I. Bestemmelser for tilvalget i Kommunikation, Retorik og Formidling



Relaterede dokumenter
Studieordning for særligt tilrettelagt tilvalg i Arkæologiens kulturhistorie. (Åben Uddannelse)

2. semester. 3. semester. Her læses centralt fag i et andet fag 1. X 5 Litteratur på Engelsk: Her læses 20 ECTS. og 10.

C. Særlige definitioner og eksamensbestemmelser for faget

Rettelsesblad til BA-uddannelsen i Historie Odense

STUDIEORDNING 2009 Elementarkurser i Græsk og Latin ODENSE SUPPLERING AF STUDENTEREKSAMEN

STUDIEORDNING 2005 Polsk for fortsættere ODENSE ÅBEN UDDANNELSE REVIDERET 2008

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997

STUDIEORDNING Græsk og Latin. Propædeutisk sprogundervisning

Rettelsesblad til studieordning for bacheloruddannelsen i tysk 2012 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2012 og senere

Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019

Polsk for begyndere. Indholdsfortegnelse. Indledning...2

B. Forløbsmodel og eksamensoversigt

Studieordning for tilvalg i Viden og beslutninger

Rettelsesblad til. Studieordning for bacheloruddannelsen i Dansk Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2012 og senere

Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019

Tilvalg i Polsk for begyndere

Propædeutisk sprogundervisning i Græsk og Latin

Rettelsesblade til STUDIEORDNING FOR DEN ERHVERVSSPROGLIGE KANDIDATUDDANNELSE. i sproglig informatik. Forsøgsordning

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998

STUDIEORDNING Russisk TILVALG UDDANNELSEN ER UDBUDT AF SLAVISK STUDIENÆVN, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K. September 1998

Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019

Rettelsesblad til BA studieordning 2007 revideret 2009 Et Fremmedsprog og Medier

Rettelsesblad til studieordning for kandidatuddannelsen i tysk 2012 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2013 og senere

Studieordning for bacheloruddannelsen i religion, 2011

Islam og Politik STUDIEORDNING 2009 ODENSE TILVALG ORDINÆR UDDANNELSE REVIDERET 2010

Rettelsesblad til studieordning for tilvalg i litteraturvidenskab Gælder for studerende indskrevet 1. september 2013 og senere.

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Gælder for studerende indskrevet pr. september 2010 og senere

Fagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019

Kandidatuddannelsen OVERGANGSSTUDIEORDNING 2005 ODENSE INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION MED SPECIALISERING I DANSK

Danskfagligt projektorienteret

14. og 31. Engelsk Sprogbeskrivelse og Analyse. Afløsningsmulighed slettes. Det vil kun være muligt at tage en skriftlig eksamen i kurset

Fagstudieordning Bachelortilvalg i kommunikation og it 2019

Indstillet til godkendelse af Studienævn for Fremmedsprog den 2. november 2009.

Fagstudieordning Kandidattilvalget i forhistorisk arkæologi 2019

32. Medie- og kulturhistorie I-II 30. Medie- og kulturhistorie I-II (for multimediedesignere) (Media and Cultural History I-II)

Rettelsesblad til PBA-studieordning 2011 i erhvervssprog og it-baseret markedskommunikation Slagelse: Gælder for studerende indskrevet i 2014.

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Rettet 2015

Rettelsesblad til Master-studieordning 2010 i International Virksomhedskommunikation Masteruddannelsen:

Rettelsesblad til. Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02. Gælder for studerende indskrevet pr. 1.

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002

STUDIEORDNING FOR TYSK. Studieordning sept., 2015

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i russisk 2019

Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Designkultur 2013 Gælder for studerende indskrevet pr. 1/ og senere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P R O G L I G K O M M U N I K A T I O N O G F O R M I D L I N G. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I R E T O R I K. September 2004

Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i historie 2010 Rettelserne træder i kraft pr. 1. februar 2014

Islam og Politik STUDIEORDNING 2009 ODENSE TILVALG ORDINÆR OG DELTIDSUDDANNELSE

Fagstudieordning Bachelortilvalget i køn, seksualitet og forskellighed 2019

Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Oldtidskundskab 2011, revideret

Rettelsesblad til. Studieordning for Litteraturvidenskab Bacheloruddannelsen (BA Centralfag) i Odense 2009, revideret 2011

Fagstudieordning Kandidattilvalg i pædagogik 2019

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i billedkunst

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSIKKULTUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Fagstudieordning Bachelortilvalg i retorik 2019

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I F R A N S K

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts Management The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2016

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N O R R Ø N F I L O L O G I. September 1999

Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk)

Rettelsesblad til studieordning 2009 Filosofi Bacheloruddannelsen

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I D É H I S T O R I E. September 1996

Studieordning for kandidatdelen af sidefaget i billedkunst ordningen

Fagstudieordning Bachelortilvalg i renæssancestudier 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019

Litteraturvidenskab Tilvalg

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I R O M E R S K A R K Æ O L O G I. September 1997

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i historie 2019

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i arabisk 2019

DET HUMANISTISKE FAKULTET

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Fagstudieordning Kandidattilvalget på Institut for Informationsstudier

Fagmodul i Journalistik

31 Mundtlig. 8 Designteori hjemmeopgave ekstern karakterskala Projektledelse Skriftlig, take-home intern 6 timer karakterskala 5 33

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I B I L L E D A N A L Y S E. September 1998

Fagstudieordning Kandidattilvalget i køn, seksualitet og forskellighed 2019

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Revideret 2016 Justeret 2018

f. Eksamensbestemmelser ændres til følgende. Rettelserne er understreget.

