Censorformandsrapport - Maskiningeniørcensorkorpset Perioden 1/ /8 2011

Transkript

1 Censorformandsrapport - Maskiningeniørcensorkorpset Perioden 1/ / Indledning Den samlede censorformandsrapport for Maskincensorområdet omfatter perioden 1/ til 31/ Rapporten indeholder følgende emner: 1. Årsberetning og censorformandskabets arbejde a. Beskikkelser, mobilitet og jævnlig brug af censorer b. Tilbagemeldingsskemaer med kommentarer c. Ankesager d. Møder med formændene fra andre ingeniørcensorkorps samt andre censorkorps e. Møder i M-formandskabet f. Database/webside g. Høringssvar vedrørende bekendtgørelser og love h. Grundlaget for eksamen i. Eksamensforløbet 2. Konklusion 3. Censorformandskabets sammensætning bilag 1 4. Delrapporter fra de enkelte censornæstformænd bilag 2 Det forløbne år i Censorformandskabet for Maskiningeniøruddannelserne i Danmark har været præget af indkøring af et nyt censorformandskab efter valget til processen omkring ny- og genbeskikkelser af censorkorpset for perioden 2010 til Der har desuden været et par høringssvar vedrørende bekendtgørelser samt andre opgaver, så det har samlet set været endnu et år med en pæn aktivitet. Maskincensorkorpset omfatter følgende uddannelser: Maskiningeniør Produktionsingeniør MMT/MBA uddannelserne på AAU og DTU Global Management and Manufacturing AU-HIH og SDU Business Development, BDE, AU-HIH Censorerne og censorformandskabet varetager opgaver ved maskiningeniøruddannelserne, som henhører under to ministerier. Diplomingeniøruddannelsen (professionsbachelorgraden) sorterer under Undervisningsministeriet, medens bachelor- og kandidatgraden (civilingeniør) hører under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Denne rapport er opbygget efter Undervisningsministeriets skabelon for årsrapporter. En liste over censorformandskabets medlemmer findes efter selve rapporten. Dernæst følger årsrapporterne fra alle censornæstformænd Maskincensorkorpset, Censorformand Michael Vaag Side 1 af 21

2 1. Årsberetning og censorformandskabets arbejde a. Beskikkelser, mobilitet og jævnlig brug af censorer Maskincensorkorpset bestod pr. 30. september 2011 af 420 censorer, hvilket er 23 censorer flere end på samme tid i forrige årsrapport. 316 censorer er aftagercensorer, svarende til 75,2 % af censorerne. Der er gennemført 20 ad hoc beskikkelser af censorer i den periode, som er omfattet af rapporten. Institutionerne skal fortsat have hjælp til at tænke på censorkorpset som et globalt korps, hvor censor ikke kun skal anvendes af den institution, der har indstillet censor til beskikkelse. Institutionerne skal som i sidste årsrapport fortsat opfordres til at checke, om der i databasen på skulle være censorer i korpset, der kan varetage censuropgaven. b. Tilbagemeldingsskemaer med kommentarer Alle censorer, der medvirker ved en eksamen, hvor der er ekstern censur, skal udfylde et censortilbagemeldingsskema. Dette skema indgår som en aktiv del af censordatabasen. Der har i det forløbne år været supplerende bemærkninger på 62 tilbagemeldingsskemaer, svarende til godt 20 % af alle 302 udfyldte skemaer. Der kan ses eksempler på tilbagemeldinger i nogle af de vedlagte næstformandsrapporter. Det er meget konstruktive tilbagemeldinger, som betyder meget for censorformandskabets arbejde. Tilbagemeldingsskemaerne er en del af kvalitetssikringssystemet. Derfor skal censorerne fortsat opfordres til at bruge skemaerne så ofte som muligt. Censorformandskabet anser nu antallet af skemaer med konkrete tilbagemeldinger for passende, idet vi både via møder med censorerne og institutionerne har erfaret, at mange censorer giver direkte mundtligt feedback i forbindelse med en eksamination. Det vil tit og ofte også være den bedste måde, at gøre det på, idet tilbagemeldingerne kan have personlig karakter, der ikke netop behøver at komme ud til en større kreds. c. Ankesager Der er i løbet af perioden behandlet 4 ankesager. De 3 af sagerne har været på DTU og en ankesag har været på IHK, Ingeniørhøjskolen i København. Niveauet med hensyn til antal ankesager er på et rimeligt niveau for hele maskincensorkorpset ser ud fra et kvalitetssikringssynspunkt. Yderligere kommentarer til ankesagerne kan ses under de enkelte næstformandsrapporter, som er vedhæftet som bilag 2 til denne rapport. Det er normalt censornæstformændene indenfor formandskabet, der er formænd for ankenævnene Maskincensorkorpset, Censorformand Michael Vaag Side 2 af 21

