Notat om brug og afgivelse af reference. Indledning Notatet dækker over to situationer. I den ene situation er det dig som ansættelsesmyndighed, der bruger en reference, i den anden situation er det dig, der bliver brugt som reference, fordi du har eller har haft en medarbejder eller kollega, som anvender dig som reference. Der er i begge situationer lovgivning, der skal respekteres. Jeg vil som ansættelsesmyndighed tage en reference på en ansøger. Der skal foreligge samtykke fra ansøger til at tage reference(r). Samtykket skal være specifikt på de(n) navngivne reference(r) du ønsker at gøre brug af. (Forvaltningslovens 29) Du er forpligtet til at indhente ansøgerens samtykke til at tage reference(r), med mindre det af ansøgningen eller bilag til denne utvetydigt fremgår, hvem du som ansættelsesmyndighed må henvende dig til for at indhente reference(r). Samtykket kan indhentes skriftligt eller ved ansættelsessamtalen. Af hensyn til at undgå efterfølgende tvist om samtykkets eksistens eller indhold anbefales det, at samtykket gives skriftligt. Du kan ikke som udgangspunkt selv vælge, hvem du ønsker at anvende som reference(r), men er bundet af det samtykke, ansøger har givet. Du kan forsøge at indhente yderligere samtykke hos ansøgeren, hvis du ønsker at gøre brug af andre referencer end den eller de referencer, der måtte være givet samtykke til i ansøgning eller ved ansættelsessamtalen. Med samtykket er der fortsat begrænsninger i de personlige oplysninger du må få / spørge om jf. nedenfor. Der er notatpligt ved optagelse af referencer (offentlighedslovens 13). Notatet skal udleveres til ansøger, hvis denne søger aktindsigt (offentlighedslovens 7 jf. 26 punkt 2) i det forvaltningslovens 9 giver parten i en sag ret til aktindsigt. En ansøger anses for at være part i sin egen sag, men ikke i andre ansøgeres. Notatpligten betyder, at den der afgiver eller indhenter reference(r) skal give en beskrivelse af de spørgsmål, der er stillet, og de svar, der er modtaget. Notatet skal anbringes på ansættelsessagen for den pågældende person, så det kan udleveres sammen med øvrige sagsakter, hvis ansøger anmoder om aktindsigt. Jeg bliver kontaktet af en ansættende myndighed i relation til denne myndigheds mulige ansættelse af en nuværende eller tidligere kollega / medarbejder. Hvis en allerede ansat eller tidligere ansat på din arbejdsplads ikke har anmodet dig om at være reference i forbindelse med en ansøgning, bør du sikre dig, at den du bliver kontaktet af, har indhentet det fornødne samtykke til at bruge netop dig som reference. Der gælder stort set samme regler som, hvis du indhenter referencer. Det vil sige, at der er notatpligt ved afgivelse af referencer jf. offentlighedslovens 13, ligesom ansøger kan anmode om at få aktindsigt i det udarbejdede notat i henhold til forvaltningslovens 9 jf. offentlighedsloven 7 og 26 punkt 2. Du skal derfor udarbejde et notat, der gengiver de rejste spørgsmål og de afgivne svar og journalføre dette, så det kan identificeres, hvis der anmodes om aktindsigt.
