Aftale om ny struktur for statsforvaltningerne

Transkript

1 9. nvember 2012 Aftale m ny struktur fr statsfrvaltningerne Regeringen (Scialdemkraterne, Radikale Venstre g Scialistisk Flkeparti) g Enhedslisten g Liberal Alliance er enige m en ny struktur fr udførelsen af statsfrvaltningernes pgaver. Den nye struktur mfatter gså en frenkling af klagestrukturen på det sciale mråde g beskæftigelsesmrådet. Frmålet med den nye struktur er at sikre en samlet g hldbar løsning fr statsfrvaltningerne. Løsningen medfører, at brgerne får højere kvalitet i sagsbehandlingen g krtere sagsbehandlingstider, samtidigt med at løsningen imødekmmer den stre øknmiske udfrdring, sm statsfrvaltningerne står ver fr. Samtidigt har det været et mål at finde en løsning, der balancerer hensynene til den nye rganisatin g frdelingen af reginale statslige arbejdspladser. På den baggrund er partierne blevet enige m følgende: 1. Statsfrvaltningernes pgaver samles i én ny landsdækkende statsfrvaltning, hvr der bruges færre ressurcer på administratin g flere på pgaveløsning. 2. Hensyn til den reginale frdeling af statslige arbejdspladser. 3. Frenkling af klagestrukturen. 4. Øget rådgivningsindsats ver fr kmmunerne. 5. En række regelfrenklinger. 6. Indførelse af mkstningsdækkende egenbetaling fr udvalgte sagsmråder. 7. Lvgivning. De enkelte elementer uddybes i det følgende. 1. Ny rganisering af statsfrvaltningerne pgaver Partierne er enige m, at den stigende tilgang af sager, sm statsfrvaltningerne har plevet g sm i et vist mfang frventes at frtsætte, kblet med statsfrvaltningernes stre øknmiske udfrdringer, har gjrt det nødvendigt at ændre rganiseringen af statsfrvaltningernes pgaver. Frem md 2016 ventes statsfrvaltningernes øknmiske udfrdring at vkse til ca. 93 mi. kr., hvilket dels følger af faldende bevillinger g dels et efterslæb vedrørende sagsbehandlingen. På den baggrund ønsker partierne at rganisere pgaverne i en ny g samlet statsfrvaltning, hvilket indebærer:

2 - En frenklet ledelsesstruktur g samling af administratinen g de administrative pgaver, hvrved der frigøres ressurcer til de brgernære pgaver. Frenklingen indebærer, at der fremver vil være én direktør g én samlet administratin. - Ensartede funktiner, der ikke frudsætter brgernes tilstedeværelse, kun varetages ét sted. De brgernære pgaver, der frudsætter brgernes fremmøde eller lignende, frdeles mellem statsfrvaltningens centre i frhld til mængden af sager. - Mulighed i den nye rganisatin fr at priritere g allkere ressurcer på tværs af lkaliteter g fagmråder i frhld til ændrede behv. Denne fleksibilitet vil kmme brgerne til gde i frm af krtere g mere ensartede sagsbehandlingstider g højere kvalitet i afgørelserne. - Mere ensartede sagsgange. I dag har hver statsfrvaltning til en vis grad tilrettelagt egne sagsgange. Med en samlet statsfrvaltning vil sagsbehandlingen kunne standardiseres med udgangspunkt i de statsfrvaltninger, sm i dag fungerer bedst på de enkelte mråder. - Mulighed fr specialisering, sådan at de sagsmråder, hvr lkal tilstedeværelse ikke er nødvendig, kan samles med højere kvalitet g effektivitet til følge. Det drejer sig bl.a. m pgaver vedrørende klagestrukturen på det sciale mråde g beskæftigelsesmrådet, bidragssager, det kmmunale tilsyn, navnesager, byggeklagesager mv. - At ptentialet i yderligere digitalisering af sagsgangene udnyttes bl.a. i frm af digitale selvbetjeningsløsninger. Således frbedres grundlaget fr at gennemføre de næste faser i den fælles ffentlige digitaliseringsstrategi. 2. Hensyn til de reginale statslige arbejdspladser Partierne har lagt vægt på at finde en løsning, sm tager hensyn til den bedste udførelse af pgaverne g udnyttelse af ressurcerne, frtsat gd tilgængelighed fr brgerne g den reginale frdeling af statslige arbejdspladser. På den baggrund ønsker partierne at placere pgaverne efter følgende retningslinjer: - Statsfrvaltningernes nuværende fem hvedkntrer g fem afdelingskntrer ændres til ni centre. Det nuværende afdelingskntr i Ribe lukkes. - De brgernære pgaver fasthldes i alle ni centre. Med etableringen af en samlet statsfrvaltning får brgerne mulighed fr at benytte sig af et center efter eget valg. I dag skal statsfrvaltningen i egen regin benyttes. Derved gøres statsfrvaltningerne mere tilgængelige fr en række brgere, sm fx fremver kan benytte et center nær et arbejdssted i stedet fr et tæt på bpælen. - Alle pgaver, der ikke invlverer direkte brgerkntakt g kan specialiseres, samles et sted. De frskellige typer pgaver placeres på frskellige lkaliteter af hensyn til den reginale frdeling af statslige arbejdspladser. Sm udgangspunkt placeres ledelse g hvedkntr i Aabenraa, fælles jurnal i Ringkøbing, callcenter på Brnhlm, bidragssager, sager vedrørende børnelven, frældremyndighed g navnesager i Ringkøbing, byggesager i Nykøbing Falster g kmmunalt tilsyn i Ringsted. - Der prettes et nyt ankecenter under Ankestyrelsen, sm skal varetage pgaver vedrørende den nye klagestruktur på det sciale mråde g beskæftigelsesmrådet, jf. nedenfr. Det nye ankecenter samles gradvist frem md 2016 i Aalbrg, men vil i en peride gså have en fysisk afdeling i København. 2

