THAILAND A BUDDHISME I THAILAND Indsamlet af Erik Lyby i 1976. Revideret 1994 af Marianne Dahl. Indhold - Generel tekst - Litteraturliste - Tekster til lysbilleder - Tabkloa - Genstandsliste Side 1
Generel tekst Indholdsfortegnelse: l-: Geografi, klima og nedbør. 2.: Befolkning. 3.: Økonomiske forhold. 4.: Historie. 5.: Miljø. 6.: Familiestruktur og kønsrelationer. 7.: Buddhisme. 1.: Geografi, klima og nedbør. Kongeriget Thailand har et areal på ca. 514.000 kvadratkilometer. Det er lidt mindre end Frankrig, og ca. 12 gange større end Danmark. Fra den nordlige del af landet til den sydligste del er der ca. 1600 kilometer, hvilket svarer til en rejse fra Danmark til Sydfrankrig. Mod vest og nord grænser Thailand op til Burma (Myanmar), i nord og nordøst til Laos, i øst til Cambodia og i syd til Malaysia. Landet er delt op i fire hovedregioner: Det bjergrige Nordthailand med dybe dale og skove. Den tørre og kuperede højslette, Nordøstthailand, der får al sin nedbør fra maj til september og resten af året er plaget af tørke. Det flade ug frugtbare Centralthailand, som gennemstrømmes af Chao Phya floden og er et af verdens frugtbareste risdyrkningsområder. Endelig er der landtangen Sydthailand, som udgør den nordlige del af den malayiske halvø, hvor der er stedsegrønnne tropiske regnskove. Thailand ligger i det tropiske regnskovsbælte. 'Hele den centrale og nordlige del er regnskovsområde, mens Sydthailand er et stedse fugtigt område. Om sommeren blæser sydvestmonsunen fra ækvator og bringer regntiden med sig. Om vinteren er det nordvestpassaten, der bringer den "kølige" årstid. Der er gennemgående varmt og fugtigt hele året med temperaturer fra 19-38 grader. Luftfugtigheden varierer fra 60-95% I det bjergrige Nordthailand kan temperaturen om vinteren falde helt ned til lidt over frysepunktet. Der er tre årstider: Den varme tid fra marts til maj. Regntiden fra juni til oktober, og den kølige årstid fra november til februar. Den årlige nedbør er næsten overalt mellem 100-300 centimeter (Bangkok:140 cm). 2. Befolkning I dag anslås befolkningstallet at være ca. 56 millioner mennesker, hvilket bringer Thailand i selskab med verdens 20 folkerigeste lande. Befolkningstætheden er ca.106 pr. km2. Regionalt fordeler befolkningen sig med ca. 19 millioner i Centralthailand, hvor Bangkok ligger; ca. 18 millioner i Nordøstthailand; omkring 11 millioner i Nordthailand og godt 7 millioner i Sydthailand. Urbaniseringsgraden i Thailand er meget lav og særdeles ujævn. Bangkok har ca. 6 millioner indbyggere (ifølge nogle kilder måske snarere 8-9 millioner p. g. a. migrationen til slumområderne i byen), og er således 30-40 gange større end de næststørste byer Chiang Mai, Nakhon Ratchasima og Udon Thani. Selvom den økonomiske udvikling i løbet af de sidste 30 år har givet industrien den vigtigste rolle i økonomien, så er den langt overvejende del af thai'eme stadigvæk bosiddende på landet. Kun 20% af den samlede befolkning bor i byområder. I forhold til BNP pr. capita er Thailand et af verdens mindst urbaniserede lande. Thailands befolkning anses for at være en af de mest ensartede i Sydøstasien, idet 95% af befolkningen taler thai og er buddhister. Der er dog væsentlige dialekt- og kulturforskellle imellem landets større regioner. Side 2
Store dele af befolkningen i Nordøstthailand er i sprog og kultur nært beslægtede med Lao-folket l nabolandet Laos. Den største mindretalsgruppe i Thailand er kinesere, ca.l4% Det er svært at fastslå det nøjagtige antal, for i modsætning til andre lande i Sydøstasien, som også har kinesiske mindretal, så er der i Thailand sket en omfattende assimilering mellem thai'er og kinesere. Mens kineserne er velassimilerede, så er der imidlertid stammme- og bjergfolk i Nordthailand, og muslimske malayer mod grænsen til Malaysia, som ikke har haft den samme lyst og mulighed for at blive en del af den dominerende kultur. Bjergstammmeme talte i 1985 omkring 750.000 memmesker og udgjorde ca.l,5% af det samlede befolkningstal, men den havde en tilvækst på 3-5% elller 2-3 gange så meget som størstedelen af thai'erne. Der er dog ret store variationer de forskellige etniske grupper imellem, som ret så nøje afspejler deres behov for arbejdskraft. Centralregeringens politik overfor mindretallene har historisk vekslet imellem undertrykkelse, forsømmelse og tvungen assimilering. Såvel myndigheder som medier har behandlet mindretallene fordumsfuldt. Holdningen overfor mindretallene har været præget af stærke modsætninger indenfor det thailandske bureaukrati, mellem høge og duer, mellem Kongehuset, militæret og den civile administration, og resultatet har mildt sagt været forvirrende for de etniske mindretal. Bjergstammerne i Nordthailand har altid været i klemme, men aldrig i deres historie så meget som nu. En forøget indvandring af andre bjergstammer fra Burma og Laos forøger presset på jorden. Stigende strømme af turister slider på miljøet. Store skovområder forsvinder p. g. a. illegal hugst. Regeringen i Bangkok stiller flere krav, som ofte er formuleret som påbud til at evakuere områder, som bliver udlagt til natur- og skovreservater, eller under henvisning til miljølovgivning, som bjergbønderne ingen indflydelse har haft på. Når man dertil lægger, at stammernes retslige status som borgere er svag, og at de nægtes både brugs- og ejendomsret til den jord, som de dyrker, så tegner der sig et fuldstændigt katalog over deres problemer. I århundreder har bjergstammerne dyrket de illegale opiumsvalmuer, som bliver til heroin, men i dag er Thailand det land i verden, som har haft størst held til at erstatte opiumsdyrkning med andre afgrøder med høj salgsværdi. l de allersydligste provinser i Thailand bor hovedparten af landets ca. l million muslimer af malayisk oprindelse. Også muslimerne er blevet behandlet med skepsis fra centralregeringen, men i de senere år er der dog blevet udvist større forståelse for, at muslimerne skal have lov til at dyrke egne kulturelle og religiøse traditioner. Mens den illegale kommunistiske bevægelse stort set er forsvundet i Thailand, så er der fortsat en mindre bevæbnet muslimsk løsrivelsesbevægelse i Sydthailand. Dennes tilstedeværelse har i perioder gjort forholdet til Malaysia temmeligt anspændt. 3. Økonomiske forhold Thailands økonomi hører til de stærke i Den 3.verden. I hele efterkrigstiden har der været rask vækst i bruttonationalindkomsten, og i løbet af de sidste tre årtier er der sket så dramatiske ændringer i økonomien, at Thailand i dag står på tærsklen til at kunne kalde sig et NIC-land- et nyligt industrialiseret land. Udviklingen har ført til, at Thailand i op igennem firserne har jongleret med tocifrede vækstrater. I begyndelsen af halvfemserne har man imidlertid oplevet en midlertidig nedgang i den økonomiske vækst. De hastige og grundlæggende forandringer, som Thailand har været udsat for har haft enorme økonomiske og sociale følger- og ikke alle lige positive. Landets økonomiske fremskridt er blevet lovprist, men samtidigt er svælget mellem rig og fattig blevet endnu større. Det thailandske samfund er præget af den økonomiske vækst, som dels bringer stigende, men varierende velstand, Side 3
