Hans Ludvig Mørkeberg - *1858 / 1932 En slægtshistrie m en skræddersøn fra Vester Egede der stiftede familie sm murersvend i Skvtrup i Kngsted sgn, men sm i 1890 udvandrede til USA med hustru g 4 børn. Hans Ludvig Mørkeberg - HLM - blev født i Vester Egede den 23. juni 1858 sm søn af skræddermester Hans Henrich Mørkeberg g hustru Ida Sphie Beenfeldt. HLM blev døbt i Vester Egede kirke den 12. september 1858 med pigen Trine Larsdatter af Brødebæk Mølle sm gudmder. Han var yngste barn i denne søskendeflk: 1. Jens Carl Mørkeberg - *1838-1893 2. Frederik Hendrik Mørkeberg - *1841-1922 3. Christian Sphus Mørkeberg - *1844-1899 4. Wilhelm Marius Sphus Mørkeberg - *1846-1933 5. Henriette Kirstine Mørkeberg - *1850-1940 6. Jhan Christpher Mørkeberg - *1855-1933 7. Hans Ludvig Mørkeberg - *1858-1932 HLM vksede p i landsbyen Vester Egede i Sydsjælland - ngle få kilmeter syd fr Gisselfeld. Vester Egede var på det tidspunkt en halvstr landsby med kirke, skle, birkedmmer, mølle, købmand, smed, maler, skrædder, væver, træskmand, ca. 10 gårde g et antal huse. Strt set alle ejendmme var ejet af Gisselfeld Gds (Gisselfeld Adelige Jmfruklster). Ved flketællingen i 1860 bede der 462 persner i landsbyen (incl. Overdrevet g V. Egede Mark). Familien bede sm lejere i huset matr.nr. 48, g her havde faderens skrædderi til huse. Huset har i dag adressen Birkedmmervej nr. 14. Ft til højre viser det hus, der i dag ligger på adressen (er iflg. BBR pført i 1877). HLM begyndte sin sklegang i 1864 i sklen i Vester Egede. Her var der få år frinden blevet bygget en helt ny sklebygning (se tegning t.h.) Læreren hed J. W. Lindahl, g han havde været 'Sklelærer g Kirkesanger' i Vester Egede siden 1840. Af skleprtkllen fra 1869 fremgår, at HLM da gik i 'Øverste Klasse', sm mfattede 26 drenge g 21 piger født 1856-1859. Alle disse elever må have fyldt gdt i den lille sklestue, hvis de alle mødte p. Det fremgår dg af prtkllen, at drengene havde en fraværsprcent på ca. 33 (sygdm, lvligt g ulvligt fravær). Pigernes fraværsprcent var ca. 25. Der blev undervist i fagene læsning, skrivning, regning, religin g gymnastik.
I 1870 er indført i prtkllen, at HLM nu bede hs Frpagter Lund, Brødebæk Mølle (frmentlig sm tjenestedreng). HLM's fader døde 63 år gl. i 1872, g året efter blev HLM knfirmeret i Braaby kirke. Efter knfirmatinen km HLM sandsynligvis i murerlære g blev murersvend. Ved flketællingen i 1880 bede han sm ugift murersvend, 21 år gl., hs sin mder i huset i Vester Egede, hvr gså den ældre brder, Frederik H. Mørkeberg, bede med sin familie sm træskmand. Af lægdsprtkllen fremgår, at HLM i 1882 var 61¼ tmme høj (162 cm). Han fik udstedt 'Udygtighedspas' i 1883. Ægteskab g børn. Ungkarl Hans Ludvig Mørkeberg (23 år) af Vesteregede blev gift i Vester Egede kirke d. 24. juni 1881 med Pige Inger Sphie Pulsen (20 år). Frlvere var F. H. Mørkeberg, Hmd. i Vesteregede (brudgmmens ældre brder) g Niels Pulsen, Slagter i Hyllede. Inger Sphie Pulsen var født 21-4-1861 sm 'uægte' datter af ugift Fruentimmer Christiane Pedersen i Duelund (Braaby sgn) g udlagt Barnefader Enkemand g Slagter Pul Nielsen i Kngsted. Hun blev knfirmeret 1875 i Vester Egede kirke - g ved flketællingen i 1880 bede hun 18 år gammel sm Tjenestepige hs Præsteenke Emilie Baumann i Vester Egede. Billedet til højre skulle angiveligt være et ft af Inger Sphie Pulsen. Vi kan så i dag gætte på, at Ludvig g Inger måske kan have mødt hinanden ved 