3 3. Refrm af klagestrukturen Partierne er enige m, at den eksisterende klagestruktur på det sciale mråde g beskæftigelsesmrådet ikke er ptimal. Partierne har ønsket at finde en løsning, der både kan styrke brgernes retssikkerhed g samtidig sikre øget effektivitet i pgavevaretagelsen. Følgende ændringer af klagestrukturen, der mfatter de sciale nævn g beskæftigelsesankenævn, gennemføres med dette frmål: - Klagesagsbehandlingen placeres et sted frem fr sm i dag i hver af de fem statsfrvaltninger. Behandlingen af klagesager på de t mråder kræver ikke brgerens tilstedeværelse. - Klagesystemet mlægges, så principielle sager allerede behandles i første klageinstans g derved verflødiggør en yderligere klageinstans. Herved reduceres klagesystemet med en instans. - I den nye klagestruktur sikre det gså, at de klagesager, der er principielle, eller har et strt element af skøn, behandles med inddragelse af lægmænd. De almindelige sager videresendes til almindelig, administrativ behandling. - Den kvalitetssikring af klagesagsbehandlingen, der allerede fretages i dag, udvides, så den gså mfatter den visitatin af sagerne til principiel behandling, der skal ske i den nye klagestruktur. Endvidere skal kvalitetssikringen gså fremadrettet mfatte muligheden fr at revisitere administrative sager til principiel behandling. - Der prettes et Rådgivende Praksisudvalg med beskikkede medlemmer, der skal rådgive Ankestyrelsen vedrørende: Visitatinskriterier. Behvet fr særlige indsatsmråder på baggrund af kvalitetsmålinger af kmmunale afgørelser mv. Generel frmidling g vejledning i frhld til praksis. Praksiskrdinering af kmmunerne. - Frenklingen af nævnsmrådet frventes at indebære en række frdele herunder: Mere ensartet praksis fr afgørelser på tværs af landet, så det bliver uden betydning fr sagsbehandlingen, hvr i landet en brger br. Krtere sagsbehandlingstider g højere kvalitet i sagsbehandlingen. gennem mere fleksibel g effektiv ressurceudnyttelse g specialisering. Større gennemsigtighed i klageprcessen fr brgerne. Lavere samlet ressurcefrbrug. Hurtigere behandling af principielle sager. Større sikkerhed fr, at alle principielle sager faktisk behandles sm principielle, idet der sker en indledningsvis visitatin, g der ikke skal ske en aktiv anke af nævnenes afgørelse. 3