dels medfører opbrud i de traditionelle familiestrukturer. For udsatte grupper betyder væksten større usikkerhed og nød, hvilket bl.a. har medført at problemer med alkoholmisbrug og stofmisbrug er i kraftig stigning. Selvom industrien nu er den vigtigste faktor bor 80% af befolkningen stadigvæk på landet, og de fleste af dem huller sig igennem tilværelsen sammenlignet med bybefolkningen. På en FAO-konference i Bangkok i 1989 blev Thailand fremhævet som et særligt grelt eksempel på skævheden imellem land og by: "Mens gennemsnitsindtægten i hovedstadsområdet er steget drastisk til ca. 22.000 d.kr. om året, så er den årlige gennemsnitsindtægt for landbefolkningen omkring 2.200 d.kr. eller ca. en tiendedel af byboernes indtægter". Sammenlignet med mange andre u-lande er fattigdommen i Thailand relativ. Fattigdom er stadigt udbredt på landet, selvom sult sjældent forekommer. Den relative forarmelse på landet har gjort vækstcentret Bangkok til en magnet, og det har igen ført til byslum. Det anslås, at mindst en million mennesker bor i byslum i Bangkok, hvor sociale problemer som kriminalitet, stofmisbrug og prostitution har været voksende. Historisk er Thailand et udpræget landbrugsland, der som de fleste andre u- lande har haft en eksport begrænset til nogle få råvarer: Ris, gummi, tin og teaktræ. Landbruget er stadig en vigtig faktor i økonomien, og det har været med basis i en selvforsynende og eksporterende landbrugssektor, at Thailand har kunnet udvikle industrien, som i dag har overtaget landbrugets tidligere dominerende plads i de økonomiske statistikker. Landbrug Landbruget er i dag overhalet af industrien som den vigtigste faktor i økonomien, men ser man på antallet af mennesker, der er beskæftiget i landbruget, så er Thailand stadigvæk et landbrugsland. Fire ud af fem thai'er er risbønder. Hvert eneste år dyrkes der mindst 13 millioner tons ris. Heraf eksporteres fire millioner tons hovedsageligt til Afrika, Kina, Iran og Mellemøsten. I mange år var Thailand verdens største riseksportør og indtil fomylig også den største indtjener af udenlandsk valuta (riseksporten er nu nummer tre efter turisme og industri). Risproduktionen har lagt grunden til den betydelige velstandsforøgelse, som Thailand har oplevet indenfor det seneste kvarte århundrede. Men for risbønderne selv er denne succes et temmeligt abstrakt fænomen. Millioner af dem er blevet forarmede, mens de økonomiske vækstrater er stormet imod himlen. En anset thailandsk professor i økonomi har i en undersøgelse påvist, at 80% af Thailands landsbyer er dybt forgældede: To millioner baht (en halv million kroner) per landsby. Et forrygende højt beløb i forhold til det typiske levestandardsniveau i en landsby i det centrale og nordlige Thailand. Der er blevet talt og skrevet meget om fattigdomsproblemerae gennem årene. Skiftende regeringer og udviklingsplaner har understreget behovet for at forbedre livsbetingelserne for landboere i de fattige områder, men hidtil har de mange pæne hensigtserklæringer ikke båret megen frugt for de fattige bønder. På landet breder antallet af jordløse sig, også i det frugtbare Centralthailand nord for Bangkok, populært kaldet Thailands "risskål". For en række forgældede bønder betyder industrialiseringen, og det deraf følgende behov for jord, at de ved at sælge deres jord kan slippe ud af gældsspiralen. For andre som ingen jord ejer selv, men igennem årtier har lejet deres jord, er der imidlertid tale om intet mindre end en katastrofe. Især for den ældre generation af bønder som ikke har de samme muligheder som den yngre generation for at starte på en frisk. Historien er velkendt fra den nordøstlige del af Thailand, hvor ubærlige livsbetingelser har tvunget tidligere bønder væk fra deres jord, men der er nu tale om et meget mere udbredt problem, og resultatet er at svælget imellem rige og fattige også på landet bliver større. Nogle bliver millionærer på salg af jord, mens andre mister hele deres eksistensgrundlag. Side 4
Afgrøder I Thailand, som aldrig har været en koloni og derfor heller ikke er blevet underlagt en kolonial plantage-økonomi, hvorunder kun en eller to hovedafgrøder er blevet produceret til koloniherren eller verdensmarkedet, dyrkes mange forskellige afgrøder. I firserne har de større eksportafgrøder været ris, gummi, kassava, majs, sukkerrør, soyabønner, tobak, ananas, cashewnødder, bananer og kokosnødder. Fiskeri Selvom fiskerisektoren i Thailand står overfor en række meget alvorlige problemer ikke mindst p. g-a. af en katastrofal overfiskning af den Thailandske Golf, så placerer Thailand sig på Top l O listen over fiskeproducenter i verden. Væksten i produktionen af fiskeprodukter er snævert forbundet med introduktionen af industritrawlere i 1960'eme. Mens fiskeri med trawl har forøget Thailands eksport af marine produkter enormt, så dækker de thailandske småfiskeres fangster stadigvæk det meste af hjemmemarkedets behov. Indtil for ganske nyligt blev hundredetusinder af småfiskernes problemer dog ignoreret af de thailandske myndigheder. I Thailand er de officielle statistikker mere end noget andet land i Sydøstasien i høj grad centreret om den industrialiserede del ad fiskeriflåden. Man har således intet klart overblik over antallet af småfiskere, men man anslår, at ca. 800.000 mennesker er direkte økonomisk afhængige af fiskeri. Fisk indgår som en central del af de fleste thai'ers daglige kost, og er dermed en uundværlig protein-ressowce. En ting står imidlertid klart: Småfiskerne, som praktiserer fiskeri nogle få sømil fra kysten, har på ingen måde fået del i boom'et indenfor fiskerisektoren i Thailand. Tværtimod er der tale om en højst dualistisk struktur, i hvilken småfiskerne fortsætter med at eksistere ved siden af den højt industrialiserede og moderniserede del af fiskerflåden. Minedrift Den thailandske økonomi er ligeledes baseret på minedrift. Tin er Thailands vigtigste mineral og har traditionelt været en af landets vigtigste eksportvarer. Omkring 12% af verdens kendte reserver findes i den sydlige del af landet, især udfor vestkysten. Andre vigtige mineralforekomster er brunkul, tungsten, antimon, mangan, bly og zink. Ædel- og håb/ædelstene hører også med til Thailands mineralrigdom, bl.a. safir, rubin, kvarts, granat og jade. Skovbrug Skovbrug og træindustri har haft stor betydning i Thailands økonomiske udvikling. Det store danske handelsselskab ØK blev grundlagt på indtægter fra handel med teaktræ fra Thailand. Under stor internationel bevågenhed indførte Thailand imidlertid i 1989 et totalt forbud imod hugst af træ. Baggrunden er en meget voldsom afskovning, der har halveret skovene i de sidste 30 år. Thailand importerer nu træ, bl. a. fra de valutahungrende nabolande Cambodia og Burma, hvor thailandske skovkoncerner har fået koncessioner på at fælde tropiske træer, som det ikke længere er legalt at fælde i Thailand. Thailandske og internationale miljøbevægelser har stemplet Thailands træimport fra nabolandene som rovdrift på naboernes ressourcer og eksport af egne miljøproblemer. Turisme Smilenes Sand, som Thailand kalder sig selv i turistbrochurerne, har i løbet af de sidste 10 år modtaget en stigende strøm af turister. Siden 1982 har indtægterne fra turismen været landets største valutaindtægtskilde. I 1989 hentede turismen ca.20 mia. hjem i udenlandsk valuta. Thailand har haft mange økonomiske fordele af turismen, men har samtidigt måttet betale en høj pris i form af økologiske ødelæggelser og nedbrydning af traditionelle værdier. Turismen bliver jævnligt beskyldt for at være hovedårsagen til den meget Side 5