3 d. Møder med formændene fra andre ingeniørcensorkorps samt andre censorkorps Der har været afholdt 2 møder mellem formændene fra de andre ingeniørcensorkorps (Design, Elektro, Bygning, Grundfag, Eksport og Kemi) i perioden, som er omfattet af årsrapporten. Formandsmøderne mellem ingeniørcensorkorpsene medvirker til en god og aktiv koordinering mellem de forskellige censorkorps. De faste temaer er ankesager, tilbagemeldingsskemaer, studieordninger og bekendtgørelser. Formanden for maskincensorkorpset har rollen som fælles koordinerende censorformand for ingeniørcensorkorpsene. Opgaven indebærer initiativ til høringssvar, forslag til agenda for fælles formandsmøder og andre tværkoordinerende temaer. e. Møder i M-formandskabet Der har i den forløbne periode været afholdt to møder i M-formandskabet. Møderne foregår på skift mellem de forskellige institutioner, således at alle jævnligt møder den samlede gruppe af censorformænd. Møderne afholdes sammen med administrationen på den enkelte institution sammen med en eller flere studieansvarlige fra institutionen. Censorformandskabet inviterer desuden undervisere på den enkelte institution til et møde af en times varighed i forbindelse med formandskabsmøderne med henblik på at styrke dialogen mellem censorinstitution og uddannelsesinstitution. Det har helt klart øget begge parters indsigt i hinandens arbejdsområder og problemstillinger. Temaerne på disse møder er eksempelvis: Kvalitet af kursusbeskrivelser Præsentation af studierne på den institution, hvor møder er blevet afholdt Orientering om ankesager Orientering om nye/ændrede studieordninger Næstformændenes løbende kontakt til institutionen. Ad hoc beskikkelser Gennemgang af forskellige høringssvar vedr. bekendtgørelser, der vedrører censorernes arbejde Gruppeprøver udfordringer og begrænsninger f. Database og webside Censordatabasen fungerer som tidligere nævnt under pkt. b rigtig godt og har givet formandskaberne et rigtig godt værktøj i forbindelse med beskikkelser, censoranvendelser mm. Man kan på Censornet se links til de sidste nye bekendtgørelser mm. Nyhedsbreve, formandsrapporter og andre nyttige oplysninger er også tilgængelige på denne side. Alle censorer og institutioner til at anvende databasen det giver den mest enkle administration samt bedste sikring af, at alle censorer er opdaterede med eventuelle ændringer. g. Høringssvar vedr. studieordninger, bekendtgørelser og love Censorformandskaberne har i løbet af rapportperioden behandlet følgende høringssvar: Undervisningsministeriet: Januar høring vedr. diplomuddannelserne. Censorformandskaberne er på baggrund af ovennævnte høring p.t. i dialog med VIA-UC i Horsens og IHK, København med henblik på administration og fælles censorkorps (med ingeniørerne) for diplomuddannelser indenfor Teknik og IT h. Grundlaget for eksamen Vedrørende grundlaget for eksamen, 25 BEK nr af 24/08/2010 (Eksamensbekendtgørelsen, UVM) og 58 BEK nr. 857 af 01/07/2010 (Eksamensbekendtgørelsen, MVTU), kan det entydigt besvares, at institutionerne og censorer udfører et stort arbejde for at sikre, at prøverne er i overensstemmelse med de mål og øvrige krav, som er fastsat i bekendtgørelser og studieordninger. Der er ikke konstateret afvigelser, der giver anledning til særlige bemærkninger i rapportperioden Maskincensorkorpset, Censorformand Michael Vaag Side 3 af 21

4 i. Eksamensforløbet Censorformandskabets samlede vurdering af eksamensforløbet er, at der ikke er nogen væsentlige problemer. Den store udfordring ligger stadigt i de meget uklare og ikke-praksisnære regler for gruppeeksamen. Censorformandskaberne for ingeniøruddannelserne planlægger nye tiltag for atter at forsøge at få ændret reglerne på dette område indenfor de næste par år. 2. Konklusion Jeg vil endnu en gang på vegne af næstformændene benytte lejligheden til at sige tak for institutionernes velvillighed i forbindelse med møder og andre kontakter og censorsekretariaternes store arbejde for at hjælpe med det administrative arbejde. Samtidigt vil jeg også rette en tak til Undervisningsministeriet og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling for den gode dialog, som vi har. Vi ser frem til fortsættelse af det gode samarbejde i de kommende år. Michael Vaag Censorformand 30. september 2010 Bilag 1: Oversigt over M-censorformandskabet Bilag 2: Rapporter fra de enkelte næstformænd Maskincensorkorpset, Censorformand Michael Vaag Side 4 af 21

