Beskæftigelsesgrader september 2007

Transkript

1 Beskæftigelsesgrader september nvember 2007 Indhld 1 Beskæftigelsesgrader 3 - g stillingsgrupper 5 - g gegrafi 5 - g alder 6 - g køn 7 - g flere ansættelsesfrhld 8 Metde Beskæftigelsesgrader fr september 2007 er nu tilgængelige i LOPAKS LOPAKS er udvidet med en pgørelse ver beskæftigelsesgrader i den kmmunale g reginale sektr fra januar 2002 g månedsvis fremver. Det betyder, at de månedlige ffentliggørelser fremver indehlder lønudvikling, lønsumspgørelse, kønsfrdeling, aldersfrdeling, persnalemsætning g nu gså beskæftigelsesgrader. Nedenfr vises en tidsserie ver beskæftigelsesgraderne fr de kmmunalt g reginalt ansatte siden 1. kvartal Figur 1: Gennemsnitlig ugentlig arbejdstid i timer fr alle ansatte, månedslønnede g deltidsansatte, februar august timer feb-02 aug-02 feb-03 aug-03 feb-04 aug-04 feb-05 aug-05 feb-06 aug-06 feb-07 aug-07 Alle ansatte Deltidsbeskæftigede Månedslønnede Lineær (Alle ansatte) Nte: Opgørelsen dækker verenskmstansatte, tjenestemænd, elever samt ekstrardinært ansatte. Deltidsbeskæftigede er en delmængde af månedslønnede. Timelønnede indgår i alle, men ikke i deltidsbeskæftigede. I figuren er indsat tendenslinie fr alle ansatte, g denne linie er vandret, så på trds af de små udsving, der ses ver tid, er der ingen ændringer i den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i den her målte peride. Tendenslinier fr timelønnede g månedslønnede er helt identiske med den fr alle ansatte, så de er ikke tegnet ind.

2 SIDE 2 Der ses sæsnudsving i månederne juli g august fr både måneds- g timelønnede, g dermed gså fr alle ansatte. Figur 2 viser de gennemsnitlige beskæftigelsesgrader i september 2007 fr de kmmunalt g reginalt ansatte. Figur 2: Gennemsnitlig ugentlig arbejdstid fr alle ansatte, månedslønnede g deltidsansatte, september Timer Gns. besk Alle Gns. besk Måneds lønnede Alle ansatte Kmmuner Reginer Gns. besk Deltids besk. Nte: Opgørelsen dækker verenskmstansatte, tjenestemænd, elever samt ekstrardinært ansatte. Bemærk at deltidsansatte er månedslønnede g de timelønnede indgår ikke i begrebet deltidsansatte. Målt fr månedslønnede g deltidsbeskæftigede ligger den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i kmmuner g reginer tæt på hinanden. Måles på alle ansatte, er gennemsnittet i reginerne ca. 2 timer højere pr. uge. Jf. gså tabel 1 nedenfr. Tabel 1: Gennemsnitlig beskæftigelse (timer/uge), september Gennemsnitlig beskæftigelse (timer/uge) Alle Månedslønnede Deltidsbesk. I alt 31,5 34,0 29,6 Kmmuner 31,1 34,0 29,6 Reginer 33,1 34,2 29,9 Denne frskel kan frklares ved at se på, hvrdan de ansatte i henhldsvis kmmuner g reginer frdeler sig på beskæftigelsesgrader, jf. tabel 2.

