KirkeBladet. Nr. 2 juni 2013 33. årgang. Skellerup og Ellinge sogne



Relaterede dokumenter
KirkeBladet. Nr. 2 Juni årgang. Skellerup og Ellinge sogne

KirkeBladet. Nr. 4 November årgang. Skellerup og Ellinge sogne

Skellerup og Ellinge sogne

KirkeBladet. Nr. 1 februar årgang. Skellerup og Ellinge sogne

Skellerup og Ellinge sogne

KirkeBladet. Skellerup og Ellinge sogne. juli årgang. Nr. 2

Skellerup og Ellinge sogne

KIRKENYT PADESØ SOGN. Et vindue i Padesø Kirke. 15. årgang Sommeren 2013 Nr. 3

KirkeBladet. Nr. 3 September årgang. Skellerup og Ellinge sogne

KirkeBladet. Nr. 3 september årgang. Skellerup og Ellinge sogne

Skellerup og Ellinge sogne

KirkeBladet. Nr. 1 Februar årgang. Skellerup og Ellinge sogne

Konfirmationer Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn september til november

NØRRE FELDING KIRKEBLAD

Bruger Side Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 14,16-24.

Skellerup og Ellinge sogne

Torslunde Sogn & Kirke

GRUPPE 1: BØNNER GRUPPE 2: SALMER

KirkeBladet. Nr. 4 december årgang. Skellerup og Ellinge sogne

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige.

Skellerup og Ellinge sogne

Skærtorsdag 24.marts Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

KirkeBladet. Skellerup og Ellinge sogne. maj årgang. Nr. 2

Kirke & Sogn aunslev BovEnSE 44. årgang nr. 3 JUnI - SEPTEMBEr 2014

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723

KirkeBladet. Skellerup og Ellinge sogne. Tak for en fin ældreudflugt. august årgang. Nr. 3

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Det er blevet til mange spændende aktiviteter, ud over de kirkelige handlinger, som jeg holder meget af.

Carl Nielsen

Skellerup og Ellinge sogne

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

KirkeBladet. Nr. 2 maj årgang. Skellerup og Ellinge sogne

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

2016 oktober november december

KIRKEBLADET ØSTER VELLING-HELSTRUP-GRENSTEN SOGNE. Juni, Juli, August 2011

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KirkeBladet Nr. 2. juni årgang. Skellerup og Ellinge sogne

Kirkeblad forår 2008 Hvad vil vi som kirke/kirker her i Fjellerup og Glesborg? - Visioner for Fjellerup og Glesborg kirke

Kirkeblad for Bårse og Beldringe sogne

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Jesus, tager Peter, Jakob og Johannes med op på et højt bjerg.

Evaluering af Minikonfirmandforløb januar 2016 Ågerup, Kirkerup og Hvedstrup i Roskilde Domprovsti - 3 klasserne i lokalområdet

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved. Ap.G. 4,7-12

KIRKEBLADET ØSTER VELLING - HELSTRUP - GRENSTEN SOGNE

Menighedsrådsmøde Sct. Hans Kirke Referat. Mødeart. Blad nr Indkaldelse/ referat Mødedato/ Sct. Hans Kirke. Mødested

KIRKENYT PADESØ SOGN. Påske i Padesø Kirke. 15. årgang Foråret 2013 Nr. 2

Bøvling Valgmenighed. - en grundtvigsk valgmenighed i folkekirken

nyt God sommer! 40. årgang Nr Juni - Juli - August

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

Prædiken til konfirmationsgudstjeneste, Store Bededag 2014

Hvordan høre Gud tale?

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

KirkeBladet. Skellerup og Ellinge sogne. Ældreudflugt. 37. årgang. juli Nr. 2

det høje besøger os, kommer til os, og giver os, leder vore fødder ind på fredens vej.