5 Bilag 1: Navne og adresser på formandskabet: Navn Institution/ansat hos Adresse Telefon Michael Vaag Bruno Wigandt Henrik G. Mølbak Carsten Dittrich Formand Firma: Vestas Technology R&D Hedeager Århus N Ingeniørhøjskolen København (IHK) Firma: Ellehammer A/S Ingeniørhøjskolen i Århus (IHÅ) Firma: Eget rådgivende firma Aalborg Universitet (AAU) Firma: Juliana Sivlandvænget 29 DK-5260 Odense S Skovparken Risskov Bakkehegnet 12 Hareskov 3500 Værløse Elverdalsvej Højbjerg Fresiavænget Otterup a p a p michael.vaag@live.dk miva@vestas.com bruno@wigandt.dk wigandt@ellehammer.dk hgm@teliamail.dk P cd@juliana.com Rasmus De Araujo Kaltoft Uffe Stæhr Syddansk Universitet (SDU) Firma: FLSmidth A/S Vigerslev Allé Valby VIA University College Firma: Grundfos A/S, Poul Due Jensens Vej 7, 8850 Bjerringbro Peter Frank Tehrani Handels- og Ingeniørhøjskolen Herning (HIH) Firma: Ingeniørhøjskolen i Århus Dalgas Avenue Århus C Bruno Wigandt Grethe Nørgaard Jensen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Firma: Ellehammer A/S Aalborg Universitet Sekretariat Lybækgade th København S Birkhøjen 15A 8382 Hinnerup Fortevej Risskov Bakkehegnet 12 Hareskov 3500 Værløse Niels Jernes Vej Aalborg Øst a a a p a p a p a rasmus.kaltoft@flsmidth.com ustaehr@grundfos.com pft@iha.dk bruno@wigandt.dk wigandt@ellehammer.dk gnj@adm.aau.dk Michael Vaag, Censorformand (M) Side 5 af 21

6 14. september 2011 Ingeniørhøjskolen i Århus Censorberetning Indledning Censorberetningen for perioden juli 2010 til juni 2011 er udarbejdet efter reglerne i 25 BEK nr af 24/08/2010 (Eksamensbekendtgørelsen, UVM) og 58 BEK nr. 857 af 01/07/.2010 (Eksamensbekendtgørelsen, MVTU), jævnfør Kontakt til IHA Kontakten har i det forløbne år været til: Helle Wivel, lektor, civilingeniør, studieleder på maskiningeniørstudiet. Kontakten har fundet sted gennem møder, telefon og . Censorernes tilbagemeldinger Eksamenerne i perioden er forløbet tilfredsstillende. Tilbagemeldingerne bruges i planlægningen af den nye eksamenstermin. Det kan være forskellige emner der bringes op. Klage og ankesager Der har i perioden ikke været klager eller ankesager på M-studiet. Studieordninger/nye aktiviteter Der er ikke sket ændringer i studieordningen. Der arbejdes med at udvikle en del af de tunge kurser til at evaluere dem løbende, således at de studerende inden eksamenen har bestået delprøver i kurset. Som et led i at kvalitetssikre rettelse af eksamensopgaver og projekter er der etableret et samarbejde med Århus Universitet i et projekt om elektronisk aflevering, retning og censurering af skriftligt bedømmelsesmateriale. Dette har indflydelse bl.a. på censorerne og den metode de skal rette opgaver/projekter. Der inviteres enkelte censorer til at deltage i dette projekt, så de kan hjælpe med at udvikle det rette retteværktøj IHA samarbejder med virksomhederne gennem projekter, kurser og ingeniørpraktik. IHA ønsker at censorerne styrker tilbagemeldingerne i relation til kvalitetssikring og erfaringer der kan virke som væsentlige input til de studerendes læring og studiernes kvalitet. Michael Vaag, Censorformand (M) Side 6 af 21

7 Konklusion Eksamens- og samarbejdet med IHA fungerer godt og giver ikke anledning til bemærkninger. Henrik G. Mølbak Næstformand for Ingeniørhøjskolen i Århus Censorformandsskabet Maskiningeniørkorpset Michael Vaag, Censorformand (M) Side 7 af 21

