Workshop Ny med Spejlreflekskamera
"Alle fotografer vil kunne blive enige om, at lys er det vigtigste element i fotografiets kunst. Uanset hvordan, hvor, hvornår, hvorfor og med hvilket udstyr man tager billeder, er det lyset, der er altafgørende for resultatet. Derfor er det meget væsentligt at vide noget om lys, når man vil være god til at tage billeder." Makro - 100 mm. F/5, 1/20, iso 320 Dette hæfte er tænkt som en introduktion til at bruge dit kamera optimalt, uden auto, og samtidigt som kursusmateriale til min workshop om samme emne. Jeg vil gerne understrege at jeg ikke går meget op i udstyr, og alt for mange går for højt op i at købe det største og sidste nye, men det gør dem ikke nødvendigvis til bedre fotografer, tværtimod kan det nogen gange være en hæmsko at skulle slæbe rundt på alle de flotte ting, i stedet for at bruge tid på at lære at lave fantastiske billeder med simpelt udstyr, eller at lære at se motiverne.
Kamerateknik og betjening Her følger en meget kort gennemgang af de vigtigste ting, og der er egentlig kun 3 ting du skal tænke på her i starten. ISO - BLÆNDE - LUKKERTID Kameraet indstilles til Manuelt program (M), så du selv kan styre de tre ting. ISO vælges som udgangspunkt i området 100-400 (og moderne kameraer kan fint klare højere ISO, men prøv dig frem. Blænden Vælges ud fra forskellige kriterier. Dels mængden af det omgivende lys, og ikke mindst hvilken dybdeskarphed du ønsker - Stor blændeåbning = (lille tal) giver lille Dybdeskarphed. Lille Blændeåbning = (Stort Tal) giver stor dybdeskarphed. Blænde 4 (f/4) Stor åbning. Blænde 11 (f/11) Mellem åbning. Blænde 32 (f/32) Lille åbning. HUSK Stor blændeåbning = (lille tal) giver lille Dybdeskarphed. Lille Blændeåbning = (Stort Tal) giver stor dybdeskarphed.
Lukkertiden Stilles så der kan opnås en passende Belysning(eksponering) Lukkertiden er den tid, hvor kameraets lukkermekanisme står åben, og hvor eksponeringen foregår. Desto længere tid, lukkeren står åben, desto mere lys slipper ind til kameraets lysfølsomme sensor. Lukkertiden kontrolleres af lukkermekanismen. Alle moderne digitalkameraer har veludviklede lukkermekanismer, der kan styres med stor præcision. Der findes forskellige opbygninger og placeringer af disse lukkermekanismer. Lukkertiden kan variere utroligt meget i forhold til hvilket motiv, der skal fotograferes. Den kan være alt fra ekstremt hurtig til meget lang. Den måles i sekunder eller dele af sekunder, fx 1/8000, 1/2000, 1/250, 1/60, 1/30, 1/2 eller 1/1 sekund. Ved nogle motiver vil man få brug for at anvende endnu længere lukkertider, fx 30 sekunder, flere minutter eller måske endda timer. lukketid 1/10 sekund
Hvidbalance Der er mange muligheder for at stille på kameraets hvidbalance, dog anbefaler jeg som udgangspunkt at lade den være på auto.og skyde alle billeder i RAW, hvor man let kan ændre hvidbalancen senere. Her er det gået galt for kameraet, som har gættet en forkert hvidbalance. Billedet lider af et farvestik og den søde model er tydeligvis blevet alt for blå i huden. Her er billedet blevet korrigeret, og farverne er nu naturtro. Optager man sine billeder i RAW-formatet, er denne form for efterbehandling utrolig nemt at udføre.
Kamerastativ Et stativ er godt ved længere lukkertider, hvor antallet af uskape billeder ellers vil stige, men generelt bruger jeg helt ærligt ikke stativet ret meget. Men altså, hvis du planlægger nat billeder, eller andet der kræver lang lukkertid, for at få lys nok, skal du anskaffe dig et stativ. Køb et godt letvægts stativ, der ikke vejer alverden, da der er nok at slæbe rundt på i forvejen. Filtyper Skyd altid i RAW RAW indeholder gode muligheder for redigering, Selv en rigtig dårlig eksponering, ukorrekte farver eller ligefrem et rystet billede kan ofte reddes. RAW, JPEG eller TIFF Under normale omstændigheder gemmer digitalkameraet dine billeder i et format ved navn JPEG (Joint-Photographic-Experts-Group). Dette format er valgt som standard, fordi det er i stand til at komprimere billeder, så de optager mindre plads på hukommelseskortet. Det er umiddelbart fint, men JPEG er desværre også ensbetydende med kvalitetstab. Når man bruger dette format, bliver billedet automatisk komprimeret for at fylde så lidt som muligt. Heldigvis har mange kameraer mulighed for at gemme i andre formater. Størrelse af filer Egenskaber JPEG Lille Komprimeret format som egner sig bedst til hjemmesider og mindre, hjemmelavede print. Fint nok til almindeligt brug. RAW Medium til stor Topkvalitet med gode muligheder for senere justeringer. Fotografen har selv kontrol med alle parametre. TIFF Stor Topkvalitet, men desværre meget pladskrævende format.
Vælg RAW Flere og flere kameraer giver mulighed for at gemme billeder i formatet ved navn RAW. Formatet har fået sit navn, fordi det indeholder samtlige, rå data, som kameraets lysopfattende enhed (CCD'en) opfanger under eksponeringen. Af samme årsag er formatet det bedste valg, når man skal arbejde videre med sine billeder foran skærmen derhjemme. Hvis man vil sikre den bedste kvalitet, bør man vælge RAW. Valg af billed/filformat er en vigtig overvejelse allerede inden optagelsen. Et RAW-billede kaldes også et digitalt negativ. Det giver fotografen meget bedre kontrol med forskellige indstillinger, da billedet først 'fremkaldes' ved efterbehandling i et af utallige programmer. Selv en rigtig dårlig eksponering, ukorrekte farver eller ligefrem et rystet billede kan ofte reddes. Da RAW-billederne er ukomprimerede, fylder de naturligvis en hel del mere end JPEG-billeder på hukommelseskortet, men der er ingen tvivl om, at de er den ekstra plads værd. De fylder for øvrigt meget mindre end ukomprimerede TIFF-billeder. Når man vælger RAW, vælger man med andre ord den bedste kvalitet med mindst muligt pladsforbrug.
TIFF Nogle kameraer giver fotografen mulighed for at gemme billederne i TIFFformat. Denne type billeder kræver meget plads, hvilket straks vil fremgå, hvis man vælger det og tager et par billeder. Dels skal kameraet bruge uhensigtsmæssigt lang tid på at skrive data til hukommelseskortet (se mere herom under emnet hukommelseskort), og dels bliver der ikke plads til mange billeder på kortet. Derfor kan det generelt ikke anbefales at gemme sine billeder direkte som TIFF. Billederne som man ser i magasiner og bøger er ofte blevet konverteret til TIFF lige inden de er blevet trykt. Software Der findes mange forskellige programmer på markedet, som giver mulighed for at arbejde videre med sine RAW-billeder derhjemme foran skærmen. Programmerne udvikles hele tiden, og der kommer løbende nye produkter på markedet. Man kan downloade gratis prøveversioner af de forskellige programmer og ud fra disse vælge, hvilket program man synes er bedst. Første gang man arbejder med sine RAW-billeder, vil man blive overrasket over, hvor meget kan man ændre på sit billede på computeren. RAW-formatets største fordel er det mange kreative muligheder, det giver.
De tre vigtige ting ISO - BLÆNDE - LUKKERTID Der er altså grundliggende tre ting du hele tiden skal tænke på når du tager et billede. ISO - BLÆNDE - LUKKERTID Du starter med at sætte dit kamera på Manuel mode altså (M) Vælg så en ISO der ligger fra 200- og op til 400 ISO: Jo højere dit ISO-tal, desto mørkere omgivelser kan du skyde i. Ved en indstilling på ISO 200 kræver det f.eks. en del lys, godt med sollys eller en flash, for at billedet bliver tilstrækkeligt lyst op. Har du derimod sat dit ISOtal til at være 1000, jamen så kræver det mindre lys for at få et fornuftigt resultat. Men husk jo højere ISO-tal, desto mere grynet vil dit foto også blive. Og jo større du skal bruge billedet, jo mere tydeligt vil det være. ISO: Stil din ISO på 200. Det er et ganske fint udgangspunkt når du har masser af lys. Og med mindre det er mørkt hvor du er, så lad den stå på 200. Får du brug for at indstille dit ISO-tal, så skal du blot trykke på den knap hvor der står ISO på og holde den inde, og derefter dreje på dit kommandohjul.du vil så kunne se ISO-tallet blive enten større eller mindre i displayet.
Hvis du skyder håndholdt, så vil jeg ikke anbefale dig at komme under en lukkerhastighed på 1/80 sec. Ved lukkerhastigheder på 1/60 og derunder vil der være stor risiko for at dit foto bliver rystet/uskarpt. Lukkerhastigheden afgøre hvor lang tid din lukker (shutter) er åben. Jo længere tid den er åben, desto mere lys kommer der ind, og desto mørkere kan dine lysforhold være. Men som sagt, så betyder en lang lukketid også at dine objekter kan nå at bevæge sig, og så bliver dit foto sløret. Lukkerhastighed: Hvis der er godt med sollys, så prøv at start på omkring 1/125 og så bevæg dig ned ad til 1/1000 eller kortere. Lukkerhastigheden justerer du også med dit kommandohjul. Du skal bare dreje på det, så kan du se lukkerhastigheden blive justeret i displayet. Når der står 125, ja så betyder det 1/125 sec.
Du kan evt. gøre som mig. Jeg bruger udelukkende blændetal som parameter. Og så skal jeg kun huske på én ting, nemlig at jo mindre blændetal, jo mere lys kommer der ind. Så hvis jeg vil have et lysere foto, så går jeg NED i blændetal. På den måde skal jeg bare huske at et blændetal på 2,8 lukker meget lys ind, og et blændetal på 22 lukker lidt lys ind. Og så glem alt om at blænde op og ned. Blænde: Hvis du vil have alt med. f.eks.et landskabsbillede skal du vælge et stort blændetal, for at opnå en stor dybdeskarphed. Prøv at start på omkring blændetal 10. Blændetallet justerer du ved at dreje på dit kommandohjul. Når du drejer kan du se et tal køre op og ned. Det er dit blændetal.
Justering af dit billede Kig nu i din søger i bunden: Søgeren Hvordan ser man at ens eksponering er korrekt, før man tager et foto? Inde i søgeren, kan man se hvad ens ISO, blænde og lukketid er. I overstående tilfælde, kan man se at lukketiden er 1/125 (står bare som 125), blænden er ƒ10 og ISO 200. Ca i midten af billedet er der en bar, og denne illustrere om du eksponere korrekt. Hvis denne bar ikke kommer frem, så prøv og tryk din udløser knap halvt ned, og så burde den komme frem. Det er forskelligt hvordan det ser ud på forskellige mærker, men princippet er det samme
Pilen skal være i midten. Hvis den er til Venstre er det Underbelyst, til højre Overbelyst På denne bar (eksponeringsindikator) er der et minus tegn og et plus tegn. - = underbelyst + = overbelyst Tryk nu din udløser knap halvt ned på dit kamera, og peg mod motivet. Kig på pilen at den står i midten Hvis den er til venstre altså billedet får for lidt lys, kan du justere en af de tre parametre ISO-BLÆNDE -Lukkertid Prøv først at andre blænden fra 10 til f.eks. 8 hvilket stadigt giver en stor dybdeskarphed. Se om ikke du kan få pilen tættere på midten. Juster Måske lukkertiden lidt ned fra 125 til 100 og se om det hjælper. Sæt evt. ISO op til 400. Hele tiden tænke over hvad de forskellige ting gør og hvordan de påvirker hinanden. ISO kan give støj, (kornede billeder) så hold den nede. Overvej om du kan leve med mindre dybdeskarphed, eller lukkertiden kan sættes ned, for at skaffe mere lys (jo længere Lukkertid- jo mere rolig hånd skal du ha, eller på stativ med kameraet. Hele tiden skal du justere en af de tre ting, så du holder din lysmåler i midten.
ØVELSE GØR MESTER Øv dig...øv dig øv dig i dette, så du forstå sammenhængen. Det nytter f.eks. ikke at beholde Blænde og Lukkertid, og så bare skrue op for ISO, som det eneste sted du justerer, for der kommer så støj på billederne, Nej overvej om du kan finde et sted kamaeret kan stå( hegn/stolpe )Eller brug stativ, så kan du justerer lukkertiden ned (og få mere lys ind) i stedet. Og især blænden, er god at justerer på, da man tit kan leve med mindre dybdeskarphed.
Lys Når fotografer taler om kvaliteten af lys, refererer de ofte til begreberne 'hårdt lys' og 'blødt lys'. Er man ikke fotograf, lyder dette sikkert som det rene volapyk, for hvordan kan lys være blødt? Nogle fotografer kan bedst lide at arbejde med blødt lys, andre kan bedst lide at arbejde med hårdt, og mange arbejder med en kombination. Det afhænger helt af billedets budskab, hvilken type lys man skal vælge at tage sine billeder i. Blødt lys er langt mere diffust og skaber langt mindre kontrast end hårdt lys. Et eksempel på blødt lys er det naturlige lys på en overskyet dag. Det er altid nemmere at få hele billedet fyldt med detaljer og korrekt belyst, når man arbejder med blødt lys. Det kan også bruges til at understrege en stemning af komfort eller tryghed. Det egner sig specielt godt til naturfotografering, portrætter eller fotografering af blomster.
Hårdt lys er meget direkte og skarpt, og det skaber afgrænsede, dybsorte skygger på billederne. Hårdt lys skaber meget hård kontrast mellem belyste og skyggefulde dele af billedet. Skyggerne bliver ofte så mørke, at man slet ikke kan se noget i dem. Tager man billeder under middagssolen på en skyfri himmel i juli måned, arbejder man med hårdt lys. Hårdt lys kan bruges til at skabe en barsk stemning på billeder.
Hvad er komposition? Inden du laver et billede, træffer du en række valg. Først hvilket kamera og særligt hvilket objektiv, du vil bruge. Så hvorfra billedet skal tages og hvordan baggrunden skal se ud. Motivets perspektiv, dvs. enten at fotografere oppe fra eller nede fra. Man zoomer ind eller ud, og man beslutter, om billedet skal eksponeres horisontalt eller lodret. Alle disse tanker og overvejelser kaldes samlet for billedets komposition. De perfekte billeder fremkommer ved at træffe de rigtige valg hele vejen igennem. Tænk på en kendt turistattraktion som Eiffeltårnet i Paris, som der er taget utroligt mange billeder af. Så man dem igennem alle sammen, ville man med garanti blive overrasket over, hvor mange måder det samme motiv er komponeret på. Komposition er med andre ord meget individuelt. Herunder skulle jeg tage et billede i en tyrkisk lufthavn, og valgte at gå tæt på en væg, med lodrette linjer, og to telefoner, og billedet er brugt til feriealbummet.
Prioriter billedets indhold En vigtig del af kompositionen er at skære ind til benet af motivet. Undgå så vidt muligt forstyrrende elementer, som er med til at tage opmærksomheden væk fra hovedmotivet. Det kan være højspændingsledninger foran en smuk, gammel museumsbygning, en væltet skraldespand bag de legende børn i en park eller et vissent græsstrå foran en sommerfugl på en gul blomst. De elementer, som man fravælger på billedet, er mindst lige så vigtige som de elementer, man sætter i fokus. Et givent motiv kan som regel både indfanges med kameraet placeret lodret såvel som vandret. Mange finder det mest naturligt at holde kameraet vandret, og måske er det årsagen til, at der bliver taget færre billeder i højformat. Prøv alligevel at arbejde med begge former for perspektiv. Bagefter kan du altid vælge det billede, som giver det bedste resultat. Herunder et billede fra en bygning i Ørestaden, jeg valgte kun at tage et enkelt udsnit med af bygningen, som gav nogle skæve vinkler og et anderledes billede
3 Gode øvelser! Øvelse 1: ISO For at træne hvad ISO gør ved dit foto, så er det bedst at prøve det af om aften indendørs. Faktisk kan du gøre dette mens du ser fjernsyn, ved at sætte kameraet på sofabordet og pege det væk fra fjernsynet. Lyset i rummet skal ikke være helt mørkt men eller helt oplyst. Tag et foto på dit kamera ved lavest ISO og et på det højeste. Sørg for at lukketiden og blænden følger med din lave ISO, så du derved får et korrekt eksponeret foto. Dette kan godt betyde at du får en lang lukketid på måske over 5 sekunder, på det laveste blændetal. Du kan sammenligne din fotos på kamera skærmen, jeg vil dog mene det er væsentligt nemmere at kigge på det på en computer, og zoom gerne ind for at se hvad ISO gør. Du kan også nemt øve dig ude i natte/aftene i svagt lys! Her ISO 1600
Øvelse 2: Blænde Denne øvelse kan være lidt sværer at komme omkring. En blomst, kaffekopper eller lignende små ting man kan stille i solskin eller meget oplyst rum. Sørg for at de kommer op i en højde, så du ikke kan kommer til at ligge nede på jorden. Du må ikke fotografere dit objekt stående bøjet over dit motiv. Sørg for at der er langt til væggen. Zoom helt ind, og tag den lavest blændeværdi. Sørg for du har fokusere på dit motiv og kom så tæt på dit objekt du kan. Det er ca 30-50cm. Sørg for at rette ISO, og lukketid til og tag et billede Gør det samme med den højeste blændeværdi og tag et billede. På computeren vil du bemærke at med den laveste blændeværdi, så slører baggrunden, hvorimod på det højeste blændeværdi fremstår baggrunden væsentligt mere skarp. F 5,6
Øvelse 3: Lukketid Sæt din ISO på det laveste, din blænde på den højeste værdi og tilpas din lukketid, mens du står på gaden og fotografere biler. Hvis du får en lukketid under ca 1/60, så burde bilerne kommer en smule sløret ud, mens resten af din omgivelser stadig er skarpe. Hvis man vil lave et ekstra forsøg, så kan man om natten finde en bænk på gaden eller lignende fladt underlag, hvor man kan stille sit kamera. Stil din lukketid til mellem 5"-30" (5-30 sekunder). Din blænde skal være på ƒ3.5-8 og ISO mellem 100-400. Vent på der kommer en bil, eller person forbi, og tryk derefter forsigtigt på udløseren. Metroen F 16, 1 /30 Sek - Iso 50 (bemærk bevægelsen i skinnerne med den lange lukketid
En hurtig guide til den manuelle indstilling på dit kamera inshare Kan det lade sig gøre at skyde gode billeder med auto-indstillingen (Auto)? Ja, absolut! Er det nemmere at få et godt billede hvis man skyder på auto? Bestemt nej! Når du først lige har sat dig ind i hvordan du skyder på manuel-indstilling (M), så bliver det langt nemmere for dig at skyde under selv vanskelige lysforhold. Så hvis du stadig er fotografen der skyder alle dine fotos på Auto på dit kamera, så kom ud af komfortzonen og skift til M. Du vil hurtigt finde ud af at mulighederne er SÅ mange flere når dit kamera står på M. Også selvom du kun skyder billeder til familiefødselsdagen eller ved andre højtider. Der er et par småting du skal have styr på inden du går i krig med den manuelle indstilling, nemlig hvad ISO, Lukkerhastighed og Blændetal gør ved dit foto. Man kan skrive lange tekniske udredninger om hvad de tre ting er for nogle størrelser, men da dette er en quick & dirty guide, så vil jeg blot beskrive hvad de gør, og ikke hvorfor. Formålet med denne guide er at få dig i gang med at skyde på M. Det andet skal nok komme hen ad vejen
ISO: Jo højere dit ISO-tal, desto mørkere omgivelser kan du skyde i. Ved en indstilling på ISO 200 kræver det f.eks. en del lys, godt med sollys eller en flash, for at billedet bliver tilstrækkeligt lyst op. Har du derimod sat dit ISO-tal til at være 1000, jamen så kræver det mindre lys for at få et fornuftigt resultat. Men husk jo højere ISO-tal, desto mere grynet vil dit foto også blive. Og jo større du skal bruge billedet, jo mere tydeligt vil det være. Lukkertid (lukkerhastighed): Hvis du skyder håndholdt, så vil jeg ikke anbefale dig at komme under en lukkerhastighed på 1/80 sec. Ved lukkerhastigheder på 1/60 og derunder vil der være stor risiko for at dit foto bliver rystet/uskarpt. Lukkerhastigheden afgøre hvor lang tid din lukker (shutter) er åben. Jo længere tid den er åben, desto mere lys kommer der ind, og desto mørkere kan dine lysforhold være. Men som sagt, så betyder en lang lukketid også at dine objekter kan nå at bevæge sig, og så bliver dit foto sløret. Har du derimod dit kamera på stativ, og fotograferer du oven i købet et objekt der ikke bevæger sig, ja så kan du i princippet have en lukkertid på flere minutter. I høj sollys kan du med fordel styre hvor meget lys dit foto skal have ved at justere din lukkertid. Blænde (blændetal): Dit blændetal styrer dybest set to ting. 1) Hvor meget lys dit kamera lukker ind, og altså hvor lyst/mørkt dit foto bliver. 2) Dybdeskarpheden på fotoet. Blændetallet forvirrer mange, og det forvirrede også mig i starten. Grunden er, at jo mindre blændetal, desto større blændeåbning. Og når man siger at man blænder op, så skal man faktisk gå ned i blændetal. Jamen, det giver jo ingen mening! Næh Egentlig ikke. Jo, hvis du kender den matematiske begrundelse bagved, men umiddelbart gør det kun forvirringen større når man går fra Auto til M, og skal til at tænke på sådanne ting. Men tænk på det som to ting, nemlig blænde og blændetal. Din blænde er størrelsen på dit hul i kameraet der lukker lys ind. Jo større blænde, altså jo større hul, jo mere lys lukker du ind. Så når du blænder op, så gør du dit hul større. Dit blændetal er så bare det modsatte. Jo mindre blændetal, desto mere lys lukker du ind. Stadig forvirret? Don t worry, det er jeg også selv ind i mellem når det skal gå stærkt. Du kan evt. gøre som mig. Jeg bruger udelukkende blændetal som parameter. Og så skal jeg kun huske på én ting, nemlig at jo mindre blændetal, jo mere lys kommer der ind. Så hvis jeg vil have et lysere foto, så går jeg NED i blændetal. På den måde skal jeg bare huske at et blændetal på 2,8 lukker meget lys ind, og et blændetal på 22 lukker lidt lys ind. Og så glem alt om at blænde op og ned. Men blænden styrer også din dybdeskarphed. Du har sikkert ofte set på portrætter at kun øjet på modellen er skarpt og resten er sløret, og det kan give nogle rigtig flotte portrætter. Noget der sjældent lader sig gøre med Auto. Det sker når dybdeskarpheden er lille. En lille dybdeskarphed opnår du ved et lille blændetal. Se, DET giver mening! Lille blændetal, lille dybdeskarphed. Og mere er der sådan set ikke i det. Hvordan du indstiller de tre ting på dit kamera er svært at komme med én enkelt forklaring på. Det kommer nemlig helt an på hvilket kamera du har. Jeg har i nedenstående taget udgangspunkt i et Nikon D80, og den vejledning dækker vist over en del semi-pro kameraer fra Nikon. Måske endda også et par stykker fra Canon og andre producenter. Det første du skal gøre er at dreje det lille hjul til venstre på toppen af dit kamera hen på M. Og så er du faktisk allerede godt på vej til at skyde med manuel indstilling.
Manuel indstilling Og nu havde du måske håbet på en step-by-step gennemgang af hvad du så skal gøre, men det vil ikke rigtig give nogen mening af prøve på det, for jeg aner jo ikke hvordan dine lysforhold er hvor du befinder dig nu. Men ok, lad os forestille os, at du nu står udenfor, det er midt på dagen, og solen skinner. Der er altså forholdvist meget lys omkring dig. Du vil skyde et portræt af din ven, uden brug af flash, og du har placeret ham så hans ansigt får tilpas meget lys. Du ønsker en stor dybdeskarphed så hele hans ansigt står skarpt. Sørg for at din tænd/sluk knap står på ON. ISO: Stil din ISO på 200. Det er et ganske fint udgangspunkt når du har masser af lys. Og med mindre det er mørkt hvor du er, så lad den stå på 200. Får du brug for at indstille dit ISO-tal, så skal du blot trykke på den knap hvor der står ISO på og holde den inde, og derefter dreje på dit bagerste kommandohjul i venstre hjørne. Du vil så kunne se ISO-tallet blive enten større eller mindre i displayet.
Lukkerhastighed: Hvis der er godt med sollys, så prøv at start på omkring 1/200 og så bevæg dig ned ad til 1/1000 eller kortere. Lukkerhastigheden justerer du også med det bagerste kommandohjul. Du skal bare dreje på det, så kan du se lukkerhastigheden blive justeret i displayet. Når der står 200, ja så betyder det 1/200 sec. Blænde: Du ville jo have at din model skulle være skarp i hele ansigtet, så derfor skal du vælge et stort blændetal, for at opnå en stor dybdeskarphed. Prøv at start på omkring blændetal 11. Blændetallet justerer du ved at dreje på det forreste kommandohjul. Når du drejer kan du se et tal køre op og ned. Det er dit blændetal. Nu har du altså ISO 200, lukkerhastighed 1/200 og blændetal 11. Ta et billede, og så hvordan det ser ud. Hvis det er for lyst eller mørkt, så prøv kun at juster din lukkertid op og ned. Hurtigt vil du se hvad der virker
Ordliste Som nybegynder møder man ofte ukendte ord eller begreber i manualer, bøger, på hjemmesider, i computerprogrammer eller under samtaler med andre fotografinteresserede. Nedenstående ordliste har til formål at yde hjælp i en tid, hvor der til stadighed introduceres nye begreber i den fotografiske verden. Hvis du ikke kan finde ordet forklaret i listen på disse sider, kan du evt. prøve at søge efter en forklaring på www.google.com eller www.wikipedia.com 8-bit color/gråtone I en 8-bit farvefil/billede er der knyttet otte bits til hver enkelt pixel, hvilket resulterer i 256 farver eller grå nuancer. 24-bit color I en 24-bit color fil/billede er der knyttet 24 bits til hver enkelt pixel svarende til 16,7 millioner farver. Otte bits - eller én byte - knytter sig til pixel'ens røde, grønne og blå komponenter. 32-bit color Skærmopløsning, der betragtes som den virkelighedstro farvegengivelse med en farvepalet på mere end 16 millioner farver. Additive Colors På basis af primærfarverne rød, grøn og blå er det muligt at skabe en hvilken som helst farve. Anvendelsen af 100 procent rød, grøn og blå giver eksempelvis hvid. Analog Data, som transmitteres analogt, repræsenteres elektronisk af en ubrudt, sammenhængende kurve svarende til de oprindelige signaler. Eksempler på analoge (program)kilder er traditionelle fotos, grammofonplader eller kassettebånd. Background Processing/Multitasking Funktion, der gør det muligt at arbejde med computeren sideløbende med afviklingen af en anden opgave - eksempelvis redigering af et billede på samme tid som udprintning af et andet. Bit Digital information i form af enten 1 eller 0 (on/off). Bitmap Et billede dannet af punkter (dots) eller pixel'er. Opbygningen svarer til et rasteret billede, som indeholder rækker af punkter eller pixel'er i stedet for vektoriserede koordinater. Brightness Lysstyrke. En pixel's lysstyrke defineres almindeligvis i et område gående fra værdien 0 (sort) til 255 (hvid).
Buffer Midlertidigt lager, der typisk ligger i computerens RAM-hukommelse (arbejdshukommelse). Bufferen gør det muligt for CPU'en (processoren) hurtigt at bearbejde data, inden de sendes videre til eksempelvis en printer. Byte Samling af digital information. 1 byte = 8 bits. Bandwidth Båndbredde. Angiver mængden af information, der kan bevæge sig mellem to punkter på et givet tidspunkt. Calibration Kalibrering/farvejustering af to enheder i forhold til hinanden. Eksempelvis monitor/printer eller scanner/fotosætter. CD-ReWritable Media Skrivbart Kodak CD-produkt, der gør det muligt optisk at gemme tekst, billeder eller grafik - permanent eller midlertidigt. Da CD'en giver adgang til multi 'overspilninger' (multisessions), er det muligt at slette og skrive igen og igen. CD-ROM (Compact Disc, Read-Only Memory) Ikke skrivbar CD til lagring af programmer med videre. CMOS (ComplimentaryMetalOxideSemiconductor) Sensor(er), der fanger billede taget af et digitalt kamera. CMOS-sensorer findes sædvanligvis i højkvalitets digital kameraer udstyret med megapixel sensorer. CMYK (Cyan, Magenta, Yellow, Black/K) Et af flere farvekodnings-systemer, der anvendes i den grafiske industri for at kombinere primærfarverne med henblik på at producere et fire-farve billede/fire-farve filmsæt. CMYKsystemet er baseret på de subtraktive primærfarver (cyan, magenta, yellow) og sort. Sidstnævnte beskrives som K eller keyline, da sats (tekst) ligger i dette lag/på den sorte film. (Cyan - procesblå, magenta - purpur eller procesrød, yellow - gul, black/k - sort). Color correction Korrektion af farve og -mætningsgrad. Compact Flash Card ('Digital film') Hukommelses-kort/medie, der bl.a. anvendes i digital kameraer til lagring af optagelserne. Informationerne på kortet kan slettes når som helst - enten når billederne er blevet overført til computeren, eller hvis de ikke skal bruges. Anvendes i alle Kodak DC kameraer. Compact Flash har en meget stor markedsandel (ca. 75 %).
Compression Komprimering af data med henblik på at reducere filstørrelsen. Datakomprimeringen kan være 'lossy', det vil sige højkomprimeret (som f.eks. JPEG-filer) eller 'lossless'- mindre komprimeret - som TIFF LZW-filer. Største komprimeringsgrad opnås ved hjælp af 'lossy-teknikken'. JPEG-filer dekomprimerer (udvider sig) i øvrigt automatisk, når de 'tages i brug'/åbnes. Contrast Forskellen mellem lyse og mørke dele i et billede. Høj kontrast: billedet indeholder mange mørke henholdsvis lyse elementer Medium kontrast: god fordeling af forholdet mellem sort og hvid Lav kontrast: lille forskel mellem de sorte og hvide værdier i billedet. CPU (Central Processing Unit) Den centrale styreenhed. Denne chip (f.eks. Pentium II eller 586) behandler stort set alle informationer i en computer. Data Fælles betegnelse for alt fra input og output til information, der gemmes på en computers harddisk. For at en computer kan arbejde med data, skal disse være i digital form, det vil sige 'opløst' i éttaller eller nuller. Default setting Grundindstilling/fabriksindstilling - kan ændres af brugeren. Densitometer Instrument, der måler mængden af lys, som reflekteres eller transmitteres af et en genstand - f.eks. et fotografi. Digital System eller enhed, som rummer information (data), der kan gemmes eller opereres/aktiveres ved hjælp af on/off-impulser, således at hvert enkelt informations-element har en præcis eller periodemæssig ensartet værdi (kode). Digitalfilm (NC) Se Compact Flash Digital camera Det digitale kamera opfanger billeder på en CCD. Billedet kan efterfølgende downloades (overføres) til en computer, hvor der kan arbejdes videre med billedet. Digital Image Billede bestående af pixels. Digital Zoom Ved hjælp af den digitale zoomfunktion er det muligt at øge den optiske linses zoomgrad. I forbindelse med anvendelsen af digital zoom beskæres (croppes) billedets midtpunkt og gendannes i den ønskede forstørrelses- eller opløsningsgrad.
Download Overførsel af filer/dokumenter til computeren - eksempelvis fra diskette, CD, digital kamera eller en scanner mv. DPI (Dots Per Inch) Punkter pr. tomme. Udtryk for den opløsningsevne/grad en printer eller en monitor kan levere. Laser-printere har sædvanligvis en opløsningsgrad på 300 dpi og de fleste monitorer 72 dpi. De fleste PostScript-sættere har en opløsningsgrad på 1200-2450 dpi. Dpi bruges også til at beskrive antallet af pixel'er i fil, eller raster-tætheden (line screen dots). Drag and drop Træk og slip-redigering. Proces eller funktion, der gør det muligt at flytte tekstblokke, grafik eller fotos/billeder fra ét sted til et andet på en side ved hjælp af musen. Driver Operations-program, der indeholder instruktioner, som gør en computer i stand til at kommunikere med en ekstern enhed - et digital kamera, en scanner eller en printer mv. Ofte indeholder computerens styringsprogram (f.eks. Windows) en række drivere, der kan aktiveres efter behov i forbindelse med installation af et nyt digital kamera eller printer. Apparaterne leveres dog altid med drivere - på diskette eller CD. I mange tilfælde kan opdaterede, det vil sige àjour-førte, drivere hentes på Internettet. Exif (Exchangable image format) Filformat - der benyttes af digitale kameraer. Export Overførsel af data/information fra én computer til en anden, fra ét program til et andet, én fil til en anden eller fra én enhed til en anden. File Fil/dokument. Samling af informationer som tekst, data, eller grafik/billede, der gemmes på en harddisk eller en diskette mv. File Format Fil/dokument-type som f.eks. grafikfiler af typen TIFF, JPEG (JPG), RAW og EPS. Filtypen har stor betydning for hvor meget plads det færdige billeder optager på harddisken eller hukommelseskortet. Filters/Optiske Optiske filtre af glas eller acetat, som anbringes foran linsen med henblik på at ændre karakteristikken eller for at skabe en speciel effekt. Filters/Software Software-filtre anvendes til manipulation af et billede/en grafikfil. Et program som Adobe PhotoShop kan ved hjælp af dets indbyggede softwarefiltre gøre et sløret billedet klarere/skarpere.
Flash memory Chip (integreret kredsløb), der er i stand til at fastholde data efter afbrydelse af strømmen. I digitale kameraer udstyret med en 'flash memory-chip' går billederne således ikke tabt, selv om batterierne skulle falde ud. GIF Graphic Interchange Format. Rasterbaseret, grafisk filformat, der kan anvendes (læses) på en PCsåvel som på en Mac-computer. Udviklet af CompuServe. GB (Gigabyte) Hukommelseskapacitet. 1 GB = ca. 1000 millioner bytes - svarende til 1000 Megabytes (1,073,741,824 bytes = 1024 megabytes). Gray Scale Gråskala. Hardware F.eks. skærm, RAM, CPU, harddisk (HD), printermonitor, diskettedrev. Hue Farvebeskrivelsesniveau/skala. Begreb, der beskriver/dækker hele farvespektret. Histogram Grafisk analyseværktøj, der kan anvendes til at identificere problemer med kontrast og den dynamiske bredde i et billede. Histogrammer er et standard-værktøj i de fleste billedbehandlingsprogrammer. Image Processing Billedbehandling. Fangst og behandling af billeder med henblik på bearbejdelse og/eller overførsel af information. Image Resolution Billedopløsning - for eksempel antallet af pixel'er pr. tomme eller millimeter. Import Dataproces. Indsættelse af data i et dokument hentet fra en anden computer, program eller fil. Ink-Jet Printer Blækprinter. Relativt billigt alternativ til en laserprinter. En blækprinter 'former' tekst og billeder/grafik ved hjælp af blæk-punkter. Farve-blækprintere understøtter mange forskellige formater og udskrivnings-opløsninger. IrDA Trådløs dataoverførsel. Standarden for trådløs, infrarød overførsel af information/filer mellem f.eks. to computere fastlægges af The Infrared Data Association.
JPEG Compression Komprimerings-format. Standard, udviklet af The Joint Photographic Experts Group, som muliggør komprimering af grafik/billeder. Formatet er baseret på en såkaldt 'lossy' komprimerings-algoritme, hvilket medfører en minimal svækkelse af grafik/billedkvaliteten. Kilobyte Hukommelsen i computer, på en disk eller størrelsen af et dokument udtrykkes ved hjælp af bytes. 1 Kilobyte svarer til 1024 bytes. Laser Printer Printer, der anvender laser-kopi teknologi, og som producerer udskrifter i høj kvalitet. Laseren oplader en elektrostatisk-tromle, der 'suger' den kulbaserede toner til sig og afsætter tegn og grafik på papir eller acetat med videre. LCD Liquid Crystal Display. Farvedisplay/skærm indbygget i f.eks. digitalkameraer, der gør det muligt at se de digitale optagelser. Lossless Compression Komprimerings-system/teknik, der ikke resulterer i forringelse af originalen. Lossy Compression Komprimerings-system/teknik, der fjerner unødig information/data i forbindelse med komprimeringen. Teknikken medfører en minimal reduktion af billed/grafik-kvaliteten. JPEGkomprimeringsteknikken er af lossy-typen. Mask Afmasking. Afgrænsning af bestemte billedsegmenter/område med henblik på at begrænse billedredigerings-arbejdet. I et elektronisk billedbehandlings-program afsættes masker enten manuelt ved hjælp af musen eller automatisk på grundlag af specifikke density-niveauer eller farvekrav, farvemætning eller luminans (lysintensitet). Teknikken kan sammenlignes med afmaskning i et (foto)forstørrelsesapparat. Megabyte (MB) 1Megabyte = 1 million bytes (1,048,576 bytes). Megapixel Udtryk for antallet af pixel i millioner. I teorien vil det sige, at desto flere pixel'er, der er indeholdt i et billede, desto højere bliver opløsningsgraden og dermed kvaliteten. Der er dog mange andre faktorer, som har betydning for kvaliteten af det færdige billede: når antallet af pixel øges, bliver det enkelte pixel-element mindre, og evnen til at opfange lys bliver dermed dårligere. Det samme gælder for farvedannelsen. Det er derfor meget vigtigt, at den benyttede CCD chip er af meget høj kvalitet for at undgå de nævnte problemstillinger.
Nickel Metal Hydride Battery (Ni-MH) Denne batteritype anbefales til brug i digitale kameraer. Dels på grund af deres høje ydeevne, som er 50 procent større i forhold til nikkel kadmium batterier (Ni-Cd). Dels fordi disse batterier kan genoplades op til 500 gange. Dels fordi de er hurtige at genoplade og fordi, de bevarer en høj ydeevne længere end andre batterityper. Ni-MH-batterier er desuden miljøvenlige. Palette Farveoversigt/palet. Viser alle tilgængelige farvemuligheder/kombinationer. Via paletten kan brugeren vælge, hvilke farver, der skal/kan arbejdes med. Vær opmærksom på, at valg af mange farvemuligheder øger den samlede datamængde og sænker arbejdshastigheden. 'Opmalingen' vil med andre ord komme til at tage lidt mere tid. Er dit system/din palet f.eks. baseret på 24-bit farver rummer paletten over 16,7 million farvekombinationer. PCMCIA Forkortelse. Indstikskort med stor hukommelse, der overflødiggør overførsel af data/billeder via kabel fra kamera til computeren, idet kortet anbringes i en læser. (PCMCIA = Personal Computer Memory Card International Association). PhotoCD I en PhotoCD kombineres og forenes de bedste egenskaber fra 35mm film-siden og den digitale teknik og gør det muligt at vise billeder på en TV-skærm eller computer-monitor. Billeder kan overføres til en photo CD-disc fra 35-mm film, lysbilleder eller andre kilder. PICT Fil-format, der fremdeles anvendes i Macintosh computere. PICT-filer kan indeholde objekt- såvel som bit-map grafik. Formatet omfatter to versioner: PICT I og PICT II. Sidstnævnte er nyeste standard og understøtter farvegrafik-filer op til 24-bit. PictBridge PictBridge er en ny teknologi, der gør det muligt at printe billeder direkte fra kamera til printer uden brug af computer, hvis både det digitale kamera og printeren er PictBridge kompatibel. Picture CD Forbrugerne kan i forbindelse med fremkaldelse og print (eller ved efterbestilling) samtidigt få lagt billederne over på en CD. Den leveres komplet med indeksprint og indeholder, udover billederne i høj- såvel som lavopløselig format, tillige et billedbehandlingsprogram. Programmet, Kodak har udviklet i samarbejde med Intel, rummer blandt andet Adobe-software, der giver adgang til billedredigering og -arkivering med videre. Indbyggede 'guider' eller vejledninger leder brugeren sikkert gennem de mange forskellige muligheder. Med programmet kørende vil det for eksempel ingen sag være at e-maile sine billeder eller printe dem. Pixel (PICture ELement) Det mindste element i et digitaliseret billede.
RAW Et RAW-billede kaldes også et digitalt negativ. Det giver fotografen meget bedre kontrol med forskellige indstillinger, da billedet først 'fremkaldes' ved efterbehandling i et af utallige programmer. Selv en rigtig dårlig eksponering, ukorrekte farver eller ligefrem et rystet billede kan ofte reddes. Da RAW-billederne er ukomprimerede, fylder de naturligvis en hel del mere end JPEG-billeder på hukommelseskortet Resize Ændring af den horisontale såvel som vertikale størrelse af et billede. RGB Rød, grøn, blå (Red, Green, and Blue) primærfarver, der anvendes til at danne farver på computer monitorer og fjernsynsapparater. Saturation Farvemætning. Udtryk for en ren farveværdi uden 'tilsætning' af hvid. Hvis en farve er 100 procent mættet, indeholder den ikke hvidt. Hvis en farve ikke er mættet, beskrives den som en gråtone. Scanner Optisk enhed, der konverterer billeder/fotografier til digital form, som kan opbevares og bearbejdes i en computer. Smoothing Udglatning. 'Filter', der anvendes til at nedtone forskelle i pixel'er, som støder op til hinanden. En udglatning kan reducere kontrasten en anelse, og billedet kan forekomme lidt ufokuseret. Unsharp Mask Filter, der anvendes til både at forstærke kanter/omrids og frembringe skarphed i lidt uskarpe områder af billedet. Processen udføres normalt i billedbehandlingsprogrammet, men visse scannere kan udføre en lignende funktion. USB (Universal Serial Bus) Port. Tilslutningen af eksterne enheder simplificeres, hvis enheden kobles op via en USB-port, idet computeren straks 'genkender'/registrerer enheden. Blandt andet kan billeder fra en række Kodak digital kameraer overføres til computeren via USB-porten. USB-porte er cirka 10 gange hurtigere end en seriel-port.