Religionspædagogik. Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier kl

KIRKEBLADET ØSTER VELLING - HELSTRUP - GRENSTEN SOGNE

36. årgang Nr. 11 September - oktober - november Goddag og farvel

PRÆDIKEN FYRAFTENSGUDSTJENESTE VESTER AABY TIRSDAG DEN 12.NOVEMBER KL Tekster: Dan. 7, ; Matth.9,18-26 Salmer: 773,653,367,786

Nr 4. juli/august årg.

der en større hemmelighed og velsignelse, end vi aner, gemt til os i Jesu ord om, at vi skal blive som børn.

15. søndag efter trinitatis 13. september 2015

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: // Maria Magdalene ved graven

Kære konfirmander fra onsdagshold 2

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Prædiken til 9. s. e. trin. Kl i Engesvang Dåb

Missionsfesten i Brødremenighedens Danske Mission søndag den

Kære konfirmand fra onsdagshold 1

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 21. februar søndag i Fasten Markus 9,14-29 Salmer: Godmorgen I

Kirkebladet MINIKONFIRMANDER I VEJBY KONFIRMANDHUS

KIRKEBLAD Enderslev-Vråby-Himlingøje

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk

Forår 2019 Arrangeret af Bramming Sogns Menighedsråd

Skellerup og Ellinge sogne

291 Du som går ud 725 Det dufter lysegrønt læsning: Ap. G. 2,1-11 Evanglium: Joh. 14,15-21

Skellerup og Ellinge sogne

Hjerk-Harre Kirkeblad Juni August 2019

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

KIRKEKONTAKT HOPTRUP SOGN

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Sognebladet. Juni - Juli - August Konfirmander på tur.

Gud, tak for, at vi hører sammen med dig og fordi du går med os i livet. Vil du lade os huske det og turde tro det altid! Amen.

Alle Helgens søndag Hurup Mattæus 5, 1-12

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Kære konfirmand fra fredagsholdet

Prædiken tl 3. s. e. påske, Jægersborg kirke (synges af Fyrafenskoret) 305 // v Prædikentekst: Johs.

nyt 40. årgang Nr Marts - April - Maj Fortsættes på side 2

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent side 1. Prædiken til 2.søndag i advent Tekst. Mattæus 25,1-13.

Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation

15 s e Trin. 28.sept Hinge Kirke kl Vinderslev kirke kl Høstgudstjeneste.

Ryde-Handbjerg. Ja, vi skriver kun den 5. maj i dag, 70 året for Danmarks befrielse, men vi har allerede nået to store fester i sognene.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Transkript:

