Metode for egenskaber i kodestreng - 4. udgave.docx SYNTAKS FOR EGENSKABER I KODESTRENG cuneco en del af bips Dato 30. januar 2014 Projektnr. 12 071 Sign. SSP 1 Indledning Formålet med kodestrukturen for angivelse af egenskaber i kodestrengen for et objekt er, at udgøre en metode til at give objekter koder, der udtrykker langt mere om objekternes egenskaber, end det er muligt med CCSklassifikationskoden. Dette notat indeholder en beskrivelse af metoden samt en plan for, hvordan metoden kan anvendes til at definere de bygningsdelstyper, som vi p.t. mangler i CCS. 2 Forudsætninger Nedenstående forudsætninger udgør grundlaget for den metode, der er beskrevet i det følgende. Metoden skal tage udgangspunkt i CCS-klassifikation af objekterne bygværker, brugsrum, bygningsdele og materiel, således at koden indeholder CCS-klassifikationskoden for det objekt, som koden refererer til. Metoden tager udgangspunkt i de egenskaber, der er defineret i CCS. Metoden tager udgangspunkt i CCS klassifikation af information. Metoden tager udgangspunkt i CCS klassificerede egenskaber. For et givet objekt skal et valgfrit antal egenskaber angives i vilkårlig rækkefølge med den udviklede metode. Metoden skal gøre det muligt at angive egenskabsdata for klasser, forekomster og typer af bygningsdele ved anvendelse af CCS regler for identifikation. Metoden skal gøre det muligt at dechifrere koder for egenskaber ved hjælp af CCS klassifikation af objekter og egenskaber samt koder og værdilister for klassificerede egenskaber. 3 Løsning Dette afsnit beskriver strukturen for metoden, der er valgt for at løse opgaven. Syntaksen for klassificerede egenskaber i kodestrengen for et objekt, er opdelt i en del, der refererer til selve objektet efterfulgt af en del, der specificerer egenskaber for objektet. cuneco står for fællesskab. Vi udvikler det fælles grundlag for digitaliseret samarbejde i byggeri, anlæg og drift. Målet er øget effektivitet og produktivitet gennem bedre udveksling af informationer. www.cuneco.dk Side 1 af 2
Principielt ser det sådan ud: [Klasse] ( [Egenskab 1] / [Egenskab 2] / ) Der angives altså først, hvilken klasse objektet tilhører, og derefter en række værdisatte egenskaber for objektet. Egenskaberne angives i parentes og der anvendes forlæns skråstreger / som skilletegn mellem egenskaberne. Der kan angives et vilkårligt antal egenskaber i strengen. 3.1 Objektklasse Kodens første del refererer til den objektklasse, som egenskaberne gælder for. Der kan både angives en generel kode for en klasse eller koder for forekomster og typer med anvendelse af CCS identifikationsprincipper. Skrives der blot en klassifikationskode i kodestrengen skal det forstås sådan, at man laver en specialisering af klassifikationen ved at supplere med egenskaber. Anvendes der præfiks for Produkt-ID (#) anvender man syntaksen til at specificere en konkret forekomst af et objekt nærmere. Anvendes der præfiks for Type-ID (%) specificerer man egenskaber for objekter, der har denne type. Dette vil gælde for alle objekter, der har det pågældende Type-ID. 3.2 Egenskaber Egenskaber for objektet angives i en parentes umiddelbart efter den del af strengen, der angiver klassen. Der kan stå et vilkårligt antal egenskaber adskilt af skråstreger i parentesen. Hver egenskabskomponent i kodestrengen er opdelt i 3 dele: 1. Egenskabens tilhørsforhold til CCS klasser af information 2. Koden for den klassificerede egenskab 3. Værdien for egenskaben Værdien for egenskaben kan enten være et nummer på en værdi i en værdiliste eller det kan være faktiske værdi for egenskaben i form af et tal eller en tekststreng. 3.2.1 Klasser af information Denne del af koden indeholder den klassen af information, som egenskaben tilhører. Koden angives ud fra CCS-Klassifikation af information og koden består af ét bogstav. CCS Klassifikation af information inddeler egenskaber i følgende klasser. Kode A B C Klasse Basis Aftale Funktion Side 2 af 2
Kode D E F G H J K L M P Q R Klasse Ydeevne Materiale og produkt Form Placering Økonomi Tid Oplevelse Sikkerhed og sundhed Relation Produktion Kvalitet Vedligeholdelse Tabel 1: Klasser af information 3.2.2 Koder for klassificerede egenskaber Koderne for klassificerede egenskaber anvendes til at angive, hvilken specifik egenskab, der refereres til. Princippet er, at alle egenskaber, der i CCS betegnes om klassificerede, får tildelt en kode, som man kan anvende, når der skal refereres til egenskaben. Denne kode består af tre bogstaver, der ikke har nogen klassifikationsmæssig betydning, da de udelukkende anvendes til at referere til en egenskab. Koderne tildeles egenskaberne efter det princip, at koderne er unikke indenfor de enkelte klasser af information. Dvs. at hvis fx koden AAC refererer til egenskaben Width indenfor informationsklassen F Form, vil dette være tilfældet uanset hvilket objekt egenskaben er hægtet på. Dette princip medfører, at der kan defineres 24 3 = 13.824 klassificerede egenskaber indenfor hver klasse af information. cuneco vil varetage arbejdet med at definere hvilke egenskaber, der skal være klassificerede samt hvilke koder de får tildelt. 3.2.3 Værdier for klassificerede egenskaber Det tredje element i kodestrengen for de enkelte egenskaber, er selve værdien for den klassificerede egenskab. Denne værdi kan enten være angivet med udgangspunkt i en værdiliste eller den kan være angivet som egenskabens reelle værdi, hvis der ikke findes en værdiliste for den pågældende egenskab. Hvis der findes en værdiliste, vil den angivne værdi referere til værdiens nummer i den pågældende værdiliste. Side 3 af 2
