POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Forenklet kontrol af drikkevand Hjælp til læsning af en analyserapport! Juni 2013
Forord De gældende bestemmelser om drikkevand skal sikre alle forbrugere drikkevand af god kvalitet, og der skal derfor udtages vandprøver fra alle vandforsyningsanlæg. Vandet fra private boringer og brønde skal undersøges en gang hvert 5. år ved en såkaldt FORENKLET KONTROL, der omfatter undersøgelse af bakterier og visse kemiske stoffer. Undersøgelsen viser kvaliteten af drikkevandet, om der eventuelt sker en forurening af vandet fra mødding, kloakledning, overfladevand eller andet. For de undersøgte stoffer har Miljøministeriet fastsat kvalitetskrav i form af en højest tilladelig værdi. Hæftet her redegør nærmere for undersøgelserne og kvalitetskravene for de enkelte stoffer samt hvilke forhåndsregler der skal tages ved overskridelser. Med venlig hilsen Struer Kommune Plan og Miljø 2
Lovgrundlag Ifølge Vandforsyningslovens 59 kan Miljøministeren fastsætte regler om vandkvaliteten. 59 Miljøministeren kan fastsætte regler om kvaliteten af grundvand og overfladevand, som anvendes eller skal anvendes til indvindingsformål. Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, hvilke stoffer der må tilsættes vand, der anvendes til drikkevand, eller som kan komme i berøring med levnedsmidler. Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om kvaliteten af drikkevand eller vand, som kan komme i berøring med levnedsmidler. Teknik- og Miljøudvalget i Struer Kommune har i medfør af 8 i bekendtgørelse nr. 1024 af 31. oktober 2011 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg besluttet, at vandet fra ikke-almene vandforsyningsanlæg skal have undersøgt vandkvaliteten hvert femte år. 8 For vandforsyningsanlæg, som omfattes af 6, stk. 1, nr. 1-4. skal kontrollen, jf. bilag 3-8, foretages med den hyppighed, som er angivet i bilag 9 og 10. For vandforsyningsanlæg, hvor kontrol-hyppigheden ikke er fastlagt i bilagene, træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om hyppigheden af den regelmæssige kontrol. 3
Forenklet kontrol Struer Kommune har kendskab til 5 akkrediterede laboratorier 1 der foretager forenklet kontrol hos private. LabVest I/S Tlf. 96 10 93 00 Email: info@labvest.dk Hjemmeside: www.labvest.dk AnalyTech Miljølaboratorium Tlf. 96 19 39 00 Email: lab@analytech.dk Hjemmeside: www.analytech.dk Eurofins Miljø Center for Rent Vand Telefon direkte: 72 18 72 95 Email: rentvand@eurofins.dk Hjemmeside: www.eurofins.dk VBM Laboratoriet A/S Telefon nr. 98 21 32 00 E-mail: kap@vblab.dk Hjemmeside: www.vblab.dk AL-North/Agrolab GmbH Tlf. 78 77 54 50 Email: alnorth@agrolab.eu Hjemmeside: www.agrolab.eu I en forenklet kontrol indgår følgende parametre: - Lugt og smag - Coliforme bakterier - Eschercia coli (E.coli) - Kimtal ved 22º C - ph - Ledningsevne - Nitrat - Total fosfor På de følgende sider er de enkelte parametre gennemgået samt hvilke grænseværdier der findes. Der er ligeledes nævnt, hvilke forhåndsregler der tages ved overskridelser af de enkelte grænseværdier. 1 Listen omfatter de laboratorier, som Struer Kommune har kendskab til, man det kan ikke udelukkes, at der er flere laboratorier 4
Lugt, smag og udseende Drikkevand skal være klart, velsmagende og fri for afvigende lugt. Jern og mangan (okker) kan give en metallisk smag. Hvis vandet indeholder fremmede stoffer såsom olie, o.lign. kan det evt. afsløres ved afvigende lugt. Coliforme bakterier Coliforme bakterier er en gruppe af bakterier, der er naturligt forekommende i jord, forrådnede planter og overfladevand. Forurening af drikkevandet sker typisk fra overfladevand. Coliforme bakterier må ikke forekomme i drikkevand, og vedvarende fund af coliforme bakterier er uacceptabelt i modsætning til spredte, sporadiske fund. Højest tilladelig værdi: Må ikke påvises Reaktioner: Ved 1-20/100 ml skal der foretages teknisk tilsyn med brønden/boringen enten fra kommunen eller fra en brøndborer, derefter skal der udtages en omprøve. Over 20/100 ml kogepåbud, teknisk tilsyn med henblik på forbedring af vandkvalitet. Omprøve for at dokumentere forbedret vandkvalitet. Escherichia coli (E.coli) Undersøgelse for Eschericia coli (E. coli) har tidligere været benævnt Thermotolerante coliforme. En tredje betegnelse for disse bakterier er fækale colibakterier. De udgør en naturlig bestanddel af tarmfloraen hos dyr og mennesker. Derfor kan der forekomme E. coli i jord og vand, der er forurenet med afføring fra dyr eller mennesker f.eks. husspildevand, dyregødning o.lign.. Fund af E. coli i drikkevand tyder på en frisk forurening, idet disse bakterier har kort levetid i naturen. Ved fund af E. coli er der en risiko for at også andre mikroorganismer kan være til stede. Nogle af disse kan være sygdomsfremkaldende. E. coli kan under ingen omstændigheder tolereres i drikkevand. Højest tilladelig værdi: Må ikke påvises Reaktioner: Ved påvisning kogepåbud, teknisk tilsyn med henblik på forbedring af vandkvalitet. Omprøve for at dokumentere forbedret vandkvalitet. 5