'landsbyens gadekær' i Vester Egede - g at det har ført til ægteskab i 1881. Ud fra kirkebgens plysninger ved barnedåb i Kngsted kirke må det frmdes, at de nybagte ægteflk ret hurtigt har slået sig ned i Skvtrup i Kngsted sgn. Det er nk mest sandsynligt, at de har bet sm lejere i et hus, der har tilhørt Lystrup-Jmfruens Egede gdser. Gegrafisk består Skvtrup af ngle få gårde g huse beliggende lidt vest fr Lystrup Slt i Kngsted sgn, Præstø amt. I periden 1882-1888 fik ægteparret 4 børn - alle født i Skvtrup: 1. Hans Henrik Mørkeberg - Født 18/4-1882 - Døbt 11/6-1882 i Kngsted kirke. 2. Julie Ida Kristiane Mørkeberg - Født 12/8-1884 - Døbt 12/10-1884 i Kngsted kirke. 3. Lars Peter Benfelt Mørkeberg - Født 29/5-1886 - Døbt 25/7-1886 i Kngsted kirke. 4. Jens Sfus Thrvald Mørkeberg - Født 1/5-1888 - Døbt 19/8-1888 i Kngsted kirke. Se bilag 1 med summariske plysninger m de 4 børn. Ved flketællingen i 1890 bede ægteparret med 4 børn i Skvtrup, Kngsted sgn Hans Ludvig Mørkeberg angivet sm Murer.
Udvandring til Nrdamerika I 1888 var HLM's brdersøn - Emil Wilhelm Mørkeberg - udvandret fra Vester Egede til Omaha i staten Nebraska. - Måske har han skrevet hjem til familien i Danmark g frtalt m mulighederne i det stre USA. I Danmark var 1880-erne præget af fattigdm g str arbejdsløshed, g det førte til, at mange - især yngre landarbejdere g håndværkere - søgte lykken i Nrdamerika. Hvad årsagen har været, ved vi ikke, men i 1890 valgte HLM (nu 32 år) at udvandre til USA med sin hustru (29 år) g 4 børn i alderen 2-8 år. Det vides heller ikke, hvrdan en murersvend kunne finde midler til den lange rejse fr sig g sin familie. En arbejders timeløn var mkring 30 øre i 1890, g det menes, at en billet til Amerika kstede mkring 160 krner. Jernbanen ver Haslev var åbnet allerede i 1870, så det er muligt, at familien rejste med tget til Hamburg, hvrfra de sejlede til New Yrk. De rejste på 'mellemdæk' med dampskibet Califrnia fra rederiet 'Hamburg-Amerikanische Packetfahrt-Actien-Gesellschaft'. Skibet sejlede fra Hamburg den 30. april 1890 g medbragte 501 passagerer. - På den tid har sejladsen fra Hamburg til New Yrk nk taget 14-15 dage(?). Familien må være ankmmet til New Yrk midt i maj måned, g derfra rejste de sandsynligvis videre med tg til deres nye bpæl i USA. Til de danske myndigheder havde de pgivet deres bestemmelsessted sm byen Omaha i staten Nebraska - måske samme sted sm førnævnte Emil Wilhelm Mørkeberg. Det vides ikke, hvr længe de phldt sig i staten Nebraska. NB. Da bgstavet 'ø' ikke findes i det engelske alfabet, så er efternavnet Mørkeberg i USA blevet til 'Mrkeberg'. Endvidere har frnavnet 'Ludvig' måske ikke klinget så gdt på engelsk, hvrfr Hans Ludvig Mørkeberg synes at have brugt frnavnet 'Hans' efter udvandringen til USA. Meget tyder dg på, at familien frld Nebraska ret hurtigt fr at slå sig ned i nget, der hed Prairieville Twnship (kmmune) i Brwn Cunty (amt) i staten Minnesta, sm md nrd har grænse md Canada. Mange indvandrere fra især Skandinavien g Tyskland rejste til Minnesta i slutningen af 1800-tallet. Minnesta er kendt sm 'De 10.000 søers land' med meget land- g skvbrug. Antagelsen m flytning til Minnesta bygger på en plysning m, at HLM's hustru Inger Pulsen døde d. 21. februar 1891 g blev begravet netp i Prairieville Twnship, Brwn Cunty i Minnesta. - Inger Pulsen døde altså mindre end 1 år efter udrejsen fra Danmark. Hun blev kun 29 år gammel. Dødsårsag ukendt.
