Liv og Pension. Topdanmark Livsforsikring. Indholdsfortegnelse. Forsikringsbetingelser 5716-11, juli 2010



Relaterede dokumenter
Fortrydelsesret 2 Personoplysninger mv. 2

Liv og Pension. Topdanmark Livsforsikring. Indholdsfortegnelse. Forsikringsbetingelser april 2019

Fortrydelsesret 2 Personoplysninger mv. 2 Beskyttelse mod hvidvask og terrorfinansiering 2

Livslang Pension. Nykredit Livsforsikring A/S

Tab af Erhvervsevne. Nykredit Livsforsikring A/S

FirmaPension. Topdanmark Livsforsikring. Indholdsfortegnelse. Forsikringsbetingelser juli 2010

Tab af erhvervsevne gruppeforsikring

Almindelige forsikringsbetingelser for Skandia Bonuspension

Tab af Erhvervsevne. Nykredit Livsforsikring A/S

Tab af erhvervsevne. Gruppeforsikring - videreførsel. Indholdsfortegnelse. Forsikringsbetingelser Januar 2009

Præmiefritagelse. Nykredit Livsforsikring A/S

Få en udbetaling hver måned, hvis du bliver for syg til at arbejde. Tab af erhvervsevne - TOP. Forsikringsbetingelser

FirmaPension. Topdanmark Livsforsikring. Indholdsfortegnelse. Forsikringsbetingelser april 2019

Gruppeliv. Indholdsfortegnelse. Forsikringsbetingelser Januar Topdanmark Livsforsikring A/S Borupvang Ballerup Telefon

Gruppeliv. Nykredit Livsforsikring A/S

Gruppeliv. Nykredit Livsforsikring A/S

Nykredit Basisliv. Nykredit Livsforsikring A/S

Tab af erhvervsevne. Indholdsfortegnelse. Forsikringsbetingelser Januar 2009

Tillægsforsikring ved arbejdsløshed

Restgældsforsikring. Nykredit Livsforsikring A/S

Betingelser. Livs- og pensionsforsikring. Nr Alm Brand LIV & PENSION

Tab af Erhvervsevne. Nykredit Livsforsikring A/S

Tab af erhvervsevne. - gruppeforsikring. Indholdsfortegnelse. Forsikringsbetingelser Januar 2009

Restgældsforsikring. Nykredit Livsforsikring A/S

Lad dit barn få en livslang udbetaling, hvis barnet mister erhvervsevnen i en tidlig alder. Livslang indtægt til børn. Forsikringsbetingelser

Restgældsforsikring. Nykredit Livsforsikring A/S

Tab af erhvervsevne. Forsikringsbetingelser

Gruppesikring i Sydbank

Tillægsforsikring ved arbejdsløshed

FORSIKRINGSBETINGELSER

Tillægsforsikring ved arbejdsløshed

Få en udbetaling hver måned, hvis du bliver for syg til at arbejde. Tab af erhvervsevne (invaliderente) Forsikringsbetingelser

Almindelige forsikringsbetingelser ved nedsat erhvervsevne Forsikringsbetingelser af 1. februar 2016

Nykredit Livsforsikring A/S

FORSIKRINGSBETINGELSER

Almindelige forsikringsbetingelser ved nedsat erhvervsevne Forsikringsbetingelser af 1. juni 2014

Betingelser. Firmakoncept: Forsikring ved Nedsat erhvervsevne. Nr Alm Brand LIV & PENSION

Betingelser. Forsikring ved Nedsat erhvervsevne. Nr Alm Brand LIV & PENSION. Midtermolen København Ø Telefon almbrand.

Juli Forsikringsbetingelser for Tab af erhvervsevne med ekstradækning for Firma

Forsikring ved tab af erhvervsevne

FORSIKRINGSBETINGELSER FOR PRÆMIEFRITAGELSESFORSIKRING TEGNET I NYKREDIT LIVSFORSIKRING A/S

Reguleringsvilkår for. Topdanmark Link Livsforsikring

FORSIKRINGSBETINGELSER FOR RESTGÆLDSFORSIKRING TEGNET I NYKREDIT LIVSFORSIKRING A/S

PFA Soraarneq s forsikringsbetingelser - 1. juli A. Generelle betingelser

Bilag ALM703 Almindelige forsikringsbetingelser (nr. 703) Forsikringsbetingelser af 1. juni 2014

Gruppelivsforsikring Forsikringsbetingelser

Pension og livsforsikring

Tab af erhvervsevne (udvidet)

Forsikringsbetingelser for Skandia Safe

Tab af erhvervsevne (standard)

Betingelser. Kontopension. Nr Alm Brand LIV & PENSION. Midtermolen København Ø Telefon almbrand.dk.

Tab af erhvervsevne med ekstradækning

Beskyt familiens økonomi, hvis du dør eller bliver for syg til at arbejde. Livsforsikring. Forsikringsbetingelser

Codan Care Forsikringsbetingelser

FORSIKRINGSBETINGELSER. for. FRIVILLIG GRUPPELIVSFORSIKRING (fsp) AP PENSION LIVSFORSIKRINGSAKTIESELSKAB (AP PENSION)

Giv dit barn en økonomisk tryg opvækst, også selvom du dør. Børnerente. Forsikringsbetingelser

Tilvalgsforsikring i DIP Vilkår for forsikringen

Forsikringsbetingelser i Danica Pension Ikrafttrædelse den

Forsikringsbetingelser for gruppelivsforsikring. Pension

Tillægsforsikring ved arbejdsløshed

LIV Privatpension CVR-nr Tab af erhvervsevne Gruppeforsikring. En månedlig udbetaling når du ikke kan arbejde

Almindelige forsikringsbetingelser for Skandia Link

Forsikringsbetingelser for FOA Gruppeliv

Betingelser FOA Ulykke kollektiv ulykkesforsikring tegnet af FOA i PenSam Forsikring

Forsikringsbetingelser for FOA Gruppeliv

Forsikringsbetingelser. for. Kollektiv ulykkesforsikring - arbejdsskadeydelser

Vilkår for Frivillig arbejds skade forsikring for selvstændige

Fortrydelsesret Medlemmet kan fortryde den indgåede aftale efter bestemmelserne i forsikringsaftalelovens kapitel 1a om fortrydelsesret.