omfattende prostitution, som der er i Thailand. Dertil må man imidlertid indvende, at der over hele Sandet er mange bordeller, som ikke bliver frekventeret af udenlandske mænd. Bordelbesøg er og har i generationer været en naturlig del af tilværelsen for mange thailandske mænd. Man regner med, at der i dag arbejder op imod en million thailandske kvinder af prostitution. Trods det formelle forbud foregår denne handel for åbent tæppe på barer og massageklinikker. Den omfattende prostitution udgør en tikkende bombe under det thailandske samfund p.g.a. den hastige spredning af AIDS. AIDS udgør en af de helt store samfundsproblemer i Thailand i de kommende år. 4. Historisk rids af Thailands politiske historie Der er ikke enighed om, hvor thai'eme stammer fra oprindeligt. Den teori, som flittigst bliver brugt i opslagsværker om Thailand siger, at thai'eme stammer fra Kina, hvorfra de af forskellige årsager vandrede mod syd. En anden skole af forskere holder på, at thai'eme oprindeligt stammede fra Thailand, men blev drevet nordpå til det sydlige Kina af Mon og Kmerfolk. Under pres fra Kinas mongolske erobrere i det 11.-12. århundrede migrerede thai'erne så igen tilbage til Thailand. Det første siamesiske kongerige blev stiftet i midten af det 13. århundrede (vor tidsregning) i byen Sukhothai. Sidenhen er magtcentret i flere omgange flyttet sydpå. Sukhothairiget blev annekteret af en ny ekspanderende magt, Ayutthaya-riget, der bestod fra 1350-1767. Efter Ayutthaya's fald i 1782 gjorde Chakridynastiet, som stadigvæk sidder på tronen Bangkok til hovedstad. Under dette dynasti blev den siamesiske statsorganisation gradvist moderniseret, især under kongerne Mongkut (1851-68) og Chulalongkom (1868-1910). I løbet af det 19. århundrede blev Siam flere gange tvunget til at afstå store landområder til de to store kolonimagter, Frankrig og England. Rivaliseringen disse to lande imellem medvirkede imidlertid til, at Siam som den eneste stat i Bagindien kunne bevare sin selvstændighed, hvilket kan ses reflekteret i den begrænsede europæiske påvirkning af landets sprog og kultur, som på den ene side har gjort Sandet sværere tilgængeligt for udlændinge, men som thai'eme på den anden side med stor succes har formået at bruge som attraktion i markedsføringen af landet som turistmål. Ordet thai betyder fri- Thailand er således de fries land. Turistbrochurernes blankslidte tilnavn "Smilenes Land" er ikke falsk varereklame. Thai'eme er imødekommende overfor udlændinge, som man har råd til at være det, når man er herre elller frue i eget hus med sikker viden om værdien af egen kultur og identitet. Et ublodigt kup i juni 1932 førte til enevældens afskaffelse. Siden da har Thailand været et konstitutionelt monarki. Kuppet var ikke rettet imod den daværende konges person, men mod enevælden som en forældet institution, uegnet til at regere et land under modernisering. I korte perioder har der i Thailand været tilløb til demokratiske tilstande, men ellers har militære og civile autoritative regeringer afløst hinanden. Militæret har altid haft en afgørende indflydelse i Thailands nyere historie, og de fleste af de talrige ministerpræsidenter, som har afløst hinanden siden 1932, har været folk fra de væbnede styrker. Kimen til Thailands militært orienterede politiske struktur blev således sået i 1932, hvor en alliance bestående af højreorienterede soldater, liberale akademikere og adelige bureaukrater i forening indførte det konstitutionelle monarki. Historien har vist, at hver gang en civilregering er kommet til magten, så har militæret altid sørget for at støde denne fra magten, ikke kun p.g.a. militærmagt, men p.g.a. en udbredt følelse blandt generalerne af, at de bedre end nogle andre forstod, hvad som tjente nationens interesser bedst. Den traditionelle magtelite af militærfolk er det seneste årti blevet udvidet til også at omfatte erhverslivets spidser, mens det store flertal af småbønder og arbejdere ikke har haft nogen stemmer i parlamentet. Side 6
Det succesrige studenteroprør i 1973 rettet imod militærdiktaturet under ledelse af Thanom Kittikachom blev fulgt af en kort tre-års periode med en civilregering under ledelse af Kukrit Pramoj. Den korte erfaring med en civilregering endte brat med massakren på studenterne på Thammasat-universitetet i Bangkok. Herefter måtte mange studenter og andre flygte til udlandet. Fra 1985 til februar 1991 holdt militæret sig på kasernerne, og kuppet den 23.februar 19991 kom som en overraskelse for de fleste politiske iagttagere, der havde ment, at demokratiseringsprocessen nu var så vidt fremskreden, at militærkuppenes tid måtte være ovre. Med militærkuppet i 1991 blev den demokratiske udvikling, som ellers var i gang, omend med små skridt, sat alvorligt tilbage. Dette var kup nr. 18 siden 1932. Hvad der i kuppets første dage imidlertid sprang mest i øjnene var, at kuppet blev bredt accepteret i store dele af befolkningen, omend der hurtigt derefter rejste sig stærkt kritiske røster. Dette skyldtes, at den folkevalgte ministerpræsident Chatichai i sin regeringsperiode havde begået en række elementære fejl, som til sidst kostede ham jobbet som regeringschef. Han tog først og fremmest ikke militærets interesser alvorligt nok. Ingen thailandsk regeringschef var indtil da sluppet godt fra at tilsidesætte militærledelsens interesser. Fundamentalt har politik i efterkrigstidens Thailand handlet om, at eliterne har sikret deres traditionelle privilegier, samtidig med at opretholde en politisk legitimitet i befolkningen. En anden årsag til at befolkningens i første omgang støttede militærkuppet var, at ministerpræsident Chatichai lod korruptionen gribe om sig i endnu mere uhæmmet grad end tidligere. Og tilsyneladende troede regeringschefen, at fordi han var folkevalgt, kunne han se stort på de særinteresser, som historisk har været en integreret del af den traditionelle magtpyramide. Det kostede ham jobbet som ministerpræsident. Efter kuppet i 1991 blev en af Thailands mest respekterede diplomater, Anand Panyarachun, hurtigt udnævnt til ministerpræsident i den civile overgangsregering, som skulle lede landet frem til afholdelsen af parlamentsvalg i marts 1992. Dette valg gav imidlertid ingen klar vinder, og resultatet blev, at general Suchinda Kraprayoon, som ikke havde været opstillet til valget, blev udnævnt til ministerpræsident den 7.april, bakket op af fem pro-militære støttepartier. Længe forud for valget i marts havde prodemokratiske protester lydt, men de var for ingenting at regne imod det ramaskrig, som nu rejste sig i befolkningen. Og