Skabelon for. Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for det enkeltstående tilvalgsstudium på BA-niveau

Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Pædagogik 2009

Fagstudieordning Kandidattilvalg i historie 2019

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Fagstudieordning Kandidattilvalget i religionsvidenskab 2019

Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i spansk sprog og kultur 2019

Russisk for begyndere. Indholdsfortegnelse. Indledning...2

Organisatorisk Kommunikation TILVALG

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2008 Adjusted Rettet 2015 Emended 2015

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

Religion STUDIEORDNING 2009 ODENSE TILLÆG PROPÆDEUTISK SPROGUNDERVISNING

Sidefagssupplering i medievidenskab

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE A) I T Y S K. September 1997

STUDIEORDNING 2009 Arabisk, Polsk, Russisk eller Tyrkisk med Interkulturel ODENSE TILRETTELAGT SOM DELTIDSUDDANNELSE

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I A L M E N S E M I O T I K. August 1997

Transkript:

Faglig del I. Bestemmelser for tilvalget i Kommunikation, Retorik og Formidling I henhold til bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne udbydes tilvalg i kommunikation, retorik og formidling. A. Mål og forudsætninger 1 Tilvalget i Kommunikation, retorik og formidling er et 3/4-årigt fuldtidsstudium, der udgør 45 ECTS. Tilvalget er tilrettelagt som et humanistisk tilvalg med henblik på at indgå i det tredje år af en bacheloruddannelse inden for det humanistiske område eller supplere andre uddannelser ved andre hovedområder ved universitetet og andre videregående uddannelsesinstitutioner. Tilvalget hører under Studienævn for Dansk, Litteratur, Kultur og Medier og er knyttet til censorkorpset for Litteraturvidenskab. Formålet med tilvalget i Kommunikation, retorik og formidling er dobbelt. Det skal sætte den studerende, fortrinsvis med baggrund i et af de centralfag, der ikke retter sig mod gymnasiet, i stand til at fungere i litterært-kulturelle sammenhænge i det offentlige eller i det private erhvervsliv efter endt BA. Det skal samtidig sætte den studerende i stand til at fortsætte en videreuddannelse på de ikke-gymnasierettede kandidatuddannelser ved Humaniora, dvs. Litteraturvidenskab, Kultur og formidling, Medievidenskab (den et-faglige kandidatuddannelse) m.fl. Tilvalget giver en grundlæggende viden om de markedsmæssige og institutionelle vilkår for produktion, distribution og konsumption af litteratur og andre kulturelle frembringelser, bl.a. i kraft af ekskursioner, og projektarbejde. Desuden gives kendskab til de fundamentale teorier om kommunikation, retorik og narratologi. I sammenhæng hermed udvikles kompetencer i mundtlig og skriftlig formidling. Med denne baggrund og faglig ballast fra et centralfag skal uddannelsen give samlede kompetencer, der kan anvendes i en række sammenhænge: i TV og radio, i kulturelle institutioner og kommuner, på dagspressens kultur- og litteraturredaktioner, i uafhængig forfatter- og oversættervirksomhed, som 1

tekstforfattere på reklamebureauer, på teatre og museer, ved tidsskrifter, på forlag, i boghandler, på (forsknings)biblioteker, ved informations-, kommunikations- og kursusvirksomhed samt voksenundervisning på højskoler, efterskoler og andre steder uden for gymnasiet. Tilvalget består af obligatoriske og konstituerende fag på 45 ECTS, Generelle kompetencemål Dimittenden skal: 1. kunne afgrænse og definere et fagligt problem 2. kunne analysere og behandle faglige problemstillinger ved hjælp af relevante faglige teorier og metoder 3. kunne systematisere kompleks viden og slå ned på relevante og væsentlige emner 4. kritisk kunne vurdere forskellige teorier og metoder 5. have en præcis og konsekvent begrebsanvendelse 6. kunne argumentere på et holdbart videnskabeligt grundlag 7. kunne indgå i en faglig dialog 8. have et klart fokus og sammenhæng i løsning af opgaver 9. tage kritisk stilling til benyttede kilder og dokumentere disse ved hjælp af referencer, noter og bibliografi 10. anvende et sprog skriftligt og/eller mundtligt der er fagligt baseret, præcist og korrekt 11. formidle et komplekst stof, således at det bliver forståeligt og relevant for forskellige målgrupper 12. kunne indgå i et samarbejde, herunder kunne modtage kritik af eget arbejde og give konstruktiv kritik til andre 13. kunne arbejde selvstændigt, disciplineret, struktureret og målrettet, herunder kunne overholde deadlines og formalia 14. i relevante sammenhænge kunne anvende IT og nye medier i forbindelse med formidling Fagspecifikke kompetencemål De fagspecifikke kompetencemål relaterer sig til uddannelsens kernefaglighed og opdeles i viden, færdigheder og kompetencer i henhold til den danske kvalifikationsramme. Viden Dimittenden har 2