Kimtal ved 22º C Kimtal ved 22 C er et udtryk for vandets indhold af bakterier, der er naturligt forekommende. Jord- og vandbakterier lever af jorden og vandets indhold af organisk stof. Større forekomst af disse bakterier tyder på en forurening med overfladevand, jordvand eller at der er bakterievækst i drikkevandsystemet (beholdere, filtre, ledningsnet). Højest tilladelig værdi: 200 kim/ml Reaktioner: Ved 200-500 kim/ml påbud om skærpet kontrol. Over 500 kim/ml påbud om skærpet kontrol, teknisk tilsyn. ph ph angiver vandets surhedsgrad. Ved ph 7 er vandet neutralt, over 7 er vandet basisk og under 7 er vandet surt. Kalkudvaskning medfører lave ph-værdier. Vandet må ikke være kalkaggressivt. Ved lav ph-værdi er der risiko for at diverse metaller, fra installationer, vil opløse sig i vandet. Tilladelige interval: 7-8,5. Ledningsevne Ledningsevnen er et udtryk for vandets indhold af opløste salte (klorid, calcium, magnesium, mv.). Et vist indhold af salte er ønskeligt af hensyn til smagen. Ledningsevnen for en vandforsyning skal være rimelig konstant fra gang til gang ellers kan det være udtryk for en forurening. Minimumsværdi: 30 ms/s. Nitrat Nitrat i grundvandet stammer især fra den kvælstofomsætning, der foregår ved dyrkning af jorden. Højt indhold af nitrat kan også skyldes forurening med overfladevand, spildevand, møddingsvand eller lign.. Der er konstateret stigende indhold af nitrat i de seneste år. Dette skyldes overdosering af husdyr-/handelsgødning samt afgrødevalg. Vand med et indhold på over 50 mg/l bør ikke anvendes til modermælkserstatning. Nitraten omdannes til nitrit, som optages i blodbanerne og omdanner nogle stoffer i blodet. Det bevirker, at ilttransporten i 6
organismen nedsættes. Der er teorier om, at der ved højt nitrat indhold er større risiko for, at vandet indeholder pesticider. Højst tilladelig værdi: 50 mg/l Reaktioner: Nitratindhold i drikkevandet efter Struer Kommunes reaktion evt. afhjælpning og tilsyn < 50 mg/l Afslut sagen Note på ejendommens BBR-meddelelse. 50-60 mg/l 61-100 mg/l > 100 mg/l Vejledning om forhåndsregler 2 : Ny prøve hvert år. Udviklingen følges. Note på ejendommens BBR-meddelelse. Vejledning om forhåndsregler 1 : Påregnes påbud om anden vandforsyning inden for 3 år Vejledning om forhåndsregler: Påbud om anden vandforsyning inden for 1 år. Total fosfor Fosfor forekommer i forurenet drikkevand. Højt fosfor indhold kan dog skyldes geologien og er problemfrit såfremt det ikke giver anledning til bakterievækst i vandet. Forekomst af fosfor kan betyde en forurening med spildevand eller overfladevand. Dette kan vurderes ved at undersøge vandet yderligere. Højst tilladelig værdi: 0,15 mg/l, dog op til 0,30 mg/l, hvis dette skyldes geologien. 2 Se bagsiden for forhåndsregler 7
Vejledning om forhåndsregler ved overskridelse af nitrat i drikkevandet For stort nitratindhold i drikkevandet kan være sundhedsskadeligt (omdannelse til nitrit, som reagerer med blodets hæmoglobin, hvilket reducerer ilttransporten) og især spædbørn er udsatte for nitratpåvirkning. Vand med nitratindhold over 50 mg /l bør derfor ikke drikkes af spædbørn eller anvendes til modermælkserstatning, grød eller vælling, som anvendes til spædbørn. Ligeledes frarådes gravide og ammende kvinder at drikke vandet. Der er desuden teorier om, at der ved højt nitratindhold er større risiko for at vandet indeholder pesticider. Højt nitratindhold kan skyldes indtrængende overfladevand, men det kan også være grundvandet, der indvindes, som indeholder for meget nitrat. Hvis det skyldes indtrængende overfladevand i boringen/brønden, vil der normalt også være problemer med bakterier i vandet. Hvis det skyldes nitratindhold i grundvandet, kan det være nødvendigt at følge nitratindholdet i en årrække. Konkrete drøftelser med embedslægen i den enkelte sag kan i særlige tilfælde betyde fravigelse fra de vejledende retningslinjer. Pas på dit vand 8