Hvad må jeg ikke oplyse om, hvis jeg bliver brugt som reference af en anden ansættelsesmyndighed, og hvilke oplysninger må jeg ikke indhente hos anden ansættelsesmyndighed i forbindelse med ansættelse af ny medarbejder. Der er en lang række oplysninger, der i henhold til forvaltningslovens 28 stk. 1 og 2 ikke må videregives. En del af de personfølsomme oplysninger, der ikke må videregives, er specificeret i persondataloven således: Der må ikke videregives oplysninger om racemæssig eller etnisk baggrund, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssige tilhørsforhold eller oplysninger om helbredsmæssige eller seksuelle forhold. Der må ej heller videregives oplysninger om strafbare forhold, væsentlige sociale problemer eller andre rent private forhold. Ovenstående kan alene fraviges, hvis den person, som oplysningerne vedrører, har givet udtrykkeligt samtykke hertil. Det betyder bl.a. at du ikke må videregive kvalitative eller kvantitative oplysninger om sygefravær. I forvaltningslovens 29 anføres, at de ovennævnte oplysninger af personfølsom eller privat karakter ej heller må indhentes hos anden myndighed. Det betyder bl.a. at du ikke må spørge til kvalitative eller kvantitative oplysninger om sygefravær. Hvad må jeg spørge om, når jeg kontakter en reference og hvad må jeg oplyse på når jeg bliver brugt som reference af en anden ansættelsesmyndighed. I mange kommuners ansættelsesprocedure indgår, at der skal indhentes en eller flere referencer inden beslutning om ansættelse træffes. Formålet med at tage reference hos tidligere arbejdsgivere er at få beeller afkræftet faktuelle oplysninger om ansættelsestid og opgaver, at få uddybet andre konkrete oplysninger fra ansøgningen samt at få et dybere indtryk af ansøgerens kvalifikationer, samarbejdsevner og lignende af betydning for udfordringerne i et kommende job. Det er vanskeligt at eksemplificere præcist, hvad og hvordan man må spørge. Det kan derfor være en ide at anvende en spørgeguide som f.eks. den, som Moderniseringsstyrelsen har udarbejdet. Den kan tilpasses så den passer til de formål i definerer. Det er i den forbindelse en god ide at få HR afdelingen til at sige god for de oplysninger, der indhentes ligesom den kan være retningsgivende for de oplysninger som videregives, når du selv bliver brugt som reference, i det det i princippet er de samme oplysninger, du kan afgive, som du selv kan indhente. Eksempel på spørgeguide udarbejdet af Moderniseringsstyrelsen: Ansøgerens navn: Stilling: Dato: Referenceperson: Virksomhed/institution: Telefonnr.: Skabelonen er til hjælp, hvis I ønsker at tage referencer. Husk, at en reference kun er én persons opfattelse af ansøgere. Derfor anbefales det at tage mindst to.
Noter Spørgsmål Hvilken stilling og hvilke opgaver havde [ansøgers navn] hos jer? I hvilken periode var [ansøgers navn] ansat hos jer? Hvordan varetog [ansøgers navn] jobbet (kompetencerne)? - bedst til/mindre god til? - kvantitet/kvalitet i opgaverne? - sammenlignet med andre med tilsvarende opgaver? Hvis det drejer sig om en lederstilling, så spørg til ansøgers ledelsesmæssige kvalifikationer og kvaliteter. Hvilket ansvar har [ansøgers navn] haft?
Hvordan var [ansøgers navn] s samarbejde med kollegerne? Hvordan var [ansøgers navn] s samarbejde med nærmeste leder eller ledergruppen? Hvordan vil du beskrive de væsentligste personlige kompetencer hos [ansøgers navn]? Hvad hvis en references oplysninger får betydning for beslutningen om ikke at ansætte en ansøger til en stilling. Hvis en reference giver oplysninger til ugunst for en ansøger og dette har afgørende betydning for den afgørelse der påtænkes truffet omkring ansættelse skal der gennemføres partshøring. (Forvaltningslovens 19). Referencer indhentes som oftest meget sent i et ansættelsesforløb og som oftest kun for en enkelt eller et par ansøgere. Hvis en indhentet reference har betydning for overvejelser om ikke at ansætte en ansøger, skal ansættelsesmyndigheden foretage partshøring af ansøger, således at denne får mulighed for at kommentere de udtalelser, som referencen har givet til ugunst for ansøgeren. (Forvaltningslovens 19), og endelig beslutning må derfor udskydes indtil partshøring har fundet sted. Hvis referencen er en privat arbejdsgiver / hvis det er en privat arbejdsgiver der henvender sig. Det antages at være uden betydning for den offentlige myndighed om oplysninger indhentes fra eller videregives til en offentlig eller en privat arbejdsgiver. Den offentlige myndighed der afgiver eller indhenter oplysninger skal opfylde ovenstående regler og procedurer. Da private arbejdsgivere ikke umiddelbart er undergivet samme regler om videregivelse af personfølsomme og personlige oplysninger som offentlige
