20. november 2007 Rev. 25. marts 2008 Formandskabet for censorkorpset for bygningsingeniøruddannelsen Censorberetning for bygningsingeniøruddannelsen og ingeniøruddannelsen i arkitektur og design m.v. 2006-2007 Indledning Den følgende censorberetning omfatter uddannelsen til bygningsingeniør og ingeniøruddannelserne i arkitektur og design m.v. på de nedennævnte seks undervisningsinstitutioner i Danmark, hvor disse uddannelser kan erhverves. Beretningen dækker undervisningsåret 2006-2007 omfattende sommereksamen maj/juni 2006 og vintereksamen december/januar 2007 Aalborg Universitet Danmarks Tekniske Universitet, Lyngby Ingeniørhøjskolen i København, Ballerup Syddansk Universitet, Odense Ingeniørhøjskolen i Århus/Århus Universitet Civil- & diplomingeniør, bygning, Civilingeniør, arkitektur og design Civil- & diplomingeniør, bygning Diplomingeniør, by- og byg.ing (Architectural Engineering) Diplomingeniør, bygning Diplomingeniør, bygning, Civilingeniør, konstruktionsteknik Civil- & diplomingeniør, bygning Diplomingeniør, by- og bygningsdesign Vitus Bering, Center for Videregående Uddannelser, Horsens Diplomingeniør, bygning Censorkorpsets og formandskabets opgaver Censorerne og censorformandskabet varetager opgaver ved bygningsingeniøruddannelserne, som henhører under to ministerier. Diplomingeniøruddannelsen (professionsbachelorgraden) sorterer under Undervisningsministeriet, mens civilingeniøruddannelsen (bachelor- og kandidatgraden) hører under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. I stikordsform er censorformandskabets opgaver følgende: Indstilling af censorer til beskikkelse. Medvirken ved og overvågning af fordelingen af censuropgaverne. Medvirken ved evaluering af uddannelsens kvalitet på baggrund af indberetningerne fra censorerne Afholdelse af censormøder med censorkorpset Afholdelse af kontaktmøder med institutionerne. Afgivelse af høringssvar. Udarbejdelse af en årlig beretning. Medvirken ved behandling af ankesager.
Reglerne, hvorefter der afholdes eksamen, for karaktergivning m.v. og efter hvilke censorerne udøver deres virksomhed, er under hyppige forandringer i disse år med mange ændringer af bekendtgørelserne, ikke mindst som følge af at uddannelserne hører under to forskellige ministerier. Generelt om arbejdet i censorformandskabet Censorkorpset blev nybeskikket pr. 1. april 2006. Der kom efterfølgende fra bygningscensorerne ikke flere interessetilkendegivelser om medvirken i censorformandskabet end svarende til antallet af de poster, som skulle besættes, hvorfor der ikke var behov for at gennemføre valg til formandskabet. For perioden 1. april 2006 31. marts 2010 består formandskabet for bygningscensorkorpset af følgende medlemmer: Formand: Rådg. ing. John Cederberg, København Næstformænd: Aalborg: Rådg. ing. Kristen Nørgaard COWI A/S, Aalborg Århus: Rådg. ing. Kjeld Thomsen Grontmij Carl Bro as, Århus Horsens: Ing. Hans Jørgen Ebbesen Davidsen Partnere A/S, Fredericia Odense: Ing. Stig B. Bentzen Odense København: Lektor Klaus Thiesen DTU, Lyngby DTU: Rådg. ing. Lars Dyreborg Christoffersen Birch & Krogboe A/S, København Post- og mailadresser samt telefonnumre for formandskabet for bygningscensorkorpset fremgår af navnelisten på www.censornet.dk. Der har været afholdt møder i censorformandskabet for bygningsingeniøruddannelserne den 20. juni 2006, 20. november 2006 samt 17. april 2007. Emnerne på møderne har været orientering om forholdene på de enkelte institutioner, herunder tilbagemeldinger fra de gennemførte eksamener, forløbet af ankesager, uddannelsens indhold og kvalitet samt nye eksamensregler, herunder nye bestemmelser om gruppeprøver. Særlig høj prioritet blev givet de forhold, der var knyttet til ny- og genbeskikkelsen af censorkorpset for perioden 