8 Censorberetning for andet halvår 2010 og første halvår 2011 VIA University College Teknisk-Merkantil Højskole (TMH) Indledning Censorberetningen vedrører perioden 1. juli 2010 til den 30. juni 2011 og dækker således flg. eksaminer, vinter 2010/2011 og sommer Censorberetningen er udarbejdet efter reglerne i Undervisningsministeriets bekendtgørelse BEK nr 1016 af 24/08/ Stk. 2. VIA - University College Teknisk-Merkantil Højskole. VIA University College TMH, er en del af det samlede VIA University College, hvor man fra 2008 har samlet de mellemlange videregående uddannelser i Midtjylland. VIA er således dannet af seks tidligere CVU er; JCVU (Århus), cvu vita (Holstebro), CVU Midt Vest (Viborg), Vitus Bering Danmark (Horsens), CVU Alpha (Århus), og TEKO (Herning) er også blevet en del af VIA. Det samlede VIA University College er bygget op omkring 7 campusser, der er geografisk fordelt over hele Region Midtjylland, med uddannelser organiseret inden for fire højskoler samt Videreuddannelse og Kompetenceudvikling. Maskiningeniøruddannelsen, er organiseret i den Teknisk-Merkantil Højskole beliggende på Campus Horsens og udbyder flg. uddannelser: Global Business Engineering, ICT Engineering, Bygningsingeniør, Civil Engineering, Maskiningeniør, Mechanical Engineering, Produktionsteknolog, PB i Produktudvikling og Teknisk Integration, Bygningskonstruktør, Architectural Technology and Construction Management, Byggetekniker, Kort- og landmålingstekniker, Markedsføringsøkonom, Marketing Management, International Sales and Marketing Management, Diplomingeniør i Materialeteknologi, Value Chain Management samt Adgangskursus til ingeniøruddannelserne. Campus Horsens har ca studerende - hvoraf halvdelen er udenlandske studerende. Kontakt til institutionen Censorformandskabets kontaktperson på institutionen er: Studieleder Lars Pedersen, som er ansvarlig for Diplomingeniør, Maskiningeniør/ Bachelor of Mechanical Engineering uddannelserne. Der har i perioden, som censorberetningen gælder for, ikke været afholdt formelle møder mellem institutionen og censorformandskabet men et enkelt uformelt møde. Det skal der rettes op på i den næste periode. Michael Vaag, Censorformand (M) Side 8 af 21

9 Databasen Beskikkelsesperioden 2010 til 2014 Der er for beskikkelsesperioden 2010 til 2014 nu beskikket 20 censorer fra VIAUC TMH. Fordelingen af kandidaterne er 10 fra de akademiske uddannelsesinstitutioner og 10 fra aftagersiden. Aftagersiden er således stadig underrepræsenteret i forhold til et mål på 70 % aftagere, men det går den rigtige vej. Tilbagemeldingsskemaer Der er for perioden, med følgende eksamensterminer: vintereksamen 2010/2011 og sommereksamen 2011, kommet tilbagemeldingsskemaer fra 10 censorer, fordelt på i alt 18 eksaminer. Der har været flg. kommentar fra censorerne: Der er kulturelle forskel på danske og udenlandske studerende. Det er som om de udenlandske studerende ikke tager studiet alvorligt og tror de kan lalle sig igennem. iveauet for de udenlandske studerende er simpelthen for lavt. De danske studerende klare sig fint, med de udenlandske ligger til bund karakterer. Der er også sprog vanskeligheder for de studerende. Deres engelske kundskaber række ikke i alle tilfælde. For langt de fleste censorer er eksamen således forløbet tilfredsstillende. Så generelt er perioden ifølge censorerne, således forløbet tilfredsstillende. Dog bør Teknisk-Merkantil Højskole stramme op på de sproglige og faglige krav i forbindelse med optaget af udenlandske studerende, da det ellers vil være en Loose/Loose situation, for både de studerende og institutionen. Ankesager Der har i perioden ikke været ankesager. Studieordninger/ nye aktiviteter Teknisk-Merkantil Højskole lægger studieordningen på nettet, så censorerne løbende kan holde sig orienteret om ændringer. Dette er gældende for både den danske og den internationale uddannelse til Maskiningeniør (Dansk udgave) henholdsvis Mechanical Engineering (Engelsk udgave). De aktuelle studieordninger kan findes på nedenstående link: pdf lum-me.pdf Michael Vaag, Censorformand (M) Side 9 af 21

10 På VIA University College TMH, er diplomingeniør uddannelserne i maskinteknik inddelt i 3 speciale områder: Innovation og produktdesign Intelligent mekanik Bæredygtig energi I lighed med den danske maskiningeniøruddannelse, udbydes nu en fuld international maskiningeniøruddannelse med titlen Bachelor of Mechanical Engineering, hvor al undervisning foregår på engelsk. Uddannelsen er her ligeledes inddelt i 3 speciale områder: Innovation and product design Intelligent mechanics and systems Sustainable energy Optag af nye studerende på campus Horsens Studieår 2011/12: Maskiningeniør, Horsens, dansk. 29 studerende. Studieår 2010/11: Maskiningeniør, Horsens, dansk. 20 studerende. Det er således en stigning i antal studerende på 45 % Med baggrund i disse tal, ser der ud til, at der fortsat er en positiv fremgang for maskiningeniør studierne ved VIAUC TMH, hvilket er meget positivt set fra aftagersiden. Hinnerup 18. september Uffe Stæhr Næstformand for VIA University College - Teknisk-Merkantil Højskole Censorformandskabet Maskiningeniørkorpset Michael Vaag, Censorformand (M) Side 10 af 21