KirkeBladet Nr. 2 juni 2013 33. årgang Skellerup og Ellinge sogne

Syn af kirker og kirkegårde Menighedsrådet har mange opgaver at tage sig af. Syn af kirker og kirkegårde er nogle af de væsentlige opgaver, idet rådet har pligt til at sørge for, at bygninger og arealer er vedligeholdt og helst også velholdt. Til den opgave har rådet tilknyttet to bygningssagkyndige: Ellinge Murerforretning samt Kissendrup Tømrerforretning, hvor Klavs Schwartz og Preben Jensen altid stiller op og yder kompetent rådgivning. Årets syn fandt sted den 20. april med start i Ellinge, hvor vi lagde ud med kirkegården. Som nogen måske husker, har vi lagt en plan for Ellinge kirkegård, hvor vi ad åre skal have nogle gravsteder udvidet, etableret urnegravsteder samt også et område bag kirken ændret til et plæneområde. Dette er et langsigtet stykke arbejde, idet den periode, hvor en bruger af kirkegård har et gravsted, kan strække sig over de næste f.eks. 20 år. Ellinge kirkegård er efter ihærdigt arbejde fra vores graver Pia og gravermedhjælper Judith i god stand. Det samme kan jeg roligt også sige gør sig gældende for Skellerup kirkegård. Vi har nogle få udfordringer, hvor en kirkegårdsbruger selv står for pasningen af gravstedet, at her er plads til en drøftelse af niveau. Vi har også nogle udfordringer i forhold til, hvorledes et gravsted må indrettes for så vidt angår brug af bestemte materialer. Begge kirkegårde har et kirkegårdsregulativ, som er ophængt i opslagstavlen, men vi skal i gang med at revidere regulativerne, således vi har et ajourført stykke papir til brug for, hvorledes man må indrette et gravsted. Det grundlæggende er dog og altid har været, at der kun må anvendes organisk forgængelige materialer. Begge kirker er heldigvis også i god stand og står ikke overfor større renoveringsarbejder. I Ellinge skal vi have udskiftet en el-tavle, som ikke har det for godt, ligesom kirkens orgel også indenfor de næste år helst skal renses. Udskiftning af el-tavle skal helst også betyde, at det bliver muligt at sikre indblæsning af varme under hele forløbet af en kirkelig handling. Vi har haft nogle rigtig kedelige oplevelser i Ellinge her i løbet af vinteren med manglende varme, hvilket rådet kun stærkt kan beklage for det ubehag, det har forvoldt kirkegængerne. I Skellerup trænger døren til våbenhuset og døren til kapellet at blive olieret samt mindre sokkelarbejde på kirke skulle foretages. Kalken på kirken er i god stand heldigvis da det er en voldsom udgift at få en kirke kalket. Rådet arbejder hele tiden på, at vi i forhold til bygningerne er med og ikke skubber nogle kritiske mangler unødigt, idet større skader og dyrere regning vil være resultatet. Som nævnt vil vi gennemgå vores regulativer for kirkegårdene og i den forbindelse udarbejde en pixie-udgave indeholdende de punkter, som er de væsentligste for kommende kirkegårdsbrugere, således man orienteres om, hvordan man kan indrette et gravsted. På samme måde vil vi også bringe orientering herom i kirkebladet. Vibeke Bruun Møller Formand 2

Sommermøde den 1. september Christian Eugen-Olsen fortæller om kongehuset Søndag d. 1. september holder vi traditionen tro sommermøde. Vi begynder med gudstjeneste i Skellerup kirke kl. 14. Derefter er der foredrag i konfirmandhuset ved Christian Eugen-Olsen. Han var igennem 22 år kongehusets ceremonimester og har derfor haft ansvaret for en lang række opgaver ved hoffet, bl.a. modtagelse af ambassadører og statsoverhoveder fra udlandet. Han har arrangeret en lang række af kongehusets officielle fester og planlagt regentparrets besøg i udlandet og deres sommertogter herhjemme. Christian Eugen-Olsen vil fortælle om dronningens opgaver og om de forskellige steder, regentparret bor i løbet af året. Han vil give eksempler på, hvordan hoffet arbejder og er organiseret, og forklare om den etikette, der gælder ved hoffets mange officielle festligheder. Christian Eugen-Olsen er desuden oberstløjtnant i livgarden. Vi glæder os til at få et indblik i en verden, der ikke ligner vores men som de fleste af os følger med i! 3

