Photoshop CS6 + CC Af Michael Karbo 1. udgave, 1. oplag 2013 2013 Forlagsredaktion: Iben Falden Grafisk tilrettelæggelse: Henrik Stig Møller Omslag: Henrik Stig Møller Dtp: Michael Karbo og ELI Aps. Tryk: Narayana Press ISBN: 978-87-571-2797-3 ISBN: 978-87-571-3321-9 (e-bog) Varenummer: 134008-1 Bogen er sat med Berthold Akzidenz 10/12 Alle rettigheder ifølge gældende lov om ophavsret forbeholdes. Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har en aftale om kopiering med Copydan Tekst & Node, og kun inden for aftalens rammer: Hovedreglen er: højst 20 sider af en bog til samme hold/klasse pr. studerende pr. undervisningsår. Og kopier må ikke genbruges. Kopier skal tilføjes kildeangivelse: Forfatter, titel og forlag Se mere på www.copydan.dk Ny Vestergade 17 1471 København K info@nyttf.dk www.nyttf.dk Ekspedition: Erhvervsskolernes Forlag 63 15 17 00
Indledning Photoshop er et stort og avanceret program til den krævende bruger typisk inden for den grafiske branche. Men der er også mange ambitiøse amatørfotografer, som sætter en ære i at kende og benytte Photoshop. Ser man sig selv som kyndig inden for billedbehandling det være sig semi- eller rigtig professionel er der ingen vej uden om Photoshop, som fremstår som det ultimative software til enhver form for billedbehandling. Photoshop kan dog være lidt svært at komme i gang med. Det er min erfaring gennem mange år, at den bedste metode til at lære et så relativt svært program som Photoshop, er at arbejde med det i praksis. Derfor er denne bog bygget op omkring en række arbejdsforløb. Og følger du dem på egen hånd, på din egen computer, så bliver du hurtigt fortrolig med Photoshop. Værre er det ikke. Versionerne Jeg har skrevet om mange af de tidligere versioner af Photoshop. Nu er vi kommet til versionerne CS6 og CC, der på mange områder er ret identiske. Derfor har vi valgt at gennemgå de to versioner i samme bog. I de få tilfælde, hvor jeg viser funktioner, der kun findes i version CC, bliver det udtrykkeligt angivet. Hvis du henter eksempelfilerne på bogens egen hjemmeside, kan du gennemføre nøjagtig de samme praktiske forløb, som bogen viser. Det vil med garanti være den hurtigste vej for dig, hvis du skal nå at føle dig godt tilpas med Photoshop. I starten kan det dog være en god idé at læse de enkelte forløb igennem, inden du starter arbejdet på egen hånd ved mus og tastatur. Bogen gennemgår store dele af Photoshop men ikke det hele, for der er mange stærkt specialiserede funktioner, som kun de færreste vil benytte. Vægten er lagt på kernekompetencerne, dem som gør Photo shop så enestående: De mange muligheder for justeringer og billedmanipulation med markeringsværktøjer, justeringslag, masker og andre lagfunktioner. I kapitlerne 12 og 13 vises workflows af lidt længere varighed, hvor der indgår rigtig mange teknikker. God fornøjelse! Stor tak til Jens, Jan og Karsten for udlån af fotos. Tak til Jes Schyom fra Adobe, der har været en stor hjælp, til Iben for god støtte og tak til Jette, der som altid har givet godt input til øvelserne. Kolding, August 2013 www.mkdata.dk/photoshop Bygger på øvelser Øvelserne er ret enkle og burde kunne gennemføres af enhver, men ind imellem øvelserne følger de mere tekniske forklaringer, der godt kan være lidt komplicerede. Forklaringerne er ikke nødvendige for, at du kan betjene programmet. Men efterhånden som du bliver mere bekendt med Photoshop, får du måske også overskud til at forstå de bagvedliggende mekanikker og får dermed endnu mere udbytte af programmet. 3
4
Indhold 1. Hvad er Photoshop? 7 2. Åbn og tilpas Photoshop 10 3. Tæt på værktøjerne 15 4. En ny billedkomposition 21 5. Mere om masker og lag 26 6. En ny montage 29 7. Perspektiv og retouchering 35 8. Juster lys og farver 42 9. Omkring Camera Raw 51 10. Med filtre og effekter 60 11. Eksport af outputfiler 66 12. Spændende justeringer 72 13. Vektormarkeringer 81 14. Andre funktioner 87 Stikordsregister 94 5
6