1. april 2006-31. marts 2010. DTU s censorsekretariat bistår med den fornødne sekretærbistand til formandskabet For hver retning af ingeniøruddannelserne (bygning, maskin, elektro, kemi, eksport) samt for grundfagene taget under ét (matematik, fysik og samfundsfag) er der tilsvarende valgt et censorformandskab. Formændene for de nævnte fagretninger koordinerer i størst muligt omfang synspunkter og administrativ praksis på tværs af fagopdelingen inden for ingeniøruddannelserne. Denne gruppe afgiver på ingeniørcensorernes vegne høringssvar m.v. til ministerierne. Møder med deltagelse af medarbejderne på censorsekretariaterne på DTU, Aalborg Universitet og IHK, Ingeniørhøjskolen i København og censorformændene for alle ingeniøruddannelserne har været holdt den 21. juni 2006 på IHK, København, 23. november 2006 på Aalborg Universitet, København og (efter beretningsperioden) den 22. maj 2007 på DTU, Lyngby. Hovedemnerne på
møderne har været nye regler og bekendtgørelser og deres konsekvenser, høringssvar til disse, censorbenyttelsen, herunder praksis med hensyn til fordeling af censuropgaverne mellem de beskikkede censorer, erfaringer fra ankesager mv. Censordatabasen med oversigten over de beskikkede censorer, der indeholder de nødvendige oplysninger om censorernes erfaringsområder og registrering af den hidtidige brug af den pågældende censor er velfungerende. Databasen er et vigtigt værktøj i forbindelse med censorformandskabets opgaver samt for søgning af egnede censorer. Hjemmesiden www.censornet.dk indeholder alle de oplysninger, henvisninger til gældende bekendtgørelser og eventuelle andre bestemmelser og informationer mv., som censorerne og institutionerne har behov for. Alle aktiviteter i forbindelse med ny- og genbeskikkelser af censorer, herunder senere efterbeskikkelser, for perioden 1. april 2006 til 31. marts 2010 er gennemført papirløst ved anvendelse af Internettet og www.censornet.dk Høringssvar m.v. Censorformændene for ingeniøruddannelserne har afgivet høringssvar til (VTU) forslaget om revision af eksamensbekendtgørelsen (herunder forholdene om gruppeeksamen), til den nye karakterbekendtgørelse samt til lov om Akkrediteringsinstitutionen. Det har vakt nogen undren i censorformandskabet at Undervisningsministeriet har ændret eksamensbekendtgørelsen (nu bekendtgørelse nr. 766 af 26. juni 2007) uden en forudgående høring af censorformandskaberne. Beskikkelse af nye censorer Ved udgangen af beretningsperioden pr. 1. april 2007 rummer censorkorpset for bygningsingeniøruddannelserne m.m. (inkl. efterbeskikkelser og afgang på grund af alder) 443 censorer. Mere end 2/3 af de beskikkede censorer er aftagercensorer med hovedbeskæftigelse uden for uddannelsessektoren. Censordatabasen viser at næsten alle de beskikkede censorer har haft censuropgaver i løbet af den foregående beskikkelsesperiode. Formandskabet ser dog fortsat gerne at censorerne benyttes med øget hyppighed og er af den opfattelse, at censorkorpset i almindelighed rummer et tilstrækkeligt antal censorer og dækker området med den ønskelige faglige bredde. Ved ønsker om efterbeskikkelser henstilles det derfor til lærerne og institutionerne, at de først søger i databasen med henblik på om muligt at finde en allerede beskikket censor til den aktuelle censuropgave. Censormøder og kontaktmøder mellem institutioner og censorer Der har ikke i beretningsåret været afholdt censor- og kontaktmøder på de enkelte uddannelsesinstitutioner. I september 2007 er der i forbindelse med den ny karakterskala ikrafttræden afholdt censor- og kontaktmøder på Aalborg Universitet, Ingeniørhøjskolen i Århus, Syddansk Universitet, Odense samt på DTU, Lyngby. I disse møder har der deltaget tilsammen mere end 400 censorer ved ingeniøruddannelserne.