Din vilje ske Beder I Faderen om noget i mit navn, skal han give jer det. Sådan siger Jesus et sted i Johannesevangeliet. Der findes da også mange historier om mennesker, der har bedt til Gud om, at noget bestemt måtte ske og så skete det! Og det er jo godt for dem. Spørgsmålet er bare, hvad sådan nogle historier hjælper alle os, der har prøvet at råbe til Gud i vores fortvivlelse og alligevel så skete det, som vi frygtede allermest? For os bliver sådan nogle beretninger meget nemt til salt i såret. Så hvad mon det er, Jesus stiller os i udsigt, når han siger, at Faderen vil give os, hvad vi beder om i hans navn? I filmen Shadowlands beder forfatteren C.S. Lewis til Gud for sin hustrus liv. Joy, som hun hedder, er syg af kræft, og da der på et tidspunkt er en god periode i hendes sygdomsforløb, og det hele ser ud til at gå fremad, da siger en præst til Lewis: Jeg ved, hvor meget du har bedt og nu besvarer Gud dine bønner. Men Lewis siger til ham: Det er ikke derfor, jeg beder. Jeg beder, fordi jeg ikke kan lade være. Jeg beder, fordi jeg er hjælpeløs. Jeg beder, fordi jeg har brug for at gøre det hele tiden. Dag og nat. Det ændrer ikke Gud. Det ændrer mig. Mon ikke mange hvis de kom i Lewis situation, ville lukke af for Gud og afvise at have med Ham at gøre? Den Gud, der først skænkede Lewis så stor en glæde: Han mødte sit livs kærlighed sent - på et tidspunkt, hvor han troede, at han var for gammel til at opleve det. Og så tager Gud det hele fra ham igen, for Joy dør af sin sygdom. Men Lewis tager ikke afsked med Gud. I stedet for så bliver han ved med at tale med Gud i bønnen. Nat og dag. Og selvfølgelig beder han for Joys liv. Hvad skulle han ellers bede om? Samtidig ved han, at der er ting, vi ikke er herrer over. Ting, vi ikke kan vide. Vi kan ikke se Guds vilje og planer. Der er noget, der er skjult, og som vi ikke kan komme bagom. Vi kæmper for livet og lykken, men det er ikke noget, vi kan tvinge frem. Alligevel bliver vi ved, så længe vi lever. Den bøn, der er bedt i Jesu navn, og som Gud vil opfylde, er fadervor. Det er bønnen din vilje ske. Det er ikke nogen nem bøn at bede, for vi ved jo nok, hvordan vi synes, det hele skulle være. Og det skal vi blive ved med at bede Gud om også når det er udsigtsløst. Vi har lov at klage til Ham; vi har lov at råbe til Gud alt det, vi vil. Han kan godt holde til det! Din vilje ske. Det bliver en kamp om, at få mig og Gud til at ville det samme. Det er ikke altid, det lykkes. Men det er ligesom patriarken Jakob fra Det gamle Testamente, der siger: Jeg slipper dig ikke, før du velsigner mig. Dvs. jeg giver ikke op; jeg bliver ved; men jeg tror også på, at det ikke er mig, der sejrer til sidst. Det gør Guds gode vilje. Jeg kan ikke se det, der er skjult, derfor kæmper jeg, men at bede og at kæmpe med Gud og lade Gud sejre, det er et liv, der leves i Hans navn. Louise Buch Jensen 4

Ny konfirmand - så se her Vi vil gerne byde velkommen til de nye konfirmander. Hvis du vil konfirmeres i Skellerup eller Ellinge kirke, så er der intro-møde den 27. august kl. 17.00 i Skellerup præstegårds konfirmandstue for dig og dine forældre. Det er vigtigt at komme til mødet. Vi vil informere om konfirmandforberedelsen, og vi vil bede dig medbringe dåbsattest og nedenstående udfyldte blanket. Er du og dine forældre forhindret i at komme til mødet, så bedes I kontakte os på lwj@km.dk inden den 27. august. Intro-mødet forventes at vare 1 1½ time. Med venlig hilsen Lone Wellner Jensen og Louise Buch Jensen Konfirmandindskrivning: Navn: Adresse: Familiens email: Telefon, konfirmand: Telefon, forældre: Skole og klasse: Konfirmationskirke: 5