11 Censorberetning for perioden 1/ / for Syddansk Universitet SDU, Det Tekniske Fakultet Indledning Censorberetningen vedrører perioden 1. september 2010 til den 31. august Censorkorpset Ud af det landsdækkende maskin-censorkorps på 420 censorer er 108 censorer indstillet til beskikkelse af SDU, Det Tekniske Fakultet. Ankesager Det er meget tilfredsstillende, at der ingen ankesager har været i perioden 1/ / Censorernes tilbagemeldinger Der har ikke været negative tilbagemeldinger om selve forløbet af eksamen fra censorer i perioden. Der har dog været en eksamen i Projekt i Integreret Design hvor censor har bemærket at det faglige niveau var mindre tilfredsstillende. I efterfølgende kontakt har pågældende censor uddybet at det drejede sig om udenlandske studerende som vejleder havde haft en del besvær med at indplacere og uddanne til et forventet dansk niveau. Censor og vejleder havde efter endt eksamen en dialog med de studerende samt internt om karakterniveauet og begrundelsen herfor. Der har udover ovenstående tilbagemelding været ros af kvalitet og gennemførelse af eksaminer. Censorer ad hoc beskikkelser Der har ikke været behov for nye ad hoc censorbeskikkelser i det seneste år. Studieordninger og aktiviteter SDU viser fortsat gode tiltag og resultatskabelser med lovende aktiviteter og uddannelser. Det Tekniske Fakultet, SDU udbyder med relevans for maskiningeniørstuderende følgende uddannelser: Diplomingeniøruddannelser: Bygningsteknik Elektroteknik Informations- og kommunikationsteknologi Michael Vaag, Censorformand (M) Side 11 af 21

12 Kemiteknik Stærkstrømsteknik Maskinteknik Produktionsteknik Mekatronik Integreret Design Interaktivt Design Global Management and Manufacturing - GMM Civilingeniøruddannelser: Energiteknologi Fysik og teknologi Innovation and business Kemi Lærings- og oplevelsesteknologi Mekatronic Product Development and Innovation Robotteknologi Velfærdsteknologi SDU er som nøglepartner i Robocluster unikt og kan fortsat bidrage til nye resultatskabelser med nye muligheder for relevante faglige emner til Diplom/Bachelorprojekter og Civil-/MScprojekter og censorbedømmelse heraf. Dette påskønnes af censorformandskabet. Kontakten til SDU sammenlægning af institutter SDU, Odense og SDU, Alsion Sønderborg, MCI Kontakten har primært i det første år af næstformandsperioden været til Odense. SDU sammenlagde "Institut for Industri og Byggeri" med Instituttet "Sense" (Sensorer, Signaler og Elektronik). Det sammenlagte institut hedder "Institut for Teknologi og Innovation" og institutlederen hedder Peder Thusgaard Ruhoff. Kontakten til Peder Thusgaard er rigtig god. Som et eksempel kan det nævnes at instituttet fremover vil distribuere eksamensplan så undertegnede kan tjekke om der forefindes tilbagemeldinger fra et stort antal censorer, og for at kunne give bedre tilbagemeldinger tilbage til instituttet. Michael Vaag, Censorformand (M) Side 12 af 21

13 Samlet konklusion Sammenfattet er konklusionen, at samarbejdet med SDU, "Institut for Teknologi og Innovation", fungerer særdeles konstruktivt og tilfredsstillende og giver ikke anledning til yderligere bemærkninger. Det vurderes at kvaliteten på den eksterne censur på SDU er høj. Rasmus De Araujo Kaltoft Censornæstformand - SDU Michael Vaag, Censorformand (M) Side 13 af 21

14 Årsberetning Aarhus Universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen (AU-HIH) pr. 1. juni 2011: AU Herning - primo oktober medio september 2011 AU-HIH tilbyder to uddannelser til diplomingeniør indenfor censorkorpset: Global Management and Manufacturing (GMM Engineer) og BDE - Business Development Engineer samt Civilingeniør i Teknologibaseret Forretningsudvikling. Kontakt til institutionen Handels-og IngeniørHøjskolen (HIH) og Aarhus Universitet fusionerede i sommeren Det nye navn er Aarhus Universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen (AU-HIH) dog pr. 1. juni 2011 blot AU Herning. Organisatorisk er AU-Herning placeret som et center under Aarhus Universitets Samfundsvidenskabelige Fakultet. Kontaktpersoner for uddannelserne er: Inger Mørch Hauge Uddannelsesleder, GMM ingeniør Carsten Laustsen, Uddannelsesleder, BDE ingeniør Torben Tambo Studieleder Civilingeniør i Teknologibaseret Forretningsudvikling I beretningsperioden har der været afholdt et kontaktmøde med studieledelsen på AU- Herning. Mødet fandt sted den 24. maj Databasen Der er 35 censorer, der er beskikket fra AU Herning 14 % af kandidaterne i perioden er fra akademiske uddannelsesinstitutioner. 6 % af kandidaterne i perioden er nybeskikkelser i forhold til den forrige 4 årige beskikkelsesperiode Der er således god rotation i korpset og aftagersiden er i meget høj grad repræsenteret. Tilbagemeldinger Der er for vintereksamen 2010 og sommereksamen 2011 indsendt 29 tilbagemeldinger fra censorerne. Af disse fremgår det at: Forløbsvurderinger: Alle eksaminer er forløbet tilfredsstillende. Der er ikke kommentarer til følgende punkter: 2 Eksamensadministration: 3 Timeforbrug Michael Vaag, Censorformand (M) Side 14 af 21

