Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen Kaffelageret I dag har restaurant Kaffelageret hjemme i en af byens mest markante bygninger i Søndergade. Tidligere har huset lagt rum til mange andre formål og begivenheder i byens historie. Langt tilbage i tiden var Søndergade byens sydligste indfaldsvej. Der var ikke mange nabohuse, da den første bygning rejstes, muligvis i 1832. Her købte prokurator Ferdinand Christian Rørbye nemlig grund og hus. Dybest set kan den oprindelige bygning være ældre, idet matrikuleringen af byen fandt sted omkring 1812, men efter et noget mere uigennemskueligt matrikelsystem. Først omkring 1830 fik købstadens bygrunde de numre, de har den dag i dag. Ferdinand Christian Rørbye var ikke nogen hvem som helst. Han var uddannet jurist, og han havde været i Skagen for at rydde op efter byfoged Lunds embedsførelse under Englandskrigen, men han var sandsynligvis selv fedtet noget ind i de mange kapersager, som Lunds Vendsyssels Kaperrederi havde deltaget i. Rørbye var en af de opstillede kandidater ved det lokale valg til de første stænderforsamlinger i Viborg i 1834. Han var prokurator og strandingskommissær og havde desuden østersbankerne ved Slagtermester Thomsens hus i Søndergade 16. Billedet må være taget kort efter 1900.
Hirsholmene i forpagtning. Her skrabede man de berømte Fladstrand østers, en lukrativ forretning og et kongeligt privilegium, der vist nok kun kunne lade sig gøre, fordi vandet i Kattegat dengang var to grader varmere end i dag Ferdinands bror Martinus Rørbye var ofte gæst i hjemmet i Søndergade, og vi har et par tegninger fra kunstnerens hånd fra Frederikshavn. Martinus Rørbye var i øvrigt den første kunstner, der besøgte Skagen og talte så varmt om byen og dens indbyggere. Så varmt at andre socialrealistiske kunstnere fulgte i hans fodspor. Også eventyrdigteren H.C. Andersen besøgte såvel Skagen som Frederikshavn på sin Jyllandsrejse i august 1859. En af de familier i Frederikshavn, som den store eventyrdigter besøgte, var netop Rørbyes i Søndergade. Her læste han op af sine eventyr for husets børn og voksne. Det gik godt, skriver han i sin dagbog, selvom han var frygteligt forkølet. Harald Valdemar Buhl og hans kone Louise Sophie Margrethe samt svigerforældrene, justitsråd og inspektør ved det kongelige bibliotek Carl Erik Moldenhawer og Maria Elisabeth Brockhuusen, flyttede til byen i 0 for at starte det skibsværft, som senere skulle blive byens førende stålskibsbyggeri. Værftet fortsatte helt frem til 1999, hvor det lukkede under navnet Danyard. Familien ledte efter en passende bolig og huset i Søndergade var meget belejligt til salg. Søndergade fra syd fra venstre Andelsmejeriet Fladstrand, Bager Nielstrup og Pouls Presseri, Ishuset, jernbaneoverskæringen og Alpha Diesel. På modsatte side Ostehuset, London magasinet og Fynsk frugtlager.
Kreditforeningen havde overtaget huset fra Rørbyes dødsbo i 1860, og det stod og ventede på nye ejere. Mod århundredets slutning udvidede Buhl værftet med henblik på at skifte fra træskibsbyggeri til stålskibsbyggeri og investerede samtidigt i en flydedok. For at få plads til værftsudvidelsen måtte Buhl deltage i en større byttehandel med staten, hvorved han måtte købe den gamle Søndre Skanse for at kunne få lov til yderligere lejemål på fæstningsterrænet på havnen. I Skansegade opførte han derfor Villa Marina til sig selv og satte huset i Søndergade til salg. Villa Marina er i dag en del af Skansegården i Skansegade. Huset i Søndergade blev derefter købt af slagtermester Søren Thomsen i 1882. Slagtermesteren havde selv forretning i ejendommen, som efterhånden var kommet til at se noget miserabel ud. I 1883 havde brødrene L.P. og J.A. Houmøller startet et jernstøberi på én af nabogrundene, der hvor Jerslev Sparekasse ligger i dag. Efter nogen famlen efter en niche, der kunne sikre virksomheden på lang sigt, slog brødrene ind på hjælpeværktøjer til Frederikshavns store fiskerflåde. I 1898 kom gennembruddet, hvor den lille glødehovedmotor drevet af petroleum - med navnet Alpha - blev sat i produktion. Det betød, at omgivelserne på den oprindelige grund blev alt for små, og Hovedkontoret som det kom til at se ud efter ombygningen i 1916.
Frederikshavn Jernstøberi og Maskinfabrik måtte opkøbe nabogrundene mod syd. Først rebslager Andreas Andersens beboelseshus og rebslageri og dernæst i 1914 slagtermester Thomsens ejendom. Denne ejendom havde dog været lejet ud til L.P. Houmøller og dennes familie, indtil villaen på Kalkværksvej stod færdig i 1906. Huset trængte til en kærlig hånd, hvis det skulle danne rammen om virksomhedens hovedkontor. Til det formål spurgte man Arkitekt Christoph Hansen fra Vejle, om han kunne komme med et forslag til bygningens udseende. Han var kendt i store dele af Danmark som skole- og ikke mindst sygehusarkitekten. I Frederikshavn var det ham, der tegnede det kommunale sygehus i 1909 og Ørnevejens skole i 1915. Han var derfor kendt og aktiv i Frederikshavn. Et godt valg for en virksomhed som ønskede et hovedkvarter, der kunne opfylde tidens krav og samtidig være et synligt kendetegn for virksomheden, som mest var kendt for sin service og sine kvalitetsprodukter. Christoph Hansen var kendt for sine nybarokke virkemidler i den periode, der kaldes historicisme i dansk arkitektur. Han havde få men store detaljer, der skuede tilbage i historien. Han var især kendt for at lave høje slanke vinduer, der gav et godt lys i rummene indenfor. Han var oprindeligt uddannet som snedker, Alpha Diesel i juli 1973. Bag hovedbygningen var Kantinen og nord for lå drejerværkstedet. Læg mærke til, at»brødrene Houmøller«under navnetrækket er pillet ned.