Censorernes tilbagemeldinger Alle censorer anmodes om via www.censornet.dk elektronisk at afgive en tilbagemelding umiddelbart efter den udførte censur. Dette giver censor mulighed for at kommentere forløbet af eksaminationen og undervisningen i det pågældende fag. Det kan konstateres, at der foreligger censortilbagemeldinger for stort set samtlige gennemførte eksaminer. Tilbagemeldingerne er derfor et troværdigt og brugbart instrument. Kun ganske få af censortilbagemeldingerne rummer negative, kritiske bemærkninger til den aktuelle eksamen og de studerendes faglige niveau. I censorberetningen for det enkelte uddannelsessted er censortilbagemeldingerne beskrevet mere detaljeret. Censorformandskabet forudsætter, at de konkrete kritiske tilbagemeldinger forelægges for lærere og kursusansvarlige og lægges til grund for eventuelle ændringer i kursusindhold, eksamensform m.v. Tilbagemeldingerne giver som helhed ikke anledning til generel betænkelighed eller særlige bemærkninger med hensyn til uddannelsernes kvalitet og faglige niveau. Behandling af klage- og ankesager Censorformandskabet involveres ikke i behandlingen af klager over de afholdte eksamener. Disse afgøres som første instans af de lærere og censorer, som har medvirket i den aktuelle eksamen. Hvis de studerende anker den afgørelse, som er truffet i første instans, skal der i henhold til eksamensbekendtgørelsen nedsættes et ankenævn. Censornæstformanden ved den pågældende uddannelsesinstitution er efter den i censorformandskabet vedtagne administrationspraksis født formand for ankenævnet og udpeger den anden censor, som efter reglerne skal deltage i afgørelsen af ankesagen sammen med en lærer og en studerende, begge udpeget af institutionen. Der har i beretningsperioden været to ankesager ved DTU samt to ved Aalborg Universitet. For de sidstnævntes vedkommende henvises til den mere detaljerede orientering i delberetningen for Aalborg Universitet. Antallet af klagesager, som er afgjort af de oprindelige bedømmere (lærer/vejleder samt censor), forekommer fortsat at være lavt. Censorformandskabet tager dette som udtryk for at der generelt er stor tillid fra de studerendes side til såvel forløb som bedømmelse af prøver og kursusopgaver samt til de (få) afgørelser af eksamensklager, som træffes af lærere og vejledere. Generelle kommentarer Ny karakterskala Censorformandskabet hilser den ny karakterskala velkommen og er positiv over for reformen, men havde som nævnt i høringssvaret gerne set at man på de videregående uddannelser alene havde anvendt bogstavbetegnelserne og dermed tydeligt havde markeret at helt nye principper (læringsmålopfyldelse) og ikke blot ændrede talværdier er lagt til grund. Civilingeniøruddannelsen i arkitektur og design ved Aalborg Universitet Størstedelen af de censorer, der beskikkes og benyttes ved studiet til civilingeniør i arkitektur og design har en baggrund i uddannelse og erhvervsmæssig praksis som arkitekt. Ingeniørdiscipliner udgør på trods af at uddannelsen betegnes som et civilingeniørstudium en begrænset del af
undervisningen og som hovedregel gennemføres eksamener i disse fag som interne prøver, altså uden brug af eksterne, beskikkede censorer. Universitetets hidtil anvendte praksis om i stor udstrækning ved eksamen i projektarbejder m.v. både at have en ingeniørcensor og en arkitektcensor som medvirkende er nu forladt af økonomiske grunde. Formandskabet for censorkorpset for bygningsingeniøruddannelsen er derfor stærkt i tvivl om det besidder den fornødne kompetence og er det rette hjemsted for beskikkelse og udpegning af censorer samt til at føre et tilsyn set med aftagerøjne med uddannelsen. Ingeniøruddannelsens ministerielle tilhør Opdelingen af ingeniøruddannelserne på to ministerier, således at diplomingeniøruddannelsen (professionsbachelorerne) hører under Undervisningsministeriet, mens civilingeniørerne (og ingeniørbachelorerne) som andre universitetsuddannelser blev overført til Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling medfører unødige vanskeligheder og administrativt besvær, med store muligheder for at der begås fejl. Der er naturligvis ingen problemer i denne henseende for CVU Vitus Bering, Horsens og Ingeniørhøjskolen i København, der alene uddanner diplomingeniører, men alle øvrige institutioner (universiteter) nævnt i indledningen til denne beretning har både diplom- og civilingeniøruddannelser. Efter dansk administrativ tradition udarbejder hvert eneste ministerium sine egne bekendtgørelser inden for sit ressortområde. Derfor er der nu to sæt bekendtgørelser om karakterer, om eksamen og uddannelsernes struktur, indhold m.m., hvor der tidligere kun var en. Hvis bekendtgørelserne så i hovedsagen havde samme struktur og var enslydende kunne det endda gå, men der synes ikke at være et mærkbart samarbejde