Hans Ludvig Mørkeberg var nu alene med 4 børn, g der er ikke fundet plysninger m, at han skulle have giftet sig igen. I fråret 1895 besøgte HLM Danmark - sandsynligvis uden sine 4 børn. Frmålet med rejsen kendes ikke, men m hans rejse tilbage til USA er fundet disse plysninger: Haslev sgn er pgivet sm hans phldssted i Danmark Rejsen blev fretaget med skib fra Helsingbrg i Sverige. - Afrejsedaten kan muligvis være 10. april 1895 Han sejlede med S/S 'Virginia' ejet af tyske Hamburg-American Line. Se ft. Hans Ludvig Mørkeberg var indskrevet sm passager nr. 262 S/S Virginia Skibet var bygget i 1891 i Hamburg. Det var et dampskib med 3 mtrer, 2 skruer, 2 master g 1 skrsten. Det var et stålskib, sm var ca. 96 m langt g ca. 12 m bredt. Skibet sejlede med en gennemsnitsfart på 12 knb (ca. 22 km. i timen) Der var plads til 830 passagerer - frdelt med 30 på 1. klasse g 800 på 3. klasse. HLM ankm til New Yrk d. 25. april 1895 Ved flketællingen i juni 1895 bede sønnen Jens Sphus T. Mørkeberg (7 år) hs en dansk familie (Chr. Jhnsn) i Prairieville Twnship. Sønnen Hans Henry Mørkeberg (12 år) bede samme sted hs familien Pul M. Petersen. Af flketællingen fremgår i øvrigt, at p md halvdelen af byens ca. 800 indbyggere havde danskklingende navne. HLM g de 2 andre børn er ikke fundet i Prairieville Twnship ved denne flketælling. Ud fra plysninger i amerikanske flketællinger kan udledes, at HLM på et tidspunkt er flyttet fra staten Minnesta til staten Idah. Datteren Julie Ida Kristiane Mørkeberg blev gift 26/10-1899 i Minnesta. - Nget kunne derfr tyde på, at familien på det tidspunkt måske stadig bede i Brwn Cunty, Minnesta(?). HLM er ikke fundet i flketællingen i Minnesta i året 1900. Ved flketællingen i 1910 var HLM registreret sm bende i Bnners Ferry, Bundary Cunty i staten Idah. - Det må derfr antages at flytningen fra Minnesta til Idah er sket i periden 1899-1910. HLM er registreret sm 50 år gl., hvid, enkemand, selvstændig landmand, i stand til at tale engelsk, kan læse g skrive. Hans 2 sønner Henry (25 år) g Sphus (21 år) bede hs ham sm ugifte (gså landmænd).
Bundary Cunty er det nrdligste 'amt' i staten Idah - afgrænset md nrd af British Clumbia (Canada), md vest af staten Washingtn, md øst af staten Mntana g md syd af Bnner Cunty (Idah). Området er rigt på bjerge g skve Den L-frmede Ktenai River Valley (dal) dækker ca. 30% af amtets areal. Der er en højdefrskel fra 1740 fd i dalen til 7357 fd i Selkirks-bjergene. I 1920 havde amtet ca. 4.500 indbyggere. Byen Bnners Ferry - sm er amtets 'hvedstad' - har sin egen histrie - Her et uddrag: Da der blev fundet guld i British Clumbia i 1863, strømmede guldgravere i tusindtal fra hele vestmrådet md nrd ad en rute, der blev kendt sm 'Vildheste-spret'. Edwin Bnner - en initiativrig handelsmand fra Walla Walla i Washingtn - etablerede en færge i 1864, hvr spret krydsede flden Ktenai River. Dette sted blev senere til byen Bnners Ferry. Før guld-eventyret var mrådet næsten ukendt, men med minerne md nrd, begyndte Bnniers Ferry i 1880erne at blmstre sm et frsyningssted. I 1883 begyndte den nrsk-byggede damper 'Midge' at sejle med passagerer g fragt mellem Bnners Ferry g British Clumbia - en trafik der frtsatte de næste 25 år. I 1892 blev jernbanen 'The Great Nrthern Railrad' bygget, g flere fulgte hurtigt efter. Byen Bnners Ferry blev frmelt grundlagt i 1893 på sydsiden af flden Ktenai. Spredt mkring i dalen var der ngle få rancher g små landbrugsbedrifter. Adskillige miner pstd i de nærliggende bjerge - bl.a. 'Cntinental Mine' i Selkirk-bjergene. Også træindustrien vksede hurtigt. Bnners Ferry - hvr meget var bygget på pæle sm værn imd den uundgåelige springfld - tegnede til at blive en rigtig vækst-by. I begyndelsen af det 20. århundrede blev byen et center fr træindustri g landbrug. I dalen blev jrden drænet, der blev bygget dæmninger g nye farme pstd langs fldbredderne. - Den rige Ktenai dal blev kendt sm 'Nilen i nrd', medens Lumber Cmpany i Bnners Ferry vksede til at være en af verdens største virksmheder inden fr træindustrien. Den sydlige bydel tg frm, da murstensbygninger blev pført til erstatning fr de bygninger, der var pført sm 'pæle-byggeri'. I vre dage stammer meget af Main Street (hvedgaden) fra denne peride med slide g hldbare knstruktiner. Byen Bnners Ferry har i dag et indbyggertal på ca. 2.500, g i Bundary Cunty (amt) br ca. 10.000 mennesker. Byen ligger ca. 24 miles (40 km.) syd fr grænsen md Canada. Meget tyder på, at Hans Ludvig Mørkeberg blev bende i/ved Bnners Ferry i resten af sit liv. Ved flketællingen i 1920 var han pført sm 61 år gammel, enkemand, selvejer, frhenværende murer g bende i Bnners Ferry valgdistrikt. På samme adresse bede sønnen Sphus Mrkeberg, 33 år, ugift g træarbejder. I et nærliggende hus bede sønnen Henry Mrkeberg, 37 år, gift, selvejer g træarbejder. - Han var i 1916 blevet gift i Bnners Ferry med Anna Leta Thmas (f. 1897).