Konfirmandtur til København 6

Konfirmander 2013 Skellerup kirke den 7. april Ellinge kirke den 14. april 7

Skal kirken styres på en ny måde? I øjeblikket sidder en gruppe bestående af politikere og kirkefolk og arbejder på en ny styring af folkekirken. Det gør de ud fra meget forskellige begrundelser. Nogle mener, at kirken skal bestemme noget mere selv, at kirken skal styres af andre end folketinget. Nogle mener, at kirken trænger til en mere effektiv ledelse, at kirken bruger for mange penge, og det kalder på en mere professionel ledelse. Atter andre vil gerne have en slags kirkens regering/ kirkens råd, som kan udtale sig om kirkelige emner og sørge for en mere effektiv forkyndelse og undervisning i kirken. Der har været talt meget om kirkelukninger også da vi valgte vores nye biskop på Fyn. Pressen har skrevet om kirker, hvor der kommer meget få mennesker, og om kirker og kirkegårde, hvis drift koster meget. Nu vil man altså fra regeringens side gøre noget ved det derfor denne kirkens styringskommission. Det er ikke godt at vide, hvad de bliver enige om, men hele diskussionen har givet mig lyst til at sige lidt om vores menighedsråd. Vores sogne er små, og alligevel lykkes det at få valgt et råd, der vil tage ansvar for kirke og kristendom. Det gør menighedsrådsmedlemmerne godt her er ingen udgifter løbet løbsk, og her diskuteres seriøst både praktiske og åndelige ting. Så længe dette kirkelige nærdemokrati fungerer, så har vi en kristen kirke, som er tæt på os. Kirken er en bygning, men den er også de mennesker, som vi møder, der tror på Jesus og vil dele det med andre. Kirken er mennesker, der får en del af deres livsforståelse fra kirken. Tak til det menighedsråd, der er med til at tegne kirken her hos os og sikre, at det er os selv, der bestemmer det meste over den. LWJ Varme i Ellinge Kirke Menighedsrådet beklager meget, at der et par gange til gudstjeneste har været meget koldt i Ellinge kirke. Vi har haft problemer bla. med en eltavle og med varmestyringen. Det er nu blevet løst. MR 8

Kulturklub oplevelser Nu er denne kulturklubsæson forbi. Det sidste arrangement var et besøg på galleri Gykkenheim i Kerteminde. Hovedformålet var at høre om art-festivallen i Kerteminde. Galleriejer Bente Grønlund fortalte om det store arrangement, der arrangeres af hende og hendes mand og finder sted i begyndelsen af juli måned. Mere end 100 kunstnere udstiller i Kerteminde mange forskellige steder i byen. Det var spændende at høre om, og samtidig kunne vi i galleriet se de udstillede malerier heriblandt bevægende cubansk kunst. Mange af deltagerne var også fascineret af det udstillede lertøj. Nu holder kulturklubben sommerferie. Vi håber, at vi til efteråret kan invitere interesserede til nye kulturelle arrangementer. Musik, maleri, teater god kunst har den evne, at den river os ud af vores daglige tanker og vaner og åbner verden for os på en ny måde. Oven i købet kan vi så i vore sogne få lov til at få disse gode oplevelser sammen! Vil du udfordre dig selv og opleve noget nyt, så vel mødt til efteråret Solveig Kongsmark og Lone Wellner Ny biskop Som de fleste sikkert ved, fik vi i Fyens stift sidste år en ny biskop. Tine Lindhardt blev indsat som biskop efter en flot bispevielse i domkirken i Odense. Tine Lindhardt kom fra embedet som sognepræst i Fredens sogn i Odense. Forinden det stod hun i en årrække i spidsen for Bibelselskabet som generalsekretær, og mange af os har desuden haft glæde af de mange udsendelser tro og livssyn, som hun har produceret for Danmarks Radios P1. Hun er kendt som en god fortæller og som en dygtig formidler ikke mindst af Det gamle Testamente. For tiden gør vores nye biskop en stor indsats for at lære hele stiftet at kende. For øjeblikket tager hun rundt og mødes med repræsentanter for alle provstier, både menighedsrådsmedlemmer og præster. I maj måned var turen kommet til Kerteminde provsti. Her var der lejlighed til at hilse på biskoppen, og her talte vi om, hvordan kirkelivet har det hos os, og hvilke udfordringer og problemer, vi har, og hvilke muligheder, vi ser fremover. Det blev en udbytterig dag. Tine Lindhardt har desuden genindført visitatserne, dvs. besøg i de enkelte sogne. Det siger sig selv, at det tager sin tid for biskoppen at nå at besøge alle sogne i stiftet, men vi glæder os til at tage imod, når det engang bliver Skellerup-Ellinges tur. 9