et grundlæggende kendskab til litteratur og andre kulturelle frembringelser som materielle produkter og varer, der indgår i et kredsløb, hvor de produceres, distribueres og konsumeres et basalt kendskab til teorier om retorik, kommunikation og narratologi et overblik over de vigtigste aktører i det private erhvervsliv og den offentlige sektor, der beskæftiger sig med kultur og litteratur (forstået i bred forstand som alt skrevet) overblik over hovedtræk i udviklingen af de samfundsmæssige vilkår for formidlingen af kulturelle produkter grundlæggende kendskab til de vigtigste træk i mediernes, især skriftkulturens, historiske udvikling. Færdigheder Dimittenden kan analysere litterære og kulturelle fænomener i de bredere sammenhænge, hvori de indgår analysere og karakterisere kulturelle og æstetiske frembringelser i forskellige genrer og diskurser oversætte, vurdere, introducere, kommentere og redigere forskellige former for såvel skøn- som faglitteratur være i stand til at formidle kulturelle og litterære emner mundtligt velstruktureret, velargumenteret og i et klart sprog formidle kulturelle og litterære emner skriftligt velstruktureret, velargumenteret og i et klart sprog inddrage auditive, visuelle og digitale medier i formidling organisere og tilrettelægge arbejdsgange i arbejdet med opgaver inden for det kulturelle felt klargøre sin egen faglige kompetenceprofil og sine karrieremuligheder vurdere, hvad der egner sig til offentliggørelse vurdere litterære og kulturelle frembringelser kritisk Kompetencer Dimittenden kan arbejde selvstændigt og nyskabende arbejde projektorienteret løse opgaver i konkrete arbejdssituationer samarbejde omkring litterære og kulturelle opgaver 2. Titel 3

En bacheloruddannelse bestående af et centralt fag på 135 ECTS og tilvalg i Kommunikation, retorik og formidling giver ret til den betegnelse, der er angivet i studieordningen for det centrale fag. Tilvalg i Kommunikation, retorik og formidling benævnes Kommunikation, retorik og formidling, på engelsk Communication and Rhetoric in Practice. 4

B. Forløbsmodel og eksamensoversigt 3 Forløbsmodel for tilvalg i Kommunikation, retorik og formidling (45 ECTS) Undervisningsfag Titel Den kulturelle og den litterære institution Kommunikation og skriftlig formidling Retorik og mundtlig formidling Narratologi og fortællingens funktion Nye medier i formidling Besk. i 15 Disciplin ansvarligt institut ILKM 16 ILKM 17 ILKM 18 ILKM 19 ILKM Undervisningens placering Eksamens placering 5. semester 6. semester Semester 13x2 timer + 4 timers workshop 13x2 timer 6 x 4 timer 7x2 timer + 4 timers workshop 7x2 timer ECTS-vægt 5 10 5 5 6 5 6 5 6 5 Ekskursioner / karriereveje 20 ILKM 2 x 4 timer +ekskursioner 6 5 Projektarbejde (med vejledning) 21 ILKM 6 10 5

4. Eksamensoversigt for tilvalg i Kommunikation, retorik og formidling (45 ECTS) Oversigtsnøgle Prøve, henvisninger mv. Undervisningsfag Prøveform Censur Prøvens varighed Vurdering ECTSvægt Disciplinbeskr. i Den kulturelle og litterære Hjemmeopgave Ekstern prøve 14 dage 7-trins skala 10 15 institution Kommunikation og skriftlig Hjemmeopgave Intern prøve, 1 I løbet af 7-trins skala 5 16 formidling eksaminator semestret efter aftale Retorik og mundtlig Mundtlig Intern prøve, 2 10 + 15 7-trins skala 5 17 formidling eksaminatorer min. Narratologi og fortællingens Hjemmeopgave Ekstern prøve 7 dage 7-trins skala 5 18 kunst Nye medier i formidling Hjemmeopgave Intern prøve, 2-7-trins skala 5 19 eksaminatorer Ekskursioner/karriereveje Undervisningsdeltagelse Intern prøve, 1 - B/IB 5 20 Hjemmeopgave eksaminator Projektarbejde Hjemmeopgave Intern prøve, 1 B/IB 10 21 eksaminator ECTS-point i alt 45 ECTS 6