Ved flketællingen i 1930 bede HLM, 71 år, enkemand sm lgerende hs sønnen Henry Mrkeberg, 47 år, gift, selvejer, farmer g dennes hustru Anna L. Mrkeberg, 31 år g deres 2 børn Raymnd (13 år) g Lrraine M. (4 år). Adressen var stadig Bnners Ferry, Bundary Cunty, Idah. I samme by bede en James Mrkeberg, 42 år, ugift, selvejer g arbejder. Det var sandsynligt, at det er HLM's yngste søn Jens Sfus Thrvald Mørkeberg (f. i 1888), sm nu kaldtes 'James'. Billedet til højre - fundet på Internettet - skulle angiveligt være et ft af Hans Ludvig Mørkeberg. Hans Ludvig Mørkeberg døde 74 år gammel d. 18. juni 1932 g blev begravet 20. juni på Mravia Cemetery (kirkegård) i Bundary Cunty, Idah. Mravia Cemetery er beliggende lidt uden fr Bnners Ferry i sydvestlig retning. På denne kirkegård er begravet mindst 6 persner med efternavnet Mrkeberg: Hans Ludwig Mrkeberg - 1858-1932 Hans Henry Mrkeberg - 1882-1961 - Søn af Hans Ludvig Mrkeberg Anna Leta Mrkeberg - 1897-1978 - Hans Henry Mrkebergs hustru William Lars Mrkeberg - 1926-1928 - Hans Henry Mrkebergs søn Edward James Mrkeberg - 1929-1929 - Hans Henry Mrkebergs søn James T. Mrkeberg - 1888-1957 - Sandsynligvis Hans Ludvig Mrkebergs yngste søn Med velvillig bistand fra en kntaktpersn i Bnners Ferry er det lykkedes at fremskaffe billeder fra den nu nedlagte kirkegård med bl.a. ngle Mørkeberg-gravsten. Billederne stammer fra 2007. Mravia Cemetery - Idah Udsigt md nrd fra Mrkeberg-familiens gravsted Mravia Cemetery - Idah Udsigt md syd fra Mrkeberg-familiens gravsted
Mravia Cemetery - Idah Hans Ludvig Mørkebergs gravsten (1858-1932) Beplantning med bl.a. kunstige blmster ved Hans Ludvig Mørkebergs gravsted Gravsten ver Hans Henry Mrkeberg - 1882-1961 Søn af Hans Ludvig Mrkeberg Gravsten ver Anna Leta Mrkeberg - 1897-1978 Hans Henry Mrkebergs hustru James S. T. Mrkeberg - 1888-1957 Sandsynligvis = Jens Sfus Thrvald Mrkeberg Hans Ludvig Mrkebergs yngste søn. Menig i U.S. Army under 1. verdenskrig Mravia Cemetery - Idah Endnu en udsigt fra Mrkeberg-familiens gravsted
Med franstående billeder fra Mravia Cemetery i Idah afsluttes denne slægtshistrie m Hans Ludvig Mørkeberg. Det er sandsynligt, at HLM har adskillige efterkmmere, der stadig lever g br i USA. Skrevet af Vagn Mørkeberg Christiansen Kngsted - 2014
Bilag 1 Summariske plysninger m børn af Hans Ludvig Mørkeberg g Inger Pulsen 1. Hans Henrik Mørkeberg - 1882-1961 Født 18-4-1882 i Skvtrup, Kngsted sgn - Døbt 11/6-1882 i Kngsted kirke Dåbsvidner: Pige Ane Katrine Petersen, Jettehøj, Braaby Sgn, Træskmand Frederik Mørkeberg, Vester Egede, Murer Jhan Mørkeberg i Nielstrup g Murer Jensen, Braaby Udvandret til USA (Minnesta) i 1890 sammen med frældrene Kaldenavne i USA: Hans g Henry FT-1900 bende han sm Henry Mrkeberg, 18 år, Tjenesteflk hs Hermann Kissner i Prairieville, Brwn Cunty, Minnesta FT-1910 bende sm Henry Mrkeberg, 28 år, ugift, Farmer hs faderen i Bnners Ferry, Bnner