1. Hvad er Photoshop? Photoshop er et meget komplet og præcist program, hvor stort set alt kan lade sig gøre! Men Photoshop er alligevel kun ét af mange Adobe-programmer, som på forskellig vis overlapper hinanden. I det første kapitel beskriver jeg, hvad Photoshop egentlig er for noget også i sammenligning med andre programmer fra Adobe. Vi ser også på den hardware, som får programmet til at fungere bedst. For det første skal vi vide, at Adobe Photoshop CS6 og CC findes i flere udgaver. Til Macintosh og til Windows Til 32-bit og 64-bit programafvikling De forskellige udgaver fungerer heldigvis helt ens. Bogen her tager udgangspunkt i 64-bit udgaver af Photoshop CS6 og CC, som afvikles under Windows 7. Men som sagt, arbejder du på en af de andre platforme, har det ingen praktisk betydning. 64 bit hardware Det er en fordel med en kraftig pc til at udnytte programmets fulde potentiale. Det vil sige med en hurtig processor, masser af ram og SSD-disk. Alle moderne pc er er skabt til 64-bit programafvikling, men det kræver, at styresystemet arbejder i 64 bit. Så hvis du eksempelvis har 64-bit Windows 7, vil Photoshop blive installeret i 64-bit-udgaven, som du så kan vælge i menuen Start, som i figur 1. 64 bit-udgaven udnytter ressourcerne i den moderne pc langt bedre, end 32 bit-udgaven gør. Så der er ingen grund til betænkning du skal køre på 64 bit. Figur 1. Brug altid 64 bit software, når det kan lade sig gøre. Tjek på udstyret Du arbejder meget med mus, når du har med billedværktøjerne at gøre, så det er sund fornuft at have en god mus. Det kan måske også betale sig at investere i en tegneplade det er mange rigtig glade for, og Photoshop er god til at udnytte tegnepladens funktioner (typisk af mærket Wacom). Traditionelt vil man også anbefale store, hurtige harddiske til et program som Photoshop. Her er det dog oplagt at be nyt te en SSD-disk til Windows- og Photoshop-programmerne. Fordelen ved den elektroniske SSD-disk er, at programmet bliver lynhurtigt at starte op og arbejde med. Al behandling går ganske rapt, ikke mindst når man brow ser rundt i billedsamlingen med Adobe Bridge. Har du kun en mindre SSD-disk, kan billedarkivet sagtens være placeret på en traditionel, mekanisk harddisk. Med en hurtig processor, 64-bit software, 8 eller 16 GB ram og SSD-disk kan Photoshop helt uanstrengt jonglere rundt med fotos på 25 MP eller endnu højere opløsning og 16 bit farvedybde noget, der var helt utænkeligt for ti år siden. Endeligt vil det være logisk at benytte en god stor skærm eller måske to af slagsen. 7
1. Hvad er Photoshop? De avancerede 3D-funktioner i Photoshop CC kræver også specielle grafikkort. De andre Adobe-programmer Adobe er førende inden for grafisk software. Firmaet har en række produkter, som tilsammen dækker behandling og fremstilling af stort set enhver form for billedmaterialer. Det drejer sig især om programmerne Photoshop, Lightroom, Illustrator, Fireworks og Bridge, som nogle gange overlapper hinanden og ellers supplerer hinanden. Ønsker du fx at fremstille en JPEG-fil i en bestemt størrelse, så kan du gøre det i alle programmerne. Moduler og særskilte vinduer Noget andet, der kendetegner Photoshop, er den modulopdeling, man støder på hist og her. Vil du fx arbejde med RAW-filer, så sker det ikke direkte i Photoshop. I stedet indlæses de rå billedfiler i et modul kaldet Camera Raw, hvor de kan justeres med farve og lys, inden de indlæses i selve Photoshop. Lidt af samme system ser man, hvis et billede skal eksporteres i et bestemt format fx til brug på web. Det sker i et stort og fritstående vindue, på samme måde som visse filtre og funktioner også afvikles i egne vinduer. Det er en helt anden fremgangsmåde end i Lightroom, hvor alle arbejdsgange er integreret i et og samme programvindue. Bitmaps eller vektorværktøjer I praksis er de nævnte fem Adobe-programmer meget forskellige, ikke mindst hvad angår brugerflade. Når vi ser på Photoshop, så er fokus på det enkelte billede, der kan redigeres på pixelniveau. På den måde er Photoshop egentlig bare en avanceret bitmap-editor altså et program, som kan ændre farven på de enkelte pixels i et billede. Det smarte er alle de måder, hvorpå man kan ændre farver i billedets pixels. Adobeprogram Photoshop Photoshop Lightroom Illustrator Fireworks Adobe Bridge Funktioner Den store, omfattende og komplette billedbehandler, der på pixelniveau kan tilpasse, rette og