det var ikke mindst middelklassen- pæne forretningsmænd og funktionærer i jakke og slips med mobiltelefon- der gik i protest. Vælgernes forhåbninger til valget var blevet gjort til skamme. Thailandsk politik var stadigvæk domineret af militæret, hvilket i og for sig ikke var det værste, men netop at general Suchinda ikke var demokratisk valgt. I Bangkoks gader blev man i de kommende måneder vidne til masseprotester med op til 150.000 deltagere, som krævede generalens afgang. Kulminationen på urolighederne blev dramatisk og blodig. Søndag den 17. maj erklærede regeringen national undtagelsestilstand, og militæret åbnede ild imod demonstranterne. I løbet af de næste tre dage blev mindst 54 mennesker dræbt- sandsynligvis mange flere; i hundredevis blev sårede, og andre hundreder blev meldt savnet. Store dele af det centrale Bangkok blev raseret i de værste uroligheder siden 1973, hvor militæret gjorde en ende på den første demokratiske periode i Thailands historie. Demonstranterne opnåede imidlertid, hvad de ville: General Suchinda meddelte i en Tvudsendelse den 24. maj sin afgang som ministerpræsident. I det magtpolitiske tomrum, som fulgte krævede ikke mindst magtfulde erhvervsinteresser, at der skulle udskrives nyvalg. Det nye og mest iøjnefaldende ved disse turbulente dage var en udbredt mistillid til militæret og dets rolle i politik; dette skyldtes ikke mindst de blodige dage fra den 17.-20. maj. Aldrig tidligere blev militærets rolle anfægtet som nu. Militæret kunne i mange år bevare sin dominerende position, fordi Thailand var Side 7
en pro-vestlig frontlinjestat, der holdt det kommunistiske Indokina stangen, og landet opfattede sig selv som en kapitalistisk enklave midt i et uroligt asiatisk fokehav af kommunistisk fremtrængen og lokale oprør. Det aldrig opklarede attentat på kongens ældre bror i 1946 medvirkede til landets antikommunistiske orientering. De følgende års konflikt i Indokina med Thailand som springbrædt udgjorde resten. Thailand var under Vietnamkrigen 1965-75 en loyal forbundsfælle for USA og lod amerikanerne bygge baser, hvorfra B-52 fly sønderbombede mål i Cambodia, Laos og Vietnam. 18 år efter den amerikanske tilbagetrækning fra Indokina er den kommunistiske trussel udefra borte. Dette skyldes FN's fredsplan for Cambodia, og et Vietnam som er frataget mange års sovjettisk støtte. I dag kæmper de thailandske officer ikke længere imod den kommunistiske trussel, men om at få andel i den hastigt voksende økonomiske kage. I dag er kun kongemagtens autoritet fortsat uantastet, idet den folkelige opbakning bag Kong Bhmipol og hans familie er indiskutabel, og næppe nogen af efterkrigstidens militærregeringer havde kunnet regere uden kongens accept. Monarkiet er i dag en næsten hellig institution og et nationalt samlingssymbol. Kongen er statschef, men udøver sin magt gennem regering, parlament og domstole. I Thailand er der endog meget strenge straffe for at udtrykke antiroyalistiske holdninger. Ved det andet parlamentsvalg indenfor et år- den 13. september 1992 kom Thailands nuværende ministerpræsident Chuan Leekpai til magten. De thailandske vælgere satte ved dette valg i stort tal deres stemmer udfor pro-demokratiske kandidater, som muliggjorde en liberal regeringskoalition, anført af en folkevalgt ministerpræsident. Chuan Leekpai's demokratiske parti fik den største andel af stemmerne ved valget, og formede en koalitionsregering bestående af ligesindede, men politisk forskellige partier. Det har vist sig vanskeligt at holde sammen på koalitionen, omend Chuan's demokratisk valgte regeringsparti stadigt er ved magten. Kun tiden kan vise om den folkevalgte regeringschef vil overleve blandt en mere moden, omend stadigvæk vægelsindet thailandsk vælgerskare. Chuan Leekpai's regering er i modsætning til mange tidligere regeringer hverken under anklager for korruption eller afhængig af kontrollen over militære "ping'er". Den politiske magt er imidlertid stadigvæk centralt placeret i Bangkok. Fra Bangkok styres resten af landet med hård hånd. Tanker om decentraliseret lokalstyre har på intet tidspunkt haft en fremtrædende plads i den thailandske samfundsdebat. Demokratiets vilkår på de lavereliggende niveau'er i det politisk-administrative system må derfor siges at være meget begrænset. Derfor -er den almindelige thai-borgers interesse for og respekt for politikerne også ret beskeden. Uden for politikernes og journalisternes rækker er der stort set ingen åben politisk debat. En væsentlig del af forklaringen er, at partierne i det store og hele ikke repræsenterer de brede befolkningsgruppers interesser. Det store flertal af arbejdere og småbønder havde således ingen stemmer i parlamentet forud for kuppet i 1991. Selvom Thailand i dag har en demokratisk valgt regering bliver forsvaret for landbefolkningens interesser stadigvæk overladt til velmenende intellektuelle og journalister, som fra tid til anden beskæftiger sig med de underpriviligeredes forhold. 5. Miljø Den hastige økonomiske udvikling i Thailand har haft store miljømæssige omkostninger. Mens de økonomiske vækstrater er steget, så er der blevet drevet rovdrift på naturens ressourcer. På den baggrund er der i Thailand som i resten af verden nu større opmærksomhed og debat omkring miljøspørgsmål. Siden 1950 er der sket mere end en halvering af Thailands skovarealer som følge af kommerciel skovhugst og omdannelse af skovarealer til landbrugsjord. Følgerne af mange års skovødelæggelser blev barsk virkelighed i Thailand i slutningen af 1988, da en naturkatastrofe i det sydlige Thailand kostede 350 mennesker livet. Hele landsbyer forsvandt p.g.a. oversvømmelser. Afskovningen Side 8
var en væsentlig del af forklaringen på, hvorfor oversvømmelserne fik så katastrofale konsekvenser. På grund af denne katastrofe indførte Thailand i 1989 et totalt forbud imod skovhugst. Målet er at genoprette 40% af landområdeme til skov. I realiteten betyder det, at Thailand skal genoprette 5 millioner hektarer. Men på trods af forbudet bliver der dog stadigvæk fældet træer, men nu illegalt, og i flere tilfælde har indflydelsesrige politikere været indblandet i skandaler i forbindelse med den illegale skovhugst. Selv inde i de fredede thailandske nationalparker finder skovfældning sted: I en park er 80% af skoven på illegal vis blevet til rejedamme. Andre steder såsom på "James Bond-øen Kho Phi Phi" er øen nærmest dækket af illegale ferielejligheder og hoteller, hvis affaldsproblemer er meget store. Industriens voldsomme vækst har ligeledes haft negative følger for miljøet. I industriens barndom i '60-eme var der omkring 500 fabrikker i Thailand, og ingen af dem var forurenende. I dag er der 100 gange så mange, hvoraf halvdelen regnes for at være forurenende. Chao Phya-floden, der gennemstrømmer det frugtbare Centralthailand ned til hovedstaden Bangkok og videre ud i Thailandbugten modtager hvert år 80.000 tons iltforbrugende stoffer. I Thailandbugtem udledes årligt urenset spildevand, der indeholder 14.000 tons urenset tungmetalslam. Bangkokområdet slås med miljøproblemer, som kun lader til at blive værre. Luftforureningen er så alvorlig, at den for længst har overskredet de grænseværdier, som er acceptable i et i-land. Det er transportmidler såsom busser, privatbiler, og motorcykler, der er de store forurenere. Store mængder blyholdigt udstødningsgas sendes hver dag ud i luften fra omkring en million biler og et tilsvarende antal motorcykler. Undersøgelser af nyfødte børns blod viser, at blyindholdet er så stort, at man taler om en fare for deres fysiske og mentale udvikling. Man har i flere år jongleret med planer om at forbedre de trafikale problemer og de deraf følgende miljøproblemer i Bangkok, men foreløbigt er det kun blevet ved snakken. 