Vilkår for Hund 09-3 August 2009

Lønsikring. For medlemmer af ASE. Indholdsfortegnelse. Forsikringsbetingelser Januar 2015

Danske Forsikring Forebyggelsessikring

FORSIKRINGSBETINGELSER DYREFORSIKRING

Forsikringsbetingelser for

4. Tidspunktet for forsikringsdækningens indtræden. Stk. 2. For indskudsbetalte forsikringer kan forsikringsdækningen. modtaget i PFA Soraarneq.

Tandlægernes Tryghedsordninger

Forsikringsbetingelser for

Tillægsforsikring ved arbejdsløshed

Kundeforhold Liv og ulykke

Lønsikring. for Forsikringsforbundet. Indholdsfortegnelse. Forsikringsbetingelser Januar 2015

Investeringsbetingelser

Juni Vilkår for Sygedriftstabsforsikring

Tab af erhvervsevne (standard)

Forsikringsbetingelser for gruppesum ved førtidspension og død i PenSam Liv forsikringsaktieselskab

GRUPPEFORSIKRING. Økonomiforsikring. Forsikringsbetingelser

Investeringsbetingelser

Investeringsbetingelser

Investeringsbetingelser

Tillægsforsikring Vilkår for forsikringen Arkitekternes Pensionskasse

Vilkår for Hund 09-2 August 2009

Forsikringsbetingelser for gruppesum ved førtidspension og død i PenSam Liv forsikringsaktieselskab

Juni Forsikringsbetingelser for tillægsforsikring ved arbejdsløshed (lønsikring) for medlemmer af Ase

Euro Accident Liv. Standard forsikringsbetingelser. Tab af erhvervsevne. Gældende fra 1. juli

Forsikringsbetingelser for Hundeforsikring

Vilkår for. Kollektiv ulykke UL Januar Forsikringsaftale

Almindelige forsikringsbetingelser for TillægsPension i Lærernes Pension, forsikringsaktieselskab, pr. 1. januar Generelle betingelser

Tillægsforsikring ved arbejdsløshed

Vilkår for Arbejdsskade forsikring I henhold til Lov om arbejdsskadesikring

Tillægsforsikring i Unipension Vilkår for forsikringen

Forsikringsbetingelser - Tab af erhvervsevne Basis

Forsikringsbetingelser den 1. juli 2017 Gruppeliv

Transkript:

Liv og Pension Topdanmark Livsforsikring Forsikringsbetingelser 5716-11, juli 2010 Topdanmark Livsforsikring A/S Borupvang 4 2750 Ballerup Telefon 44 68 33 11 www.topdanmark.dk Indholdsfortegnelse Fortrydelsesret 2 Personoplysninger mv. 2 1 Forsikringsbetingelser for Liv og Pension 3 2 Aftalegrundlag 3 3 Definitioner 3 4 Ikrafttræden 4 5 Urigtige oplysninger 4 6 Dækning og regulering 4 7 Pensionsopsparing og mindstedødsdækning (risikolivsforsikring) 4 8 Invaliderente og præmiefritagelse 5 9 Invalideforsikringssum 7 12 Geografisk afgrænsning 10 13 Anmeldelse og udbetaling 10 14 Præmie og indbetaling 10 15 Bonus 11 16 Ændring af forsikringsbetingelser 11 17 Ophør og opsigelse 12 18 Tilbagekøb 12 19 Overførsel 13 20 Omskrivning til fripolice 13 21 Skat 13 22 Forældelse 13 23 Tavshedspligt 14 24 Lovvalg og tilsyn 14 25 Klageadgang 14

Topdanmark Livsforsikring A/S CVR- nr. 19625087. Liv og Pension (5716-11 juli 2010 Fortrydelsesret Oplysning om fortrydelsesret ved etablering (nytegning) af frivillige forsikringsordninger. Eventuelle senere ændringer er ikke omfattet af fortrydelsesretten. Du skal være opmærksom på, at hvis du køber en Profilpension elle Topdanmark link pension, så er der ikke nogen fortrydelsesret for så vidt angår forsikringsaftalen og de foretagne investeringer. Du kan fortryde din aftale i 30 dage. Vi regner fristen fra den dag, du modtager din dokumentation for forsikringen i form af en forsikringsmeddelelse, der viser dækninger, udløbstidspunkt m.v. Fristen regnes dog tidligst fra det tidspunkt, hvor du har modtaget underretning om, at forsikringen er etableret. Hvis du fx modtager din dokumentation mandag den 1., har du frist til og med onsdag den 31. Hvis fristen udløber på en lørdag, en søndag, en helligdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, så kan du vente med at fortryde til den følgende hverdag. Du skal give besked til: Topdanmark Livsforsikring A/S Borupvang 4, 2750 Ballerup Personoplysninger mv. Som kunde har du naturligvis mulighed for at se, hvilke personoplysninger vi har om dig. Det vil typisk være oplysninger om navn, adresse, CPR- nummer og om dine forsikringer. Hvis du ønsker at se disse oplysninger, behøver du blot at skrive til: Topdanmark Forsikring A/S Borupvang 4 2750 Ballerup Hvis du ikke ønsker at modtage markedsføringsmateriale fremover, behøver du blot at skrive til samme adresse. Vi skal informere dig om, at oplysninger om dit kundeforhold registreres centralt i Topdanmark. 2