15 4 Spørgsmål og pensum 5 Eksamensform 6 Målsætning 7 Faglig vurdering Supplerede bemærkninger fra spørgeskemaet: Der er indkommet relevante supplerende bemærkninger fra 7 eksaminer, alle er konstruktive og meget positive, og der er megen ros til institutionens undervisere og studerende. 1) Rapport og eksamination afdækkede, at den studerende ikke havde benyttet tilbud om vejledning. Det forhold betød, at en stor arbejdsindsats ikke fagligt kvalificeret blev afspejlet i rapport og diskussion. Rapporten viste i for begrænset omfang anvendelse af ingeniørvidenskabelig tilgang (Master Thesis UKMT-E5) 2) Der er behov for, at de studerende introduceres på ny måde til den obligatoriske "ledelsesrapport", der afleveres sammen med øvrigt projektmateriale. Kvaliteten af Ledelsesrapporten står ikke mål med det øvrige materiale og det i øvrigt gode koncept, der er beskrevet i kursusbeskrivelsen og som anvendes i undervisning og eksamen (Projekter ULOOP5-U5) 3) Som tidligere anført, så mener jeg, at det er uhensigtsmæssigt, at eksaminationens diskussionsafsnit finder sted på engelsk, når alle aktører er danskere. Der tabes uundgåeligt nuancer i dialogen og værdien af udprøvningen for alle kan blive forringet. Bemærkningen er principiel, da der ingen åbenbare problemer var i den aktuelle eksamination (Master Thesis UKMT-E5) 4) Det var atter en stor fornøjelse, fagligt såvel som personligt, at være censor på de 2 afgangsprojekter, der begge var helt i top (BDE afgangsprojekt) 5) Mange gode præstationer. Det var specielt godt at se de studerendes anvendelse af teori og de dertil hørende refleksioner til praksis. Kurserne Management of Technology I+II demonstrerer endnu en gang at være væsentlige elementer i uddannelsen indenfor teknologibaseret forretningsudvikling (Management of Technology I+II, mundtlig eksamen) 6) Et ganske spændende projekt, hvor kandidaten er personligt involveret i firmaet. Hvorvidt forretnings- ideen er holdbar i længden, må tiden vise, men der blev i hvert fald udvist stort engagement fra kandidatens side (Kandidateksamen projekt) 7) Det er vist nu 3. år, at jeg bemærker, at "ledelsesrapporten" ikke opfylder de forventninger, der er indarbejdet i kursusskrivelsen. Det er indtrykket, at det ikke er de studerende, der kan lastes for svagheden. Ideen med "ledelsesrapporten" i den påtænkte form, som overordnet grundlag for beslutningstagen, bør fastholdes. I år var virksomhederne i to af de tre projekter, jeg bedømte, entreprenørvirksomheder, hvor en eller flere af de studerende er nøgleperson(er). Det forhold svækker i nogen grad det pædagogiske udbytte for de studerende. Min erfaring fra tidligere siger mig, at det er nyttigt, hvis de studerende "skal stå på mål" overfor tredjemand. Jeg er opmærksom på, at den nu anvendte model kan være til fordel for den af de studerende, der er iværksætter. Jeg foreslår, at der i vejledningen til den mundtlige eksamen lægges op til, at lærer og censor i forbindelse med de studerendes fællespræsentation udleverer papirkopi af planchemateriale (LOOP4-Strategisk ledelse) Michael Vaag, Censorformand (M) Side 15 af 21

16 Alle supplerende kommentarer og øvrige tilbagemeldinger er diskuteret med studieledelsen. Konklusion Censorformandsskabet har ikke konstateret væsentlige problemer eller mangler i uddannelsen i perioden. Risskov, 14. september 2011 Peter Frank Tehrani Næstformand AU-Herning Michael Vaag, Censorformand (M) Side 16 af 21

