Regionshuset Viborg Blåkærgård Røddingvej 11 A 8800 Viborg Stab Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Anmeldt tilsyn på Blåkærgård, Røddingvej 11A, 8800 Viborg. Udført af tilsynsteamet: Trine K. Birkemose og Camilla Rask den 23.november 2009. Indledning og formalia Dato 22.02.10 Camilla Rebekka Rask Tel. +45 8728 4028 Camilla.Rask@stab.rm.dk 1-51-74-14-07 Blåkærgård er et socialpsykiatrisk botilbud jf. 108 i Lov om Social Service. Målgruppen er svært psykisk syge yngre og midaldrende mennesker med vedvarende behov for støtte og omsorg. Side 1 Blåkærgård blev startet i 2004, da det daværende Viborg Amt lukkede nogle private bosteder, og dermed havde behov for genhusning af beboerne. Blåkærgård blev midlertidigt istandsat, men er senere renoveret mere indgribende, da botilbuddet blev permanent. Der er 2 afdelinger/huse med hver 6 boliger, hvoraf 2 udnyttes til enkeltmandsprojekter. Ligeledes er der en ny projektafdeling kaldet Sidefløjen, som blev taget i brug i maj 2009 og der er flyttet 4 beboere ind i 4 nyindrettede lejligheder. Udover de 4 beboere, bor en beboer i en pavillon og der er en ledig pavillonplads i tilknytning til Sidefløjen. Alle beboere i Sidefløjen er indskrevet til specialtakst. Der er etableret en ny afdeling Strandet Hovedgård, som er beliggende i Skive kommune. I denne afdeling bor to beboere med tilknyttede specialteams. Seneste uanmeldte tilsyn fandt sted den 28.05.09 og seneste anmeldte tilsyn fandt sted den 27.11.08. Tilsynsrapporter samt handleplaner er tilgængelige på Blåkærgårds hjemmeside sammen med tilhørende handleplaner. Indledning og formalia Deltagere i tilsynet n: Jette Svensson, Forstander Anne Mikkelsen, Stedfortræder, afdelingsleder for Svinget og Suset og daglig sikkerhedsleder. Ole Dahlgreen, afdelingsleder for Sidefløjen. Medarbejdere: En SSR, TR, afdeling Suset.
En ergoterapeut og lærer, afdeling Sidefløjen. En pædagog, afdeling Svinget. Alle medarbejdere var orienterede om tilsynet, og deltagerne var udvalgt i et samarbejde mellem ledelse og medarbejdere. SR er sikkerhedsrepræsentant, TR er tillidsrepræsentant. Navnene er kendt af tilsynsteamet, men udelades i den endelige rapport. Beboere/brugere: To kvindelige beboere To mandelige beboere Alle beboerne var orienterede og deltagerne havde tilmeldt sig interviewet. Navnene er kendt af tilsynsteamet, men udelades i rapporten. Pårørende: Tilsynet talte med ialt fire pårørende, som var forældre til tre af de beboere, som deltog i beboerinterviewet. Alle pårørende var orienteret om tilsynet og repræsentanterne havde tilmeldt sig interviewet. Navnene er kendt af tilsynsteamet, men udelades i rapporten. Program Kl. 09.30 10.00 Kl. 10.00 11.30 Kl. 11.30 12.00 Kl. 12.10 13.15 Kl. 13.30 14.15 Kl. 14.15 15.15 Kl. 15.15 15.30 Kaffe og rundvisning Interview med ledelsen Frokost Interview med medarbejderne Interview med beboerne Interview med pårørende Opsamling med ledelsen Tilsynets samlede vurdering Blåkærgårds målgruppe er personer med svære og invaliderende psykiatriske lidelser kombineret med udviklingsforstyrrelser, misbrug, retspsykiatriske problemstillinger og hjerneskader. Målgruppens kompleksitet håndteres gennem et tæt samarbejde med eksterne aktører, såsom politi, behandlingspsykiatri, kriminalforsorg og misbrugsrådgivning. Samtidig tilrettelægges indsatsen omkring den enkelte beboer i teams med henblik på at understøttes en koordineret, sammenhængende og individualiseret indsats over for den enkelte beboer. Virksomme relationer med beboerne ses som den væsentligste forudsætning for udvikling. Det er tilsynets vurdering, at medarbejdere og ledere yder en faglig og reflekteret indsats over for beboerne, og der er god overensstemmelse mellem ledelsen og medarbejdernes beskrivelse af indsatsen og de særlige målgruppespecifikke udfordringer, der knytter sig hertil. Der arbejdes struktureret med individuelle planer med udgangspunkt i KABOGA-konceptet, og indsatsen dokumenteres systematisk i Bosted system i forhold til mål og indsatsområder. I forbindelse med udvidelse af tilbuddet forekommer der flere magtanvendelser. Udgangspunktet er at magt i videst muligt omfang søges undgået og forebygget gennem skærmning, ekstra støtte og konfliktdæmpende kommunikation. Gældende procedure i forhold til indberetning følges, ligesom der følges op på både beboere og personale involveret i en magtanvendelse. Alle magtanvendelser drøftes på teammøder med henblik på fælles læring og forebyggelse. Side 2