Cunty, Idah Gift 7/2-1916 i Bnners Ferry, Bundary Cunty, Idah med Anna Leta Thmas født 1897 i Missuri 1918 - Værnepligtsplysninger (til 1. verdenskrig): Hans Henrik Mrkeberg - Bende i Mravia, Idah, 36 år, Selvstændig farmer. Nærmeste pårørende: Hans kne Ana Leta Mrkeberg. Fysisk beskrivelse: Høj (Tall) - Middel af bygning - Blå øjne - Hårfarve = Lys blnd FT-1920 bende sm Henry Mrkeberg, 37 år, træarbejder, gift med Leta Mrkeberg, 22 år, i Bnners Ferry, Bundary Cunty, Idah - Ingen børn pført FT-1930 bende sm Henry Mrkeberg, 47 år, farmer, ejer, gift + hustruen Anna L. Mrkeberg, 31 år + 2 børn: - Raymnd Sphus, 13 år (født 4/1-1917) - Lrraine M. Mrkeberg (født 13/5-1926) Ved FT-1930 bede Henry Mrkebergs fader (Hans Ludvig Mrkeberg, 71 år) samme sted. Hans Henry Mrkeberg døde 18-3-1961 i Bnners Ferry, Bundary Cunty, Idah g blev begravet på Mravia Cemetery (kirkegård), Mravia, Bundary Cunty, Idah. Hans hustru - Anna Leta f. Thmas - døde d. 5. maj 1978 i Bnners Ferry, Bundary Cunty, Idah - gså hun blev begravet på Mravia Cemetery. Iflg. plysninger på 'Family Search' fik Hans Henry Mørkeberg g Anna Leta Thmas i alt 7 børn: - Raymnd Sphus Mrkeberg - F. 4/1-1917 i Mravia, Idah - Død 27/3-1983 i Try, Lincln Cunty, Mntana - Walther Henry Mrkeberg - F. 1/11-1919 i Mravia, Idah - Død 21/4-1991 i Sedr Wlley, Washingtn - William Lars Mrkeberg - F. 1925 i Mravia, Idah - Død 8/3-1928 samme sted - Lrraine Marie Mrkeberg - F. 13/5-1926 - Edward James Mrkeberg - F. 1/10-1929 i Mravia, Idah - Død 12/10-1929 samme sted - James Merle Mrkeberg - F. 23/2-1933 i Mravia, Bundary C., Idah - Glen Darrell Mrkeberg - F. 7/8-1941 i Bnners Ferry, Bundary C., Idah 2. Julie Ida Kristiane Mørkeberg - 1884-1974 Født 12-8-1884 i Skvtrup, Kngsted sgn - Døbt 12/10-1884 i Kngsted kirke Dåbsvidner: Murer Jens Hansen g Hustru, Skyttehuset, Hmd. Lars Nielsen, Vester Egede g Hmd. Niels Hansen Kristensen, Aastrup Udvandret til USA (Minnesta) i 1890 sammen med frældrene Kaldenavne i USA: Julie Gift 26/10-1899 (15 år gl.!!) i Minneaplis, Minnesta med Gerg N. Brwn (f. 1/5-1875 i Hme, Brwn Cunty, Minnesta) Der er ikke fundet flketællinger fra de stater, hvr ægteparret har bet, men ud fra plysninger m deres børns fødsler kan udledes, at de i 1900 bede i Sleepy Eye, Brwn Cunty, Minnesta, i 1902 i Mckinney TP, Ward Cunty, Nrth Dakta, i 1905 i Burns Spur, Ktenai Cunty, Idah g i 1907 i Spkane Cunty i staten Washingtn. Det er muligt, at de siden er blevet bende i Washingtn. Ægteparret fik 4 børn i periden 1900-1907: - Arthur Nrman Brwn - F. 9/10-1900 i Minnesta (død 16/1-1966 i staten Washingtn) - Ethel Julia Brwn - F. 12/8-1902 i Nrth Dakta (død 12/10-1966 i staten Washingtn)