Skellingekoret Skellinge-koret (det nye kor ved Skellerup og Ellinge kirker) har afsluttet sin første sæson og holder nu en velfortjent sommerferie. Koret består af voksne i alle aldre med god fordeling på stemmerne. Koret synger meget forskellig musik og har igennem året sunget nye og gamle salmer, sange og viser, klassiske og rytmiske værker samt gospel. Koret medvirker nogle gange i løbet af året ved gudstjenester og har derudover en julekoncert og en forårskoncert. Den forløbne sæson er gået langt over forventning. Der kom rigtig mange, da vi startede i august, som gerne ville synge og have det sjovt sammen. Vi startede med lettere ting, men jeg fandt ud af at medlemmerne sagtens kunne klare lidt sværere satser. Der er ingen krav om at man skal have nogen forkundskaber for at synge med i koret bare en masse sangglæde og gå-på-mod. Vi øver hver torsdag aften i konfirmandstuen i Skellerup, og man kan derudover øve sig hjemme ved at gå ind på min hjemmeside www.stephankaae.dk under KOR og SKELLINGE-KORET. Her findes øve-filer altså lydfiler som kan afspilles, hvor jeg synger den stemme, som man skal synge i koret. En stor del af koret benytter sig af denne form, hvilket kan skubbe koret fremad. Der er altid plads til flere i koret, og hvis du går og har lyst til at prøve, skal du bare møde op. Vi tager rigtig godt imod alle som har lyst til at synge. Jeg vil gerne sige koret mange tak for en super-sæson og glæder mig til at vi starter igen efter sommerferien TORSDAG DEN 22. AUGUST kl. 19.30 Dirigent og korleder Stephan Kaae Organistens klumme af organist Stephan Kaae Jeg har nu været organist i Skellerup og Ellinge kirker i et år og det har været dejligt at opleve det engagement som kirken og dens medarbejdere lægger for dagen. Det har været en rimelig omfattende opgave for mig at overtage kirkekoret, da jeg ikke har arbejdet med et lønnet kirkekor før, hvor der kommer korsangere hver søndag og medvirker ved gudstjenesterne. Udfordringen har også bestået i at finde ud af korets funktion i forhold til hvor tit hele koret skal medvirke og hvilke slags satser koret forventes at synge og hvad koret formår at synge. Men det har været dejligt at opleve at kormedlemmerne er så glade for at synge og ønsker et velfun- gerende kor, hvilket kan være lidt svært, da vi når alt kommer til alt befinder os ude på landet. Det har dog indtil videre været muligt at rekruttere nye kormedlemmer dels fra friskolen i Nyborg og dels fra Skellingekoret. Jeg ønskede at starte et folkekor i kirkerne og mit ønske blev opfyldt til fulde da der også viste sig et behov, idet jeg nu har Skellinge-koret med ca. 35 medlemmer. Det er en stor glæde for mig. Jeg må også sige at samarbejdet i kirkerne går uden problemer og er frugtbart og det er jo ikke så ringe endda. Jeg glæder mig derfor til at tage fat på et år mere efter sommerferien. 10