17 Censorberetning for perioden 1/ / for Aalborg Universitet, AAU Indledning Censorberetningen vedrører perioden 1. september 2010 til den 30. september Rapporten omfatter alle Aalborg Universitets afdelinger, herunder Medieteknologi og Ingeniørvidenskab, beliggende i København, kaldet AAU-København samt AAU-Esbjerg. Kontakten til AAU De primære kontakter i det forløbne år har været: Lars Døvling Andersen, Professor + flere ad hoc kontakter Ankesager Det har været to ankesager i perioden 1/ / Sagerne er under behandling og vil blive afgjort i løbet af oktober Det er tilfredsstillende at konstatere, at antallet af ankesager på AAU fortsat er på et meget lavt niveau. Censorernes tilbagemeldinger Censorernes tilbagemeldinger har i det forløbne år generelt været positive. Der er 40 tilbagemeldinger fra censorerne, heraf 8 tilbagemeldinger med kommentarer. Kun en kommentar var kritisk mht. at den samlede tid til at evaluere en rapport samt have en mundtlig eksamination med de studerende var i underkanten af det ønskelige. Kommentarerne fra censorerne drøftes på møder med institutionerne, således at evt. korrigerende handlinger kan igangsættes. Det er censorformandens erfaring, at der ofte er mundtlige tilbagemeldinger fra censorerne, der ikke skrives ned, men alene bliver sagt til eksaminator/institution efter eksamen. Censorkorpset Ud af det landsdækkende maskin-censorkorps på 420 censorer indenfor maskincensorkorpset er 107 censorer indstillet til beskikkelse af AAU, fordelt på 23 censorer, der er ansat på en undervisningsinstitution og 84 aftagercensorer, primært privat ansatte i virksomheder. Samlet konklusion Samarbejdet med AAU fungerer særdeles godt og giver ikke anledning til flere bemærkninger. Carsten Dittrich/Michael Vaag 30. september 2011 Michael Vaag, Censorformand (M) Side 17 af 21

18 Censorberetning 2010/2011 for Ingeniørhøjskolen i København ( IHK ). Nærværende beretning er udarbejdet for perioden 1. juli 2010 til 30. juni Kontaktpersoner hos IHK: Studiechef, prorektor Lars Rosenkilde. Studieleder John Clausen, P-uddannelsen. Studieleder Imad Abou-Hayt, M-uddannelsen. Censorernes tilbagemeldinger: Der har i årets løb modtaget knap 10 konkrete tilbagemeldinger, der alle er drøftet med ledelsen, men ingen har indeholdt specifik kritik, der bør give anledning til nogle ændringer. Kontakthyppighed: Der er regelmæssig kontakt mellem studiechef Lars Rosenkilde og næstformand Bruno Wigandt, og mere ad hoc med de to øvrige kontaktpersoner. Gennem året har bl.a været drøftet følgende: bedre markedsføring af ingeniørstudiet blandt unge. udvikling af uddannelserne. øget internationalisering af tilvalgsfagene samt faglig opdatering af IHK s internationale semestre. hvorledes sikres en hensigtsmæssig censur af projektarbejde udført i grupper. kvalitetssikring af censur. udbygning af IHK s virksomhedskontakter til fremskaffelse af relevante projekter til undervisningen. Desuden er Bruno Wigandt medlem af IHK s aftagerråd, hvori der drøftes den fremtidige udvikling af IHK som et attraktivt uddannelsestilbud samt udvikling af nye studier. Censorkorpsets størrelse og sammensætning: Der er via IHK i alt beskikket lige over 30 censorer, hvoraf 80 % er ansat i private virksomheder. Ankesager: Der har i året været en enkelt ankesag, hvor en studerende klagede over den afgivne karakter ved en skriftlig eksamen, Michael Vaag, Censorformand (M) Side 18 af 21

19 Den studerende havde anvendt en alternativ metode frem for den metode, der var gennemgået ved undervisningen. Selvom den anvendte metode var teoretisk korrekt og den studerende fik det rigtige facit, blev dette af bedømmerne vurderet som en fejl, hvilket igen havde indvirkning på den afgivne karakter. Da der ikke var krav om en bestemt metode i opgaveformuleringen, var det ankenævnets opfattelse, at den studerende havde metodefrihed og derfor havde svaret korrekt på spørgsmålet Grundet denne fejl ved bedømmelsen blev den studerende tilbudt en reeksamination. Udpegning af censorer til de enkelte eksamener: Dette foregår således, at IHK udarbejder et oplæg, der sendes til næstformanden til kommentering og godkendelse, ligesom næstformanden ofte konsulteres ved valg af censorer til nye områder eller til specifikke virksomhedsprojekter. Det har ikke i løbet af året været nødvendigt at foretage ændringer i IHK s oplæg til censorvalg. Sammenfatning: Eksamensarbejdet på IHK er velorganiseret og giver ikke anledning til bemærkninger. Hareskov 18. september Bruno Wigandt. Michael Vaag, Censorformand (M) Side 19 af 21