Der foreligger en pårørende politik på tilbuddets hjemmeside, som afspejler den praksis tilbuddet har i forbindelse med inddragelse af pårørende i indsatsen. Tilbuddet udfordres i denne forbindelse af at nogle påørende, trods beboernes ønsker om disses inddragelse, er trætte og ikke har ressourcer til at bidrage til indsatsen. Ligeledes er der pårørende som ønsker sig inddraget, men hvor beboerne ikke er indstillet på at give deres samtykke. Sidstnævnte kan give anledning til utilfredshed. Nogle beboere udtrykker tilfredshed med den ydelse de modtager, og oplever sig inddraget og mødt. En beboer er ikke altid tilfreds med den indsats han ydes og har et ønske om at flytte til et andet bosted. Der arbejdes løbende på at kvalificere brugerinddragelsen både på fællesmøder og husmøder, og der eksperimenteres med inddragelse af beboere i personaleoverlaps, teammøder og supervision. Tilsynet har ingen bemærkninger til de fysiske og sundhedsmæssige rammer. Blåkærgård har ikke svært at fastholde og rekruttere kvalificeret arbejdskraft. Et forhold der blandt andet tilskrives gode efteruddannelsesmuligheder og mulighed for øve indflydelse på planlægning af indsatsen. For nuværende har den faglige udvikling på tilbuddet fokus på efteruddannelse i kognitive metoder og dobbeltdiagnoser, og der ydes supervision som understøtter sammenhængen mellem den viden som erhverves på kurserne og den konkrete indsats i hverdagen. Den systemiske tilgang anvendes til at fremme den interne trivsel og organisatoriske sammenhæng, og ledelsen beskrives som medinddragende og lydhør. Som følge af udvidelse af tilbuddet og et øget eksternt krav om dokumentation og kvalitetssikring udfordres ledelsen af et øget opgavepres, som blandt andet afføder at medarbejderne efterspørger mere ledelsesmæssigt nærvær og anerkendelse. Det er ambitionen at ansætte en kvalitetsmedarbejder med henblik på at frigøre ledelsesressourcer til daglige driftsopgaver og personalepleje. Tilbuddet arbejder på at skabe overblik over korttidssygefraværet og i denne forbindelse udvikle procedurer i relation til sygefraværsopfølgning. Tilsynsteamet ser følgende opmærksomhedspunkter: Organisation/Ansættelse af en kvalitetsmedarbejder: Hvilke vigtige organisatoriske skridt bør tages med henblik på at forfølge ambitionen om ansættelse af en kvalitetsmedarbejder for at frigøre ledelsesmæssig kapacitet til at en sikring og udvikling af den daglige drift og en fortsat understøttelse af en anerkendende organisationskultur? Den generelle faglige indsats Kerneydelsen Side 3
Den generelle faglige indsats Kerneydelsen Målgruppe: Målgruppen er personer med svære og invaliderende lidelser såsom skizofreni, depression og personlighedsforstyrrelser kombineret med en hjerneskade, udviklingsforstyrrelser, retspsykiatrisk problematik, misbrug og en ofte impulsstyret og konfliktskabende adfærd. Tilgangen af personer med ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder) er tiltagende og det vurderes at ca. 80 % af beboerne har et aktivt stofmisbrug. Målgruppen stiller krav til tilbuddets sikkerhedsprocedurer og personalets personlige og faglige kompetencer. Der arbejdes på kontinuerlig kompetenceudvikling både i forhold i de særlige problemstillinger, der knytter sig til målgruppens komplekse sygdomsbilleder og den mest virksomme behandlingsmetodiske tilgang. Udgangspunktet er at ingen beboere eksluderes fra tilbuddet, i stedet arbejdes der løbende på socialtræning, en anerkendende og konfliktreducerende kommunikation og en individuelt tilrettelagt og struktureret indsats at kompensere for beboernes problemstillinger. Målgruppen stiller ligeledes krav til et tæt og koordineret samarbejde med en række eksterne aktører, såsom politi, kriminalforsorg, behandlings-og retspsykiatrien, misbrugsrådgivningen, praktiserende læger, og kommunalforvaltning. Medarbejdere Teamorganisering, planarbejde