om indhold og formulering af delbestemmelser mellem de to ministerier. Det medfører et urimeligt besvær for censorer, lærere og institutioner at holde rede på hvad der er ens og hvad der er forskelligt samt når behovet herfor opstår at finde de relevante bestemmelser, at tolke deres ordlyd og vurdere om forskelligheder i ordvalget har en reel praktisk konsekvens. Man skal her tillige tænke på at det i princippet kan forekomme, at der på samme kursus kan være såvel bachelor/civilingeniørstuderende som professionsbachelorstuderende. I påkommende tilfælde skal de behandles forskelligt, f.eks. ved ankesager, hvor der er en konkret og markant forskel på reglerne på de to områder. Det forekommer uhensigtsmæssigt, at der for i princippet helt ens forhold i de to ministeriers bekendtgørelser er anvendt forskellige formuleringer af bestemmelserne på en række områder, hvor der må antages tilsigtet ens retsvirkninger. Det har vist altid været juridisk børnelærdom, at når der er anvendt forskellige formuleringer, er det fordi der er ønsket en ny og anden retstilstand eller ønsket mulighed for en afvigende fortolkning. Det forekommer uforståeligt, at der ikke sker en stærkere koordinering mellem de to ministerier om udformningen af bekendtgørelserne og som minimum at detailbestemmelserne, hvor det er relevant, formuleres ordret ens. At de to ministerier har valgt ikke at sætte den ny karakterskala i kraft på næsten samme tidspunkt, men alligevel med en så lille forskel som blot en måned, er en tydelig illustrering af den manglende koordinering Gruppeprøver I sit erhvervsmæssige virke samarbejder en ingeniør stort set altid med andre specialister uden for ingeniørens eget faglige område om løsning af en konkret opgave. Opgaveløsningen er derfor altid et fælles produkt og ganske ofte et optimeret kompromis mellem modstridende faktorer, hvor
mange parter har indgået og hvor ingen enkeltperson kunne have løst opgaven på grund af dens omfang og dens krav om indsigt i mange forhold. Gruppeprojekter med flere deltagere (i reglen to eller tre studerende) i løbet af uddannelsen og særligt i kandidat- eller bachelorprojektet, der afslutter den, er derfor meget relevant arbejdsform, der afspejler den situation, som den færdiguddannede ingeniør, vil opleve i resten af sit erhvervsmæssige liv. Også af denne grund er gruppeprojekter hyppigt anvendt. Det er et krav til ingeniøruddannelsen at den skal kvalificere den studerende til at indgå i samarbejds- og ledelsesmæssige funktioner og sammenhænge på et kvalificeret niveau. Gruppeprojekter er helt i tråd med dette mål. Når flere studerende er involveret i den samme opgave kan der stilles langt større krav til opgavebesvarelsens bredde, dybde og kvalitet end ved enkeltmandsopgaver Gennem mange år har eksamen ved gruppeprojekter været gennemført som en gruppeprøve i form af en projektsamtale, hvori der efter behov indgår en overhøring af de enkelte projektdeltagere, således at der altid har kunnet gennemføres og er foretaget en individuel bedømmelse af hver studerende. Censorformandskabet finder helt i strid med målsætningen for ingeniøruddannelsen og med den måde, hvorpå der arbejdes i praktisk ingeniørgerning at der er indført forbud mod gruppeprøver. Efter de nugældende bestemmelser kan enhver studerende forlange at gennemføre sit projektarbejde alene. Det vil være uheldigt hvis kravet om individuel eksamination fører til at langt flere studerende vil ønske at være alene om sit projekt. Det kan imidlertid være fristende fordi det alt andet lige kan være lettere for enkeltpersonen at opnå en højere karakter på grund af de mindre krav til omfang og gennemarbejdning af opgavebesvarelsen. Når prøver i det samlede studieforløb til ingeniør har været afholdt som gruppeprøver, er der altid foretaget en individuel karaktergivning. Hvis andre uddannelser eller konkrete uddannelsessteder efter en politisk vurdering har haft (alt for) mange gruppeprøver med fælles karakter til alle i gruppen, burde man have foretaget konkrete indgreb over for dette i stedet for det totale og alt omfattende forbud, der nu er gennemført. Det generelle forbud mod gruppeprøver forekommer uheldigt og bør snarest genovervejes og afskaffes. Censorberetninger for de enkelte uddannelsessteder For hvert af uddannelsesstederne er der af censornæstformændene udarbejdet de vedlagte censorberetninger for bygningsingeniøruddannelserne 2006 2007 ved: Danmarks Tekniske Universitet, Lyngby Vitus Bering, Center for Videregående Uddannelser, Horsens Ingeniørhøjskolen i København, Ballerup Ingeniørhøjskolen Odense Teknikum Aalborg Universitet Ingeniørhøjskolen i Aarhus
Meget sen færdiggørelse af delberetningen for Danmarks Tekniske Universitet har medførte en stærkt forsinket udsendelse af nærværende censorberetning. John Cederberg Censorformand