20 Censorberetning 2010/2011 for Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Nærværende beretning er udarbejdet for perioden 1. juli 2010 til 30. juni Varetagelse af censorformandskab: Hvervet som næstformand for DTU varetages af Bruno Wigandt, der er valgt frem til 31. marts Personer, der har været kontaktet (mail, møder, tlf.) hos DTU i beretningsperioden: Mette Lilje (ankesagsbehandling) Laura Hartung Petersen (ankesagsbehandling) Lars Hvam vedr. projekter til de studerende. Susanne Balslev Nielsen, (ændring af bedømmelsesform i konkret ankesag) Kontakthyppighed: Der har alene været kontakt ved løsning af aktuelle problemer. I den kommende periode vil der blive søgt skabt en bredere kontakt til de relevante institutter på DTU. Censorernes tilbagemeldinger: Der er ikke modtaget tilbagemeldingsskemaer indeholdende specifik kritik, der bør give anledning til nogle ændringer. Censorkorpsets størrelse og sammensætning: Der er via DTU i alt beskikket godt 150 censorer. Der har igennem året været et stort antal ønsker om hoc beskikkelser, hvor ca. 25 % er imødekommet og resten er afvist, idet de ønskede kvalifikationer allerede har været dækket af det eksisterende censorkorps, der blev beskikket pr 1. april Ankesager: Der er i perioden behandlet 3 ankesager med i alt 7 studerende som klagere. To som individuelle klagere og de sidste 5 som gruppe. Dette er en halvering sammenlignet med sidste år og kan ikke betegnes som usædvanligt for en undervisningsinstitution af DTU s størrelse. Den ene individuelle anke er blevet afvist uden kommentarer, idet bedømmelsen er sket korrekt, og der er svaret fyldestgørende på den studerendes kritikpunkter, der alene udtrykte en uenighed med den bedømmelse, der havde fundet sted og der er ikke påpeget forhold, der kan betegnes som fejl ved bedømmelsen. Ankenævnet henstillede dog til, at det fremover fremgår af kursusbeskrivelsen, hvorvidt der er tale om delprøver eller en helhedsvurdering, når flere rapporter og eller eksaminationer danner basis for en samlet karakter. Den anden individuelle ankesag omhandlede det forhold, at den mundtlige eksamination var afviklet uden deltagelse af en ekstern censor, trods at der ifølge kursusbeskrivelsen skulle medvirke en ekstern censor. Den studerende fremførte desuden en række punkter, hvor han mente at være fejlbedømt. Ankenævnet fandt, at der var tale om en formel fejl og at der derfor ifølge reglerne burde tilbydes en reeksamination. Af praktiske årsager, herunder at hverken underviser eller censor længere havde tilknytning til DTU, blev det i samråd med institutledelsen besluttet at tilbyde den Michael Vaag, Censorformand (M) Side 20 af 21

21 studerende i stedet at ændre bedømmelsen fra en numerisk karakter til en bedømmelse bestået/ikke bestået. Samme tilbud blev givet til alle de studerende, der havde deltaget i den pågældende eksamen. I den sidste sag blev klaget over, at der ved et gruppeprojekt blev afgivet differentierede karakterer til de fem studerende. Ved gennemgang af sagens akter blev det konstateret, at alle regler for gruppeeksamen var overholdt samt at intet indikerede, at de studerende ikke var blevet behandlet korrekt ved den mundtlige eksamination. Anken blev derfor afvist. Ved behandling af ankesager opleves det fortsat som meget trægt at få udpeget såvel lærerrepræsentanter som studenterrepræsentanter samt fleksibilitet vedr. fastsættelse af mødetidspunkter. Der bør for så vidt angår sagsbehandlingstiden ved eksamensklager og anker fremover ske en generel opstramning på området, så de gældende tidsrammer i alle tilfælde overholdes, hvilket ikke var tilfældet i den forløbne periode. Der synes at være et behov for en kritisk gennemgang af bedømmelseskriterierne i de tilfælde, hvor en karakter er sammensat af flere elementer, f. eks. rapporter afleveret undervejs i semestret kombineret med en afsluttende mundtlig eksamination. Bedømmelseskriterierne skal fremgå entydigt af de enkelte kursusbeskrivelser, hvilket ikke altid er tilfældet. Udpegning af censorer til de enkelte eksamener: DTU udpeger censorer og foretager det praktiske i den forbindelse. Det er en stor svaghed, at næstformanden først modtager oversigt over eksamener og anvendte censorer, når de pågældende eksamener har fundet sted. Det er således ikke muligt at gribe ind ved evt. uhensigtsmæssigheder før de opstår, men alene at forebygge at de opstår igen. Det skal understreges, at der ikke i beretningsperioden har været nogen uhensigtsmæssigheder. Proceduren bør dog ændres, så næstformanden modtager den nævnte oversigt inden eksamensafholdelsen. Sammenfatning: Censorarbejdet på DTU fungerer tilfredsstillende og giver ikke anledning til kommentarer, men der er som anført behov for en kraftig opstramning ved behandling af klager og ankesager. Hareskov 18. september Bruno Wigandt Michael Vaag, Censorformand (M) Side 21 af 21