og dokumentation: Medarbejderne er organiseret i teams omkring den enkelte beboer. Hensigten er at facilitere et løbende refleksionsrum i teamet om den enkelte beboer, der imødekommer de komplekse problemstillinger, som beboerne udviser samt understøtter en sammenhængende, koordineret og fremadrettet indsats, funderet på en flerfaglig indsats. Ifølge medarbejdernes arbejdes med forskellige former for set ups for at understøtte den mest hensigtsmæssige refleksion på de daglige personaleoverlaps, fx bordet rundt eller interviews. Set-ups der løbende bidrager til, at medarbejderne agerer undersøgende og nysgerrigt i forhold til forskellige perspektiver på de enkelte beboere. Den fælles refleksion giver også mulighed for løbende at justere indsatsen og tage højde for akut opstående udfordringer og problemstillinger eller modsatrettede krav til indsatsen som medarbejderne kan stå i overfor beboerne (fx behandling for sukkersyge og et aktivt misbrug). Medarbejderne fremhæver at teamorganiseringen bidrager til et vedvarende fokus på at opbygge den mest virksomme relation til beboerne funderet på tryghed, stabilitet og gennemsigtighed, som understøtter beboernes mulighed for udvikling og forandring. Teamet organiserer deres arbejdes med udgangspunkt i planarbejdet for den enkelte beboer. Målene for de individuelle planer sættes med udgangspunkt i KABOGA, som indebærer at målene sættes med udgangspunkt i i overordnede mål for fremtiden, som efterfølgende konkretiseres til områder, der er realistiske at handle på med henblik på at skabe muligheden for at beboerne opnår en succesoplevelse. Side 4
Den generelle faglige indsats Kerneydelsen Ifølge ledelsen er det en løbende udfordring at sætte små og operationaliserbare mål samt at dokumentere målene deskriptivt og ikke normativt. og medarbejdere Medarbejdere Brugere/ vurdering Planerne er tilgængelige i Bosted System (Elektronisk journaliseringssystem) og journaliseringen systematiseres i relation til søgeordene i KABO- GA, så der er en tæt sammenhæng mellem dokumentationen og målene i de individuelle planer, der bidrager til at fastholde et overblik over delmålene i indsatsen over tid. Brugerinddragelse: Brugerinddragelsen sikres gennem planarbejdet, som blandt andet indbefatter løbende samtaler med beboerne, dels om de specifikke mål og/eller temaer, der optager dem. Nogle beboere indgår i strukturerede samtaler med deres kontaktpersoner, mens der overfor andre beboere planlægges samtaler ad hoc. Sidstnævnte kan også være bestemt af beboernes grad af påvirkethed og herunder deres periodevist svækkede evne til at indgå i samtaler med deres kontaktpersoner. Som udgangspunkt inviteres beboerne i videst muligt omfang ind i tilrettelæggelsen af eget ophold på tilbuddet, med henblik på at fremme udvikling og udfoldelse samt evne til at træffe egne valg. Beboerne har været forsøgt inddraget i de daglige overlaps med personalet om morgenen og eftermiddagen med svingende succes. Der har været en tendens til, at beboerne har fundet mening i at deltage om morgenen, men ikke om eftermiddagen. Medarbejderne er generelt meget optaget af at arbejde med den mest virksomme brugerinddragelse, der gør den største forskel for beboerne. Blandt andet drøftes om et bruger log-in til Bosted System, hvor beboerne løbende rapporterer i forhold til egne mål og optagetheder, kunne kvalificere brugerinddragelse. Der har ligeledes været eksperimenteret med brugerdeltagelse ved supervision, og det overvejes om brugerne med fordel kunne deltage på teammøderne. Tilsynet talte med tre beboere, hvoraf den ene efter kort tid forlod interviewet, da hun ikke havde mere, hun ønskede at drøfte med tilsynet. To af beboerne udtrykker tilfreds med den indsats de modtager, og særligt værdsætter den ene af de to beboere den ekstra støtte, hun er blevet bevilliget. Begge har de adgang til de aktiviteter, de ønsker at være en del af og værdsætter de kontaktpersoner, som de har. De trives i fællesskabet og den ene fremhæver, at han kan udleve sine drømme på tilbuddet. En beboer har et ønske om, at medicinhåndtering indskrives i hans individuelle plan. Den tredje beboere oplever sig ikke altid mødt på tilbuddet, og mener at personalet er ude på at indlægge ham, når han misbruger. Han mener derfor at samarbejdet med personalet er af svingende karakter. Han har ønske om at blive flyttet til et andet botilbud, gerne tæt på sin familie. Pårørende/ vurdering Tilsynet talte med fire pårørende til tre beboere. Tre af de pårørende udtrykker tilfredshed med den faglige indsats, som ydes deres familiemedlemmer. Særligt fremhæver en pårørende den Side 5