arbejdsgivere, er der grund til i særlig grad at fokusere på, om der foreligger fornødent samtykke. En offentlig arbejdsgiver bør kræve at se skriftligt samtykke fra ansøgeren. Begrundet afslag Ansøgere til stillinger i det offentlige har krav på at modtage svar på en ansøgning. Et afslag på en stillingsansøgning er i forvaltningslovens forstand en afgørelse, som - når det meddeles skriftligt - skal være begrundet, jf. lovens 22. Afgørelsen i ansættelsessager beror alene på ansættelsesmyndighedens skøn. I almindelighed vil der derfor ikke kunne stilles vidtgående krav til begrundelsen. Den må dog angive den eller de hovedmomenter, der er tillagt vægt ved stillingens besættelse. En mere indgående begrundelse af afslaget kan f.eks. være relevant i forhold til ansøgere, med hvem der har været gennemført ansættelsessamtale(r). Maj 2015 LH
BILAG Uddrag af forvaltningsloven: Retten til aktindsigt 9. Den, der er part i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, kan forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter. Stk. 2. En parts ret til aktindsigt omfatter med de i 12-15 b nævnte undtagelser 1) alle dokumenter, der vedrører sagen, og 2) indførelser i journaler, registre og andre fortegnelser vedrørende den pågældende sags dokumenter. Stk. 3. Den, der ansøger eller har ansøgt om ansættelse eller forfremmelse i det offentliges tjeneste, kan dog kun forlange at blive gjort bekendt med de dokumenter m.v., der vedrører den pågældendes egne forhold. Stk. 4. Retten til aktindsigt efter stk. 2, nr. 1, i et dokument, der er afsendt af myndigheden m.v. til andre end den part, der anmoder om aktindsigt, gælder først fra dagen efter afsendelsen af dokumentet. Stk. 5. Bestemmelser om tavshedspligt for personer, der virker i offentlig tjeneste eller hverv, begrænser ikke pligten til at give aktindsigt efter dette kapitel, jf. dog 15 a, stk. 1. Partshøring 19. Kan en part ikke antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger om en sags faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne eller vurderingerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne eller vurderingerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Myndigheden kan fastsætte en frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse. Begrundelse m.v. 22. En afgørelse skal, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold. 23. Den, der har fået en afgørelse meddelt mundtligt, kan forlange at få en skriftlig begrundelse for afgørelsen, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold. En begæring herom skal fremsættes over for myndigheden inden 14 dage efter, at parten har modtaget underretning om afgørelsen. Stk. 2. En begæring om skriftlig begrundelse efter stk. 1 skal besvares snarest muligt. Hvis begæringen ikke er besvaret inden 14 dage efter, at begæringen er modtaget af vedkommende myndighed, skal denne underrette parten om grunden hertil samt om, hvornår begæringen kan forventes besvaret. 24. En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen. Stk. 2. Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen. Stk. 3. Stk. 1, 2. pkt., og stk. 2 gælder ikke i de sager, der er nævnt i 11, stk. 2. Begrundelsens indhold kan i øvrigt begrænses i det omfang, hvori oplysninger kan undtages fra aktindsigt, jf. 15-15 b. Videregivelse af oplysninger til en anden forvaltningsmyndighed 28. For videregivelse af oplysninger om enkeltpersoner (personoplysninger) til en anden forvaltningsmyndighed gælder reglerne i 5, stk. 1-3, 6-8, 10, 11, stk. 1, 38 og 40 i lov om behandling af personoplysninger, jf. denne lovs 1, stk. 3. Stk. 2. Oplysninger af fortrolig karakter, som ikke er omfattet af stk. 1, må kun videregives til en anden forvaltningsmyndighed, når 1) den, oplysningen angår, udtrykkeligt har givet samtykke,