Siden sidst i kirkerne: Skellerup Kirke: Døbte: 31/3 Mathilde Færch Blegvad Andersen 21/4 Signe Sveigaard Rasmussen Begravede/Bisatte: 17/1 Ingeborg Kirstine Korsgaard 12/2 Niels Tage Jørgensen 8/3 Asta Kathrine Marie Sørensen 13/4 Inger Margrethe (Grethe) Pedersen Ellinge Kirke: Døbte: 3/2 Johan Laust Hemmingsen 21/4 Christoffer Frydensberg Stokholm Pedersen Viede: 13/4 Signe Hofstedt og Per Rune Klastrup Begravede/Bisatte: 3/4 Erik Ellegaard 25/4 Villy Benny Jørgensen Sognepræst: Lone Wellner Jensen, Skellerup Præstegård, 5540 Ullerslev. Tlf.: 65 35 11 18 Louise Buch Jensen Nørregade 4, 2. th. 5800 Nyborg, Tlf.: 20 55 45 34 Dåb: Henvendelse til præsten ved den kirke, hvor barnet ønskes døbt. Navngivning (uden dåb): Til præsten i moderens bopælssogn. Husk, at et barn skal have navn enten ved dåb eller navngivning, inden det bliver 6 måneder. Vielse: Til Borgerservice på rådhuset i bopælskommunen. Der skal medbringes dåbs- eller navneattester, personnummerbevis og evt. skilsmissebevilling. Ægteskabskontoret udsteder en prøvelsesattest, som tillige med de ovennævnte papirer medbringes til præsten ved den kirke, hvor vielsen skal foregå. Dødsfald, begravelse/bisættelse: Dødsfald meddeles snarest til sognepræsten. Gælder også for de, der ikke er medlemmer af folkekirken. De pårørende aftaler det fornødne med den præst, der skal foretage begravelsen eller bisættelsen. Ved begravelse skal kirkeværgen altid underrettes. Skellerup kirke: Formand Vibeke Møller, Hovmarken 37, Tlf.: 21 28 48 04 Kasserer Merete Toftegaard Hansen, Pårupvej 59, Tlf.: 65 98 19 42 Kirkeværge Peder Drud Sørensen, Såderupvej 3, Tlf.: 21 28 78 65 Organist Stephan Kaae, Åvej 6C, 5800 Nyborg, Tlf.: 25 77 31 23 Kirkesanger Jesper Bech Madsen, Nederbyvej 9, 5800 Nyborg, Tlf.: 6591 3008 Graver Pia Bruun Nau, Møllevænget 17, 5800 Nyborg, Tlf.: 25 44 96 25 Gravermedh. Judith Johansen, Kirkeballe 2E, Tlf.: 20 22 98 21 Ellinge kirke: - Se Skellerup Kirke Kirkeværge Dorte Lundsgaard, Pårupvej 52, Tlf.: 65 98 21 65 Kirkebladet Ansvarshavende: Lone Wellner Jensen Produktion: ProGrafisk ApS Tlf.: 63 38 39 40 11

Gudstjeneste 2. juni - 1.s.e.trin Ellinge, Louise Buch Jensen... Kl. 10.15 9. juni - 2.s.e.trin Skellerup, Lone Wellner... Kl. 9.00 Ellinge, Lone Wellner... Kl. 19.30 16. juni - 3.s.e.trin. Skellerup, Lone Wellner... Kl. 10.15 Ellinge, Lone Wellner... Kl. 9.00 23. juni - 4.s.e. trin. Skellerup, Louise Buch Jensen... Kl. 9.00 Ellinge, Louise Buch Jensen... Kl. 10.15 30. juni - 5.s.e.trin. Skellerup, Lone Wellner... Kl. 10.15 Ellinge, Lone Wellner... Kl. 9.00 7. juli -6.s.e. trin. Ellinge, Lone Wellner... Kl. 10.15 14. juli - 7.s.e. trin. Skellerup, Lone Wellner... Kl. 19.30 21. juli -8.s.e. trin. Ellinge, Lone Wellner... Kl. 10.15 28. juli 9.s.e. trin. Skellerup, Lars Ole Jonssen... Kl. 9.00 4. august - 10.s.e.trin Ellinge, Lars Ole Jonssen... Kl. 19.30 11. august - 11.s.e.trin. Skellerup, Louise Buch Jensen... Kl. 10.15 Ellinge, Louise Buch Jensen... Kl. 9.00 18. august - 12.s.e.trin. Skellerup, Louise Buch Jensen... Kl. 9.00 Ellinge, Louise Buch Jensen... Kl. 10.15 25. august - 13.s.e.trin. Skellerup, Lone Wellner... Kl. 19.30 Ellinge, Lone Wellner... Kl. 10.15 1. september - 13.s.e.trin. - Sommermøde Skellerup,... Kl. 14.00