C. Særlige definitioner og eksamensbestemmelser 5. Vedrørende fællesbestemmelser I Fællesbestemmelserne for de humanistiske uddannelser, jf. studieordningens afsnit IV, findes definitioner af ECTS ( 26) Typeenheder ( 28) Normalsider ( 27) Endvidere er der bl.a. fastsat regler om Interne og eksterne prøver ( 6) Stave- og formuleringsevne ( 9) Eksamenssprog ( 11) Regler for afholdelse af sygeeksamen ( 13) Meritoverførsel/fritagelse ( 25) Regler for studieaktivitet ( 31) 6. Definition af normalside Normalside prosa = 2.100 typeenheder (bogstaver, tegn og mellemrum) Normalside drama = 1.200 typeenheder Normalside epos = 30 linier Normalside, lyrik = 15 linier 7. Alle kurser kræver, at den studerende aktivt tilmelder sig elektronisk. Det er afgørende, at denne tilmelding finder sted, da oprettelsen af et kursus kan afhænge af et tilstrækkeligt antal tilmeldte. Tilmelding for det følgende semesters kurser kan finde sted fra henholdsvis primo december og ultimo maj. 8. Bunden prøve En prøve, hvor opgaveformuleringen udarbejdes af læreren på baggrund af eksaminandens opgivelser. 9. Fri prøve En prøve, hvor opgaveformuleringen udarbejdes af eksaminanden i samråd med eksaminator. 10. Prøveaflæggelse 7

Prøverne aflægges så vidt muligt i den rækkefølge, de er anført i studieordningen: 5. semesters prøver før 6. semesters. Ved sygeeksamen, omprøve eller reeksamen henvises til Fællesbestemmelser, 12 og 13. 11 Prøveformer, pensumopgivelser (petitum) og eksamenstilmelding Ved mundtlig eksamen forstås en fri prøve (jf. 8) af 30 minutters varighed, inkl. votering, normalt i forlængelse af et kursus. Ved en hjemmeopgave forstås a) en bunden (jf. 8) 7-dages opgave af et omfang på 7-8 sider uden mundtligt forsvar, normalt i forlængelse af et kursus eller b) en fri skriftlig opgave af et omfang på 3-5 sider til aflevering i løbet af semestret (jf. 16). Ved prøver, der ligger i forlængelse af et kursus, fastlægges pensum af underviseren ved det pågældende kursus. Der formuleres mindst 3 opgavespørgsmål pr. disciplin, som der kan vælges mellem. Prøven udleveres kl. 12 på sekretariatet, og afleveres samme sted senest 7 dage senere kl. 12 i 3 eksemplarer. Afleveres der efter udlevering af prøven ikke en 7-dages hjemmeopgave, vil dette blive betragtet som et forsøg. For mundtlig eksamen og hjemmeopgaver gælder, at pensumopgivelsen (petitum) afleveres på sekretariatet senest 1. maj eller 1. december i den pågældende eksamenstermin. For fri mundtlig prøve skal emne for prøve aftales med vejleder senest 1. maj eller 1. december. 12 Censur Interne hjemmeopgaver og skriftlige prøver bedømmes af eksaminator alene (kaldet intern prøve med en eksaminator). Ved mundtlig eksamen anvendes intern prøve med to eksaminatorer eller ekstern prøve. Ved andet og efterfølgende forsøg bedømmes hjemmeopgaver dog af to eksaminatorer. Frie mundtlige prøver bedømmes ved af to interne eksaminatorer. Ved ekstern prøve forstås censur med en censor uden for Syddansk Universitet, udvalgt fra det af ministeriet udpegede fælles censorkorps for Litteraturhistorie (Århus Universitet) og Litteraturvidenskab (Københavns Universitet og Syddansk Universitet). Jf. i øvrigt Fællesbestemmelserne 6. 13 Krav til sproglig korrekthed og fremstilling Den studerendes stave- og formuleringsevne indgår i bedømmelsen af prøver. I formidlingsopgaver bedømmes desuden den pædagogiske fremstilling, således at det faglige indhold og den pædagogiske fremstilling vægtes lige højt. Der kan anvendes visuelle og auditive hjælpemidler, fx overheads, billeder, musik, video, dvd, powerpoint o. lign. Ved mundtlige eksaminer meddeles det, hvilke tekniske hjælpemidler, der ønskes stillet til rådighed. 8

14 Praktik Der er mulighed for praktikophold af 6 ugers varighed på godkendt praktiksted (en af de litterære eller kulturelle institutioner, som uddannelsen sigter på, dvs. forlag, teater, museum, kinematek, TV, radio, litteraturredaktion på avis, tidsskrift, bibliotek, boghandel, reklamebureau, virksomheders informations- og kursusafdelinger, forfatterskole, højskole o.lign.). Praktikken ligger de første 6 uger af 6. semester. Praktikrapport af omfang på 10 sider eksklusiv evt. bilag afleveres senest 7 dage efter endt praktikophold. I stedet for praktikophold kan den studerende vælge 6 ugers projektarbejde (se 21 Projektarbejde) 9