2) det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at oplysningen skal videregives, eller 3) det må antages, at oplysningen vil være af væsentlig betydning for myndighedens virksomhed eller for en afgørelse, myndigheden skal træffe. Stk. 3. Ved samtykke efter stk. 2, nr. 1, forstås enhver frivillig, specifik og informeret viljestilkendegivelse, hvorved den, oplysningen angår, indvilger i, at oplysningen videregives. Stk. 4. Et samtykke efter stk. 3 kan tilbagekaldes. Stk. 5. Lokale administrative organer, som ved lov er tillagt en selvstændig kompetence, anses som en selvstændig myndighed efter stk. 2. 29. I sager, der rejses ved ansøgning, må oplysninger om ansøgerens rent private forhold ikke indhentes fra andre dele af forvaltningen eller fra en anden forvaltningsmyndighed. Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis 1) ansøgeren har givet samtykke hertil, 2) andet følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov eller 3) særlige hensyn til ansøgeren eller tredjemand klart overstiger ansøgerens interesse i, at oplysningen ikke indhentes. Uddrag af offentlighedsloven: Aktindsigt m.v. Hovedreglen om retten til aktindsigt 7. Enhver kan forlange at blive gjort bekendt med dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en myndighed m.v. som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed. Stk. 2. Retten til aktindsigt omfatter med de i 19-35 nævnte undtagelser 1) alle dokumenter, der vedrører den pågældende sag, og 2) indførelser i journaler, registre og andre fortegnelser vedrørende den pågældende sags dokumenter. Stk. 3. Retten til aktindsigt efter stk. 2, nr. 1, i et dokument, der er afsendt af myndigheden m.v., gælder først fra dagen efter afsendelsen af dokumentet. Notatpligt 13. I sager, hvor der vil blive truffet afgørelse af en myndighed m.v., skal den pågældende myndighed m.v., når den mundtligt eller på anden måde bliver bekendt med oplysninger om en sags faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, der er af betydning for sagens afgørelse, snarest muligt gøre notat om indholdet af oplysningerne eller vurderingerne. Det gælder dog ikke, hvis oplysningerne eller vurderingerne i øvrigt fremgår af sagens dokumenter. Stk. 2. En myndighed m.v. skal i sager, hvor der vil blive truffet en afgørelse, endvidere snarest muligt tage notat om væsentlige sagsekspeditionsskridt, der ikke i øvrigt fremgår af sagens dokumenter. Stk. 3. Notatpligten efter stk. 1 og 2 gælder ikke i forbindelse med behandlingen af sager inden for strafferetsplejen. 26. Retten til aktindsigt omfatter uanset 23, stk. 1, interne dokumenter, som foreligger i endelig form, når 1) dokumenterne alene gengiver indholdet af den endelige beslutning vedrørende en sags afgørelse, 2) dokumenterne alene indeholder en gengivelse af oplysninger, som der har været pligt til at notere efter 13, 3) dokumenterne er selvstændige dokumenter, der er udarbejdet for at tilvejebringe bevismæssig eller anden tilsvarende klarhed med hensyn til en sags faktiske omstændigheder, 4) dokumenterne indeholder generelle retningslinjer for behandlingen af bestemte sagstyper eller 5) dokumenterne indeholder en systematiseret gengivelse af praksis på bestemte sagsområder. Uddrag af persondataloven jf. henvisning i forvaltningslovens 28 stk. 1.:
5. Oplysninger skal behandles i overensstemmelse med god databehandlingsskik. Stk. 2. Indsamling af oplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og senere behandling må ikke være uforenelig med disse formål. Senere behandling af oplysninger, der alene sker i historisk, statistisk eller videnskabeligt øjemed, anses ikke for uforenelig med de formål, hvortil oplysningerne er indsamlet. Stk. 3. Oplysninger, som behandles, skal være relevante og tilstrækkelige og ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af de formål, hvortil oplysningerne indsamles, og de formål, hvortil oplysningerne senere behandles. 