Poul L. Bjerg Gregory Lemaire Ursula McKnight og mange flere. Sandra Roost (Orbicon) Sanne Nielsen (tidl. Orbicon, nu Region Syd)

Relaterede dokumenter
Opblanding i vandløb. Angelina Aisopou Anne Sonne Ursula McKnight Poul L. Bjerg Philip Binning, projektleder

Vandløb påvirket af jordforurening tidslig variation i opblandet koncentration og vandføringen, TUP-projekt

Kvantificering af forureningsflux til et vandløb ved hjælp af Point Velocity Probes (PVP)

Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand. Helle Overgaard, Region Hovedstaden

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Nanna I. Thomsen 1, Mads Troldborg 2, Ursula S. McKnight 1, Philip J. Binning 1 og Poul L. Bjerg 1

Jordforureningers påvirkning af overfladevand, delprojekt 4

Screeningsværktøj til vurdering af lossepladsers påvirkning af overfladevand

Princip for screening af jordforurening, der kan true overfladevand. Kommunemøde den 2. oktober 2014 Henriette Kerrn-Jespersen

Risikovurdering af punktkilder Koncept, data og beregningsmetoder

Anvendelse af GrundRisk til lokal risikovurdering. Gennemgang af værktøjet med fokus på betydning af parameterværdier. Professor Philip J.

Erfaringer med revurdering af afværgeanlæg med fokus på risikovurdering og opstilling af målsætninger og stopkriterier

Erfaringer fra et boringstransekt

Miljøstyrelsens tanker om prioritering ift. overfladevand og grundvand. ATV den 18. juni Risikovurdering

KVANTIFICERING AF FORURENINGSFLUXE FRA EN GAMMEL LOSSEPLADS TIL OMKRINGLIGGENDE VANDRESSOURCER

Jordforureninger og overfladevand: Resultater af screeningsarbejdet

Mette Christophersen, Rambøll Danmark, tidl. Region Syddanmark

Lossepladser og overfladevand

Kan andre miljøhensyn spille ind i håndtering af jordforureninger, der truer overfladevand

Økologiske effekter af forurenet grundvand i Grindsted å

Jordforureningers påvirkning af overfladevand, delprojekt 4 Vurdering af fortynding i vandløb ved påvirkning fra forurenede grunde

Forhandlingen i 2019 om den fremtidige jordforureningsindsats

Integration of geological, geophysical and contaminant data for contaminated site investigation at Grindsted stream

Hvordan fastlægger vi oprensningskriterier for grundvandstruende forureninger?

Pesticider i dansk grundvand -punktkilder kontra fladekilder. Indlæg på ATV møde d. 23. maj 2013, Odense Nina Tuxen

3 Beregning af kritiske forureningsniveauer ift. dyrkning af. 4 Vurdering af risiko ved spisning af hjemmedyrkede

Pesticider i dansk grundvand

Påvirker forurening fra punktkilder overfladevand? Poul L. Bjerg

Skelnen mellem pesticidkilder

Koncentrationer, fluxe og afstandskriterier. Jordforureningers påvirkning af overfladevand Delopgave 2 og november 2013

Sammenfatning af undersøgelserne på Grindsted Gl. Losseplads. Peter Kjeldsen og Poul L. Bjerg

Dansk Historik 1998: JAGG : JAGG 1.5. Hvad kan JAGG ikke? 2010: JAGG 2.0

Vurdering af indeklimarisiko ved fremtidig følsom arealanvendelse på baggrund af grundvandskoncentrationer. Overestimerer vi risikoen?

FORURENINGSFLUX FRA EN TCE-FORURENET LOKALITET: SAMMENLIGNING AF METODER

KAN MIP ANVENDES SOM VÆRKTØJ TIL VURDERING AF IN SITU SRD AFVÆRGE I MORÆNELER?

Hvad betyder geologi for risikovurdering af pesticidpunktkilder?

Undersøgelser af udsivning til åer fra gamle lossepladser

TIDS- OG DATAAFHÆNGIGE USIKKERHEDSESTIMATER TIL BRUG I RISIKOVURDERING

GrundRisk beregningseksempel ATV møde om GrundRisk 29. november 2016

Indledning og formål

MODEL RECIPIENTPÅVIRKNING VED FREDERICIAC

Screening af forureningsrisiko. Data- og GIS-udfordringer ved kompleks datasammenstilling PB Insights, den 19. september 2013 John Pedersen / Orbicon

Vandløb påvirket af jordforurening Tidslig variation i koncentration og vandføring Miljøprojekt nr November 2018

Udtagning af Porevandprøver i den Umættede Zone Vurdering af nedsivning til grundvandet

Erfaringer ved brug af CSIA på forureningssager med chlorerede opløsningsmidler (dual CSIA) og pesticider

Low Level MIP/MiHPT. Et nyt dynamisk værktøj til kortlægning af forureningsfaner

GrundRisk Baggrund for ny datamodel og webapplikation

Jordforureningers påvirkning af overfladevand, delprojekt 6. Systematisering af data og udvælgelse af overfladevandstruende jordforureninger

Dynamisk udvikling i fordelingen af opløst PCE i sprækket kalkmagasin ved ændrede pumpningsforhold og udvikling af konceptuel model

Guide til indledende undersøgelser af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand. Miljøprojekt nr.