3 SIDE 3 Tabel 2: Beskæftigelsesgraders andel i pct. af ansatte i alt, september Antal Timer / uge (Deltidsbesk.) persner Heltid Time lønnede I alt ,6 14,8 13,5 5,1 3,1 11,0 Kmmuner ,2 14,1 13,7 5,2 3,3 12,4 Reginer ,9 17,8 12,6 4,5 2,1 5,1 Af tabel 2 ses, at der i reginerne er 57,9% af de ansatte, der er heltidsbeskæftigede, mens det tilsvarende tal i kmmunerne er 51,2%. De der i reginerne er deltidsbeskæftigede har generelt flere timer end kmmunale deltidsbeskæftigede. Desuden er der gså markant færre timelønnede i reginerne end i kmmunerne. Dette frklarer, at den gennemsnitlige beskæftigelse (timer) fr alle ansatte i reginerne er højere end i kmmunerne - g stillingsgrupper Inden fr de enkelte verenskmstmråder g stillingsgrupper varierer det nget, hvr mange timer de ansatte sm helhed i gennemsnit arbejder m ugen. Igen er det afhængig af sammensætningen af heltid/deltid samt timelønnede. Tabel 3: Prcentvis frdeling af antal kmmunalt ansatte på beskæftigelsesgrader, udvalgte verenskmstmråder, september Overenskmstmråde Heltid Deltid Timelønnede Musiksklelærere 5,1 42,3 3,6 3,5 9,4 25,7 10,4 Omsrgs- g pædaggmedhjælpere 32,1 42,6 14,7 12,8 9,1 6,0 25,3 Rengøringsassistenter 13,6 81,1 23,5 17,1 22,8 17,8 5,2 Pædaggmedhjælpere 30,0 55,7 23,4 18,9 10,9 2,5 14,3 Scial- g sundhedspersnale 28,1 64,5 26,6 31,8 5,0 1,0 7,5 Lærere mv.i flkesk.&v.spec.und.v.f. vk 87,6 10,0 4,2 3,8 1,4 0,6 2,3 Specialarb./fagl.gartnere/br læg. mv 93,5 4,7 2,4 0,7 0,9 0,8 1,8 Akademikere 87,2 12,7 5,2 5,4 1,5 0,7 0,1 Scialrådg./scialfrmidler e 85,9 13,9 7,3 5,5 0,8 0,3 0,2 Syge- g sundhedspersnale, ledende 91,0 9,0 6,2 2,3 0,4 0,1 0,0 Chefer, Kl 99,7 0,3 0,1 0,2-0,0 -

4 SIDE 4 På det kmmunale mråde er scial- g sundhedspersnale et mråde, der har langt flere deltidsbeskæftigede (64,5%) end heltidsbeskæftigede (28,1%). De deltidsbeskæftigede er generelt beskæftiget timer pr. uge. Musiksklelærermrådet er gså typisk et deltidsjb, dg vil et senere afsnit afsløre, at musiksklelærere gså har flere ansættelser indenfr faget. Rengørings, msrgs- g pædaggmedhjælpere er gså mråder, hvr der antalsmæssigt er flere deltidsbeskæftigede end heltidsbeskæftigede. Alle de vennævnte mråder beskæftiger gså en del timelønnede. Det skal bemærkes at ansættelsesfrmen timelønnede generelt er faldende, målt i periden januar 2002-september Specialarbejder, scialrådgiver g akademikermråderne er generelt mråder, hvr den vervejende del af de ansatte er heltidsbeskæftigede. På reginernes mråde er sm i kmmunerne gså rengørings- g scial-g sundhedspersnalet samt msrgs- g pædaggmedhjælpere præget af deltidsbeskæftigede g timelønnede. Se tabel 4. Tabel 4: Prcentvis frdeling af antal reginalt ansatte på beskæftigelsesgrader, udvalgte verenskmstmråder, september Time- Overenskmstmråde Heltid Deltid løn- nede Omsrgs- g pædaggmedhjælpere 37,0 35,7 12,2 12,9 6,9 3,7 27,2 Rengøringsassistenter 40,8 51,5 36,1 9,0 4,7 1,8 7,7 Scial- g sundhedspersnale 48,9 48,0 23,4 19,4 4,3 0,8 3,1 Akademikere 86,8 13,0 4,8 5,6 1,5 1,2 0,1 Sygehusprtører 95,2 3,1 1,2 0,6 0,9 0,3 1,7 Overlæger, lægelige chefer m.v. 96,9 3,1 0,7 1,2 0,7 0,6 0,0 Syge- g sundhedspersnale, ledende 94,5 5,5 3,6 1,4 0,3 0,2 0,0 Sygehusprtører, akademikere, verlæger, ledende syge- g sundhedspersnale er mråder, hvr de ansatte typisk er heltidsbeskæftigede.

