Temperatursimulering og kontrol i beton som et optimeringsværktøj i elementproduktion

Relaterede dokumenter
Praktisk hærdeteknologi

Sammenhæng mellem cementegenskaber. Jacob Thrysøe Teknisk Konsulent, M.Sc.

Styrkeudvikling og kloridindtrængning i moderne betontyper gælder modenhedsfunktionen?

Afprøvning af betoners styrkeudvikling ved forskellige lagringstemperaturer Test til eftervisning af prøvningsmetode TI-B 103

Anvendelse af værktøj til simulering af kloridindtrængning

Temperatur og hærdning

Svind i betongulve. Jacob Thrysøe Teknisk konsulent, M.Sc. Portland Open 2019

Mock-up til verifikation af temperaturberegning i betonkonstruktioner

Numerisk simulering af temperatur- og spændingstilstanden i hærdnende betonkonstruktioner

Center for Grøn Beton

Metoder til identifikation og reduktion af udførelsesfejl på anlægskonstruktioner

CEMENT I GRÅ MÆNGDER Mobilsilo til landbrugets større betonopgaver

DANSK BETONDAG 2012 BALLASTBETON I LIMFJORDSTUNNELEN

BETONS TIDLIGE EGENSKABSUDVIKLING

Udførelsesstandard for betonarbejder

Hvorledes påvirker cementtemperaturen betonens friskbetonegenskaber. Teknisk konsulent, B.Sc. Jens Lauridsen

Center for Grøn Beton

Af Wilson Ricardo Leal da Silva og Claus Vestergaard Nielsen

Vejledning til LKdaekW.exe 1. Vejledning til programmet LKdaekW.exe Kristian Hertz

Materialer beton og stål. Per Goltermann

Driftsoptimering af Smart Gridfjernvarmesystemer

Af Jens Ole Frederiksen og Claus Vestergaard Nielsen

Betonkonstruktioner, 1 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Hvad er beton?, kemiske og mekaniske egenskaber

Betonelement-Foreningen

Farvevariationer for nystøbt beton

Vejledning til LKvaegW.exe 1. Vejledning til programmet LKvaegW.exe Kristian Hertz

Selvkompakterende Beton (SCC)

Vejledning til LKBLW.exe 1. Vejledning til programmet LKBLW.exe Kristian Hertz

Styrke og holdbarhed af beton gennem 24 år i strømmende ferskvand

Hvad har betydning for luftindblanding i beton? Lasse Frølich Betonteknolog, M.Sc.

TempSim TempSim er et program til temperatursimulering

Ny metode til simulering af kloridindtrængning i beton. Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D.

Betons elasticitetsmodul. Lasse Frølich Betonteknolog, M.Sc.

Anvendelse af fint sand og mikrofiller i SCC til fremstilling af betonelementer SCC-Konsortiet, Delprojekt D23

10.3 E-modul. Af Jens Ole Frederiksen og Gitte Normann Munch-Petersen. Betonhåndbogen, 10 Hærdnende og hærdnet beton

Produktion af færdigblandet SCC

Konstruktion IIIb, gang 9 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner)

Baggrunden for fremtidens betonkrav

Rette valg af beton til anlægskonstruktioner. Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D.

OPTØNING AF FROSNE LETKLINKER- BLOKKE MED GASBRÆNDER

Forbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer Fase 4 - Pilotprojekt

Betonteknologi. Torben Andersen Center for betonuddannelse. Beton er formbart i frisk tilstand.

Ældning af synlige betonoverflader

Betonsygdomme. København 4. november 2015 v/ Gitte Normann Munch-Petersen

Væsentlige resultater fra den foregående resultatkontraktperiode. Dorthe Mathiesen, Centerchef Kick-off referencegruppemøde E1 d. 28. okt.

Chloridbinding: En betons effektive våben i kampen mod armeringskorrosion? Søren L. Poulsen, Teknologisk Institut, Beton

Hvordan overvåger og styrer vi biogasprocessen -

BEREGNING AF O-TVÆRSNIT SOM ET KOMPLEKST TVÆRSNIT

INSTALLATIONSDATABLAD IDS 07 Nedgravning af Opto-rør/Novosplit+/Novonet

MURERMESTEREN, [950, HANDVÆRKERBLADET, I950, 20, E S B s

Udover disse tre komponenter indeholder beton typisk tilsætningsstoffer og tilsætninger som flyveaske, mikrosilica og kalkfiller.

Statik og jernbeton. Lars Pedersen Institut for Byggeri & Anlæg Aalborg Universitet. Okt. 2016

Statik og jernbeton. Lars Pedersen Institut for Byggeri & Anlæg Aalborg Universitet. Hvad kan gå galt? Hvordan undgår vi, at det går galt? Okt.