II. Beskrivelser af discipliner 15. Den kulturelle og den litterære institution (The Cultural and the Literary Systems) a. Undervisningens omfang 13x2 timer + 4 timers workshop i 5. semester. Vægtning: 10 ECTS b. Målbeskrivelse: Den studerende skal erhverve sig viden om de institutionelle sammenhænge, hvor igennem kulturlivet organiseres og formidles både på nationalt og på lokalt plan såvel i det kulturelle erhvervsliv som i den offentlige kultursektor, herunder markedsvilkår og støtteordninger. Den studerende skal kunne redegøre for hovedtræk i den historiske udvikling af kunst, kultur og litteratur samt de aktuelle forhold i forbindelse med kunstens og litteraturens kredsløb og dens agenter, dvs. produktions, distributions- og konsumptionsforhold. Den studerende skal kunne analysere og vurdere aktuelle udviklingstendenser på det litterære og kulturelle område. c. Undervisningsfagets indhold: Det tages afsæt i en introduktion af kultur-begrebet og vigtige opfattelser heraf. Kulturministeriets og de kommunale kulturforvaltningers opgaver gennemgås. Udvalgte dele af museernes, teatrenes, biografernes, musikkens og idrættens organisatoriske forhold og økonomiske vilkår behandles. Kunstens produktions-, distributions- og konsumptionsforhold behandles historisk og ikke mindst aktuelt (fx med billedmediet som eksempel). Det litterære kredsløb fra forfatter til forlag og videre via boghandel, kiosk, supermarked, bogklub, antikvariat og bibliotek til køber/læser gennemgås. De vigtigste litterære institutioner og litterære priser behandles. Forholdet mellem mundtlig og skriftlig litteratur samt hovedtræk i bogens og læsningens historie gennemgås, ligesom forhold som censur, kanon, bogmesser, støtteordninger m.m. inddrages. d. Undervisnings- og arbejdsformer Forelæsning, oplæg, diskussion, workshop og øvelser. e. Pensum Det gennemgåede stof udgør pensum. Vejledende omfang 500 sider. 10

f. Bedømmelseskriterier Under hensyntagen til eksamensform og niveauet på 5. semester lægges der vægt på i hvilken grad den studerende behersker de i 1 nævnte generelle kompetencemål, især nr. 2-8, 10 og 12-14, som kurset i særlig grad understøtter. Karakteren gives i henhold til gradsopfyldelsen af målbeskrivelsen, som den er beskrevet i karakterbekendtgørelsen. g. Eksamensbestemmelser: Eksamen i Den kulturelle og den litterære institution. Prøveform: Individuel, bunden hjemmeopgave Varighed: 14 dage. Omfang: 10-15 sider eksklusiv evt. bilag. Hjælpemidler: Tilladt med kildeangivelse. Computer: Computer kan benyttes. Opgaven skal afleveres i 3 eksemplarer i printet form. Censur: Ekstern prøve Bedømmelse: 7-trins skala. Vægtning: 10 ECTS. 16. Kommunikation og skriftlig formidling (Communication and Written Composition) a. Undervisningens omfang 13x2 ugentlige timer i 5. semester. Vægtning: 5 ECTS b. Målbeskrivelse Den studerende skal erhverve et overblik over de vigtigste kommunikative modeller og skriftlige litterære virkemidler (stilistik, metaforik m.m.) På den baggrund skal den studerende kunne formulere sig i forskellige genrer, hvori litterære og kulturelle emner formidles skriftligt, eller hvor der anvendes litterære virkemidler uden for uddannelsessystemet. Det kan være i artikler, essays, kronikker, anmeldelser i dagspresse eller tidsskrifter, i informations- eller reklamemateriale for teatre, forlag, museer og virksomheder, eller det kan være oversættelse og introduktion af udenlandsk litteratur m.m. c. Undervisningsfagets indhold 11

De vigtigste teoretiske tilgange til kommunikation gennemgås. Forskellige relevante genrer præsenteres og diskuteres ud fra konkret eksempelmateriale, og de studerende skriver skriftlige oplæg inden for udvalgte genrer. d. Undervisnings- og arbejdsformer Forelæsning, oplæg, diskussion, workshop og stor vægt på øvelser. e. Bedømmelseskriterier Under hensyntagen til eksamensform og niveauet på 5. semester lægges der vægt på i hvilken grad den studerende behersker de i 1 nævnte generelle kompetencemål, især nr. 1-2 og 8-13, som kurset i særlig grad understøtter. Karakteren gives i henhold til gradsopfyldelsen af målbeskrivelsen, som den er beskrevet i karakterbekendtgørelsen. f. Eksamensbestemmelser Eksamen i Kommunikation og skriftlig formidling. Den studerende skal i løbet af semestret efter aftale med læreren aflevere tre opgaver af et omfang på 3-5 sider, som indholdsmæssigt ligger inden for studiets stofområde, i forskellige genrer efter aftale mellem studerende og lærer. Alle tre opgaver skal være afleveret senest 15. december. Prøveform: tre frie hjemmeopgaver i forskellige genrer. Omfang pr. studerende 3-5 sider. Flere studerende kan bidrage til én af opgaverne: nej. Hjælpemidler: Bilag i form af billeder og grafik kan vedlægges. Computer: Computer kan benyttes. Opgaven skal afleveres i 3 eksemplarer i printet form. Censur: Intern prøve, en eksaminator Bedømmelse: 7-trins skala. Der gives ikke særskilte karakterer, men kun én samlet karakter for alle tre opgaver. Vægtning: 5 ECTS 17 Retorik og mundtlig formidling (Rhetoric and Oral Communication) a. Undervisningens omfang 6x4 ugentlige timer i 6. semester. Vægtning: 5 ECTS. 12