5 SIDE 5 - g gegrafi Gegrafisk er der ikke den stre frskel på beskæftigelsesgrader. Blandt kmmunerne er den krteste gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 28,7 timer g højest 33,4 timer, målt fr alle ansatte. Halvdelen af kmmunerne ligger med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på mellem 30,5 g 31,6 timer. Samlet set er der ikke en gegrafisk begrundet frskel i den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid målt på alle ansatte. Hvis der alene ses på månedslønnet persnale, er der en tendens til at det ugentlige timetal er lidt lavere j længere væk fra hvedstaden en kmmune ligger, men der er tale m at gennemsnittet ligger ca. 30 minutter lavere. Samme tendens, m end i mindre mfang, ses blandt det deltidsbeskæftigede persnale i kmmunerne. I reginerne er den krteste gennemsnitlige arbejdstid 32,9 timer g den højeste 33,4 timer fr alle ansatte. Fr månedslønnet persnale er 34,2 34,3 timer gennemsnittet g fr deltidsbeskæftiget persnale varierer det gennemsnitlige timetal fra 29,4 til 30,3. Årsagen til frskellene kmmunerne / reginerne imellem er frskellig sammensætning af heltid, deltid g timelønnede dels inden fr kmmunerne/reginen sm helhed, men gså inden fr de enkelte stillingsgrupper - g alder I frhld til alder kan der ses en frm fr variatin i den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid Figur 3: Aldersfrdelt gennemsnitlig ugentlig arbejdstid fr alle ansatte, månedslønnede g deltidsansatte, september timer Kilde: FLD Alle ansatte Månedslønnede Deltidsbeskæftigede De gennemsnitlige beskæftigelsesgrader frdelt på alder viser, at den ugentlige arbejdstid verrdnet set er stigende indtil mkring års alderen, fr derefter at være stigende fr alle ansatte g til dels gså de månedslønnede frem md 60 år, fr der efter at aftage fr alle tre grupper.

6 SIDE 6 Hvis der alene fkuseres på de ansatte mellem 30 g 62 år, ses at fr det månedslønnede persnale er der en tendens til svagt stigende gennemsnitlig arbejdstid med alderen. Fr deltidsbeskæftigede er billedet en tendens til uændret arbejdstid med stigende alder. Fr alle ansatte ses stigende arbejdstid med alderen, hvr en 30-årig i gennemsnit arbejder 30,6 timer ugentligt arbejder en 62-årig 34,6 timer/uge. Her indgår alene de persner, der frtsat er i jb sm 62-årige, g prfilen på beskæftigelsesgraden er frskellig afhængig af, hvr fysisk krævende et jb er, hvilket igen gså er afgørende afgangsalderen. - g køn Frdelt på køn kan der ses en markant frskel i beskæftigelsesgraderne. Tabel 5: Beskæftigelsesgrader frdelt på køn, september Heltid Deltid timer/ Uge timer/ Uge timer/ uge 0-19 timer/ Uge Antal persner Timelønnede Mænd ,8% 14,2% 4,7% 3,7% 2,7% 3,1% 14,0% Kvinder ,0% 42,9% 17,8% 16,3% 5,8% 3,0% 10,1% 71,8% af mændene i den kmmunale g reginale sektr er heltidsbeskæftigede. Tilsvarende har 47% af kvinderne samme beskæftigelsesgrad, g 42,9% er deltidsbeskæftigede. Hvedparten af de kvindelige deltidsbeskæftigede har en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på mellem 28 g 36 timer. Af dette følger gså, jf. tabel 6, at mænd har en lidt højere gennemsnitlig ugentlig arbejdstid end kvinder, hvis der måles på alle ansatte. Tabel 6: Gennemsnitlig ugentlig arbejdstid i timer frdelt på køn, månedslønnede g deltidsbeskæftigede, september Gns. besk, alle Gns. besk månedslønnede Gns. besk, deltidsbesk. Mænd 31,9 35,4 26,9 Kvinder 31,4 33,6 29,9 Månedslønnede mænd arbejder gennemsnitligt set 1,8 timer mere pr. uge, mens deltidsbeskæftigede kvinder i gennemsnit er 3 timer længere på arbejde end deltidsbeskæftigede mænd. Selvm den kmmunale g reginale sektr må karakteriseres sm mråder, der generelt beskæftiger kvinder, så er der ngle stillingsgrupper, der er mere kvindefag end andre. Eksempelvis udgør mænd kun 6% af det kmmunale scial- g sundhedspersnale, 41,9% af akademikerne g 66,9% af de kmmunale chefer. I de tre her nævnte stillinger er der en stigende andel af heltidsbeskæftigede. Sammenhængen er muligvis en kmbinatin af, at beskæftigelsesgraden fr mænd g kvinder er kønsspecifik g at der gså kan findes mere stillingsspecifikke årsager til den markante frskel i andel heltidsbeskæftigede blandt mænd g kvinder.