1 Forsikringsbetingelser for Liv og Pension Stk. 1. Disse forsikringsbetingelser gælder for pensionsopsparing og forsikringer i Topdanmark Livsforsikring A/S, i det følgende Topdanmark. Stk. 2. Er der valgt Profilpension eller Topdanmark link pension gælder endvidere de til enhver tid gældende investeringsbetingelser. Stk. 3. For forsikringen gælder de til enhver tid gældende tekniske grundlag med underliggende regulativer, der er anmeldt til Finanstilsynet. Disse regulativer kan fås ved henvendelse hos Topdanmark. Stk. 4. Reglerne for pensionsopsparing, Invaliderente, Invalideforsikringssum, præmiefritagelse og mindstedødsdækning findes i disse forsikringsbetingelser, mens reglerne for eventuelle øvrige dækninger findes i særskilte forsikringsbetingelser for de enkelte dækninger. 2 Aftalegrundlag Stk. 1. Forsikringen er etableret, forhøjet, ændret eller sat i kraft på grundlag af de oplysninger, der skriftligt er afgivet til Topdanmark i en ansøgning eller på anden måde. Stk. 2. Som dokumentation for forsikringen udsteder Topdanmark en forsikringsmeddelelse, der viser opsparingsform, dækninger, pensioneringstidspunkt m.v. Er der aftalt særlige bestemmelser, der fraviger forsikringsbetingelserne, fremgår det af forsikringsmeddelelsen. Stk. 3. Ønsker forsikringstager at foretage en ændring af sin forsikring under forsikringens løbetid, fx forhøjelse af dækningssummen eller forlængelse af udløbsalderen, betyder det at forsikringen fortsætter med de forsikringsbetingelser, der gælder på ændringstidspunktet. 3 Definitioner Stk. 1. Forsikringstageren er den, der har etableret en forsikring hos Topdanmark. Stk. 2. Forsikrede er den, på hvis liv eller helbred forsikringen er etableret. Stk. 3. Den begunstigede er den, som indtræder i forsikringstagers rettigheder ved dennes død. Stk. 4. Forsikringstiden strækker sig fra forsikringens ikrafttrædelsesdato til det aftalte udløbstidspunkt eller til forsikringens bortfald forinden, se også punkt 17. Stk. 5. Ved ulykkestilfælde forstås en pludselig hændelse, der forårsager personskade. Der skal være sammenhæng mellem ulykkestilfældet og skaden. Ved vurderingen lægger vi blandt andet vægt på, om hændelsen er egnet til at forårsage personskaden. 3

4 Ikrafttræden Stk. 1. Etablering af forsikringen er betinget af, at der afgives risikooplysninger herunder oplysninger om helbredsforhold, der efter Topdanmarks vurdering er tilfredsstillende. Stk. 2. Når Topdanmark har antaget forsikringen på normale vilkår, begynder Topdanmarks ansvar på det ikrafttrædelsestidspunkt, der er angivet i ansøgningen. Stk. 3. Kan forsikringen ikke antages på normale vilkår, begynder Topdanmarks ansvar først, når forsikringstager har afsendt skriftlig accept af de vilkår Topdanmark kan antage forsikringen på, medmindre et andet ikrafttrædelsestidspunkt er aftalt. 5 Urigtige oplysninger Stk. 1. Er der fortiet oplysninger eller afgivet urigtige oplysninger ved forsikringens etablering, ændring eller seneste ikraftsættelse, får det de konsekvenser, som følger af reglerne i Forsikringsaftaleloven. Efter de nuværende regler gælder bl.a. følgende: a. Har forsikrede svigagtigt givet urigtige oplysninger, er der ingen forsikringsdækning. b. Hvis forsikrede hverken vidste eller burde vide, at hans oplysning er urigtig, er der fuld forsikringsdækning. c. Har forsikrede fortiet oplysninger eller afgivet urigtige oplysninger, der ikke er omfattet af punkt a eller b, hæfter Topdanmark kun i et omfang svarende til, at de rigtige oplysninger havde foreligget ved etableringen. Det vil sige.,forsikringsdækningen kan bortfalde eller begrænses. Stk. 2. Er fortielsen eller den urigtige oplysning givet af forsikredes arbejdsgiver, forsikringstager, en læge eller anden sagkyndig, har det samme virkning, som hvis oplysningen var givet af forsikrede. 6 Dækning og regulering Stk. 1. De valgte dækninger og størrelsen på udbetalingerne fra forsikringen fremgår af forsikringsmeddelelsen. Det fremgår endvidere af forsikringsmeddelelsen, om og hvordan beløbene bliver reguleret. 7 Pensionsopsparing og mindstedødsdækning (risikolivsforsikring) Stk. 1. Pensionsopsparingen kan oprettes som en kapitalpension, en aldersforsikring, en ratepension eller en livrente. Stk. 2. Kapitalpension, aldersforsikring, ratepension og livrente kan placeres i opsparingsformerne; Klassisk Opsparing Profilpension eller Topdanmark link pension 4