SRD DOKUMENTATION AF AFVÆRGEEFFEKT ERFARINGER OG UDFORDRINGER CHARLOTTE RIIS, NIRAS

AFPRØVNING AF GRUNDRISK RISIKOVURDERING PESTICID-PUNKTKILDER

Risikovurdering af overfladevand, som er påvirket af punktkildeforurenet grundvand. Miljøprojekt nr. 1575, 2014

Disposition. Hydrologi i byer og kilder til forurening i byen. Klimaforandringer. Case Eskelund. Case Horsens havnebasin/fjord.

Status for arbejdet med forureningerne relateret til Grindstedværkets aktiviteter

Overfladevand og risikovurdering. EnviNa - TM 19 Årsmøde for jord og grundvand 2014, den 9. oktober 2014 Sandra Roost, Orbicon A/S

Jordforurening og overfladevand. 27. november 2013

PFAS I OVERFLADEVAND UNDERSØGELSE OG RISIKOVURDERING. Forsvarsministeriet Ejendomsstyrelse

GRINDSTEDVÆRKETS PÅVIRKNING AF GRINDSTED Å VIA GRUNDVANDET

1. ordens nedbrydningsrater til brug i GrundRisk Risikovurdering

Har beskyttelsen af vandkvaliteten i overfladevand betydning for indsatsen på jordforureningsområdet?

Poul L. Bjerg Julie Chambon, Gitte Lemming, Mads Troldborg, Mette Broholm, Ida Vedel Lange og Philip Binning

Forurening i vores kalkmagasiner Hvad er problemet og hvordan handler vi? ATV møde Schæffergården Gentofte den 26. november 2014 Peter Tyge, NIRAS

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 454 Offentligt

GrundRisk, der erstatter JAGG

Jordforureningers påvirkning af overfladevand

Naturlig nedbrydning som afværgemetode: Hvordan kan avancerede kemiske og mikrobiologiske analyser anvendes til dokumentation?

GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger

Jordforureningers påvirkning af overfladevand

Opsporing og håndtering af pesticidpunktkilder - Introduktion til metoder til opsporing af pesticidpunktkilder

PRIORITERING AF INDSATS MOD GRUNDVANDSTRUENDE FORURENINGER

GrundRisk screeningsværktøj til identifikation af grundvandstruende forureninger

Risikovurderinger overfor indeklimaet baseret på grundvandskoncentrationer

Informationsmøde om jordforurening under Grindsted By fra Grindstedværket

Hvordan kan man risikovurdere og beslutte eventuelle indgreb for overfladevand i områder med flere forureningskilder?

Brug af 3D geologiske modeller i urbane forureningssager

Jord Miljøstyrelsens arbejde

Nationalt netværk af testgrunde

DOKUMENTATION AF NATURLIG NEDBRYDNING AF PESTICIDFORURENEDE LOSSEPLADSER. ATV møde 28. januar 2015

Hvor meget skal vi undersøge? Mål og rammer for vores undersøgelser. Forbedringsprocesser

Risikovurdering af sagerne på vippen

Hvis du vil teste en idé

Fluorescerende tracer brugt til karakterisering af interaktion og mixing mellem grundvand og overfladevand

Undersøgelserne skal sikre det nødvendige grundlag for at kunne beslutte afværge af forureningen.

DANSKE ERFARINGER MED FORURENINGSSPREDNING AF PFAS I GRUNDVAND OG OVERFLADEVAND. Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse

Spredning af flygtige forureningsstoffer i kloakker

Sag 1 Pesticider i et dansk opland

Søren Rygaard Lenschow NIRAS 6. MARTS 2018

Forslag til handleplan 2 for forureningerne i Grindsted by

Jordforureningers påvirkning af overfladevand

Nyt initiativ på grundvandsområdet

Screeningsprincip for jordforureninger, der kan true overfladevand

Julie Chambon, Gitte Lemming, Gabriele Manoli, Mette Broholm Philip J. Binning and Poul L. Bjerg DTU Miljø. Mette Christophersen Region Syddanmark

Klimaændringer, punktkilder og grundvandets tilstand i fht. EU direktiver

Kan forskerne bidrage til en udvikling af viden og metoder, som kan hjælpe os til at opstille realistiske oprensningskriterier? Poul L.