Den generelle faglige indsats Kerneydelsen indsats som den kontaktperson, som er tilknyttet hans søn, yder. Indsatsen har bidraget til øget trivsel, sygdomserkendelse, og aktivitetsniveau for sønnen. Den tredje pårørende giver udtryk for at han ikke tilfreds med det tilbud hans søn modtager. Han har et ønske om at blive inddraget mere indsatsen over for sin søn i form af møder med personalet og mener, at sønnen skal tilbydes flere aktiviteter i hverdagen.han har et ønske om,at sønnen overføres til et andet bosted tæt på familien. Den generelle faglige indsats Beboere/pårørende samarbejde og inddragelse n Beboersamarbejde beboerråd, husmøder: Beboernes medindflydelse sikres gennem månedlige fællesmøder, hvor husregler, politikker og andre beboerrelaterede temaer eller forslag til forandringer kan sættes på dagsordenen. Ifølge ledelsen er det en løbende udfordring at gøre dette forum attraktivt for beboerne, så de engagerer sig i fællesmøderne og de arbejdsgrupper, der er forbundet hermed. Det er ambitionen at netop dette forhold skal gives mere opmærksomhed fremadrettet, blandt andet planlægges undervisning i brugerinddragelse og recovery. Tidligere har landsforeningen for tidligere og nuværende psykiatribrugere undervist på et fællesmøde med succes. Der afholdes ugentlige husmøder i hvert hus, hvor personale og beboerne i et samarbejde planlægger indkøb, madplan, fællesrengøring og aktiviteter i øvrigt. Beboerne deltager aktivt i husmøderne. Pårørendesamarbejde generelt, pårørenderåd: Blåkærgård har en pårørende politik, som er tilgængelig på tilbuddets hjemmeside. Under forudsætning af beboerens samtykke inddrages de pårørende før indflytning på Blåkærgård og løbende under boopholdet, når der sker væsentlige ændringer der angår beboerne. Ikke alle beboere er interesseret i pårørende inddragelse. I disse tilfælde henvises pårørende til andre tilbud, såsom pårørendegrupper, Sind eller Psyk-info. Kontakt/samarbejde med pårørende dokumenteres i beboernes journal. n er samtidig opmærksom på at nogle pårørende, på trods af beboerne ønske om disses inddragelse, er trætte og i perioder ikke har ressourcer til at bidrage til indsatsen. Der kan også være pårørende som ønsker sig inddraget, men hvor beboere ikke er indstillet på at give deres samtykke hertil. I sådanne situationer kan nogle pårørende stille sig uforstående herfor, og opleve sig ikke inddraget, hvilke kan give anledning til utilfredshed. Brugere En beboer er i lighed med ledelsen opmærksom på, at beboerrådet ikke har Side 6
Den generelle faglige indsats Beboere/pårørende samarbejde og inddragelse fungeret tilfredsstillende indtil for nylig. Han henviser til at planer om internetcafe, svømning, alternativ gruppe og musikgruppe har haft svære opstarts vanskeligheder. Han udtrykker at samarbejdet mellem beboerne og personale er blevet mere virksomt på det seneste og mener, at det kommer til at øve indflydelse på igangsættelsen af forskellige fælles aktiviteter. Han udtrykker at beboerne tilbydes mange muligheder for medinddragelse på Blåkærgård samt at man som beboer kan få en masse ud af at bo på tilbuddet. Pårørende En pårørende oplever sig inddraget og tilstrækkelig informeret.to af de pårørende, som tilsynet talte med, har et ønske at større medinddragelse i form af løbende information enten pr. telefon eller gennem mødedeltagelse. Et forhold der imidlertid kolliderer med familiemedlemmets ønske,som ikke ønsker at give samtykke til inddragelsen af sine pårørende. Den generelle faglige indsats Magtanvendelser og håndtering af klager n Magtanvendelser: n oplyser at det har øvet indflydelse på antallet af magtanvendelserne, at beboergruppen er gået fra 12 til 19. Særligt har der været en del magtanvendelser