Klassisk Opsparing er tilknyttet en garanti for pensionsydelsernes størrelse, mens pensionsydelsernes størrelse ved Profilpension og Topdanmark link pension afhænger af udviklingen i de tilknyttede investeringsfonde. Der er således ingen garantier eller bonus tilknyttet Profilpension eller Topdanmark link pension. Stk. 3. Den valgte opsparingsform fastholdes både i opsparings- og udbetalingsperioden, medmindre forsikringstager ændrer opsparingsformen undervejs eller der er tale om livsvarige udbetalinger. Livsvarige udbetalinger overgår altid til Klassisk Opsparing senest på pensioneringstidspunktet. Stk. 4. Ved pensionering med Klassisk Opsparing udbetales det aftalte beløb. Hertil kommer eventuel bonus. Stk. 5. Ved pensionering med Profilpension eller Topdanmark link pension udbetales saldoen på depotet på pensioneringstidspunktet, når forsikringstageren har valgt en kapitalpension eller aldersforsikring. Har forsikringstager valgt ratepension eller livrente, så omregnes saldoen på depotet på pensioneringstidspunktet til årlige ydelser samt en eventuel garantiperiode på baggrund af det beregningsgrundlag, der gælder på pensioneringstidspunktet. Hvert år i udbetalingsperioden beregnes ydelserne på baggrund af udviklingen af de valgte investeringsfonde og på baggrund af det til enhver tid gældende beregningsgrundlag. Ved større kursudsving i investeringsfondene, kan Topdanmark vælge at foretage beregningen af ydelsen flere gange i løbet af et kalenderår. Stk. 6. I tilfælde, hvor ordningens værdi udbetales ved dødsfald, og der er aftalt en mindstedødsdækning, så udbetales i stedet mindstedødsdækningen, når mindstedødsdækningens værdi er større end pensionsordningens værdi ved dødsfaldet. 8 Invaliderente og præmiefritagelse Stk. 1. Forsikringen dækker ved forsikredes erhvervsevnetab som følge af sygdom eller ulykke. Forsikringen dækker kun erhvervsevnetab opstået i forsikringstiden. Stk. 2. Er Invaliderente og præmiefritagelse tilknyttet forsikringen, så udbetales forsikringsydelsen og der ydes præmiefritagelse på den aftalte indbetaling til forsikringen, hvis forsikrede i forsikringstiden mister 2/3 eller mere af erhvervsevnen som følge af sygdom eller ulykke. Det fremgår af forsikringsmeddelelsen, om invaliderente og præmiefritagelse er tilknyttet forsikringen. Stk. 3. Invaliderente og præmiefritagelse er etableret med en karensperiode på 3 måneder, medmindre andet fremgår af forsikringsmeddelelsen. Karensperiodens begyndelse regnes fra det tidspunkt, hvor forsikrede opfylder betingelserne for udbetaling af forsikringsydelsen, men udbetaling og præmiefritagelse begynder først med virkning fra det tidspunkt, hvor forsikredes erhvervsevne har været nedsat med 2/3 eller mere af den fulde erhvervsevne uafbrudt i hele karensperioden. Der udbetales altså ikke for selve karensperioden. Stk. 4. Fastsættelsen af graden af erhvervsevnetabet sker på grundlag af en lægelig vurdering af erhvervsevnetabet (medicinsk erhvervsev- 5

netab), samt oplysninger om, hvad forsikrede er i stand til at tjene ved egen arbejdsindsats, når erhvervsevnetabet tages i betragtning (økonomisk erhvervsevnetab). Såvel betingelsen om et medicinsk erhvervsevnetab som betingelsen om et økonomisk erhvervsevnetab skal være opfyldt, for at der kan ske udbetaling af invaliderente og bevilges præmiefritagelse. Se dog reglerne om 'støttede beskæftigelsesordninger'. Stk. 5. Topdanmarks vurdering af erhvervsevnetabet sker uafhængigt af den vurdering, de offentlige myndigheder eller andre forsikringsselskaber foretager. Topdanmarks vurdering sker altså uden hensyntagen til, om der bevilges ydelser fra det offentlige eller fra andre forsikringsselskaber. Stk. 6. Udbetaling og præmiefritagelse sker månedligt forud og løber, så længe erhvervsevnen er således nedsat, dog længst til den aftalte udløbsalder eller til forsikredes død forinden. Genvindes erhvervsevnen således, at erhvervsevnetabet udgør mindre end 2/3, stopper udbetalingen af forsikringsydelsen, og der skal igen betales præmie til pensionsordningen. Topdanmark kan til enhver tid forlange dokumentation for, at erhvervsevnen er nedsat. Stk. 7. Forsikrede skal være under nødvendig lægebehandling og følge lægens råd. Undladelse heraf kan medføre, at udbetalingen og præmiefritagelsen stopper. Midlertidigt erhvervsevnetab: Ved midlertidigt erhvervsevnetab forstås, at forsikrede midlertidigt er ude af stand til at passe sit nuværende arbejde. Hvis forsikrede kan passe sit nuværende arbejde i større omfang end 1/3, udgør erhvervsevnetabet ikke 2/3. Nedsat erhvervsevne foreligger, når forsikrede ikke længere skønnes i stand til ved egen arbejdsindsats at tjene mere end en tredjedel af, hvad der i samme egn er sædvanligt for fuldt erhvervsdygtige personer med lignende uddannelse, alder og køn. Udbetaling ved midlertidigt erhvervsevnetab sker i starten af perioden med nedsat erhvervsevne efter karensperiodens udløb. Når Topdanmark har foretaget en vurdering af, om forsikrede varigt har mistet erhvervsevnen, ophører forsikredes ret til udbetaling ved midlertidigt erhvervsevnetab. Denne vurdering sker som regel senest 18 måneder efter den 1. sygedag. Vurderingen kan dog foretages på et hvilket som helst tidspunkt, efter tilstanden har stabiliseret sig. Topdanmark kan dog for et begrænset tidsrum én eller flere gange udskyde vurderingen af det varige erhvervsevnetab. Så længe udskydelsen varer, fortsætter udbetalingen og præmiefritagelsen efter reglerne om midlertidigt erhvervsevnetab. Varigt erhvervsevnetab: Fortsætter forsikrede med at være sygemeldt, og har sygdomstilstanden stabiliseret sig i et sådant omfang, at den fremtidige erhvervsevne kan vurderes, foretages en vurdering af, om erhvervsevnen varigt er nedsat med 2/3. Erhvervsmulighederne bedømmes både inden for forsikredes eget fag, tidligere arbejdsområde, beslægtede fag eller fag, der er egnede i den konkrete situation. Det er således den generelle erhvervsevne og ikke erhvervsevnen i forsikredes hidtidige erhverv, der skal være nedsat. 6