RISIKOVURDERING PÅ OPLANDSSKALA Et eksempel på en risikovurdering af punktkilder udført af en vandforsyning

15 års udvikling af grundvandsforurening med ukrudtsmidler i moræneler

Undersøgelser inden 8 tilladelsen bliver meddelt

VÆRKTØJSKASSEN OVERBLIK OG METODEOVERVEJELSER

Samtidig oprensning af moræneler og kalkmagasin ved stimuleret reduktiv dechlorering

Transkript:

Kan en model for fortynding i vandløb bidrage til bestemmelse af forureningsflux, kildeopsporing og konceptuel forståelse ved forureningsundersøgelser? Poul L. Bjerg Gregory Lemaire Ursula McKnight og mange flere Sandra Roost (Orbicon) Sanne Nielsen (tidl. Orbicon, nu Region Syd)

Forureningsflux? Kildeopsporing? Konceptuel model for indsivning

Concentration [ g/l] stream width, y [m] Concentration [ g/l] Concentration [ g/l] stream width, y [m] stream width, y [m] linear density of pollutant emission [ g/s/m] 19 0.4 stream width, y [m] linear density of pollutant emission [ g/s/m] 19 25 stream width, y [m] 25 stream width, y [m] stream width, y [m] linear density of pollutant emission [ g/s/m] linear density of pollutant emission linear density of pollutant emission [ g/s/m] g/s/m] 1 5 19 25 0.4 Beregning af opblanding i vandløb Hvilken inputfunktion for forureningskilden skal der bruges? Punktformig kilde - rørudledning Homogen kilde Heterogen kilde Normalfordelt kilde Hvor siver forureningen ind i et vandløb? Ved brinken Gennem bunden Gennem den halve bund Grundlæggende forudsætning: 0.3 0.3 0.3 0.6 0.6 0.2 0.2 0.2 Vandføringen, Q er konstant: ingen vandtilførsel med fluxen, J 0 0.2 J = Q ind *A*C, J er input til modellen, 0.7 0.6 0.5 0.4 0.1 0-0 -50 0 50 0 150 200 250 300 350 400 distance along river, x [m] Miljøstyrelsen (2014). Jordforureningers påvirkning af overfladevand, delprojekt 4: Vurdering af fortynding i vandløb ved påvirkning fra forurenede grunde. Miljøprojekt no. 1572. 8 6 4 2 a. UNIFORM b. GAUSSIAN c. NON-UNIFORM 8 6 4 2 0.1 0.2 0.3 0.36 0-0 -50 0 50 0 150 200 250 300 350 400 distance W plume along stream, x [m] 8 6 4 2 0.7 0.6 0.5 0.4 0.1 0-0 -50 0 50 0 150 200 250 300 350 400 distance along river, x [m] d. e. f. 8 6 4 2 0.1 0.2 0.3 0.4 0.36 0-0 -50 0 50 0 150 200 250 300 350 400 distance W plume along stream, x [m] 1.2 1 0.8 0.4 1 5 15 18 0 0 0.2-0 -50 0.2 0 50 0 150 200 250 300 350 400-0 -50 0 50 0 150 200 250 300 350 400-0 -50 0 50 0 150 200 250 300 350 400 distance W0 along 20 stream 40 [m] 60 plume distance W0 along 20 stream 40 [m] 60 plume distance W0 along 20 stream 40 plume [m] 80 0 80 0 60 80 distance along stream [m] distance along stream [m] distance along stream [m] 8 6 4 2 0.7 0.6 0.5 0.4 0.1 0.1 0.2 0.3 0-0 -50 0 50 0 150 200 250 300 350 400 distance W plume along stream, x [m] g. mid-width h. mid-width i. mid-width 1.2 1 0.8 0.4 1 5 15 18 8 6 4 2 8 6 4 22 0 0 0-0 -50 0 50 0 150 200 250 300 350 400-0 -0-50 -50 0 50 0 0 150 150 200 200 250 250 300 300 350 350 400 400 0 50 river distance longitudinal distance along along river, coordinate, river, x [m] x [m] x [m] 1.2 1 0.8 0.6 0.4 1.4 1.2 1 0.8 0.6 0.4 0.2 0.36 1 5 15 0 0 50 0 150 200 250 300 350 400 distance along stream, x [m] 15 18 18 [