6. Familiestruktur, og mand-kvinde relationer Den thailandske familiestruktur er præget af en relativ lighed imellem mænd og kvinder, i hvert fald sammenlignet med f.eks. indiske og visse muslimske samfund. Kvinder i Thailand har traditionelt ejet meget af jorden, og har foretrukket at give den videre til deres døtre. Efter indgåelse af ægteskab er det ofte manden, som bosætter sig hos sin kones familie, hvorved kvinderne bevarer deres familiemæssige- og sociale netværk. Skilsmisse er ligeledes relativt acceptabelt, omend det må tilføjes, at det er mere problematisk for en kvinde end en mand, idet en fraskilt kvinde f.eks. ikke kan bo alene, men er nødt til at flytte hjem til sim familie med børnene. Frygten for at blive forladt af sin mand er mange kvinders værste mareridt. De fleste kvinder opfatter mænd, som lette ofre for pludselige indskydelser; for at skulle vise sig som deres venners ven eller som damernes ven, samtidigt med at det er kvinden som må påtage sig det fulde ansvar, hvis riskrukken en dag er tom. I Thailand har man et meget kendt traditionelt ordsprog, som definerer den overordnede sociale relation imellem mænd og kvinder: "Manden er elefantens forben, mens kvinden er dens bagben", underforstået at det er kvindens rolle at hjælpe det store dyr med at bevæge sig, men ellers forventes at holde sig i baggrunden. I modsætning til de fleste andre asiatiske lande har de thailandske kvinder imidlertid været meget økonomisk aktive i forsørgelsen af deres familier: De har været og er oftest stadigvæk den traditionelle administrator af familiens penge og økonomi. Selvom der er visse arbejdsområder som er kønsspecifikke indenfor f.eks. landbruget, såsom at mænd pløjer, mens kvinderne udplanter risen, så er det karakteristisk, at den kønslige arbejdsdeling generelt er relativt Side 9
flydende. Samtidigt er det interessant, at de thailandske kvinders økonomiske aktiviteter ikke begrænser sig til den såkaldte uformelle sektor, men at det netop er karakteristisk, at kvinder har haft store økonomiske interesser i f.eks. elektricitetsværker, tinminer, transportfirmaer, byggefirmaer og restauranter. Kvinderne på landet i Thailand har endvidere spillet en afgørende rolle i allokeringen af penge indenfor familien, idet det har været den ældste produktive kvinde i det enkelte hushold, som i praksis har taget sig af familiens økonomiske dispositioner. I 1978 viste en undersøgelse fra Nordthailand således, at 72% af kvinderne bidrog med en større økonomisk andel til forsørgelsen af familien end deres mænd. Et andet godt eksempel på de thailandske kvinders økonomiske magt er en undersøgelse fra 1965, som viste, at kvinder var ejere af hele 90% af ejendomsmarkedet i Bangkok. Selvom historien ikke savner fortilfælde, så bliver en kvindes demonstrative økonomiske magt absolut ikke anset for at være et ideal. En mand som ikke bliver respekteret af sin kone, kan heller ikke forvente respekt fra det omgivende samfund. Skønt mangen en kvinde er den indiskutable "ringmaster" i familien, så må hun udadtil spille rollen som den lydige, forsørgede kone: "En klog mand lader sin kone tage sig af familiens pengesager; en klog kvinde lader som om det er manden". I det politiske liv spiller thailandske kvinder derimod en meget beskeden rolle. Kvinderne fik stemmeret i 1932, da enevælden blev afskaffet. Kvinderne udgør ca. 45% af arbejdsstyrken, men kun omkring hver femte kvinde har en højere eller ledende stilling. Der er således et svælg imellem de thailandske kvinders grad af deltagelse på arbejdsmarkedet, og så deres deltagelse i beslutningstagende processer. 7. Theravada buddhismen Theravada buddhismen har været Thailands officielle religion i over 700 år, og omkring 95% af befolkningen er buddhister. Landet anvender den buddhistiske tidsregning, som starter med Buddha's fødsel i år 543 før vores tidsregning. År 1994 ifølge vores tidsregning er altså lig med år 2537 i Thailand. Den buddhistiske religion gennemsyrer hele samfundet, og er en levende realitet i mange thai'ers hverdag. Det lokale tempel er det centrale midtpunkt i de fleste thai'ers mentale geografi. Tidligt hver morgen ser man munke iført de letgenkendelige safrangule munketøj gå rundt i landsbyen med deres madskåle. Det vil være misvisende at kalde dem tiggermunke, for ifølge Theravada-buddhismen er det de, som giver, som får lov til at gøre en god gerning (kaldet bun på thai), og dermed opnår større chancer for et bedre liv ved den næste genfødsel. Summen af "bun" er afgørende for, hvordan man kommer til at leve det næste liv. Det enkelte menneskes livssituation i dette liv opfattes som en afspejling af dette mennneskes adfærd i tidligere liv. Karmatankegangen er et essentielt træk element i den traditionelle thailandske forståelse af det sociale statushierarki, og udgør et vigtigt socialt struktureringsprincip. Om man i dette liv er rig eller fattig- mand eller kvinde opfattes som en afspejling af ens personlige karma. Mænd og kvinders forhold til buddhismen er kvalitativt forskellig, idet kvinder har en lavere religiøs status. Først og fremmest så kan kvinder ikke indtræde i den buddhistiske munkeorden, kaldet Sanggha'en. En ca. 20 år gammel optælling viser, at i slutningen af 1960'erne havde 7.5% af den mandlige befolkning over 50 år været ordineret som novicer eller munke i en kortere eller længere periode af deres liv. Kvinders forhold til buddhismen er af en mere indirekte karakter, og den højeste religiøse fortjeneste, som en kvinde kan opnå, er gennem ordination af en søn til munkeordenen. Selvom kvinder har en lavere religiøs status end mænd, så er de samtidigt de mest aktive i de mere dagligdags fortjeneste-givende aktiviteter, såsom at give munkene mad på deres daglige rundtur i landsbyen, eller deltage i den ugentlige tempeldag, hvor langt hovedparten af de tilstedeværende er kvinder. Kvinder er imidlertid strengt Side 10