på en beboer, som har været uundgåelige. Pågældende har nu fået tildelt ekstra støtte med henblik på at forebygge anvendelsen af magt fremadrettet. Gældende procedurer i forhold til indberetning af magtanvendelser følges. Medarbejderne udfylder indberetningsskemaerne, hvorefter stedfortræder eller afdelingsleder læser dem igennem og påfører kommentarer, inden de sendes til kommunen og driftscenter. Der holdes defriefing samme dag eller dagen efter en magtanvendelse med deltagelse af afdelingslederen. Der følges op med beboeren samme dag eller dagen derpå, enten ved involverede medarbejdere, kontaktperson eller som oftest med afdelingslederen. Der tales med beboeren om, hvad der skete, hvad kunne medarbejderen gøre anderledes en anden gang, og beboeren orienteres om klagegang. Magtindberetningerne bliver bearbejdet på LMU og drøftet på personalemøder med henblik på at understøtte organisatorisk læring og planlægge konkrete tiltag eller interventioner som kan forbygge magtanvendelser fremadrettet. Det tilstræbes i øvrigt at magt i videst muligt omfang søges undgået blandt andet gennem konfliktnedtrapning i form af pædagogisk intervention, fx ekstra støtte i en periode eller at medarbejderne trækker sig og kommer igen senere. Desuden forebygges magt gennem gennemsigtige strukturer, skærmning og hensigtsmæssige grupperinger af beboerne. Side 7
Tillige er holdningen, at personalet er opsøgende overfor beboere, som periodevist isolerer sig ud fra antagelsen om, at beboerne opholder sig på Blåkærgård, fordi de har brug for hjælp. Ved voldsom eller truende adfærd anvendes girafsprog, og episoderne sættes ind i en socialt trænende kontekst, hvor beboerne tilskyndes til at formulere utryghed, utilfredshed og vrede på mere virksomme måder, som understøtter mere acceptable adfærdsformer. Medarbejdere I lighed med ledelsen fortæller medarbejderne, at de til en hver tid forsøger at undgå at anvende magt over for beboerne. De trækker sig og kommer igen senere, såfremt beboeren ikke vurderes til fare for sig selv eller andre. Hvis der anvendes magt fremhæves den kollegiale opbakning som meget vigtig for tryghedsfølelsen. Personalet bærer alarmer, og erfaringerne er af systemet fungerer til alles tilfredshed, og at øvrigt personale kommer en kollega til undsætning i tilspidsede situationer. Medarbejderne giver alle udtryk for ubehageligheden ved at deltage i en magtanvendelse, og fremhæver i den forbindelse det hjælpsomme i at debriefingsrutinerne virker og adgangen til psykologhjælp prioriteres. Den generelle faglige indsats Tilsynets bemærkninger Blåkærgårds målgruppe er personer med svære og invaliderende psykiatriske lidelser kombineret med udviklingsforstyrrelser, misbrug, retspsykiatriske problemstillinger og hjerneskader. Målgruppens kompleksitet håndteres gennem et tæt samarbejde med eksterne aktører, såsom politi, behandlingspsykiatri, kriminalforsorg og misbrugsrådgivning. Samtidig tilrettelægges indsatsen omkring den enkelte beboer i teams med henblik på at understøttes en koordineret, sammenhængende og individualiseret indsats over for den enkelte beboer. Virksomme relationer med beboerne ses som den væsentligste forudsætning for udvikling. Det er tilsynets vurdering, at medarbejdere og ledere yder en faglig og reflekteret indsats over for beboerne, og der er god overensstemmelse mellem ledelsen og medarbejdernes beskrivelse af indsatsen og de særlige målgruppespecifikke udfordringer, der knytter sig hertil. Der arbejdes struktureret med individuelle planer med udgangspunkt i KA- BOGA- konceptet, og indsatsen dokumenteres systematisk i Bosted system i forhold til mål og indsatsområder. I forbindelse med udvidelse af tilbuddet forekommer der flere magtanvendelser. Udgangspunktet er at magt i videst muligt omfang søges undgået og forebygget gennem skærmning, ekstra støtte og konfliktdæmpende kommunikation. Gældende procedure i forhold til indberetning følges, ligesom der følges op på både beboere og personale involveret i en magtanvendelse. Alle magtanvendelser drøftes på teammøder med henblik på fælles læring og forebyggelse. Der foreligger en pårørende politik på tilbuddets hjemmeside, som afspejler den praksis tilbuddet har i forbindelse med inddragelse af pårørende i indsatsen. Tilbuddet udfordres i denne forbindelse af at nogle påørende, trods Side 8