Fastsættelsen af erhvervsevnetabet sker ved en sammenligning af indtægtsmulighederne med en normal arbejdsindtægt for en person på samme alder med lignende uddannelse i samme egn. Hvis forsikrede anses for egnet til omskoling, og den generelle medicinske og økonomiske erhvervsevne ikke er nedsat med mindst 2/3, stopper udbetalingen og præmiefritagelsen, det vil sige, der bevilges ikke i selve omskolingsperioden. Støttede beskæftigelsesordninger: Når det skal fastsættes, hvad forsikrede er i stand til at tjene ved egen arbejdsindsats medregnes løn, ledighedsydelse, samt andre offentlige eller private tilskud, som forsikrede direkte eller indirekte er eller kan være berettiget til at modtage, som led i hel eller delvis forbliven på arbejdsmarkedet som selvstændig eller lønmodtager. Ledighedsydelse: Har forsikrede ret til ledighedsydelse fra det offentlige, bortfalder retten til udbetaling fra denne forsikring, hvis forsikrede ikke accepterer et efter Topdanmarks skøn rimeligt tilbud om ansættelse i fleksjob eller et rimeligt tilbud om uddannelse, der kan forbedre mulighederne for at få et arbejde. Udbetalingen bortfalder endvidere, hvis forsikrede er selvforskyldt ledig efter et fleksjob. Udbetalingen genoptages efter de almindelige regler i betingelserne, hvis forsikrede enten bevilges førtidspension eller får et fleksjob. Fleksjob: Er forsikrede i fleksjob reguleres forholdet af denne bestemmelse. Opfylder forsikrede det medicinske erhvervsevnetab, dækker forsikringen efter reglerne i stykkerne 1-6. Dog nedsættes dækningen med den del af indtægten ved fleksjobbet (inklusivt offentligt tilskud), der overstiger den førtidspensionsydelse, forsikrede ville have været berettiget til fra det offentlige. Denne nedsættelse sker, uanset om betingelsen om det økonomiske erhvervsevnetab er opfyldt. Udbetalingen fra forsikringen beregnes pr. det tidspunkt, hvor Topdanmark accepterer betalingspligten under fleksjob, og udbetalingen fortsætter med det beregnede beløb inklusive eventuel regulering af forsikringsydelsen, indtil forsikrede ikke længere er i fleksjob, aftalen om fleksjob ændrer karakter, eller forsikrede ikke længere er berettiget til udbetaling fra forsikringen af andre grunde. Topdanmarks vurdering af erhvervsevnetabet sker uafhængigt af det løntilskud der er bevilliget i fleksjobbet. 9 Invalideforsikringssum Stk. 1. Er Invalideforsikringssum omfattet af pensionsordningen, udbetales et engangsbeløb såfremt forsikredes erhvervsevne i forsikringstiden varigt nedsættes med 2/3 eller mere af den fulde erhvervsevne som følge af sygdom eller ulykke. Det fremgår af forsikringsmeddelelsen, om der er tilknyttet en Invalideforsikringssum. 7

Stk. 2. Ved varigt erhvervsevnetab forstås, at det er overvejende sandsynligt, at forsikredes erhvervsevne hverken nu eller senere ved lægelig behandling, omskoling, uddannelse eller i øvrigt vil kunne bedres i sådan grad, at forsikrede ikke længere vil kunne opfylde betingelserne for udbetaling af Invalideforsikringssum. Stk. 3. Topdanmark foretager tidligst vurderingen af, om tilstanden er varig 12 måneder efter at erhvervsevnetabet er opstået. Udbetalingen af en Invalideforsikringssum forudsætter, at forsikrede er i live efter de nævnte 12 måneder, at erhvervsevnetabet er varigt samt at forsikringen ikke er ophørt. Udbetaling af invalideforsikringssummen forudsætter endvidere, at det er lægeligt dokumenteret, at erhvervsevnetabet er varigt. 10 Børnepension Stk. 1. Omfatter forsikringen dækningen Børnepension udbetales der ved forsikredes død i forsikringstiden en løbende ydelse til hvert af de efterladte nævnte børn. Ydelsen udbetales indtil en nærmere aftalt alder for barnet eller til barnets død forinden. Stk. 2. Det fremgår af forsikringsmeddelelsen eller dækningsoversigten om Børnepension er omfattet af forsikringen. 11 Begrænsninger i dækningen Stk. 1. Forsikringen dækker kun erhvervsevnetab eller død, der er opstået eller indtruffet i forsikringstiden. Stk. 2. Der er ikke ret til udbetaling af mindstedødsdækning eller børnepension ved selvmord inden for det første år af forsikringstiden. Stk. 3. Der er ikke ret til udbetaling af Invaliderente, Invalideforsikringssum eller ret til præmiefritagelse, hvis erhvervsevnetabet skyldes; a. Sygdomme eller ulykkestilfælde, som forsikrede har fremkaldt med vilje (forsætligt) eller ved grov uagtsomhed, herunder sygdom eller ulykkestilfælde, der er opstået som følge af selvmordsforsøg. Dette gælder uanset forsikredes sindstilstand på skadestidspunktet. b. Sygdomme eller ulykkestilfælde, der er opstået som følge af selvforskyldt beruselse, misbrug af alkohol, narkotika og stoffer med lignende virkning. Erhvervsevnetab der indtræffer den 1. januar 2014 eller senere og som skyldes selvforskyldt beruselse, er dog dækket, såfremt de øvrige krav til udbetaling er opfyldt. c. Nervøse klager, der ikke lægeligt kan betegnes som længerevarende psykisk lidelse. d. Sygdomme eller ulykkestilfælde, hvor der ikke i forbindelse med en lægelig undersøgelse kan påvises objektive tegn på tilstedeværelsen af mén eller sygdom, fx hvor der alene er tale om subjektive klager over smerter, gener eller lignende. Erhvervsevnetab der indtræffer den 1. januar 2014 eller senere, hvor der ikke findes objektive sygdomstegn, er dog dækket, såfremt de øvrige krav til udbetaling er opfyldt. e. Sygdomme eller ulykkestilfælde, der er opstået som følge af udøvelse af sport på et professionelt eller halvprofessionelt grundlag. f. Sygdomme eller ulykkestilfælde, der er pådraget ved deltagelse i eller træning til motorvæddeløb af enhver art, bortset fra nationale 8