7 SIDE 7 Persner med flere ansættelsesfrhld Blandt de ansatte i den kmmunale g reginale sektr er der persner med dbbelt ansættelsesfrhld. I tabellerne vises den gennemsnitlige arbejdstid pr. ansættelsesfrhld. Helt generelt er det gså almindeligt, at der er et ansættelsesfrhld pr. ansat. Men der findes ngle med dbbelt ansættelsesfrhld, g tages højde fr dette i beregningerne af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid, ville den være ca.1,2 timer højere fr alle ansatte. Det vil sige, at persner med t ansættelsesfrhld i den kmmunale g reginale sektr bidrager væsentligt til den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid. Sm tidligere nævnt er det ikke muligt her at vurdere mfanget af sekundære ansættelsesfrhld i den private sektr, eller hvr mange privatansatte der har et ansættelsesfrhld i den kmmunale eller reginale sektr. Tabel 7: Antal persner g jbs, september Antal jbs Antal persner Gnsn. samlet besk. Kilde: FLD , , , , , , , ,7 Dbbeltjb findes i hele den kmmunale g reginale sektr, men på visse verenskmstmråde er det mere udbredt end andre. De verenskmstmråder, hvr der antalsmæssigt er flest med t jbs er (listet uden rangrdning): Lærere g ledere m.fl. i flkesklen mv. Omsrgs- g pædaggmedhjælpere Pædaggisk persnale i daginst/klub/sklefr. Pædaggisk persnale i døgninstitutin Pædaggmedhjælpere Scial- g sundhedspersnale Rengøringsassistenter Fælles fr alle grupper er, at det sekundære jb er inden fr samme verenskmstmråde g gså samme stillingstype. Det vil sige, at en scialg sundhedsassistent eller hjælper med t ansættelsesfrhld er scialg sundhedsassistent eller hjælper i begge.

8 SIDE 8 Assistenter i dag- eller døgninstitutiner med dbbeltjb er gså generelt assistent både i det primære g sekundære jb, men her ses i højere grad gså et ansættelsesfrhld på hvert mråde, dvs. eksempelvis et primært jb sm assistent i en daginstitutin g sekundært jb sm assistent i en døgninstitutin. Der er gså flere blandt det pædaggiske persnale på dagmrådet samt pædaggmedhjælperne, der har et sekundært jb i lærerfaget, eksempelvis sm timelønnet lærer i flkesklen. Sygeplejersker med mere end et jb er generelt gså sygeplejersker i det andet jb Metde I beregningen af det gennemsnitlige ugentlige timetal anvendes begreberne fuldtidsbeskæftigede g antal ansatte, g begreberne er identiske med de der anvendes andre steder i LOPAKS-statistikkerne. Det gennemsnitlige ugentlige timetal findes ved at dividere antal fuldtidsbeskæftigede med antal ansatte, dg gså med hensyn til ansættelsesdat ved nyansatte i statistikkens måned, g dermed er der tale m gennemsnittet pr. ansættelsesfrhld. Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er inddelt i intervaller. I tabellerne angives den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid fr alle ansatte, heltidsansatte g deltidsansatte. Desuden angiver tabellerne antal fuldtidsbeskæftigede, heltidsbeskæftigede, deltidsbeskæftigede samt timelønnede. Det er muligt at anvende de samme udvælgelsesbetingelser sm i de øvrige månedlige statistikker. Det fælleskmmunale Løndatakntr. Weidekampsgade København S. Tlf