beboernes ønsker om disses inddragelse, er trætte og ikke har ressourcer til at bidrage til indsatsen. Ligeledes er der pårørende som ønsker sig inddraget, men hvor beboerne ikke er indstillet på at give deres samtykke. Sidstnævnte kan give anledning til utilfredshed. Nogle beboere udtrykker tilfredshed med den ydelse de modtager, og oplever sig inddraget og mødt. En beboer er ikke altid tilfreds med den indsats han ydes og har et ønske om at flytte til et andet bosted. Der arbejdes løbende på at kvalificere brugerinddragelsen både på fællesmøder og husmøder, og der eksperimenteres med inddragelse af beboere i personaleoverlaps, teammøder og supervision. De fysiske og sundhedsmæssige rammer Bygninger og udenomsarealer Rundvisning/ Tilsynets beskrivelse Tilsynet vises rundt i Sidefløjen, som ligger i tilknytning til hovedbygningen. Sidefløjen rummer fire lejligheder fordelt med to i stueplan og to på første sal. Tilsynet ser en stuelejlighed, som består af en lille forgang, stue, soveværelse og badeværelse. Alt er lyst og rummeligt. I stueplanet er endvidere opholdstue og et stort køkken samt personalekontor og toilet. Det er planen, at der skal indrettes en It-arbejdsplads i det ene hjørne af køkkenet til fælles afbenyttelse for beboerne. Både opholdstue og køkken er rummelige og indbydende. Afdelingslederen har kontor på første sal, hvor der også er et åbent rum, der samtidig er gennemgang og brandvej. Sidefløjen fremstår ryddelig og rengjort. Hovedbygningen er under renovering. Der skal indrettes et fælles vaskerum. For yderligere beskrivelser af de øvrige afdelinger og faciliteter under Blåkærgård henvises til tidligere tilsynsrapporter. Medarbejdere Medarbejdere er tilfredse med de fysiske rammer, som de mener understøtter opgaveløsningen og giver beboerne mulighed for at bo i smukke og landlige omgivelser. Beboernes mobilitet til og fra Blåkærgård understøttes af gode busforbindelser. Dog fremhæves personalekontoret i forbindelse med afdeling Suset som værende for lille, hvorfor fælles faciliteterne benyttes til skriftlig dokumentation ved behov. Brugere og pårørende Både beboere og pårørende udtrykker tilfredshed med de fysiske rammer. Side 9
De fysiske og sundhedsmæssige rammer Medicinadministration Brugere Pårørende Der foreligger en skriftlig og udførlig medicininstruks for ordination og håndtering af lægemidler på Blåkærgård. Medicinen opbevares aflåst på personalekontorerne på de enkelte afdelinger. Der pågår en systematisk registrering af fejl og vidensdeling med henblik på fremadrettet forebyggelse af fejl. Beboerne får hjælp til håndtering af medicin ved behov og er generelt tilfredse hermed. En beboer nævner at han ved vikardækning har oplevet forglemmelser i relation til medicinudlevering. De pårørende er generelt tilfredse med tilbuddets medicinhåndtering og den hjælp beboerne ydes i relation hertil. En af de pårørende fremhæver, at der har været forglemmelser i datterens medicinudlevering. De fysiske og sundhedsmæssige rammer Hygiejne, kost/motion, rygning, alkohol og stofmisbrug Brugere Pårørende Beboerne synes maden er god og varieret med grønt og frugt. Der er mulighed for daglig motion i form af svømning, gåture eller styrketræning. Beboerne må ryge i egne lejligheder og udendørs. Alkohol og stoffer må ikke indtages i fællesrummene. Beboerne deltager i oprydning og rengøring af egne lejligheder og modtager råd og vejledning til personlig hygiejne. Nogle pårørende er tilfredse med den hjælp og støtte beboerne ydes i forhold til personlig hygiejne, rengøring og oprydning samt i forhold til den daglige motion. En pårørende har et ønske om at sønnen tilskyndes til mere motion og aktivitet i dagligdagen og en anden pårørende er af den opfattelse at maden bør være mere varieret og bestå af traditionelle danske retter. En pårørende mener ikke, at det bør være tilladt for beboerne at indtage alkohol og stoffer på Blåkærgård, da det ifølge ham, kan foranledige at hans datter hurtigt bliver mistænkt for at have indtaget stoffer både af de øvrige beboere og personalet. De fysiske og sundhedsmæssige rammer Tilsynets bemærkninger Tilsynet har ingen bemærkninger til de fysiske og sundhedsmæssige rammer. Medarbejdere og medarbejderforhold Generelt, normering, rekruttering Der ansat 64 personer på Blåkærgård. Medarbejdergruppen er sammensat af pædagoger, psykologer, ergoterapeuter, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Fire medarbejdere har en ikke social- eller sundheds- Side 10