løb afholdt i Danmark inden for færdselslovens rammer. g. Sygdomme eller ulykkestilfælde, der er pådraget som følge af atomkernereaktioner, fx kernespaltning (fission) eller kernesammensmeltning (fusion), hvad enten sådan skade indtræder i krigstid eller fredstid. h. Sygdomme eller ulykkestilfælde, der er en direkte følge af terror. Ved en terrorhandling forstås en handling, der er egnet til eller har til formål at skabe frygt i en befolkning eller i en befolkningsgruppe eller med ulovlige midler at påvirke myndigheder, organisationer eller virksomheder til at foretage eller undlade at foretage en handling eller at destabilisere eller ødelægge et lands, en organisations eller en virksomheds grundlæggende, økonomiske eller samfundsmæssige struktur. Stk. 4. Der er endvidere ikke ret til udbetaling af Invaliderente, Invalideforsikringssum eller ret til præmiefritagelse, hvis erhvervsevnetabet opstår inden for det første år efter forsikringens ikrafttrædelse og erhvervsevnetabet er en følge af: a. Sygdomme eller ulykkestilfælde, der er pådraget under udøvelse af bjergbestigning, dykning med dykkerudstyr, kampsport herunder bl.a. kendo, judo, karate, boksning og thaiboksning eller anden sport, som i farlighed kan sidestilles hermed. b. Sygdomme eller ulykkestilfælde, der er pådraget ved deltagelse i enhver form for flyvning, bortset fra flyvning som passager i offentlig godkendt lufttrafik. Forsikringen giver ikke ret til udbetaling ved fx ballonflyvning, faldskærmsudspring, elastikspring eller drageflyvning. c. Sygdomme eller ulykkestilfælde, der er pådraget som følge af rejser eller ophold uden for Danmark, hvor risikoen er forøget på grund af krig eller krigslignende tilstand, hvad enten sådan skade indtræder i krigstid eller fredstid. d. Sygdomme eller ulykkestilfælde, der er pådraget som følge af rejser eller ophold uden for Danmark i områder, hvor der officielt er advaret mod sundhedsfare eller epidemiske tilstande. e. Sygdomme eller ulykkestilfælde, der er pådraget som følge af beskæftigelse inden for erhverv, der medfører særligt farlige arbejdsopgaver, fx test-, landbrugs- og fotoflyvning og arbejde på olieboreplatforme. Stk. 5. For professionelle eller halvprofessionelle sportsudøvere giver forsikringen ikke ret til udbetaling og præmiefritagelse, hvis følgerne af et ulykkes- eller sygdomstilfælde alene er, at forsikrede ikke kan udøve den professionelle eller halvprofessionelle sport. Erhvervsmulighederne bedømmes både inden for forsikredes eget fag, tidligere arbejdsområde, beslægtede fag eller fag, der er egnede i den konkrete situation. Det er således den generelle erhvervsevne og ikke erhvervsevnen i forsikredes erhverv, der skal være nedsat. Stk. 6. Forsikringen dækker ikke ved død eller erhvervsevnetab, der er en direkte eller indirekte følge af terrorhandlinger. Ved en terrorhandling forstås en handling, der er egnet til eller har til formål at skabe frygt i en befolkning eller en befolkningsgruppe eller med ulovlige midler at påvirke myndigheder, organisationer eller virksomheder til at foretage eller undlade at foretage en handling eller at destabilisere eller ødelægge et lands, en organisations eller en virksomheds grundlæggende politiske, forfatningsmæssige, økonomiske eller samfundsmæssige strukturer. 9

Stk. 7. Deltager forsikrede i krigstjeneste inden for det danske forsvar eller efter den danske regerings ordre, dækker forsikringen kun, hvis den har været uafbrudt i kraft i 6 måneder før krigens start. Ved deltagelse i anden krigstjeneste er der ingen dækning efter forsikringen. Stk. 8. Opstår der krigstilstand eller anden fareforøgelse af tilsvarende art på dansk område, opkræves tillægspræmie i henhold til det krigsregulativ, der er anmeldt til Finanstilsynet. Regulativet kan fås ved henvendelse til Topdanmark. 12 Geografisk afgrænsning stk. 1. Forsikringen dækker i Danmark, herunder på Færøerne og Grønland, samt under ferieophold i op til 1 år i hele verden, se dog punkt 11, stk. 4, litra c og d samt stk. 7. stk. 2. Tager forsikrede fast ophold udenfor Danmark i mere end 1 år skal det meddeles Topdanmark. Der er derefter kun dækning, hvis dette særligt aftales. Er der ikke indgået en særlig aftale, ophører dækningerne uden opsigelse fra Topdanmark, når forsikrede har opholdt sig udenfor Danmark i 1 år. 13 Anmeldelse og udbetaling Stk. 1. Når en forsikringsbegivenhed, der kan føre til krav om udbetaling fra forsikringen, indtræder, skal forsikrede eller dennes pårørende snarest muligt anmelde det til Topdanmark. Stk. 2. I forbindelse med anmeldelsen er forsikrede, forsikringstager eller pårørende forpligtet til at give de oplysninger, Topdanmark anmoder om samt give tilladelse til, at Topdanmark indhenter de oplysninger, som Topdanmark anser for nødvendige for at afgøre, om der skal ske udbetaling fra forsikringen eller bevilges præmiefritagelse. Oplysningerne vedrører både perioden før og efter forsikringens etablering. Giver forsikrede, forsikringstager eller de pårørende ikke de nødvendige oplysninger og tilladelser, er der ikke ret til udbetaling. Stk. 3. Topdanmark er berettiget til at lade forsikrede undersøge af en læge. Topdanmark betaler udgifterne til lægeattester, undersøgelser m.v., som Topdanmark forlanger. I Danmark betaler Topdanmark rimelige transportudgifter, i det omfang forsikrede ikke er i stand til at transportere sig selv. Topdanmark betaler ikke transportudgifter mellem Danmark og Færøerne eller Grønland. Transport til og fra Danmark betales ikke af Topdanmark. Stk. 4. Før udbetaling fratrækkes skatter og afgifter, som Topdanmark skal indbetale til myndighederne i henhold til den lovgivning, der gælder på udbetalingstidspunktet. 14 Præmie og indbetaling Stk. 1. Den aftalte præmie til forsikringen samt den skattemæssige fordeling heraf fremgår af forsikringsmeddelelsen. 10