tabuiserede for munkene, og f.eks. må en kvinde ikke under nogen omstændigheder berøre en munks safrangule klæder. Karmatankegangen er som før nævnt et essentielt karakteristikum ved det thailandske samfunds sociale organisering. Det thailandske samfund er karakteriseret ved en sand bibelsk forvirring af understregninger af hierarkiske forskelle, hvilket bl.a. afspejler sig sprogligt, og i adfærdsregler for god opførsel. Overordnede og underordnede, mænd og kvinder, unge og ældre indplaceres i dette hierarki på en måde som ikke altid er lige let at gennemskue for en udenforstående. Thai'erne selv lærer at udvise ærbødighed overfor socialt overordnede fra før de kan gå. Og uden denne tillærte færdighed kan de ikke begå sig i deres eget samfund. Det lille barn lærer tidligt at vise sine forældre ærbødighed med den traditionelle thai-hilsen- et "wai", d.v.s. et dybt buk med samlede håndflader. Ingen er i tvivl om barnets placering i familiens aldershierarki. Barnet er underordnet alle dens ældre medlemmer, endog en eventuel tvillingesøster eller bror, som blev født først. Dette markeres sprogligt ved altid at bruge ordet phii+navn i tiltale af ældre og naang+navn i tiltale af yngre. Vor egen egalitære ideologi om at alle mennesker er (bør være) lige hæmmer i høj grad vores accept af sådanne rangordners seriøse gyldighed. Det er imidlertid vigtigt som udlænding i Thailand at respektere disse sociale normer for adfærd, idet man ved f.eks. at anvende en lidt for familiær tone overfor en person, som tydeligvis er ens sociale underordnede, kun opnår at gøre denne utroligt pinligt berørt. Lighedsidealet er ikke en del af de stærke traditioner i Thailand. Mere detaljerede oplysninger om Thailand fås gennem læsning af det vedlagte materiale til de to samlinger. Endvidere henvises til den opdaterede litteraturliste vedrørende Thailand. Side 11
Litteraturliste Baillie, Allan: Flugten gennen junglen. Århus, Modtryk, 1990, 142 sider. Charter til Bangkok. Mellemfolkeligt Samvirke, 1986, MS- Kvindeserie, 156 sider. Bangkok i Thailand har udviklet sig til et centrum for sexturisme. Man skønner, at imellem en 1/2- l million piger og kvinder arbejder som prostituerede. Hvordan ser denne "industri" ud? Hvor kommer kunderne fra? Hvad søger mændene? Det handler bogens første kapitel om. Bogens sidste del belyser sexturismen i lyset af den generelle samfundsudvikling. Hvordan påvirkes kvinderne af fattigdommen på landet og industrialiseringen i byerne? Girling, John: Thailand: Society and politics. Cornell Univer-sityPress, 1981. Virkelig god analyse af nyere thailandsk politisk historie og samfundsforhold. Harboe, Jørgen: Thailand. København, Gyldendal, 1987, fra 13 år. Ismartono, Yuli: Griseprojektet i Thailand. Artikel i "Smil til Verden", udgivet af Den danske Forening for FN^s udviklingsfond for kvinder, UNIFEM-Danmark, 1987, side 55-65. En succeshistorie indenfor udviklingsbistanden. Alle deltagere i projektet er risproducenter, hvoraf de fleste er jordløse. Nogle af kvindernes mænd er imellem såningen og høsten af risen ansat på fabrikker i Bangkok, hvorfor kvinderne lades alene i denne periode. Projektet med grise opdræt gør kvinderne i stand til at forøge deres indtægter uden at forøge deres arbejdsbyrde væsentligt. ti; UNIFEM,s fødevare og ernæringsprojekt i det sydlige Thailand. Som ovenstående artikel i "Smil til verden". 1988, side 33-44. Artikel om et projekt for muslimske kvinder i Songkla-provinsen i Sydthailand. Fattigdom og en dårlig helbredstilstand er nogle af hovedproblemerne i det sydlige Thailand, og 57% af alle børn under den skolepligtige alder betegnes som underernærede. Derfor er projektets mål gennem undervisning og ernæringslære at forbedre disse fattige familiers livsbetingelser. (Begge artikler er gode eksempler på, at man med forholdsvist få midler kan forbedre folks levevilkår.) Kamp, Thomas: Den bitre frugt - Ananas i Thailand. Dias-serie på 36 farvedias med lydbånd. Mellemfolkeligt Samvirke, 1983. Serien er oprindeligt udarbejdet af en gruppe thailandske studenter i samarbejde med lokale bønder. Den fortæller hvordan agro-business selskabet Del Monte har anlagt en stor ananas-plantage; om bøndernes arbejds- og lønforhold, om hvordan miljøet bliver ødelagt. Og altsammen for at forbrugerne i USA og Europa kan få ananas på dåse til dessert. Morton, David: The traditional music of Thailand. University of California Press, 1976, 255 sider, illustreret. Grundig og interessant bog om traditionel thai musik. Behandler bl.a. mange instrumenter, hvoraf en del findes i samlingen; kompositionsteknikker o.s.v. Den traditionelle thai-musik må i dag siges at være truet af den vesterlandsk inspirerede populær musik. Sonne, Birgitte: Overordnede og underordnede- hierarki og opdragelse i Theravada buddhismens Thailand. Artikel i bogen: Religion og opdragelse, redigeret af Knud Rendtorff og Merethe Sundby, NK-Forlaget/ Ny Kompetence, 1987, side 83-100. Artikel som Side 12
på udmærket vis diskuterer forholdet imellem Theravada buddhismen og den thailandske forståelse af det sociale hierarki, både imellem ældre og yngre; overordnede og underordnede, og imellem mænd og kvinder. Tejsto, Ritta; De fire skaldede mænd og syv andre eventyr. Måløv, Hjulet, 1979, 59 sider. Thorbek, Susanne: Ris. Gyldendal, 1984, 45 sider."råvarekæden" er en serie af bøger, som ortæller om nogle af de råvarer, vi danskere dagligt forbruger. For mange millioner af mennesker verden over udgør ris den vigtigste del af de daglige måltider. Sådan er det ikke i Danmark. Vi spiser nok ris af og til, men vores forbrug af f.eks. kartofler er langt større. Ris indgår højst som et supplement eller som en variation i danskernes måltider Og sådan må det naturligvis være. Kartofler dyrker vi trods alt selv- ris må vi importere fra udlandet. Eksempelvis fra USA og Thailand, som er verdens største riseksportører. Derfor er historien om ris nok så meget historien om en af de globale kornsorter, om fattige småbønders kamp for at beholde deres jord og dyrke ris nok til eget forbrug- og om hvordan ris sælges til priser, som de sultne ikke kan betale. I tilknytning til bogen er der udarbejdet en diasserie med 24 farvedias med lydbånd, ca. 20 minutter. Serien kan bruges som en introduktion til arbejdet med bogen, idet den omtaler de fleste af de emner, som behandles detaljeret i bogen. Thorbek, Susanne: Slumkultur og køn. Et studie af kvindeliv i Colombo og Bangkok. København: Politisk revy, 1990, 273 sider. Kvindeliv i slummen i Colombo på Sri Lanka sammenlignes med kvindeliv i Bangkoks største slumområde. En usædvanlig bog, hvor kvinderne fortæller om deres liv, og forfatteren analyserer kønsdimensionens betydning for migrationen til byen, i dagliglivet og for slumkulturen. Bogen er en varm og sensitiv fremstilling af kvindeliv i moderne storbyer og samtidigt et vigtigt bidrag til kvindeforskningen. GENEREL OVERSIGT Udbuddet af nyere litteratur om Thailand på dansk er meget begrænset. Nedenstående liste omfatter derfor også en del titler på svensk, norsk og engelsk. Generelt vil de danske titler kunne bruges direkte i undervisningssammenhæng, mens de øvrige er medtaget af hensyn -bil lærere, som vil gå mere i dybden med emner som økonomi y politiko religion og etnografi. Eksemplarer af de fleste danske titler findes i samlingen. Herudover henvises især til Mellemfolkeligt Samvirkes TLF. 3332 6244 (KØBENHAVN) Aakervik, Gunnhild: International kogebog. Mellemfolkeligt Samvirke, 1987. Indeholder madopskrifter fra Vietnam og Thailand. Bassebo, Bertha: Skal det være os? Forlaget Skarv, København 1982. Bogen som er rigt illustreret, handler om hvordan man finder sig en kæreste og bliver gift i fem forskellige samfund: Peru, Tanzania, Thailand, Salomonøerne og Tunesien. Deb er skrevet for børn af danske etnografer. Thailandsaf snittet foregår hos Karen - folket i Nord - Thailand og beretter hvorledes N ja Baing stikker af for at blive gift med sin fætter Daw Djång - på trods af deres forældres modvilje. Donner, Wolf: The five faces af Thailand. An economic geography. London, Hurst, 1978, 930 s. (A Publication of the Institute of Asian Af f airs. Hamburg). Udførlig og grundig, men også særdeles tradiotionel fremstil-lining. Donner skildrer Thailands fire regioner (nord, nordøst, central og syd) samt Bangkok-området. Afsnittene om Bangkok og især Sydthailand udfylder hidtidige huller i litteraturen om den økonomiske udvikling. Bogens omfattende Side 13