- Clyde Benjamin Brwn - F. 17/1-1905 i Idah (død 9/6-1956 i staten Washingtn) - William Brwn (Bensn) - F. 2/1-1907 i Washingtn (død 1977 i staten Washingtn) Julie Mrkebergs ægtefælle - Gerg N. Brwn - døde d. 18. februar 1939 i Prt Orchard, Kitsap Cunty i Staten Washingtn. Julie Mrkeberg er sandsynligvis blevet gift igen efter 1939 (plysninger m sted g data ikke fundet) med William Bensn (født ca. 1869 i Kankakee, Illinis). William Bensn døde 18/9-1961 i Sandpint, Bnner Cunty i staten Idah. Han er begravet på 'familie-kirkegården' Mravia Cemetery, Mravia, Bundary, Idah. Julie Ida Kristiane Mørkeberg døde næsten 90 år gammel 13-5-1974 - g blev begravet i Wenatchee, Chelan Cunty i Staten Washingtn. Hun kan muligvis have levet sine sidste år hs eller i nærheden af datteren Ethel Julie Brwn (sm døde g blev begravet samme sted). 3. Lars Peter Benfelt Mørkeberg - 1886-1974 Født 29-5-1886 i Skvtrup, Kngsted sgn - Døbt 25/7-1886 i Kngsted kirke Dåbsvidner: Træskmand Lars Nielsen g Hustru, Vesteregede, Murer Hansen i Trup g Hmd. Niels Hansen Kristensen, Aastrup Udvandret til USA (Minnesta) i 1890 sammen med frældrene Iflg. ubekræftede plysninger (fra Henrik Mørkeberg, Gentfte) blev LPBM adpteret af en 'familie Petersen/Petersn efter mderens død i 1892. Måske antg han efternavnet Petersn(?) Han er muligvis blevet gift mkring 1908 i Minnesta med 'Anna' født ca. 1892. FT-1920 bende sm Lars M. Petersn (33 år, gift, Farmer) i Am Twnship, Cttnwd Cunty, Minnesta med: - Anna Petersn, hustru, 28 år, født I Iwa, Datter af danske frældre - Lyman G. Petersn, Søn, 10 år, født i Minnesta - Mylin C. Petersn, Søn, 6 år, født i Minnesta Iflg. 'Family Search' fik ægteparret 2 børn. - Lyman G. Petersn - Født ca. 1910 i Cttnwd C., Minnesta - Mylin E. Petersn - Født ca. 1914 i Cttnwd C., Minnesta Lars Peter Benfelt Mørkeberg/Petersn døde 88 år gammel 28/12-1974 i staten Flrida. 4. Jens Sfus Thrvald - 1888-1957 Født 1-5-1888 i Skvtrup, Kngsted sgn - Døbt 19/8-1888 i Kngsted kirke Dåbsvidner: Pige Maren Kirstine Larsen, Ungkarl Peter Jensen, Ungkarl Hans Peter Jensen, Skvtrup g Hmd. Niels Hansen Kristensen, Aastrup Udvandret til USA (Minnesta) i 1890 sammen med frældrene Kaldenavne i USA: Sphus - g sandsynligvis James på et senere tidspunkt. FT-1910 bende sm Sphus Mrkeberg, 21 år, ugift, Farmer hs faderen i Bnners Ferry, Bnner Cunty, Idah 1917 - Værnepligtsplysninger (til 1. verdenskrig): Sphus Mrkeberg - Bende i Spkane i staten Washingtn, 29 år, Ugift, Autmbil-reparatør. Fysisk beskrivelse: Medium højde - Slank - Brune øjne - Hårfarve = Brun FT-1920 bende sm Sphus Mrkeberg, 32 år, ugift, Træarbejder hs faderen i Bnners Ferry, Bundary Cunty, Idah FT-1930 bende sm James L. Mrkeberg, 42 år, ugift, Arbejder, Husejer i Bnners Ferry, Bundary Cunty, Idah. FT-1940 bende samme sted, samlevende(?) med Jessie Neubauer (angivet sm enke, 55 år, hushlderske, f. i staten Wiscnsin) - Jessie Neubauer havde en datter, Lrraine (i FT-1940 angivet sm 16 år, født i staten Washingtn) Jens Sphus Thrvald Mrkeberg døde 11-11-1957 i Bnners Ferry, Bundary Cunty, Idah g blev begravet på Mravia Cemetery (kirkegård), Mravia, Bundary Cunty, Idah.