Stk. 2. Præmiens størrelse kan være bestemt enten af punkt a eller punkt b: a. Præmien er aftalt, og ydelsen (dækningen) fastsættes herefter i henhold til det til enhver tid gældende beregningsgrundlag, der er anmeldt til Finanstilsynet. b. Ydelsen (dækningen) er aftalt og præmien fastsættes herefter i henhold til det til enhver tid gældende beregningsgrundlag, der er anmeldt til Finanstilsynet. Stk. 3. Præmien forfalder på de forfaldsdage, der er anført i forsikringsmeddelelsen, og bliver opkrævet på den adresse i Danmark, der er oplyst af forsikringstageren. Stk. 4. Betales første præmie ikke efter påkrav (opkrævning), ophører forsikringen og dermed Topdanmarks ansvar med virkning fra ikrafttrædelsesdatoen. Stk. 5. Betales senere præmie ikke efter påkrav, sender Topdanmark en påmindelse. Påmindelsen indeholder oplysning om, at forsikringen ophører, hvis præmien ikke er blevet betalt inden for den angivne frist. Ved udsendelse af en sådan påmindelse, opkræver Topdanmark et gebyr. Gebyrets størrelse kan blive oplyst ved henvendelse til Topdanmark. Stk. 6. Har forsikringstager valgt, at præmien skal betales via Betalingsservice eller en lignende betalingsordning, og er præmien ikke betalt på forfaldsdatoen, gælder ovenstående regler, således at Topdanmark ved første præmie sender en opkrævning efter stk. 4, og ved senere præmie sender en påmindelse efter stk. 5. Stk. 7. Ved ophør af forsikringen forstås, at Opsparing, Invaliderente og Risikolivsforsikring omskrives til en fripolice, se punkt 20, samt at eventuelle øvrige risikodækninger bortfalder. 15 Bonus Stk. 1. Forsikring etableret som Klassisk Opsparing deltager i bonusfordelingen i henhold til Topdanmarks til enhver tid gældende og til Finanstilsynet anmeldte bonusregulativ. Regulativet kan fås ved henvendelse til Topdanmark. Stk. 2. Forsikring etableret som Profilpension eller Topdanmark link pension har ikke ret til bonus. 16 Ændring af forsikringsbetingelser Stk. 1. Topdanmark kan ændre bestemmelserne, der vedrører udbetaling og præmiefritagelse ved erhvervsevnetab for allerede etablerede forsikringer eller pensionsordninger. Topdanmark kan også ændre indholdet i andre bestemmelser, hvis retten til at foretage ændringen særligt fremgår af de enkelte bestemmelser, eller hvis ændringen sker som følge af ændret lovgivning. Stk. 2. Ændringer, der er til ugunst for den forsikrede, skal foretages med 1 måneds skriftlig varsel til udgangen af et kalenderår. 11

Stk. 3. Ændringer på de dækninger under forsikringen, der ikke reguleres af dette sæt forsikringsbetingelser, følger bestemmelserne om ændringer i de særskilte forsikringsbetingelser, der gælder for disse dækninger, se også punkt 1, stk. 4. Stk. 4. Ved ændringer kan forsikringen skriftligt opsiges af forsikringstager til ændringens ikrafttrædelsesdato. 17 Ophør og opsigelse Stk. 1. Forsikringen ophører på det pensionerings- eller udløbstidspunkt, der er angivet i forsikringsmeddelelsen eller ved forsikredes død forinden. Hvis de enkelte risikodækninger under forsikringen ophører inden det aftalte pensioneringstidspunkt, fremgår det af forsikringsmeddelelsen. Stk. 2. Forsikringen kan skriftligt opsiges af forsikringstager. Medmindre andet er angivet, omskrives Opsparingen, Invaliderente og Risikolivsforsikringen til en fripolice. Opsigelsen har virkning den 1. i måneden, efter Topdanmark har modtaget den. Stk. 3. Topdanmark kan straks opsige forsikringen ved assurancesvig eller forsøg herpå. 18 Tilbagekøb Stk. 1. Tilbagekøber forsikringstager forsikringen, skal der betales et ekspeditionsgebyr og et kursværn, dog skal der ikke betales kursværn ved tilbagekøb af en Profilpension eller Topdanmark link pension. Stk. 2. Det er ikke muligt at tilbagekøbe en livrente. Den ansatte kan heller ikke tilbagekøb en pensionsordning, hvis tilbagekøbsværdien er større end værdien af den dækning, der forfalder ved forsikredes død. Stk. 3. Gebyrets størrelse og beregning af kursværnet finder du på www.topdanmark.dk. Kursværnsfradraget beregner vi som en procentdel af forsikringens opsparing. Kursværnsfradraget udgør den til enhver tid gældende procentsats for tilbagekøbet. For forsikringen gælder det til enhver tid gældende Tilbagekøbs- og Fripoliceregulativ, der er anmeldt til Finanstilsynet. Topdanmark kan således ændre reglerne for tilbagekøb, herunder størrelsen af gebyret for allerede etablerede pensionsordninger, kursværn og andre fradrag. Regulativ og oplysning om fradrag kan fås ved henvendelse til Topdanmark eller på www.topdanmark.dk Stk. 4. Tilbagekøbsretten på en forsikring kan af Topdanmark suspenderes under krigstilstand eller ved terrorhandlinger. Stk. 5. Såfremt en handel med investeringsbeviser ikke kan gennemføres på grund af force majeure, krigstilstand, terrorhandlinger eller andre forhold, Topdanmark er uden indflydelse på, kan retten til tilbagekøb af en Profilpension eller Topdanmark link pension suspenderes, så længe denne tilstand varer. 12