4 4. Øget rådgivningsindsats ver fr kmmunerne Partierne har ønsket at priritere en styrket sagsbehandling hs kmmunerne sm er første sagsbehandlingsinstans, så brgerne i højere grad vil få en krrekt afgørelse ved den første behandling. Dette skal ske gennem systematisk videnspsamling på baggrund af klagesagerne vedrørende kmmunernes sagsbehandling, så kmmunerne kan få en systematisk feedback fra Ankestyrelsen med henblik på at reducere fejl. Partierne er enige m, at der skal gennemføres en øget indsats vedr. rådgivning mv. til kmmunerne på 5 mi. kr. årligt. Udgiften finansieres indenfr Scial- g Integratinsministeriets rammer. 5. Regelfrenklinger Partierne ønsker at gennemføre en række knkrete regelfrenklinger, der frventes at medføre øget gennemsigtighed g mindre bureaukrati fr brgerne samtidigt med, at det vil frenkle sagsbehandlingen g dermed spare ressurcer. - Klagefristen i bidragssager reduceres til fire uger. Fire uger giver en rimelig frist til vervejelse af klage, g samtidigt vil den anden part kunne indrette sig i tiltr til en afgørelse efter fire uger. Idet der er tale m en partstvist, er der særlig gd grund til en krt frist, idet den ene parts frdel er den anden parts ulempe. Følgelig medfører en krtere klagefrist, at parterne herefter kan indrette sig efter afgørelsen. Samtidigt mindskes muligheden fr at anvende en klage chikanøst ver fr mdparten. - Der indføres adgang til umiddelbar skilsmisse, hvis begge parter er enige herm. Partierne finder, at t myndige brgere, der selv har indgået et ægteskab, er i stand til at vurdere g beslutte, m en skilsmisse skal gennemføres uden frudgående separatin. Med frslaget bliver det således frivilligt fr et par, m man ønsker separatin frud fr skilsmisse. - Med regelfrenklingen skal vilkårsfrhandling aktivt vælges til, hvis parterne ønsker det. Vilkårsfrhandlinger kan vælges til, hvis en af parterne ønsker det. I dag skal det aktivt vælges fra, hvis man ikke ønsker vilkårsfrhandling i frbindelse med en ægteskabssag. - Obligatrisk brug af et ankeskema fr kmmunerne fr klagesager, der indbringes fr det nye klagesystem. Ankeskemaet sikrer, at alle sagens plysninger mv. freligger, når sagen skal behandles i den nye klagestruktur. De sager, hvr ankeskemaet er anvendt, er dermed bedre plyst g kræver ikke efterfølgende kmmunikatin med kmmunerne g eftersendelse af akter, hvilket er til frdel fr brgerne g myndighederne. Kmmunerne kan blive vejledt i anvendelsen af ankeskemaerne. Partierne er endvidere enige m at gennemføre yderligere regelfrenklinger g effektiviseringer inden fr en ramme på 7 mi. kr. årligt. Der udarbejdes knkrete frslag hertil med inddragelse af statsfrvaltningerne g de hvervgivende ministerier, sm frelægges partierne til drøftelse. 6. Øget mkstningsdækkende egenbetaling Med henblik på at etablere en sammenhængende løsning vil der samtidigt blive indført mkstningsdækkende egenbetaling på udvalgte ydelser. Gebyrerne indrettes, så de svarer til de administrative mkstninger. Det drejer sig m følgende: 4

5 - Justering af det eksisterende gebyr på skilsmisse, så det svarer til de administrative mkstninger. - Indførelse af et gebyr på separatin, så det svarer til de administrative mkstninger. Det bemærkes, at der med regelfrenklingerne lægges p til, at et par, hvis de er enige m det, kan vælge at blive skilt uden frudgående separatin, så separatin skal aktivt vælges til. - Indførelse af et gebyr på vilkårsfrhandlinger svarende til de administrative mkstninger. Det bemærkes, at med regelfrenklingerne skal vilkårsfrhandlinger aktivt vælges til. - Indførelse af et gebyr på bidragssager, hvis brgerne ønsker at ændre fastsatte bidrag med det ffentliges inddragelse (første sag vedrørende bidrag er gebyrfri), svarende til de administrative mkstninger. Der vil blive indført undtagelser fra gebyret, sm fastsættes ud fra bjektive kriterier fx såfremt barnet skifter bpæl, eller samværsrdningen ændres. Gebyret vil gså bidrage til, at færre brgere klager ud fra chikanøse hensigter. Det bemærkes, at der med den gældende lvgivning er mulighed fr at søge m bistand til at betale disse gebyrer i medfør af lv m aktiv scialplitik. 7. Lvgivning Regeringen fremsætter lvfrslag i Flketinget der udmønter venstående frventeligt Februar II. Partierne er enige m at stemme fr disse lvændringer. Øknmi- g Indenrigsministeriet kan vælge at delegere ledelseskmpetence, så én persn varetager hvervet sm statsfrvaltningsdirektør fr alle statsfrvaltningerne g evt. udpeger en eller flere vicedirektører, inden den nye struktur frmelt træder i kraft, hvis den frnødne hjemmel freligger. 5