Medarbejdere og medarbejderforhold Generelt, normering, rekruttering faglig baggrund. Det er som udgangspunkt ikke svært at fastholde og rekruttere kvalificeret personale, og ved stillingsledighed er der mange ansøgere. Et forhold der blandt andet tilskrives et attraktivt fagligt miljø med adgang til kontinuerlig efteruddannelse og supervision samt mulighed for at øve indflydelse på og planlægge egne arbejdsopgaver. Tillige fremhæver ledelsen, at de ved ansættelse af nyt personale er tydelige på Blåkærgårds målgruppe og de særlige udfordringer, der knytter sig hertil samt på hvilke faglige og personlige kompetencer, de efterspørger hos ansøgere. Medarbejdere og medarbejderforhold Faglig udvikling Alle medarbejdere deltager på den et-årige dobbeltdiagnose uddannelse Samtidigt ydes kontinuerlig supervision funderet på et kognitivt grundlag. Supervisionen ydes af samme psykolog, som forestår undervisning i dobbeltdiagnose uddannelsen med henblik på at sikre en tæt sammenhæng mellem viden erhvervet på uddannelsen og den konkrete praksis med beboerne. Samtidig ydes de enkelte faggrupper efteruddannelse ved behov med henblik på at styrke monofagligheden, således at bidraget til den tværfaglige tilgang til beboerne optimeres. Det er ambitionen, at udredninger/assessment med udgangspunkt i en kognitiv tilgang skal implementeres på tilbuddet på sigt. Den kognitive tilgang suppleres med en anerkendende systemisk tilgang med henblik på at fremme organisatorisk læring og trivsel. Der tages udgangspunkt i at dele de gode og virksomme historier med det formål at bidrage til en øget kvalificering af opgaveløsningen og den interne koordination i relation hertil. n er fortsat optaget af at udvikle den bedst mulige ledelsespraksis, efter udvidelsen af tilbuddet i 2009, som skaber størst mulig faglig effekt og nærvær i hverdagen for medarbejderne. For nuværende skal medarbejderne vænne sig til at forstanderen, qua de mange nye opgaver er mere fraværende og stedfortræderen i højere grad tager over på de daglige driftsopgaver. Der arbejdes på at indføre et nyt elektronisk system i forbindelse med tilrettelæggelsen af arbejdstidsplanerne. Det nye system forventes at kunne frigive ledelseskapacitet. n har et ønske om at ansatte en kvalitetsmedarbejder, der både skal sikre den løbende dokumentation, der skal foreligge i forbindelse med fx den Danske kvalitetsmodel, Det Sociale Indikator Projekt, Audit og ICF samt kvalificere ideer, som medarbejdere og ledelse ønsker udviklet. For nuværende er der ifølge ledelsen mange ideer, som ikke bliver grebet grundet manglende ledelsesmæssige ressourcer. Der er tillige et ønske om, at kvalitetsmedarbejderen skal bidrage til en beskrivelse, sikring og fortsat udvikling af medarbejdernes kompetenceniveau. Medarbejdere Medarbejderne fortæller i lighed med ledelsen at de har stor mulighed for Side 11
Medarbejdere og medarbejderforhold Faglig udvikling at øve indflydelse på opgaveløsningen, og at der løbende er mulighed for kursusdeltagelse og opkvalificering. Den største udfordring er den løbende implementering af nyerhvervet viden i dagligdagen med beboerne. Medarbejderne finder det hjælpsomt, at underviseren på dobbeltdiagnoseuddannelsen også er deres supervisor, da det fremmer anvendelsen af de kognitive metoder og viden om personer, som er dobbelt diagnosticerede. Der er blevet eksperimenteret med forskellige set-ups i supervisionen, blandt andet har en beboer deltaget i en supervision, hvilke gav anledning til helt nye perspektiver og refleksioner, som øvede indflydelse på den efterfølgende planlægning af indsatsen sammen med beboeren. Medarbejderne værdsætter at ledelsen ser muligheder frem for begrænsninger hvad angår den kontinuerlige