justere ethvert billede. Arbejder grundlæggende med ét billede ad gangen. RAW-filer behandles i det separate modul Camera Raw. Det hurtige og effektive fotoprogram, der let redigerer og organiserer hele billedsamlinger med integreret billedbrowser. RAW-filer behandles på samme måde som JPEG-filer. Det store og komplette tegneprogram. Til illustrationer af enhver form, primært som vektorgrafik. Ikke egnet til fotos. Et hurtigt og let betjent, vektorbaseret tegneprogram, der også kan håndtere bitmaps. Især velegnet til fremstilling af webgrafik. En billedbrowser, der også fungerer som omstillingscentral imellem de andre Adobe-programmer. Figur 2. Adobe leverer en stribe fine billedprogrammer, som delvis overlapper hinanden, hvad angår funktionalitet. 8
1. Hvad er Photoshop? En bitmap er jo grundlæggende en stor rækkefølge af tal, hvor hvert tal beskriver farven i en af billedets pixels. En helt anden måde at arbejde med grafik er den vektorbaserede. Her bruger man ikke data på at beskrive de enkelte pixels, men i stedet beskrives de instruktioner, som skal til at optegne de grafiske figurer. En instruktion til et billede kunne fx være: Optegn et hvidt skærmbillede. Gå så 200 pixels til højre og 200 pixels ned. Tegn derfra et sort kvadrat på 400 X 400 pixels. Det giver næsten sig selv, at man ikke kan angive instruktioner til optegning af fx et landskabsfoto, hvor farverne hele tiden ændres på tværs af billedfladen. Det vil blive alt for indviklet og omstændeligt der er bitmappen langt mere effektiv. Men arbejder man med velafgrænsede grafiske elementer, der optegnes præcist på ensfarvet underlag, så er vektorgrafikken helt overlegen. Et program som Illustrator er netop skræddersyet til denne slags grafik, ligesom Adobe Fireworks er det. Ydermere har et DTP-program (til fremstilling af bøger og andre dokumenter) som Adobe InDesign indbyggede vektor-tegneværktøjer. Photoshop er som beskrevet først og fremmest god til at redigere bitmaps. Men der er også indbygget glimrende vektorbaserede værktøjer, som kan bruges både til tegne- og markeringsopgaver. Men hvor hele Illustrator er opbygget omkring vektor-værktøjerne, indgår de i Photoshop som mere specielle redskaber, der kan være praktiske i bestemte situationer. Det ser vi eksempler på i kapitel 13. Men uanset, hvilket værktøj du bruger i Photo shop, så vil slutresultatet stort set altid være et billede i et bitmapformat, det være sig det effektive JPEG eller fx det mere fleksible PSD-format. Illustrator Photoshop Lightroom Grafik: Vektor Grafik: Bitmap Foto: Redigering Grafik: Web Foto: Organisering Fireworks Bridge Figur 3. De forskellige Adobe-programmer kan synes at overlappe hinanden, men deres fokus er meget forskelligt. Photoshop er det store all-round-program til bitmap-redigering. 9
2. Åbn og tilpas Photoshop Nu skal du i gang, og det første trin er at få åbnet programmet. I dette kapitel foretager vi først et par indstillinger, som giver en bedre programafvikling i forhold til bogens gennemgang. Så præsenterer jeg de billedfiler, jeg vil anvende i bogens gennemgang, og til sidst begynder vi at se på Photoshops brugerflade. Vil du åbne Photoshop, skal du på en Windows-pc klikke på Start-knappen og vælge menuen Alle Programmer, hvor du finder menupunktet Adobe Photoshop CS6 eller Adobe Photoshop CC. Programindstillinger Photoshop rummer en række standard-indstillinger. Et par af dem kan du med fordel ændre; det giver efter min mening lidt bedre funktion: Vælg menupunktet Rediger Indstillinger Generelt (på Mac: Photoshop Indstillinger Generelt). Sæt et mærke ved punktet [1] Zoom skalerer vinduer, der også ses i figuren. Lad de andre indstillinger være, som de er. 2 3 1 Figur 4. Indstillinger, der forbedrer betjeningen. 10