6. Behandling af oplysninger må kun finde sted, hvis 1) den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke hertil, 2) behandlingen er nødvendig af hensyn til opfyldelsen af en aftale, som den registrerede er part i, eller af hensyn til gennemførelse af foranstaltninger, der træffes på den registreredes anmodning forud for indgåelsen af en sådan aftale, 3) behandlingen er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige, 4) behandlingen er nødvendig for at beskytte den registreredes vitale interesser, 5) behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelsen af en opgave i samfundets interesse, 6) behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelsen af en opgave, der henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige eller en tredjemand, til hvem oplysningerne videregives, har fået pålagt, eller 7) behandlingen er nødvendig for, at den dataansvarlige eller den tredjemand, til hvem oplysningerne videregives, kan forfølge en berettiget interesse og hensynet til den registrerede ikke overstiger denne interesse. Stk. 2. En virksomhed må ikke videregive oplysninger om en forbruger til en anden virksomhed til brug ved markedsføring eller anvende oplysningerne på vegne af en anden virksomhed i dette øjemed, medmindre forbrugeren har givet sit udtrykkelige samtykke hertil. Et samtykke skal indhentes i overensstemmelse med reglerne i markedsføringslovens 6 a. Stk. 3. Videregivelse og anvendelse som nævnt i stk. 2 kan dog ske uden samtykke, hvis der er tale om generelle kundeoplysninger, der danner grundlag for inddeling i kundekategorier, og hvis betingelserne i stk. 1, nr. 7, er opfyldt. Stk. 4. Der kan efter stk. 3 ikke videregives eller anvendes oplysninger som nævnt i 7 og 8. Justitsministeren kan fastsætte yderligere begrænsninger i adgangen til at videregive eller anvende bestemte typer af oplysninger efter stk. 3. 7. Der må ikke behandles oplysninger om racemæssig eller etnisk baggrund, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssige tilhørsforhold og oplysninger om helbredsmæssige og seksuelle forhold. Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis 1) den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke til en sådan behandling, 2) behandlingen er nødvendig for at beskytte den registreredes eller en anden persons vitale interesser i tilfælde, hvor den pågældende ikke fysisk eller juridisk er i stand til at give sit samtykke, 3) behandlingen vedrører oplysninger, som er blevet offentliggjort af den registrerede, eller 4) behandlingen er nødvendig for, at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares. Stk. 3. Behandling af oplysninger om fagforeningsmæssige tilhørsforhold kan endvidere ske, hvis behandlingen er nødvendig for overholdelsen af den dataansvarliges arbejdsretlige forpligtelser eller specifikke rettigheder. Stk. 4. En stiftelse, en forening eller en anden almennyttig organisation, hvis sigte er af politisk, filosofisk, religiøs eller faglig art, kan inden for rammerne af sin virksomhed foretage behandling af de i stk. 1 nævnte oplysninger om organisationens medlemmer eller personer, der på grund af organisationens formål er i regelmæssig kontakt med denne. Videregivelse af sådanne oplysninger kan dog kun finde sted, hvis den registrerede har meddelt sit udtrykkelige samtykke hertil eller behandlingen er omfattet af stk. 2, nr. 2-4, eller stk. 3. Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis behandlingen af oplysninger er nødvendig med henblik på forebyggende sygdomsbekæmpelse, medicinsk diagnose, sygepleje eller patientbehandling, eller forvaltning af lægeog sundhedstjenester, og behandlingen af oplysningerne foretages af en person inden for sundhedssektoren, der efter lovgivningen er undergivet tavshedspligt. Stk. 6. Behandling af de i stk. 1 anførte oplysninger kan ske, hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til en offentlig myndigheds varetagelse af sine opgaver på det strafferetlige område. Stk. 7. Undtagelse fra bestemmelsen i stk. 1 kan endvidere gøres, hvis behandlingen af oplysninger sker af grunde, der vedrører hensynet til vigtige samfundsmæssige interesser. Tilsynsmyndigheden giver tilladelse hertil. Der kan fastsættes nærmere vilkår for behandlingen. Hvor tilladelse meddeles, giver tilsynsmyndigheden underretning herom til Europa-Kommissionen.