udvikling af tilbuddet, og at ledelsen ikke udøver ledelse gennem kontrol, men vægter medindflydelse og medinddragelse. Medarbejdere og medarbejderforhold Arbejdsmiljø og samarbejde internt Som en del af Blåkærgårds deltagelse i projekt Nærvær i arbejdet har der været igangsat en arbejdsgangsanalyse, som har givet anledning til omorganisering af LMU og Sikkerhedsgruppen med henblik på at fremme en effektiv udnyttelse af tid og ressourcer, fx gennem produktion af dagsorden med bilag samt angivelse af tid afsat under hver punkt, tydelige beslutningsgange samt uddelegering af arbejdsopgaver tilknyttet LMU og sikkerhedsarbejdet. Ifølge ledelsen fungerer proceduren i forhold til vold og trusler om vold tilfredsstillende. Medarbejderne registrerer hændelserne på et skema, som både bruges efterfølgende til debriefing og intern opfølgning og til indberetning til arbejdsskadestyrelsen via EASY. Alt indberettes til EASY, også episoder uden fravær eller skader, idet indberetningerne betragtes som dokumentation i forhold til skader over tid. Der er formuleret ambulancebreve for medarbejderne og der tilbydes psykologsamtaler efterfølgende en trussel eller voldsepisode, hvis behov herfor. Der er gennemført elektronisk APV (ArbejdsPladsVurdering). Imidlertid har der været en række It-problemer knyttet hertil, således at kun 13 ud af 64 besvarelser er tilgængelige for tilbuddet. For nuværende er det ikke muligt for tilbuddet at danne sig et overblik over, hvilke problemer medarbejderne har rapporteret i forhold til det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Der er aktuelt 4 langtidssygemeldte medarbejdere. n giver udtryk for at de har svært ved at vurdere niveauet for korttidssygefraværet, hovedsageligt fordi medarbejderstaben er blevet fordoblet inden for sidste års tid. Ambitionen er imidlertid at få udviklet en skarpere praksis i forhold til opfølgning på korttidssygefraværet. Medarbejdere TR- repræsentanten er i lighed med ledelsen optaget af tilbuddets sygefravær og efterlyser i den forbindelse statistiske opgørelser, der er gennem- Side 12
Medarbejdere og medarbejderforhold Arbejdsmiljø og samarbejde internt sigtige og overskuelige. Medarbejderne er optaget af få mere anerkendelse ind i hverdagen, og savner morgenmøderne, som for nyligt er blevet annulleret. Morgenmøderne gav mulighed for at alle medarbejdere blev hørt, de gode historier kunne deles og ledelsen kunne stille nysgerrige spørgsmål. Ifølge medarbejderne er den største udfordring at tilbuddet vokser, og der skal findes nye og understøttende organisationsformer, hvor der skabes rum for faglige dialoger, refleksion og koordination, og hvor medarbejderne taler til hinanden frem for om hinanden. Medarbejderne ser frem til, at ledelsen får mulighed for at være mere nærværende, og ser gerne at ledelsen aflastes i form af flere ressourcer med henblik på at imødegå det nuværende opgavepres. Medarbejderne beskriver i øvrigt ledelsen som lydhør og tilgængelig ved behov. Medarbejdere og medarbejderforhold Tilsynets bemærkninger Der er som udgangspunkt ikke svært at fastholde og rekruttere kvalificeret arbejdskraft. Et forhold der blandt andet tilskrives gode efteruddannelsesmuligheder og mulighed for øve indflydelse på planlægning af indsatsen. For nuværende har den faglige udvikling på tilbuddet fokus på efteruddannelse i kognitive metoder og dobbeltdiagnoser, og der ydes supervision som understøtter sammenhængen mellem den viden som erhverves på kurserne og den konkrete indsats i hverdagen. Den systemiske tilgang anvendes til at fremme den interne trivsel og organisatoriske sammenhæng, og ledelsen beskrives som medinddragende og lydhør. Som følge af udvidelse af tilbuddet og et øget eksternt krav om dokumentation og kvalitetssikring udfordres ledelse af øget opgavepres, som blandt andet afføder at medarbejderne eftersørger mere ledelsesmæssigt nærvær og anerkendelse. Det er ambitionen at ansætte en kvalitetsmedarbejder med henblik på at frigøre ledelsesressourcer til daglige driftsopgaver. Tilbuddet arbejder på at skabe overblik over korttidssygefraværet og denne forbindelse udvikle procedurer i relation til sygefraværsopfølgning. Side 13