Bilag 2 Samtidshistrisk tidslinje - 1850-1935 1850 Død: Digteren Adam Oehlenschläger - 71 år gl. 1851 Det første danske frimærke blev udgivet 1. april 1851. Mærket var uden takker g havde værdien '4 Rigsbankskilling'. 1853 Kleraepidemi i København - Omkring 4.800 døde af sygdmmen. Årsag: Overbeflkede bydele, mangel på rent drikkevand, ingen klakker mm 1855 Død: Filsffen Søren Aabye Kierkegaard - 42 år gl. 1858 Hans Ludvig Mørkeberg født 23-6-1858 i Vester Egede 1859 Den engelske frsker Charles R. Darwin udgiver værket 'Arternes prindelse'. Hans påstand m, at menneskerne nedstammer fra aberne vækker str psigt. 1862 Død: Salmedigteren B. S. Ingemann - 73 år gl. 1863 Christian d. 9. bliver knge i Danmark efter Frederik d. 7.s død. Danske brdeller bliver gjrt ffentlige g underlægges læge- g plitikntrl. Man anslår, at der er 400-500 ffentlige brdeller. Henry Dunant grundlægger Røde Krs. 1864 '2. Slesvigske Krig' - startede 1. februar, da Østrigske g preussiske trpper med 57.000 mand gik ver Ejderen - Danmark var ttalt ufrberedt på krig, g efter hårde kampe (bl.a. ved Dybbøl) sluttedes våbenstilstand den 20. juli. Ved en fredsknference i Wien den 30. ktber må Danmark afstå Hlsten g både Nrd- g Sydslesvig, så grænsen rykker helt p til Kngeåen. Det danske tabstal blev pgjrt til 2.144 faldne g 683 døde af sygdm. 1865 Født: Carl Nielsen (senere en kendt dansk kmpnist) Han dør 66 år gammel i 1931. 1866 Født: Jeppe Aakjær (født Jeppe Jensen i Aakjær ved Skive). Senere dansk frfatter af rmaner, nveller, digte g, skuespil. E. Dalgas pretter Det Danske Hedeselskab. 1869 Suez-kanalen i mellem Middelhavet g Rødehavet indvies den 17. nvember. Det er verdens længste skibskanal, sm er farbar fr stre skibe. Den er 162,2 kilmeter lang g mellem 300 g 365 meter bred - Byggeriet af kanalen tg ti år. Aviser sælges på gaden i København. 1872 Død: Salmedigteren N.F.S. Grundtvig - 89 år gl. 1875 Død: Digteren H. C. Andersen - 70 år gl. 1878-1879 Krnemønten tages i brug 1. januar (til afløsning af 'Rigsbankdaleren'). 1 daler sættes til 2 krner, 1 mark til 33 1/3 øre g 1 skilling til 2 øre. 'Østsjællandske Jernbaneselskab' anlægger en jernbane fra Køge til Fakse Ladeplads med en sidebane ver Stre Heddinge til Rødvig. Banen indvies d. 30. juni 1879 med deltagelse af bl.a. kngen, drnningen. 1876 Telefnen pfindes (af Graham Bell i USA). 1877 Familiejurnalen (dansk ugeblad) udkmmer første gang d. 7. januar 1877. 1879 Skrivemaskinen tages i brug. 1880 Man ser nu cykler i det danske gadebillede. De Danske Statsbaner prettes (DSB). 1881 Hans Ludvig Mørkeberg gift 24-6-1881 i Vester Egede kirke 1881 Den første telefncentral åbnes i København med 22 abnnenter. 1882 I Hjedding ved Varde prettes Danmarks første andelsmejeri. 1884 Dagbladet Plitikken grundlægges af Vigg Hørup. 1886 Kdak prducerer de første ftgrafiapparater til cellulid film. 1889 I Paris pføres Eiffeltårnet. Den første danske kvindelige læge, Nielsine Nielsen, åbner praksis i København.