b. Målbeskrivelse Den studerende skal erhverve sig en grundlæggende indsigt i, hvad klassisk og moderne retorik er, herunder også de vigtigste stilistiske virkemidler. Den studerende skal være i stand til at formulere sig klart, præcist og overbevisende i mundtlig form med bevidsthed om målgruppe, genre og funktion. Den studerende skal kunne bruge intonation, mimik og gestik i praktisk fremførelse. c. Undervisningsfagets indhold Grundtrækkene i retorik og stilistik gennemgås med henblik på deres anvendelighed i aktuelle sammenhænge. Mundtlige genrer, der anvendes i forskellige former for formidling, gennemgås: foredrag, oplæg, tale, diskussionsindlæg etc. med inddragelse af konkrete eksempler. De studerende skal selv arbejde med strukturering, retoriske og stilistiske greb og med intonation, mimik, gestik og kropssprog i praktiske øvelser og workshops. d. Undervisnings- og arbejdsformer Forelæsning, oplæg, diskussion, workshop og øvelser. e. Bedømmelseskriterier Under hensyntagen til eksamensform og niveauet på 5. semester lægges der vægt på i hvilken grad den studerende behersker de i 1 nævnte generelle kompetencemål, især nr. 6-8 og 10-14, som kurset i særlig grad understøtter. Karakteren gives i henhold til gradsopfyldelsen af målbeskrivelsen, som den er beskrevet i karakterbekendtgørelsen. f. Eksamensbestemmelser Eksamen i Retorik og mundtlig formidling består af 10 minutters teoretisk refleksion som optakt til 15 minutters mundtligt foredrag om selvvalgt emne uden inddragelse af tekniske hjælpemidler. Prøveform: Mundtlig prøve Varighed pr. studerende: 25 min., se ovenfor Forberedelse: Nej Hjælpemidler: Nej Censur: Intern prøve, to eksaminatorer Bedømmelse: 7 trins skala Vægtning: 5 ECTS 13

18 Narratologi og fortællingens funktion (Narratology and the Function of Narrative) a. Undervisningens omfang 7x2 ugentlige timer og 4 timers workshop i 6. semester. Vægtning: 5 ECTS b. Målbeskrivelse Den studerende skal opnå et kendskab til grundtræk i narratologien og dens fremstilling af episke forløb og fortælleforhold såvel i mundtlige som skriftlige og visuelle genrer. Ligeledes skal den studerende kunne gøre rede for fortællingens funktioner i en række forskellige sammenhænge: i hverdagslivet (anekdote, vandrehistorie m.m.), de store fortællinger (nationale, internationale), i virksomheder, i psykiatrien, i kulturanalysen, i TV og radio (TV- og radioavis, TV-serier m.m.) etc. c. Undervisningsfagets indhold Grundtrækkene i narratologien gennemgås. De vigtigste fortælletekniske træk i konkret episk fremstilling analyseres med inddragelse af eksempler. Fortællingens konkrete udformning i bestemte ikkeuniversitære diskurser behandles, og der arbejdes konkret med forskellige typer af fortællinger, bl.a. de studerendes egne fortællinger. d. Undervisnings- og arbejdsformer Forelæsning, oplæg, diskussion, workshop og øvelser. e. Pensum Det gennemgåede stof, vejledende omfang 300 sider. f. Bedømmelseskriterier Under hensyntagen til eksamensform og niveauet på 6. semester lægges vægt på i hvilken grad den studerende behersker de i 1 nævnte generelle kompetencemål, især nr. 2, 4-5, 8-9 og 12-14, som kurset i særlig grad understøtter. Karakteren gives i henhold til gradsopfyldelsen af målbeskrivelsen, som den er beskrevet i karakterbekendtgørelsen. g. Eksamensbestemmelser Eksamen i Narratologi og fortællingens funktion 14