Stk. 8. For den offentlige forvaltning må der ikke føres edb-registre med oplysninger om politiske forhold, som ikke er offentligt tilgængelige. 8. For den offentlige forvaltning må der ikke behandles oplysninger om strafbare forhold, væsentlige sociale problemer og andre rent private forhold end de i 7, stk. 1, nævnte, medmindre det er nødvendigt for varetagelsen af myndighedens opgaver. Stk. 2. De i stk. 1 nævnte oplysninger må ikke videregives. Videregivelse kan dog ske, hvis 1) den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke til videregivelsen, 2) videregivelsen sker til varetagelse af private eller offentlige interesser, der klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse, herunder hensynet til den, oplysningen angår, 3) videregivelsen er nødvendig for udførelsen af en myndigheds virksomhed eller påkrævet for en afgørelse, som myndigheden skal træffe, eller 4) videregivelsen er nødvendig for udførelsen af en persons eller virksomheds opgaver for det offentlige. Stk. 3. Forvaltningsmyndigheder, der udfører opgaver inden for det sociale område, må kun videregive de i stk. 1 nævnte oplysninger og de oplysninger, der er nævnt i 7, stk. 1, hvis betingelserne i stk. 2, nr. 1 eller 2, er opfyldt, eller hvis videregivelsen er et nødvendigt led i sagens behandling eller nødvendig for, at en myndighed kan gennemføre tilsyns- eller kontrolopgaver. Stk. 4. Private må behandle oplysninger om strafbare forhold, væsentlige sociale problemer og andre rent private forhold end de i 7, stk. 1, nævnte, hvis den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke hertil. Herudover kan behandling ske, hvis det er nødvendigt til varetagelse af en berettiget interesse og denne interesse klart overstiger hensynet til den registrerede. Stk. 5. De i stk. 4 nævnte oplysninger må ikke videregives uden den registreredes udtrykkelige samtykke. Videregivelse kan dog ske uden samtykke, når det sker til varetagelse af offentlige eller private interesser, herunder hensynet til den pågældende selv, der klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse. Stk. 6. Behandling af oplysninger i de tilfælde, der er reguleret i stk. 1, 2, 4 og 5, kan i øvrigt finde sted, hvis betingelserne i 7 er opfyldt. Stk. 7. Et fuldstændigt register over straffedomme må kun føres for en offentlig myndighed. 10. Oplysninger som nævnt i 7, stk. 1, eller 8 må behandles, hvis dette alene sker med henblik på at udføre statistiske eller videnskabelige undersøgelser af væsentlig samfundsmæssig betydning, og hvis behandlingen er nødvendig for udførelsen af undersøgelserne. Stk. 2. De af stk. 1 omfattede oplysninger må ikke senere behandles i andet end statistisk eller videnskabeligt øjemed. Det samme gælder behandling af andre oplysninger, som alene foretages i statistisk eller videnskabeligt øjemed, jf. 6. Stk. 3. De af stk. 1 og 2 omfattede oplysninger må kun videregives til tredjemand efter forudgående tilladelse fra tilsynsmyndigheden. Tilsynsmyndigheden kan stille nærmere vilkår for videregivelsen. 11. Offentlige myndigheder kan behandle oplysninger om personnummer med henblik på en entydig identifikation eller som journalnummer. 38. Den registrerede kan tilbagekalde et samtykke. 40. Den registrerede kan klage til vedkommende tilsynsmyndighed over behandling af oplysninger vedrørende den pågældende.