1890 Ved flketællingen har København nu 312.900 indbyggere. Mange nye industrivirksmheder får mange til at rejse til hvedstaden. 1890 Hans Ludvig Mørkeberg med familie udvandrer til USA 1891 Hans Ludvig Mørkebergs hustru - Inger Pulsen - dør 21-2-1891 i Minnesta 1892 Lv m anerkendte Sygekasser vedtages. Den 30-årige Jens Nielsen bliver henrettet med økse i Hrsens. Han var dømt fr drabsfrsøg på en fængselsbetjent, g klkken 7:15 den 7. nv. 1892 blev han hans hals skåret ver af bødlen, Hr. Sejstrups økse. Han blev den sidste i Danmark, der blev henrettet med 'hvedet på blkken'. 1896 Dansk Arbejdsgiverfrening grundlægges De første 'mderne' Olympiske lege starter 6. april 1896 i Athen i Grækenland. 1898 De Samvirkende Fagfrbund prettes (det senere 'LO'). Grundstffet Radium pdages af ægteparret Curie 1901 Systemskiftet - Parlamentarismen indføres - dvs. at regeringen ikke må være i uverensstemmelse med Flketingets flertal 1903 Ny lv m 'Højere Almenskler'. I princippet fik alle piger g drenge nu mulighed fr at kmme i den ffentlige gymnasieskle, der blev en verbygning på en 4-årig mellemskle g en 1-årig realklasse. 19?? Hans Ludvig Mørkeberg flytter fra Minnesta til Idah 1906 Frederik d. 8. bliver knge i Danmark efter Christian d. 9.s død - Han dør i 1912. 1912 Christian d. 10. bliver knge i Danmark efter Frederik d. 8.s død - Han dør i 1947. 1914-1918 1. verdenskrig. Krig mellem 'Centralmagterne' (Tyskland g Østrig-Ungarn med allierede) g 'Ententemagterne (Frankrig, Rusland, Strbritannien g deres allierede, herunder USA g Japan). - Krigen kstede næsten 10 mi mennesker livet. 1915 Ved en grundlvsændring fik kvinder stemmeret g valgbarhed til flketing g landsting på lige fd med mænd. Kvinder havde fået stemmeret til kmmunevalg i 1908 1917 Efter en vejledende flkeafstemning i 1916 slgte Danmark i 1917 de dansk-vestindiske øer til USA fr 25 mi dllar i guld. Øerne blev mdøbt til 'Virgin Islands'. 1920 Genfreningen - Efter en flkeafstemning 10. februar 1920 blev Sønderjylland genfrenet med Danmark efter 56 års adskillelse sinde krigen i 1864. 'Påskekrisen' var en parlamentarisk krise, der pstd i 1920, da kngen Christian X imd flketingets flertal afskedigede ministeriet Zahle. Krisen sluttede påskemrgen, da kngen måtte bøje sig. 1922 Svjetuninen dannes i december 1922 efter 'Oktberrevlutinen' i 1917 (ledet af Vladimir Lenin) g 'Den russiske brgerkrig', der i 1921 endte med en sejr fr det kmmunistiske parti 1925 Statsradifnien starter radiudsendelser på frsøgsbasis. Fra 1926 sendes permanent på en ffentlig radikanal 1930- Den Stre Depressin, eller blt Depressinen, var en dramatisk g verdensmspændende recessin, sm i de fleste steder begyndte i 1929 g sluttede på frskellige tidspunkter i 1930 erne, alt afhængig af, hvilket land der er tale m. Det var den største g hidtil vigtigste øknmiske depressin i verdenshistrien. Depressinen begyndte i USA g spredte sig herefter til resten af verden. Depressinens mfang blev med blandet succes frsøgt stppet med New Deal, da Franklin D. Rsevelt blev præsident i 1933. De hårdest ramte mråder var USA g Tyskland, men gså det øvrige Eurpa g Australien blev hårdt ramt. Resten af verden mærkede gså følgevirkningerne af den øknmiske krise i vesten, da deres internatinale handel naturligvis gså ramtes af vesten svært frringede købekraft. Digteren Jeppe Aakjær dør 64 år gl. 1931 Kmpnisten Carl Nielsen dør 66 år gammel 1932 Hans Ludvig Mørkeberg dør 18-6-1932 i Idah, USA 1932 Snedkermester Ole Kirk Christiansen i Billund er tæt på knkurs under depressinen. Under mangel på nrmale pgaver begynder han at prducere trælegetøj, g 2 år senere pfinder han firmanavnet LEGO 1933 Adlf Hitler bliver Rigskansler fr Nazi-Tyskland - 'Det tredje Rige'.
Kilder til dette ntat: Kirkebøger Flketællinger Lægdsprtkller Prtkller vedr. brandfrsikring Sjællands Stifts Degnehistrie Udvandrerdatabasen Nrske skibspassagerlister Hamburg Passenger Lists 1850-1934 Bigrafiske kilder på Internettet Mørkeberg-Psten Henrik Mørkeberg, Gentfte - Diverse slægtsdata Amerikanske flketællinger m.m. fra ancestry.cm