMELSER FOR CERTIFICERING AF FALDUNDERLAG 0. Generelt Nærværende supplerende bestemmelser for
Læs mereVejbelægninger og vejkapital
Vejbelægninger og vejkapital Asfalt er mange ting En fortælling om hvad asfalt er for en størrelse Og hvilken asfalt der bruges hvor Hvad er en OB? Hvad er et slidlag? Hvad er et bærelag? Hvad er en bundsikring?
Læs mereTI-B 33 (92) Prøvningsmetode Måling af betonforseglingsmidlers virkningsgrad
Måling af betonforseglingsmidlers virkningsgrad Teknologisk Institut, Byggeri Måling af betonforseglingsmidlers virkningsgrad Deskriptorer: Udgave: 1 Dato: Oktober 1992 Sideantal: 5 / Bilag: 0 Udarbejdet
Læs mereWarm Mix Asfalt i Danmark. Vejforum Erik Olesen, Vejrirektoratet
Vejforum 2011 Erik Olesen, Vejrirektoratet Warm Mix Asfalt er en teknologi Hvor asfalt fremstilles ved lavere temperatur end traditionelt asfalt. Temperaturen er reduceret 20 40 C Energiforbruget er reduceret
Læs mereBilag 1 af 28. november 2017 Reg. nr. 7009
Specificering af akkrediteringsområde: Ikke harmoniserede standarder/normative dokumenter er markeret med Harmoniserede standarder uden krav om 3. parts certificering er markeret med Beton DS/EN 206-1
Læs mere