2. Åbn og tilpas Photoshop Klik nogle gange på knappen Næste [2], så du kommer til sektionen Enheder & linealer [3]. Det er nok lettest at arbejde med pixels. Vælg derfor enheden Pixel i feltet Linealer. Du kan evt. selv kigge på de lidt mere avancerede indstillinger under Ydeevne. Se figuren herunder. Klik så på OK, og luk Photoshop med Alt+F4 (cmd+q på Mac). Genstart programmet, som nu har de nye indstillinger. Hent eksempelfiler fra websted Du kan med fordel hente fotografierne til de gennemgange, der følger i bogen. Det giver det største udbytte af bogen, når filerne ligger på din computer, for så kan du selv lave øvelserne. 1 2 5 6 4 3 Figur 5. Her er valgt sektionen Ydeevne [1]. Du kan regulere det hukommelsesforbrug, som afsættes til Photoshop ved [2]. Du kan også ved [3] angive, hvilken harddisk (eller evt. flere diske) Photoshop må bruge til arbejdsdisk (til midlertidig fillagring, bedst en SSD-disk). Du kan angive flere diske. Under [4] kan du se oplysninger om dit grafikkort, og endelig kan indstillingerne ved [5] bruges til yderligere optimering. Der ses en forklarende tekst ved [6]. 11
2. Åbn og tilpas Photoshop Figur 6. Hent eksempelfilerne fra bogens egen hjemmeside. Adressen er: www.mkdata.dk/photoshop. Åbn nu denne side, og lav et højreklik på de to links til billedfilerne. Vælg så at gemme dem på din harddisk. Øvelserne er ret centrale i denne bog. Jeg foreslår, at du gemmer dem i en mappe kaldet eksempelfiler. 2 3 5 6 7 1 Brugerfladen Prøv nu at åbne et foto i Photoshop det kunne fx være eksempelfilen _DSC1022.jpg som i figur 8. Du kan også åbne et par andre billedfiler. Du taster Control+O for at åbne filer, (cmd+o på Mac). På en Windows-pc ser dialogboksen således ud, idet jeg markerer flere filer til åbning ved at holde Control-tasten nede, mens jeg klikker på dem. Se figur 7. Får du en advarsel om Uoverensstemmelse mellem integrerede profiler, må du fx vælge den integrerede farveprofil. Dette har ingen betydning for bogens gennemgang. Ved første øjekast ser Photoshop måske ikke særlig imponerende ud, men der er meget gemt under overfladen. Lad os starte med det store view, som ses i figur 8. De første skærmelementer må for de fleste være ganske velkendte. 12
2. Åbn og tilpas Photoshop 1 Figur 7. Jeg har markeret flere filer som [1] og [2] ved at holde Control nede, når jeg klikker på dem. Faktisk har jeg markeret fire filer, hvilket også fremgår af feltet [3] Filnavn. Når jeg klikker på [4] Åbn, indlæses alle de markerede billedfiler i Photoshop. 2 3 4 Figur 8. Programvinduet i sin helhed. 8 4 9 10 13
2. Åbn og tilpas Photoshop Se figur 8. Ved [1] ses menulinjen og [2] værktøjspanelet (vertikalt panel), hvor ét af værktøjerne [3] er valgt. Det kan du se på, at knappen er trykket ind. Nede under menulinjen i figur 8 finder du kontrolpanelet [4] (horisontalt panel). Det ændrer udseende og indhold alt efter, hvilket værktøj der er valgt. Nu er der åbnet fire fotos, og det kan ses af de fire faner [5] - [8]. De kan lukkes med klik i det lille x yderst til højre i den enkelte fane (til venstre i den enkelte fane på Mac). Dette forhold gælder fortsat på web-servere, så for nemhedens skyld kan man lige så godt vænne sig til at skrive fil- og mappenavne med småt og uden brug af de specielle danske bogstaver. Noget andet er, at det kan være godt at lade Windows Stifinder vise både for- og efternavn. På en Windows-pc indstilles det i menupunktet Funktioner Mappeindstillinger, som det også er beskrevet i Windows 7 lær det selv. Den aktive fane er [5], og dette foto ses i den store billedflade. Under [9] og [10] ses en række forskellige paneler. Hvilke der ses, er afhængigt af dine valg. Du kan nemlig vise, udvide eller skjule de enkelte paneler, og det giver en meget fleksibel brugerflade, der kan tilrettes helt efter eget ønske. Kun RGB-farver I denne bog beskæftiger vi os kun med RGB-farver. Det er det farvesystem, som bruges på computerskærme, hvor enhver farve dannes som en blanding af rød, grøn og blå. CMYK er et andet farvesystem, der benyttes til firefarve-tryk. Det kan Photoshop også arbejde med, men emnet ligger uden for denne gennemgang. Figur 9. Windows Stifinder skal ikke skjule filtypenavnene. Så er det jo ikke til at vide, hvilken type fil man har med at gøre. Lidt om filnavne Dette er lidt nørdet, men i gamle dage kunne valget af store eller små bogstaver samt bogstaverne æ, ø og å være problematisk i forhold til filnavngivning. Man risikerede, at filerne ikke kunne ses på en anden pc, hvis man havde benyttet nogle forkerte tegn, eller glemt om det var med store eller små bogstaver. 14