Prøveform: Fri hjemmeopgave Sideomfang pr. studerende: 7 8 sider Varighed: 7 dage Flere studerende kan bidrage: nej. Computer: Computer kan benyttes. Opgaven skal afleveres i 3 eksemplarer i printet form. Bedømmelse: 7-trins skala Censur: Ekstern prøve Vægtning: 5 ECTS 19 Nye medier i formidling (New Media) a. Undervisningens omfang 7x2 timer i 6. semester. Vægtning: 5 ECTS b. Målbeskrivelse: Den studerende skal erhverve sig et overblik over de muligheder, som de nye medier, bl.a. web 2.0, giver og være i stand til at forstå og redegøre for nye digitale mediers brug i formidling. Samtidig skal den studerende selv kunne afprøve forskellige digitale muligheder og tage kritisk stilling til styrker og svagheder ved valg af formidlingsform i forbindelse med konkret formidling, gerne relateret til de øvrige fag på 6. semester. c. Undervisningsfagets indhold: Det centrale omdrejningspunkt er begrebet digital kompetence og en forståelse af de muligheder, som nye digitale medier giver i forbindelse med formidlingsopgaver. Begreber som social presence, interaktivitet, hypermediacy-immediacy samt konvergens behandles. Et udvalg af nyere digitale formidlingsformer afprøves undervejs. Faget behandler bl.a. en række centrale nye medier, som f.eks. blogging, microblogging og virtuelle netværk som Facebook og LinkedIn. d. Undervisnings- og arbejdsformer Undervisningen er tilrettelagt som en kombination af forelæsninger, øvelser og diskussion, gerne eksemplificeret med en eller flere cases - offline såvel som online. 15

e. Pensum Det gennemgåede stof udgør pensum. Vejledende omfang 500 sider. f. Bedømmelseskriterier Under hensyntagen til eksamensform og niveauet på 6. semester lægges der vægt på i hvilken grad den studerende evner at vurdere, vælge og udføre digital formidling via nye medier, dvs. behersker de i 1 nævnte generelle kompetencemål, især nr. 16 og 13-14, som kurset i særlig grad understøtter. Karakteren gives i henhold til gradsopfyldelsen af målbeskrivelsen, som den er beskrevet i karakterbekendtgørelsen. g. Eksamensbestemmelser Prøveform: Hjemmeopgave i form af digital formidlingsopgave med inddragelse af tekst, lyd og/eller billeder med 1-2 siders refleksion over anvendte midler og metoder. Flere studerende kan bidrage til besvarelsen: Nej Hjælpemidler: Tilladt med kildeangivelse Computer: Computer skal benyttes Censur: Intern prøve med to eksaminatorer Bedømmelse: 7-trins skala Vægtning: 5 ECTS 20 Ekskursioner / Karriereveje (Excursions and Career Considerations) a. Undervisningens omfang Ingen undervisning i forbindelse med ekskursioner To seminarer på hver 4 timer i forbindelse med karriereveje i 6. semester. Vægtning: 5 ECTS b. Målbeskrivelse Deltagelse i relevante ekskursioner skal give den studerende kendskab til og skabe kontakt det litterært-kulturelle arbejdsmarked. Undervisningen i Karriereveje skal sætte den studerende i stand til i et klart sprog velstruktureret, velargumenteret og reflekteret at redegøre for CV, kompetenceprofil og mulige karriereveje. c. Undervisningsfagets indhold Ekskursionerne foretages under lærerens vejledning. 16

På det ene seminar i karriereveje gennemgås retningslinjer for udarbejdelse af CV, kompetenceprofil, skitse til karriereveje og ansøgninger. På det andet seminar etableres kontakt til ansættende instanser i det offentlige og private kulturliv og til kandidater, der beretter om deres karriereveje. d. Undervisnings- og arbejdsformer Ekskursioner og seminarer med øvelser og networking. e. Bedømmelseskriterier Under hensyntagen til eksamensform og niveau på 6. semester lægges vægt på i hvilken grad den studerende behersker de i 1 nævnte generelle kompetencemål, især nr. 7-8 og 12-13, som kurset i særlig grad understøtter. Karakteren gives i henhold til gradsopfyldelsen af målbeskrivelsen, som den er beskrevet i karakterbekendtgørelsen. f. Eksamensbestemmelser Afløsning ved undervisningsdeltagelse. Prøver, der aflægges ved undervisningsdeltagelse, forudsætter aktiv og regelmæssig deltagelse i den pågældende undervisning. Ved aktiv forstås, at man deltager i de med undervisningen forbundne aktiviteter. Underviseren specificerer ved undervisningens start, hvad der forstås ved aktiv deltagelse. Med regelmæssig forstås deltagelse i mindst 80 % af de udbudte timer. Ved mindre deltagelse afleveres bunden skriftlig opgave, der omfatter kompetencebeskrivelse, CV, refleksioner over karriereveje og ansøgning, i alt 5-8 sider samt 2-3 siders redegørelse for de institutioners opgaver, hvortil mindst tre ekskursioner er foretaget. Der kan således vælges mellem følgende prøveformer: Prøveform: Undervisningsdeltagelse Censur: Intern prøve med en eksaminator Bedømmelse: Bestået/ikke bestået Vægtning: 5 ECTS eller Prøveform: Bunden hjemmeopgave Sideomfang pr. studerende: 7 11 normalsider 17