kortmateriale er et andet plus. Edsman, Carl-Martin: Asiens hovedregioner af idag oversat fra svensk. København, Gyldendal, 1974. Bind 1-2. (Tekster til l i v - sanskuelse/religion). Bind l: Hinduisme og buddhisme. 105 s. Bind 2: Kinas religioner og islam. 98 s. Svensk utgåva: Asiens huvudreligioner av idag. Stockholm. Almqvist & Wiksell, 1971. 196 s. En populær indføring i emnet kombineret med kildeskrifter. Selv om Sydøstasien kun inddrages i begrænset omfang, har de generelle betragtninger værdi for forståelsen af religionens rolle i disse samfund. (Bogen er egt. beregnet til undervisning på gyamasie- og HF plan). Ewers Andersen, Kirsten Davong Gun. En karéniandsby i Thailand. Nationalmuseet, København 1979. Levende skildring af hverdagen, desociale forhold, arbejde og religion. Det nøje samspil mellem natur og mennesker er et gennemgående tema. Også afsnit om karénerne sovs. etnisk mindretal i forhold til det omgivende Thai- samfund. Gennemillustreret. Griffiths, Michael: Det nye Asia. Nærbilleder fra det fjerne østen. Bilder: Fritz Frankhauser. Oversatt fra engelsk etter: Changing Asia (1977). Oslo, Lunde, 1977. 119 s. Et meget smukt billedværk, der i populær form fortæller om forandreingerne i de øst- og sydøstasiatiske samfund. Isør lægges vægt på at skildre religionens betydning som forandrende faktor, og bogens sidste tredjedel behandler specielt den kristne missions situation i området. Hanks, Lucien M.: Rice and Man. Chicago 1972. Et antropologisk studie af det thailandske bondesamfund i forhold til de økologiske betingelser, som sættes af forskellige former for risdyrkning. Centrum for studiet er vådris- landsbyen Bang Chan udenfor Bangkok. Forfatteren beskriver landsbyens udvikling på baggrund af en række ophold i den, fordelt over mange år. I en læsevenlig form kombinerer bogen en videnskabelig informationsrigdom med den rationalitet, snusfornuft og poesi, som gør bondesamfundet - og dermed bogen - levende. Hjålte, Hans & Eva Brita Jårnefors: På bondernes ryggar. En bok om Thailand. Stockholm, Liber, 1977. 208 s. Bogen er en blanding af interviews, hovedsageligt med bønder og arbejdere, og historisksamfundsbeskrivende afsnit. Især en udførlig redegørelse for udviklingen i landbruget, en udvikling der kan ligestilles med Thailands udvikling, er værd at fremhæve. Bogen behandler også den kommunistisk-ledede guerilla og USA's massive støøte til magthaverne i Bangkok. Ingram, James C: Economic change in Thailand 1850-1970. A new edition of Economic change in Thailand since 1850 with two new chapters on the developments since 1950.. Stanford University Press, (1955) 1971. 352s. Dette standardværk lægger hovedvægten på risdyrkningen og den thailandske stats rolle i landbruget, men samtlige økonomiske sektorer behandles indgående. Ingram har stort set ladet det oprindelige materiale, der dækkede udviklingen op til 1950, stå uændret. Den efterfølgende periode er dækket af nye kapitaler. Med et udførligt tabel-materiale. Krogh, Birgitte: Samfundsmønstre i Thailand - om sociale og kulturelle forhold. København, Munksgård, 1978, 66 s. (Beta bog). Kort og klar redegørelse for årsagerne til Thailands underudvikling. Bogen tager udgangspunkt i en landsby i Central-regionen, og de lokale problemer sættes derefter ind i en national Side 14
sammenhæng. I modsætning til en anden skolebog (Bøndernes segl) er denne popularisering lykkedes. De to bøger vil iøvrigt supplere hinanden udmærket. Ling, Trevor: Buddhism, Imperialism and War. London 1979. Forfatteren, som er proffessor i komparativ religion, analyserer her buddhismens politiske rolle i Burma og Thailand. På trods af buddhismens budskab om fred viser historien, at det buddhistiske kleresi ofte har grebet direkte ind i politiske beslutninger om krig og fred, ligesom politikerne har kunnet bruge den buddhistiske ideologi. Neher, Clark D. (ed): Modem Thai politics. From village to nation. Revised edition. Cambridge, Mass. Schenkman, 1979, 483 s. Bogen består af en række artikler og boguddrag, der udgør noget af det bedste, som amerikansk forskning præsterede i 1960'erne og begyndelsen af 1970, erne. Også et par thailandske forskere bidrager. Ud over politik på nationalt og landsbyplan beskæftiger bidragene sig især med Thailands politiske kultur. Mest spændende er tre afsluttende bidrag, der kritiserer den hidtidige amerikanske forskning for at have undervurderet konflikt- elementet i thailandsk politik. Det er en kritik, der uværgeligt falder. tilbage på de øvrige bidrag. Potter, Sulamith Heins: Family life in a northern Thai village. A study in the structual significance of woman. Berkeley, Calif., University of California Press, 1977, 138 s. Forfatteren påpeger kvindernes betydning som sammenholdende faktor i familie- og landsby strukturen og giver ligeledes en grundig redegørelse for deres økonomiske rolle. Tambiah, S.J.: Buddhism and spirit cults in Northeast Thailand Cambridge University Press, 1970.Et grundigt antropologisk studie af sammenhængen mellem buddhisme og dyrkelsen af forfædrenes ånder i en afsidesliggende landsby i Nordthailand. Ritualer og kultdyrkelse beskrives og analyseres i forhold til landsbyens sociale struktur. Turton, Andrew, Jonathan Fast & Malcolm Caldwell (eds): Thailand. Roots of conflict. Nottingham, spokesman, 1978, 194 s. Anbefalelsesværdig introduktion til studiet af Thailand. Artiklerne giver både en historisk-økonomisk redegørelse og. en gennemgang af situationen efter kuppet i 1976. Patrice de Beer's bidrag om Thailands kommunistparti, suppleret med nogle af partiets egne erklæringer, udgør tilsammen det bedste foreliggende materiale til en analyse af guerillaen. Kirsten Westergård Taylor, John Carlsen, Henrik Secher Marcussen: Thailandudvikling for hvem? Inst. for Udviklingsforskning, København 1972. Bogen beskriver Thailands økonomiske og politiske udvikling fra 1945-70, og onfatter mange tabeller og andet statistisk materiale. Med den begrænsning, som ligger i at de seneste års udvikling ikke er med, er bogen stadig anvendelig på mange områder. Tidsskrifter THAILAND-NYT udgives af en dansk Thailand-gruppe. Det indtager en meget kritisk holdning overfor det thailandske militærstyre og dokumenterer talrige tilfælde af undertrykkelse og voldelige overgreb på befolkningen. Foruden originale bidrag bringer THAILAND -NYT oversatte artikler fra kritiske tidsskrifter i USA og England. Side 15