Der kan fx være tale om egenskaben FireRating, der får tildelt egenskabskoden AAF, og som har tilknyttet en værdiliste, der indeholder nedenstående elementer. Nummer i værdiliste Værdi 1 A2-s1,d0 2 B-s1,d0 3 D-s2,d2 4 K 1 10 B-s1,d0 5 K 1 10 D-s2,d2 6 A2 fl -s1 7 D fl -s1 8 B ROOF (t2) 9 R 30 A2-s1,d0 10 R60 A2-s1,d0 11 R 120 A2-s1,d0 12 R 30 13 R 60 14 REI 30 A2-s1,d0 15 REI 60 A2-s1,d0 16 REI 60-M A2-s1,d0 17 REI 120 A2-s1,d0 18 REI 120-M A2-s1,d0 19 REI 30 20 REI 60 21 EI 30 A2-s1,d0 22 EI 60 A2-s1,d0 23 EI 60-M A2-s1,d0 24 EI 120 A2-s1,d0 25 EI 120-M A2-s1,d0 26 EI 30 27 EI 60 28 E 30 29 E 60 30 EI 2 60-C A2-s1,d0 31 EI 2 30-C 32 EI 2 30 33 EI 2 60-C 34 E 30-C 35 E 60-C Tabel 2: Brandklasser 3.2.4 Eksempler Eksempel 1: Klassificerede egenskab med værdiliste I nedenstående eksempel er det vha. klassificerede egenskaber angivet, at en dør har brandklassen EI 2 60-C A2-s1,d0. Side 4 af 2
QQC(D.AAF:30) Idet: QQC D AAF angiver at objektet tilhører klassen døre angiver at egenskaben tilhører klassen af informationer vedr. ydeevne angiver at der er tale om den klassificerede egenskab FireRating 30 angiver at der er tale om værdi nummer 30 i værdilisten for den pågældende egenskab Eksempel 2: Klassificerede egenskab uden værdiliste I nedenstående eksempel er det vha. klassificerede egenskaber angivet, at en dør har bredden 788 mm. QQC(F.AAC:788) Idet: QQC F AAC angiver at objektet tilhører klassen døre angiver at egenskaben tilhører klassen af egenskaber vedr. form angiver at der er tale om den klassificerede egenskab Width 788 angiver at værdien for egenskaben er 788, da der ikke findes en værdliste for egenskaben I eksempel 2 er det underforstået, at enheden for bredden er mm. Eksempel 3: Objekt med flere klassificerede egenskab I nedenstående eksempel er det vha. klassificerede egenskaber angivet, at en dør har brandklassen EI 2 60-C A2-s1,d0, bredden 788 mm og højden 2188 mm. QQC(D.AAF:30_F.AAC:788_F.AAD:2188) Der kan angives et vilkårligt antal egenskaber i en kodestreng og rækkefølgen af egenskaberne er underordnet. 4 Plan for specifikation af egenskabstyper Planen omfatter i første omgang, at det skal være muligt at specificere bygningsdelstyper i et omfang, der svarer til indholdet af bygningsdelstyper i DBK. DBK bygningsdele i produktaspektet omfatter i alt ca. 1.200 typer af bygningsdele fordelt på ca. 200 klasser af bygningsdele. En analyse har vist, at de tilsvarende bygningsdelstyper kan laves ud fra CCS klasserne ved at anvende egenskaber for type, undertype, materiale, undermateriale, form, placering og virkemåde. Side 5 af 2
Der skal oprettes i alt ca. 130 egenskaber i CCS med tilhørende værdilister for at man kan oprette som minimum de 1.200 bygningsdelstyper, der er i DBK. Samtlige bygningsdelstyper fra DBK vil kunne laves ved at specificere enten én eller to egenskaber altså med maksimalt to elementer i egenskabskoden jævnfør beskrivelsen ovenfor. Med anvendelse af syntaksen for egenskaber i kodestrengen vil man dermed kunne referere til bygningsdelstypen betonsøjle med koden: ULE(E.ABJ:1) Idet: ULE E ABJ angiver at objektet tilhører klassen Søjler angiver at egenskaben tilhører klassen af informationer vedr. Materiale og produkt angiver at der er tale om den klassificerede egenskab Konstruktionstype 1 angiver at der er tale om værdi nummer 1 i værdilisten for den pågældende egenskab I CCS opslagsværktøjet vil dette kunne implementere således at, man når man søger på ordet betonbjælke vil få oplyst, at det pågældende objekt er af klassen ULE med værdien Beton konstruktion for egenskaben Konstruktionstype. 5 Anvendelse af egenskabsnavne i kodestreng Som alternativ til ovenstående metode kan man anvende egenskabsnavne og reelle værdier i kodestrengen. I ovenstående eksempel med betonsøjlen vil dette repræsenteres som: ULE(ConstructionType:Betonkonstruktion) Når egenskabsnavnene skrives i strengen vil det altid være i sammenhæng med egenskabens reelle værdi, uanset om der foreligger en værdiliste eller ej. Anvendes koderne for egenskaber i strengen vil værdierne identificere elementer i en værdiliste, hvis en sådan foreligger og den reelle værdi, hvis der ikke findes en værdiliste. Side 6 af 2