Fortyndingsmodel - DILVOL Gregory Lemaire: Seasonal variation of contaminant discharge to stream and in-mixing effect. MSc Thesis, DTU Environment 2016 2D analytisk model med spredning og fordampning Punktkilde og/eller forureningsfane Effekt af tilløb (nedstrøms) Y X Fordampning af forurening Output : C(x,y) Q tilløb Q åen Forureningsudsivning Model modificeret fra Aisopou et al. (2015) og Miljøprojekt nr. 1572

Rådvad lokaliteten Gregory Lemaire: Seasonal variation of contaminant discharge to stream and in-mixing effect. MSc Thesis, DTU Environment 2016 5

Rådvad Rådvad lokaliteten København Mølleåen Miljøstyrelsen (2016) Jordforureningers påvirkning af overfladevand. Test af screeningsværktøjet for overfladevand. 6 Miljøprojekt no 1846.

Mølleåen før tilløb Stillestående vand i maj 2016 7

Tilløb til Mølleåen omløb Vandføring ca. 6 x Mølleåen = 200 L/s i August 8

Vandprøver udtaget i tværsnit 9 9

Fordeling af chlorerede ethener i åen Målt i tværsnit juni 2016 cis-dce 2 μg/l cis-dce 0,2 μg/l Tilførsel af vand fra tilløb (6 X) Fortynding af koncentrationer

Tributary Konceptuel forståelse af kildeområder Udsivning af VC/cisDCE : hotspot A Boringer 201 HOTSPOT A B202 B203 B201 B204 N Forurening cdce, VC HOTSPOT C section AA B205 No discharge??? Hotspot C? HOTSPOT B TCE??? Sandsynligvis TCE udsivning fra hotspot B

12 DTU Environment, Technical University of Denmark 01 March 2017

Simulering af koncentrationer med model Koncentration i tværsnit af cis-dce (juni 2016) Sektion S 0 S 0 tværsnit Brinken Gennem bunden Målinger S 0 tværsnit Kvantificering af J = 0.9 kg/år

Tidslig variation i vandføring og koncentration Orbicon målinger i sektion S 0 i TUP projekt cis-dce VC 14 Vandføring målt i S 0 tværsnit

Planlægning af målinger februar 2017 Modelsimuleringer og eksisterende data S0 S1 / Piezometres Wells PVP Source area (simulation) NIRAS, oktober: VC = 45 μg/l

Målinger og modelsimuleringer af VC Indsivning gennem brink/betonvæg J = Q brink * A * C S 0 tværsnit Plantegning J = 0.5 kg/y (Feb 16)

Målinger og modelsimuleringer af VC Den halve åbund J = Q grundvand * A * C A = m*3,5 m Source Simulation Measurement J = 0.5 kg/y (Feb 16)

Målinger og modelsimuleringer af VC Den halve åbund, koncentreret kilde J = Q grundvand * A * C Plantegning A = 2,5*3,5 m S 0 tværsnit J = 0.5 kg/y (Feb 16)

Koncentrationer i åbund, boringer og tværsnit Målinger i (μg/l) fra februar 2017 TCE <0.05 TCE 0.37 TCE 0.03 TCE 280 cisdce 1600 VC 270 cisdce 0.5 VC 150 cisdce 1.2 VC 18 cisdce 0.6 VC 1.1 S0 / Piezometres Wells PVP Source area (simulation) TCE 0.045 cisdce 0.038 VC 0.34 TCE < 0.02 cisdce 0.51 VC 2.8 TCE (av.) cisdce (av.) < 0.04 0.43 VC (av.) 0.23

Opdateret konceptuel forståelse (feb. 2017) Hotspot A HOTSPOT A N B201??? Width/2 Indsivning gennem betonvæg Stor indsivningszone Lille koncentreret, heterogen indsivningszone?

Konklusion Tilløb fra dræn eller andre tilløb kan være betydende Tidslige variation større? Fortyndingseffekt En anden forureningssammensætning Forureningsflux kan kvantificeres Fuldt opblandet punkt (J/Q) Variation på tværs af vandløb -> Fortyndingsmodel (eller integration af masse) Tidslig variation og opblandingszone ->TUP projekt, Miljøstyrelsen Region H, Region Syddanmark, Orbicon, NIRAS, DTU Miljø Kildeopsporing understøttes af fortyndingsmodel Hvor kommer forureningskilden ind i vandløbet? Hvor meget forureningen kommer ind i vandløbet? Hvordan er forureningskilden sammensat? 21 DTU Environment, Technical University of Denmark 13/04/2016

Modeller bør i højere grad integreres i forureningsundersøgelser og risikovurdering Konceptuel model Risikovurdering Dataindsamling Fortyndingsmodel 22

Tak for opmærksomheden! 23 Tak til Region H og projektets øvrige partnere