Andre tidsskrifter, som indimellem bringer Thailand-stof, er: Jordens Folk etnografisk revy. Kontakt Udgives af Mellemfolkeligt Samvirke. Udkig Udgives af Mellenfolkeligt Samvirke. Af udenlandske tidsskrifter skal især nævnes: Far Eastern Economic Review - som udkommer ugentligt i Hong Kong. Et vel renommeret, velorienteret nyhedsmagasin med stort set lige dele økonomisk og politisk stof. Tidsskriftet udgiver en årbog af meget høj kvalitet: Asia Yearbook 19 Side 16
Tekster til lysbilleder Den følgende fortegnelse over lysbilleder, som indgår i Thailand A- og B- samlingerne omfatter billeder fra Tabkloa, Sukhotai, Bangkok og Sydthailand. Lysbilledserien har tre formål: 1) at give et generelt indtryk af landskab og mennesker. 2) at give nogle sammenhængende forløb som f.eks. Sulaks indvielse i templet (dias 65-70). 3) at vise nogle af samlingerns genstande i brug. Billedernes tekniske kvalitet er svingende. Dette skyldes bl. a., at der er tale om kopier af dias. En anden grund er, at mange aktiviteter i landsbyen foregår meget tidligt om morgenen, før det er blevet lyst. Visse billeder er derfor underbelyste, men er alligevel taget med. Og endelig er nogle af billederne fra templet og fra Sulaks mors kremation taget med den smalle 110-mm film, hvilket giver billeder, som er noget mindre end normalt. Der er en vis overensstemmelse mellem den generelle tekst om Tabkloa og diasseriens første del. Men ellers er det op til den enkelte lærer at bruge lysbilledeme efter forgodtbefindende. Dias nr. 88, 89, 90, 91, 92, 93, 95. 97, 112, 113, 115 er velvilligt stillet til rådighed af mag.art. Mikael Gravers, Institut for Etnografi og Social Antropologi, Moesgaard. Dias nr. 8, 9, 10, 21, 22, 23, 24, 30, 42, 43, 44, 80, 116 og 117 er stillet til rådighed af stud. mag. Marianne Dahl, Institut for Etnografi og Social Antropologi, Moesgaard. Fortegnelse over dias: Landskab og eksempler på huse i Tabkloa og Sydthailand. 1-5: Rismarker. 6-7: Huse på pæle. 8: Fiskerhus i Sydthailand. 9-10: Indenfor hos fiskerfamilier i Sydthailand. 11-12: Rismarker med såbede i forgrunden. 13: Kvinder på vej hjem efter arbejde i marken. Markarbejde og fiskeri. 14-15: Pløjning på overrislede marker med vandbøfler. Ploven er en simpel udgave af den plov, som indgår i samlingen. I baggrunden ses templet. Side 17
16: Harvning med simpel "rive" trukket af to bøfler. 17-20: Harvning med roterende træharve, som ses tæt på nr.20. 21-22: Østersproduktion i flod i Sydthailand. 23: Kvinder koger hele krabber i fiskerlandsby i Sydthailand. P. g. a. en katastrofal overfiskning af den Thailandske Golf består fiskernes fangster næsten udelukkende af krabber- de såkaldte "røde krabber". 24: Udpilning af det kogte krabbekød er kvindearbejde og er meget tidskrævende. Derfor samarbejder fiskerkonerne om dette arbejde. Kvindearbejde. 25: Kvinde lukker diget til med hakke efter at vandet er passeret ned på den lavereliggende mark. En hakke som den viste findes i samlingen. Bemærk også bøndernes arbejdstøj, hvis lige ligeledes er at finde i samlingen. 26: Stampning af risen foregår under huset, hvor der er skygge, og hvor de store landbrugsredskaber ligeledes opbevares. l 27-29: Kvinde maler ris med mælk på gruttekværn. Blandingen tilsættes presses i stænger, der spises som slik. kokosmel og 30: Thailandsk slik af ris og kokos fint emballeret i palmeblade. 31: Student fra Bangkok hjemme på besøg hos sin kone og lille datter. Handel. 32: Markedsgade. 33: Thai-kvinde sælger grøntsager. 34: Kinesisk kvinde i sin blandede landhandel. Adskillige af genstande er købt hos hende. samlingens 35-44: Templer og åndehuse i Tabkloa. 35: Smukt krematorium i tempelstil bekostet af rig landmand, som opnår meget "bun". I forgrunden skolebørn. herved Side 18
36: Alter i templet. I forgrunden røgelsesskål. De mange figurer viser påvirkningerne fra bl. a. hinduisme og kinesisk buddhisme. 37-38: Husalfer hos en af de mere velhavende bønder. 39-40: Kinesisk tempel (bemærk skriften på skiltet). Meget uanseelig! i sammenligning med thai-templeme. Bemærk at kineserne også har et åndehus (nr.39 dl højre). Dette understreger, at teologien og folkereligion ofte er forskellige. 41: Åndehus udenfor hotellet i Tabkloa. De fine blomsterranker er visnede. desværre 42: Midaldrende kvindelige thai-dansere i templet. 43: Festaften i det lokale tempel. Religiøse fester samler de fleste af landsbyens indbyggere. Formålet var i dette tilfælde at indsamle penge til at bygge et nyt tempel for. Bemærk "penge-træerne" i baggrunden. 44: Ung thailandsk brud i "brudesuiten". Et rum hos kvindens forældre er blevet tapetseret og gjort i stand, hvorefter det unge par forventes at tilbringe de tre første nætter her. 45-55: Tidlig morgen i Tabkloa (kl.5-6). 45: Vandbøflerne nyder livet. 46: Vandbøflerne spændes for harven. 47-48: Udplantning ("transplantering") af risplanterne fra såbedet til marken. 49: Store vandkrukker til opsamling af regnvand fra taget. 50: Gammel mand laver fiskeruse magen til dem, der findes i samlingen. 51: Det begynder at lysne. 52-54: To munke på deres morgenvandring, hvor de indsamler mad fra bønderne. Det er især kvinderne, som giver. Bemærk de fine skåle, der gives mad fra. De bruges kun ved religiøse lejligheder. En sådan skål findes i samlingen, ligesom munkedragt, tiggerskål og "4-etagers" madkasse også forefindes. 55: En bonde viser sine tatoveringer, som han fik, da han var ung. Tatoveringerne Side 19
er navne på abbeder og andre munke i hans tempel. 56-64: Munkedragten tages på. I sin celle ifører den unge munk sig sin munkedragt. (Det hele går så hurtigt, at fotografen har svært ved at følge med). På væggen i cellen hænger bl.a. et billede af munken, før han gik over til tempellivet. På de sidste billeder ifører han sig et yderstykke til udendørs brug. Foldervejledningen afviger fra dette, da den kun viser iførelsen af stykkerne til indendørs brug. 65-70: Sulak bliver "nen".(denne scene og den følgende er grundigt beskrevet i kap. l i Samfundsmønstre i Thailand). 65: Sulak ankommer til templet for at blive drengemunk (nen). 66: Den voksne munk, som skal vise Sulak til rette. 67: Abbeden skriver Sulak ind i tempelbogen. 68: En munk hjælper Sulak i dragten. 69: Bukserne bliver droppet. 70: Munken siger herefter nogle formularer, som Sulak skal gentage. Herefter er han "nen". I baggrunden sidder abbeden og får sig en cigaret. Sulaks mors kremation. 71: Begravelsesoptoget med munke og orkester i spidsen. 72-73: Pavillonen hvor ritualerne foregår. En hvid bomuldstråd går gennem alle munkenes hænder og hen til liget i kisten. Munkene sidder på de fineste pladser, og de bliver beværtede med pepsi-cola'er og cigaretter. 74-75: Med musik og munke foran går ligfølget over til bålpladsen. 76-78: Kisten gøres klar - liget stænkes med velduftende væsker. 79-80: Liget brændes. 81: Sjælen er udfriet af sit hylster og munkene inklusive Sulak stiller op til fotografering efter veludført gerning. 82: Den ugentlige tempeldag i landsbyen. Alle er i deres stiveste puds. At gå i Side 20