hvorefter han læste på Kunstakademiet i København. Herefter fungerede han som bygningstegner og senere som konduktør for den kendte arkitekt Ferdinand Meldahl, hvilket dog ikke ubetinget er nogen ros. Ved siden af sin tegnestue i Vejle var han også en overgang forstander for Vejle Tekniske Skole. Alt i alt en dygtig arkitekt, hvis værk man nok burde have gået lidt blidere i gang med senere at forandre, end tilfældet har været. Det var gamle L.P. Houmøllers søn Frithjof Houmøller, der kom til at stå for byggeriet, og han udnævntes samtidig til underdirektør i 1916. Frithjof Houmøller kaldtes i øvrigt for en svag og konservativ leder; han havde større interesse og held i politik end i virksomheden. Maskinfabrikken måtte likvidere i 1933 - samme år som Houmøller i øvrigt blev byens tredje folkevalgte borgmester. Virksomheden blev rekonstrueret af P. Conradsen - og ikke mindst - virksomhedens mangeårige direktør, Aage Laursen. I slutningen af 30érne solgtes virksomheden til B&W, der videreførte den frem til 1983, hvor den nuværende ejer - den store tyske motorkoncern MAN - overtog. Efter en næsten altødelæggende brand i 1944 blev virksomhedens støberi flyttet til Niels Juelsvej, hvortil også resten af virksomheden efterhånden flyttedes. I midten af 1970érne stod bygningerne i Søndergade tomme og ventede på, Luftbillede af fabriksområdet omkring 1938. Nederst i billedet Noppe eller P. Møllers købmandsforretning med pakhus. Dernæst Arbejdernes Brugsforening, cykelhander Wilces hus og værksted. Qveselhus, og Bovins stenhuggeri. På den modsatte side KFUM s hus i Søndergade 18. Bag fabriksområdet lå remisse og stationsbygning for Sæbybanen. Nord for fabrikken er det P. Madsens tømmerhandel, Maskinhallen og vulkanisør Andersen. Sammenbygget med Rosenborg ses Kaffebaren, der under besættelsen var ejet og drevet af G.A.L. Thorsen.
at nogen skulle overtage dem. I første omgang blev det byens unge musikliv, der flyttede ind i huset. Det rytmiske musikliv var blevet hjemløst efter en tid i det gamle Algadans laboratorium - på hjørnet af Fælledvej og Rosevej. En foreløbig løsning blev det gamle hovedkontor i Søndergade, indtil Frederikshavn kommune senere stillede Maigården til rådighed for udøverne. Det rytmiske musikliv var meget aktivt i begyndelsen af 70érne. Man kunne fristes til at sammenligne med arbejderbyen Liverpool. Frederikshavn gymnasium og ikke mindst Musik Hans, gymnasiets afholdte musiklærer, havde store aktier i udviklingen af det lokale musikliv. Mange af datidens musikere spiller stadig; enkelte af dem som professionelle musikere i ind og udland. Det blev FDB, der overtog det gamle fabriksområde og dermed også det gamle hovedkontor, som Brugsen heldigvis lod indpasse i planerne for en ny forretning. Kun én enkelt lille detalje havde man overset. Da den første grund blev overdraget til Brødrene Houmøller i 1883, var det med en klausul om, at der ikke måtte drives detailhandel på grunden. Denne detalje fik stor betydning for indretningen af butikken, idet den nuværende ejer af Codanhus i Havnegade ikke var til sinds at ophæve klausulen. På trods af de økonomiske og juridiske drillerier flyttede Brugsen hjem i Søndergade, hvor den oprindeligt var begyndt som Frederikshavn Arbejderbrugs i 1914. Arbejderbrugsen sad først til leje i både Søndergade 9 og 11, inden den byggede sin egen brugs i Søndergade 7 i 1932. Herfra flyttede den i 60érne til Havnegade, inden den i 1983 flyttede hjem i Søndergade som Kvickly.
I dag har Brugsen delt noget af sin plads ud til andre butikker, og Brødrene Houmøllers gamle kontorhus kom til at stå ledigt. Restaurant Kaffelageret så i juli sit snit til at flytte tværs over gaden og derved få både større og lysere lokaler. Flytningen skyldes ikke, at Kaffelageret ville have til huse i en historisk bygning, idet restauranten flyttede fra et hus, der ligesom nummer 16 dukker ud af historiens tågedis i 1830érne, hvor det var ejet af agent Jens Larsen. Bygningen var indtil slutningen af 1900-tallet beboelse, men omkring 1998-99 blev der indrettet en thailandsk restaurant, Sala Thai, i huset. Den nuværende ejer af Kaffelageret overtog i 2001 restauranten under navnet Kattegat, men den blev efter et års tid omdøbt til Kaffelageret. Rebslager Andreas Andersens rebslageri Søndergade 14. Lige bag ses Rørbyes ejendom, som senere blev til Alphas hovedkontor. Billedet her må være fra den periode, hvor skibsbygmester Buhl boede i huset.