19 Overførsel Stk. 1. Overførsel af forsikringen til et andet selskab eller pensionskasse betragtes omkostningsmæssigt som om ordningen tilbagekøbes, se også punkt 18. 20 Omskrivning til fripolice Stk. 1. Hvis indbetaling af præmie stoppes før aftalt tid og forsikringen, herunder en eventuel invaliderente, har opnået en værdi, bliver den ændret til en præmiefri ordning med nedsatte ydelser (fripolice). Eventuelle øvrige dækninger såsom præmiefritagelse eller Invalideforsikringssum ophører ved omskrivning til fripolice. Såfremt der er etableret en mindstedødsdækning, vil denne dog søges opretholdt, medmindre andet er aftalt, i det omfang ordningens værdi er af en sådan størrelse, at præmien til en mindstedødsdækning kan indeholdes heri. Stk. 2. Så længe forsikringen er præmiefri, skal der betales et månedligt gebyr, som Topdanmark fratrækker pensionsordningens værdi. Dette fremgår af Topdanmarks til enhver tid gældende Bonusregulativ, der er anmeldt til Finanstilsynet. Gebyrets størrelse kan du se på www.topdanmark.dk.. Reglerne for omskrivning til fripolice fremgår af det til enhver tid gældende Tilbagekøbs- og Fripoliceregulativ, der er anmeldt til Finanstilsynet. Topdanmark kan således ændre reglerne for omskrivning til fripolice, herunder størrelsen af gebyrer og omkostninger på en fripolice for allerede etablerede pensionsordninger. Regulativerne fås ved henvendelse til Topdanmark. Stk. 3. Har fripolicen en værdi, der efter Topdanmarks skøn er for lille, kan Topdanmark frigøre sig ved kontant udbetaling af tilbagekøbsværdien fratrukket ekspeditionsgebyret ved tilbagekøb. 21 Skat Stk. 1. Forsikringen behandles efter de til enhver tid gældende skatteregler herfor. 22 Forældelse Stk. 1. Følgende gælder: Forældelse ved sumudbetalinger: Krav på dækning forældes 3 år efter forsikrede, fik eller burde have fået kendskab til sit krav mod selskabet. Forældelse indtræder dog senest 10 år fra forsikringsbegivenhedens indtræden. Forældelse ved løbende ydelser: Krav på hver enkelt ydelse forældes således, at når forsikrede får eller burde have fået kendskab til sit krav mod selskabet og anmelder dette, kan der maksimalt ydes udbetaling bagudrettet i de sidste 3 år før anmeldelsestidspunktet. Forældelse indtræder dog senest 10 år efter den sidste ydelse blev udbetalt, eller hvis ingen udbetaling har fundet sted, fra den dag den første ydelse kunne kræves betalt. 13

Stk. 3. Er dækningerne ophørt, skal skriftlig anmodning om udbetaling af Invaliderente, Invalideforsikringssum og præmiefritagelse være fremsat over for Topdanmark inden 6 måneder efter dækningernes ophør. Ved udløbet af denne tidsfrist bortfalder retten til udbetaling for forsikringsbegivenheder, der ikke er anmeldt. 23 Tavshedspligt Stk. 1. Oplysninger om forsikringen vil blive behandlet fortroligt. Uvedkommende vil således ikke få adgang til disse oplysninger. 24 Lovvalg og tilsyn Stk. 1. Dansk rets almindelige bestemmelser om forsikringsaftaler samt dansk lovgivning i øvrigt, finder anvendelse i det omfang, denne lovgivning ikke er fraveget ved bestemmelser i forsikringsbetingelserne. Stk. 2. Topdanmark er underlagt tilsyn af Finanstilsynet. 25 Klageadgang Stk. 1. Er der uoverensstemmelse mellem forsikringstager og Topdanmark om forsikringen, og fører fornyet henvendelse til Topdanmark ikke til et tilfredsstillende resultat, kan forsikrede klage til: Ankenævnet for Forsikring Anker Heegaards Gade 2 1572 København V Tlf.: 33 15 89 00 Stk. 2. Klager til ankenævnet skal indsendes på et særligt klageskema, og der skal betales et mindre gebyr. Gebyret betales tilbage, hvis forsikrede helt eller delvist får medhold i klagen, hvis klagen afvises, eller hvis klageren selv tilbagekalder klagen. Er forsikrede ikke tilfreds med ankenævnskendelsen, kan sagen forelægges for de almindelige domstole. Der henvises i øvrigt til Ankenævnets hjemmeside: www.ankeforsikring.dk Ønsker du yderligere oplysninger eller har du spørgsmål til din forsikring, kan du ringe til din pensionsrådgiver eller til Topdanmark på telefon 44 68 33 11. Du kan også læse mere på vores hjemmeside www.topdanmark.dk På hjemmesiden www.forsikringsluppen.dk kan du få mere generelle oplysninger om forsikring og forsikringsforhold. Forsikringsoplysningen er forsikringsselskabernes fælles informationstjeneste. 14