Flere studerende kan bidrage til besvarelsen: Nej Censur: Intern prøve med en eksaminator Bedømmelse: Bestået/ikke bestået Vægtning: 5 ECTS 21 Projektarbejde (Project) a. Undervisningens omfang: Selvstændigt arbejde med vejledning i 6. semester. Vægtning: 10 ECTS. b. Målbeskrivelse Den studerende skal i løbet af en ca. 6 ugers periode blive i stand til at arbejde praktisk og selvstændigt med faglige problemstillinger inden for uddannelsens område. Det kan ske på to måder, enten ved et projektorienteret forløb på et godkendt projektsted eller ved at arbejde med en fri projektopgave. c. Undervisningsfagets indhold: 1) Projektorienteret forløb på godkendt projektsted Det projektorienterede forløb finder sted på et godkendt projektsted: en af de kulturelle eller litterære institutioner, som uddannelsen sigter på: forlag, teater, museum, TV, radio, dagspresse, tidsskrift, bibliotek, reklamebureau, virksomheds informations- eller kursusafdeling, forfatterskole, højskole og lignende. En lærer ved uddannelsen godkender projektstedet og fungerer som vejleder før og under det projektorienterede forløb. Den studerende er selv ansvarlig for at skabe kontakt til projektsted. Projektaftaler, hvori de vigtigste arbejdsopgaver og vilkår under det projektorienterede forløb fastlægges, underskrives af projektsted, studerende og vejleder. Senest én uge efter endt projektorienteret forløb afleverer den studerende en 7-8 siders rapport over opholdet og dets resultater, eksklusiv evt. bilag. 2) Projektarbejde I stedet for projektorienteret forløb kan den studerende vælge 6 ugers projektarbejde inden for uddannelsens område med vejledning. Projektet består i konkret arbejde med et udadvendt litterært eller kulturelt emne, fx vurdering af bibliotekernes opgaver i fremtiden, forslag til kulturelle aktiviteter i kommune, beskrivelse og vurdering af idrætstilbud til unge, 18

gennemgang af udvalgte udstilling(er), forslag til udgivelse af kommenteret udgave af en tekst - forsynet med forord, noter, realkommentarer m.m., udarbejdelse af essaysamling med inddragelse af teoretiske overvejelser, introduktion af udenlandsk forfatterskab, oversættelse af udenlandsk tekst med overvejelser omkring oversættelsesproblemer, udarbejdelse af undervisnings-materiale til højskoleforløb eller skrivning af anmeldelser kombineret med analyse af genren. Projektets emne aftales med vejleder. Projektet afsluttes med aflevering af 15-20 siders fri opgave (jf. 9) eksklusiv bilag senest ved udløbet af projektperioden. d. Undervisnings- og arbejdsformer Selvstændigt, individuelt arbejde med vejledning. e. Eksamensfordringer Under hensyntagen til eksamensform og niveau på 6. semester lægges vægt på i hvilken grad den studerende behersker de i 1 nævnte generelle kompetencemål, især nr. 1, 3-8 og 10-14, som projektarbejdet i særlig grad understøtter. Karakteren gives i henhold til gradsopfyldelsen af målbeskrivelsen, som den er beskrevet i karakterbekendtgørelsen. f. Eksamensbestemmelser: Eksamen i Projektorienteret forløb Prøveform: Individuel, skriftlig rapport uden mundtligt forsvar. Varighed: Aflevering én uge efter endt projektophold Omfang: 7-8 sider eksklusive bilag Flere studerende kan bidrage til besvarelsen: nej Computer: Computer kan benyttes. Opgaven skal afleveres i 3 eksemplarer i printet form. Censur: Intern prøve med en eksaminator Bedømmelse: Bestået/ikke-bestået. Vægtning: 10 ECTS. Eksamen i Projektarbejde. Prøveform: Individuel, skriftlig hjemmeopgave uden mundtligt forsvar. Varighed: Aflevering senest ved udgangen af projektperioden. Omfang: 15-20 sider, eksklusive bilag Flere studerende kan bidrage til besvarelsen: nej 19

20 Computer: Computer kan benyttes. Opgaven skal afleveres i 3 eksemplarer i printet form. Censur: Intern prøve med en eksaminator Bedømmelse: Bestået/ikke-bestået. Vægtning: 10 ECTS.

III. Ikrafttræden Nærværende studieordning er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne og har virkning for studerende immatrikuleret 1. september 2011 eller senere. Indstillet til godkendelse af Studienævn for Dansk, Litteratur, Kultur og Medier den 26. jan. 2011. Godkendt af dekanen for Det Humanistiske Fakultet den 14. marts 2011. 21

Almen del IV. Fællesbestemmelser for de humanistiske studier ved Syddansk Universitet Findes på Fakultetssekretariatets hjemmeside under: www.sdu.dk/hum/faellesbestemmelser Revideret af dekanen den 1. september 2010 Om dispensation fra regler i studieordningen Universitetet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet (jf. 24, stk. 7 i Bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne).