Kloster- og Herregårdsruten Foto: Astrup Rute 5 ❶ Resenlund ❷ Krabbesholm ❸ Dølbygaard ❹ Astrup ❺ Eskjær Gods ❻ Grinderselv Kloster ❼Hessel ❽ Jungetgård ❾ Kjeldgård ❿ Østergård ⓫ Hegnet ⓬ Hesthave ⓭ Spøttrup Borg ⓮ Kås Hovedgård ⓯ Hostrup Hovedegaard ⓰ Bustrup Hovedgård ⓱ Estvadgård ⓲ Strandet Hovedgård ⓳ Ørslev Kloster ⓴ Staarup Hovedgaard 12 Når Skiveegnen er så rig på herregårde, som tilfældet er, har det formentlig en sammenhæng med den fede og gode jord, som gav gode indtægter. Herregårdene havde før i tiden stor betydning for lokalsamfundene på egnen, og mange sallingboer har stadig familiemedlemmer, som har arbejdet som karle eller piger på de store gårde. Mange af landets mægtigste mænd har gennem århundrederne haft et tilhørsforhold til herregårdene på Skiveegnen. I tilgift til herregårdene findes bl.a. et af Danmarks bedst bevarede middelalderklostre på Skiveegnen. Denne kloster- og herregårdsrute fører rundt til ikke færre end 20 store huse hvoraf langt de fleste ikke er åbne for offentligheden, men som man naturligvis har lov at nyde i forbifarten. Arrangementet Herregårdenes Dag, som finder sted den 2. søndag i juni måned i lige år, giver dog mulighed for at besøge nogle af de privatejede herregårde se hvilke på visitskive.dk. Denne tur starter ved Resenlund i Skive. 1
1. Resenlund I slutningen af 1902 fik husmand Carl Hansen en god idé, nemlig at opføre et tuberkulosesanatorium på andelsbasis. Det lykkedes at få medlemmerne af mejeriforeningerne over hele landet til at bidrage med en lille skilling, og i 1905 stod Resenlund færdig som andelssanatorium. Sanatoriet blev nedlagt i 1958, og efter en periode under Åndssvageforsorgen blev bygningerne istandsat og indeholder i dag lejligheder, Musikkens Hus, selskabslokaler og Jane Helledies Glaspusteri. 2. Krabbesholm Krabbesholms historie går tilbage til sen- middelalderen. Oprindelig har her vistnok været to gårde, som lensmanden Niels Høeg på Skivehus fik overdraget af kong Hans, og som han sammenlagde til en hovedgård. Nu hjemsted for Krabbesholm Højskole, der har plads til 90 elever, og som har specialiseret sig i kunst, design og arkitektur. Der er ingen adgang til bygningerne, men det er tilladt at spadsere en tur rundt i parken udenom. 3. Dølbygaard Hovedbygningen, der er opført 1907, er tegnet af den store mejeriarkitekt Erik V. Lind fra Skive og er et fint eksempel på Bedre Byggeskik med sine røde mur- og Foto: Resenlund 2 Foto: Ørslev Kloster 11
I sommeren 1928 kom komtesse Olga Sponneck cyklende forbi klostret og forelskede sig i det. Hun købte det i 1934 for en arv fra faderen, og en omfattende restaurering blev iværksat. Istandsættelsesarbejdet er fortsat helt frem til 2009. Siden 1969 har klostret været arbejdsrefugium for forfattere, komponister, forskere m.m. Der er normalt ingen adgang, men grupper kan bestille rundvisning. Det er tilladt at færdes i området omkring klostret, og man kan gå ned til skoven gennem den gamle lindeallé. Alléen menes at være anlagt mellem 1724 og 1747 af Marie de Lasson. En del af de gamle træer er gået til i årenes løb, men de bliver nu erstattet af nye. I gartnerhuset, hvor gartnereleverne holdt til i tidligere tider, er der nu en lille udstilling med plancher, der fortæller om Ørslev Klosters historie. 20. Staarup Hovedgaard Staarup Hovedgaard er Limfjordslandets eneste privatejede herregård, der er åben for offentligheden. Den fredede hovedbygning er opført af rigsråd Bjørn Kaas i 1554 ovenpå de gamle kældre fra 1364. Gården ligger på et stort voldsted med dobbelte, vandfyldte grave. Efter at huset havde stået ubeboet i en snes år, var gården i dybt forfald i 1980 erne, men Lis Messmann og hendes nu afdøde mand, Jørgen Kaasfeldt Bram, gennemførte en omfattende restaurering fra kælder til kvist, og Staarup Hovedgaard fremstår i dag som et monumentalt bygningsværk, der samtidig er et smukt privat herregårdshjem med unikke interiører. Der er adgang mod entré visse dage. I porthuslængen har Lis Messmann, der medvirker som ekspert i DR s populære antikprogrammer, en af landets største antikvitetshandler med møbler, kunstgenstande, malerier, gamle ure, porcelæn, glas, sølv m.m. I Porthuslængen er der indrettet en lille selvbetjenings- café med kaffe, the, vin og lækre hjemmebagte kager fra Savillas Landkøkken. For grupper er der mod forudbestilling - mulighed for buffet og kaffebord i hovedbygningens middelalderkælder. Tagsten og sit halvvalmede tag. Dølbygaard har været i familien Ladefogeds eje siden 1720, og den nuværende gård er bygget af grosserer Chresten M. Ladefoged, der også ejede nabogården Marienlyst. 4. Astrup Astrup tilhørte i midten af 1400-tallet Juul erne og senere Fris erne. Den fredede hovedbygning er fra 1773, og den toetages pavillonbygning mod øst er fra 1786. 5. Eskjær Gods Eskjær omtales første gang allerede i 1328 og ejedes i middelalderen bl.a. af adelsslægterne Banner og Høeg. Den nuværende, smukke hovedbygning er opført 1761 af Mads Hastrup, men kældrene kan til dels føres tilbage til senmiddelalderen. Gården har været i slægten Schüttes eje siden 1869. Der er ingen adgang til bygningen, men det er tilladt at parkere på gårdspladsen og gå en tur gennem skoven ned til stranden. 6. Grinderslev Kloster Grinderslev Klosterkirke er alt, hvad der i dag er tilbage af augustinerklostret Grinderslev, som var det eneste kloster i Salling. Det blev oprettet i midten af 1100- tallet og omtales første gang i 1176. Det er forklaringen på, at kirken er temmelig stor og består af såvel romansk apsis, kor og skib som fire gotiske tilbygninger: vesttårnet, to sidekapeller mod nord og sakristiet på nordsiden af koret. Klostret blev efter reformationen i 1536 til en herregård, hvis nuværende hovedbygning er fra 1887. 7. Hessel Tag færgen Sundsøre-Hvalpsund over til halvøen Lovns på den anden side af Limfjorden. Her ligger Danmarks sidste helt stråtækte herregård, Hessel, som blev grundlagt af vikingerne og senere overtaget af dronning Margrethe 1. og hendes stedsøn, Erik af Pommern. Foto: Staarup Hovedgaard Foto: Dølbygaard 10 3
Frem til 1567 var herregården i kongehusets eje. I 1966 overtog Nordjyllands Amt Hessel, og siden har herregården været drevet som landbrugs- og frilandsmuseum. Entré. 8. Jungetgård På et firkantet voldsted tæt ved Limfjorden ligger Jungetgård, hvis fredede hovedbygning er opført midt i 1500-tallet af Skeel-familien, der ejede gården fra slutningen af 1400-tallet, men det stoppede brat, da Albert Skeel i 1609 blev henrettet, fordi han havde stukket en mand ned under en retssag i Viborg. Fra begyndelsen af 1600-tallet fulgte en række forskellige ejere, indtil gården blev solgt til udstykning i 1909. 9. Kjeldgård Navnet Kjeldgård er afledt af Kildegård efter en helligkilde, som befandt sig ved gården. Den eksisterede i hvert fald i 1500 -tallet, men hovedbygningen er opført i slutningen af 1700-tallet med sidefløje i bindingsværk. Til Kjeldgård knytter der sig en historie om en ung kvinde, der ved midnatstide besøger det såkaldte jomfrutræ i parken. Kvinden kommer med et dødt barn i armene, og hun løber hen til træet, pakker barnet ud af et tæppe og løfter det op, inden hun lader det falde ned i et hul i træet. Hvem kvinden og barnet var, vides ikke. Ingen adgang. 10. Østergård På en nu forsvunden indskrift på en bjælke i den store sal stod at læse, at Lucas Krabbe lagde grundstenen til Østergård i 1516. Det er dog kun den vestre fløj, der kan være fra den tid. Sydfløjen er en snes år yngre, og de to øvrige fløje daterer sig til ca. 1550. Foto: Kjeldgård 15. Hostrup Hovedgaard Hostrup Hovedgaard ejedes i senmiddelalderen af Krabbeslægten i flere led. Den nuværende hovedbygning er opført ca. 1742 af Christian 6.s krigsråd Peder Panderup. Sit nuværende udseende fik hovedbygningen efter en ombygning i 1881. 16. Bustrup Hovedgård Gården kendes fra 1454 og ejedes da af Krabbeslægten. Under Grevens Fejde blev gården afbrændt af Skipper Clements tropper. Hovedbygningen er opført 1770 af Peder Skow og er i smuk symmetri med de anselige avlsbygninger. I dag er her skole (Skolecentret Bustrup / Skolesamarbejdet Tvind) 18. Strandet Hovedgård Strandet Hovedgård nævnes første gang i 1493. Den oprindelige gård brændte i 1775, og den nuværende er fra 1790 erne. Den er blevet restaureret flere gange, senest for en halv snes år siden. 19. Ørslev Kloster Klostret blev etableret omkring 1200. Efter reformationen i kronens eje og fra 1584 i privat eje. I 1800-tallet tiltagende forfald og bortsalg af jorden. 17. Estvadgård Estvadgård er opført i to omgange i begyndelsen af 1800-tallet. I den store have øst for hovedbygningen ses voldstedet, hvor der givetvis har været en borg i 1500 -tallet. Gården overgik i 1745 til stiftelsen Estvadgaards Kloster som følge af en donation fra enken efter godsejer Johan Severin Benzon, der blev kendt som Bondeplageren og dømtes for at have ladet en ung mand hænge med hovedet nedad en hel nat. Her skulle være bolig for 6 adelige enkefruer og 6 jomfruer, men fundatsen blev ændret i 1804 og klosterdamerne flyttede. Foto: Strandet Hovedgård 4 9
8 Foto: Bustrup Hovedgård 5 Foto: Herregården Hessel
Det firfløjede anlæg omslutter en meget lille borggård på ca. 9 x 9 meter og er et af vore bedste eksempler på den senmiddelalderlige borgtype i Danmark. I løbet af juni og juli måned finder der en del publikumsarrangementer sted, bl.a. borgfester med masser af middelalderstemning i og omkring borgen samt guidede rundvisninger. Herudover er der ingen adgang til Østergård. 11. Hegnet Gården siges at have tilhørt Niels Bugges far omkring 1330, og fra midten af 1400tallet og 300 år frem er den i slægten Skeels besiddelse. Hovedbygningen er en trefløjet bindingsværksbygning fra 1752, som dog er ombygget flere gange. 12. Hesthave Gårdens historie kan føres 400 år tilbage. Oprindelig var her græsningsjord for Spøttrup Borgs store hestebestand, og først i 1650 blev her rejst bygninger. I 1808 blev Hesthave solgt fra Spøttrup og har siden haft skiftende ejere. Man kan se haven, noget af stuehuset og festsalen. Hesthavegård er nu indrettet som feriecenter, og der er også mulighed for at holde den store fest i herskabelige omgivelser. Desuden er der værelsesudlejning i hovedbygningen. 13. Spøttrup Middelalderborg Spøttrup omtales første gang i 1404. Borgen blev bygget i årene omkring 1500 af Viborg-bispen og er i dag Danmarks bedst bevarede middelalderborg. Grundtrækkene er bevaret med den kvadratiske borgplads, der er omgivet af to voldgrave, adskilt af en vold på op til 9 meter i højden. Det var et stærkt forsvarsanlæg, og det stod sin prøve under Grevens Fejde i 1534, hvor det trods langvarig belejring ikke lykkedes Skipper Clements oprørshær at trænge ind på borgen. Efter reformationen i 1536 kom borgen i kronens besiddelse, og i 1579 skænkede kongen Spøttrup til Henrik Below, der ombyggede borgen til en moderne herregård. Gården var i adelig besiddelse indtil 1776, hvor den blev solgt på auktion til en studehandler, hvis søn takket være sin enorme rigdom blev kaldt Studekongen eller Kongen af Salling. Borgen var beboet indtil 1937, hvor den blev overtaget af staten og efter en omfattende renovering indrettet til borgmuseum. I foråret 2011 åbnedes et helt nyt ankomstcenter, som vil give mulighed for yderligere kulturformidling i forbindelse med middelalderborgen og hele området omkring den. Desuden er der indettet turistinformation i ankomstcenteret. Entré. 14. Kås Hovedgård Fra Kås stammede den nu uddøde uradelsslægt Kaas, og gården kendes helt tilbage fra begyndelsen af 1300-tallet. Hovedbygningen er opført i 1636 og sidefløjen i 1791, efter at den middelalderlige gård var blevet nedbrændt af Skipper Clement under Grevens Fejde i 1534. Siden 1954 ejes Kås af familien Færch fra Færchs Fabrikker og benyttes af koncernen til repræsentative formål, kurser etc. Foto: Støttrup Middelalderborg Foto: Hesthave 6 7