SCAN tørprodukter til store og små byggeprojekter

Analyse af Smart meters-data og brug af data til andet end afregning. Anders Niemann Teknologisk Institut

B. PROJEKTDOKUMENTATION. Skærbæk Skole B1. STATISK PROJEKTERINGSRAPPORT. Dato: Skærbæk, Tønder Kommune. Matrikel nr.

ISOBYG Nyholmsvej Randers BETONTEMPERATUR AFHÆNGIG AF ISOLERINGSPLACERING OG SOKKEL TYPE

Compact Reinforced Composite

Yderligere oplysninger om DSK samt tilsluttede leverandører, kan fås ved henvendelse til:

GRÅ STYRKE GUIDE Vælg den rigtige cement til betonstøbning

TI-B 33 (92) Prøvningsmetode Måling af betonforseglingsmidlers virkningsgrad

DREAM simuleringer. 15/ Henrik Hansen - Civilingeniør, stærkstrøm

10.1 Betons trykstyrke

Værktøjer til beregning af chloridindtrængning i beton

SensoByg. udvalgte resultater fra innovationskonsortiet Sensorbaseret overvågning i byggeriet

Resultater og erfaringer med stålfiberarmeret beton fra udførelsen af en ny underføring i forbindelse med Slagelse omfartsvej

Udbudsforskrifter for Kalkstabilisering

BEREGNING AF U-TVÆRSNIT SOM ET KOMPLEKST TVÆRSNIT

Restprodukter i betonproduktion - muligheder og udfordringer

MODEL TIL BRUG VED VURDERING

Konstruktion IIIb, gang 13 (Jernbetonplader)

PRAKTISK PROJEKTERING EKSEMPEL

Er superledning fremtiden for fusion?

Genanvendelse af beton til nyt byggeri et demonstrationsprojekt

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø

Elementbroer i højstyrkebeton. Agenda:

VEJLEDNING MODEL TIL BRUG VED VUR- DERING AF NYBYG VS. RE- NOVERING

Landbrugets Byggeblade

I serien BETON-TEKNIK kan der ligeledes findes uddybende information om betonteknologiske emner i form af enkeltartikler.

Forspændt bjælke. A.1 Anvendelsesgrænsetilstanden. Bilag A. 14. april 2004 Gr.A-104 A. Forspændt bjælke

TI-B 103 (94) Prøvningsmetode Aktiveringsenergi i den relative hastighedsfunktion

Arkivnr Bærende konstruktioner Udgivet Dec Revideret Produktkrav for spaltegulvselementer af beton Side 1 af 5

Styring af revner i beton. Bent Feddersen, Rambøll

Betonkonstruktioner, 5 (Jernbetonplader)

Overvejelser og erfaring med Digital Tvilling i Nordzucker

TI-B 101 Prøvningsmetode Beton. Temperaturudvidelseskoefficient

BETONTILSÆTNINGSMIDDEL GØR DET MULIGT AT STØBE NED TIL -15 C

Betonkonstruktioner, 6 (Spændbetonkonstruktioner)

RIBBETAGPLADER Nr.: CT O1 DATABLAD. Mads Clausens Vej Tinglev Danmark

NYHEDSBREV Produkttilpasset pakning

Kom godt i gang Bestem styrkeparametrene for murværket. Faneblad: Murværk Gem, Beregn Gem

Udførelse af betonkonstruktioner

DS/EN 206 DK NA. Gitte Normann Munch-Petersen Teknologisk Institut

Sammenligning af sikkerhedsniveauet for elementer af beton og letbeton

Aalborg Universitet Beton General rights Take down policy

FLOX-brænder artikel til VVS/Elhorisont Flameless Oxidation - en moderne brænderteknologi

Øvre rand ilt. Den målte variation, er antaget at være gældende på randen i en given periode før og efter målingerne er foretaget.

Af Jesper Sand Damtoft, Aalborg Portland

Landbrugets Byggeblade

Teknisk Datablad. Soudaplug ST. Dato: 08/07/16 Side 1 af 4

Transkript:

Temperatursimulering og kontrol i beton som et optimeringsværktøj i elementproduktion Jacob Thrysøe Teknisk konsulent, M.Sc. Aalborg, 2017-06-08

Er der noget at optimere ift. beton i vores produktion? 2 1. Er vi sikre på, at styrken er høj nok til at linerne kan kappes og elementet afformes? 2. Er hærdeforholdene optimeret, så der ikke spildes unødig tid og ressourcer? 4. Hvornår kan tildækningen fjernes jf. gældende krav?? 3. Er vi sikre på, at der ikke opstår unødigt høje temperaturer og temperaturforskelle over tværsnittet 5. Kan vi dokumentere styrken ved afformning? 6. Hvordan påvirker en ændring i betonrecepten styrke- og varmeudviklingen i betonkonstruktionen?

Optimeringsværktøjer til betonelemetproduktion 3 Indhold Hærdeteknologi ultra kort Temperatursimulering AP TempSim Temperaturmåling til vurdering af modenhed og trykstyrke AP Maturity Eksempler fra betonelementproduktion Broelement Forspændte tagelementer Opsummering

Hærdeteknologi - kort 4

Hærdeteknologi - kort 5 Reaktionen mellem cement og vand er temperaturafhængig Hærdningens hastighed fastligges ift. hastigheden ved 20 C Betonens modenheden er den ækvivalente alder ved 20 C, bestemt ud fra en summering af hærdehastigheden over tid. Hærdeforløb i beton ved forskellige temperaturer kan derved sammenlignes. En betons egenskabsudvikling ved en given temperaturhistorie kan bestemmes ud fra kendt sammenhæng med modenheden, ex: Varmeudvikling og modenhed Styrkeudvikling og modenhed

AP optimeringsværktøjer i betonelementproduktion 6 AP TempSim AP Maturity

AP optimeringsværktøjer i betonelementproduktion 7 AP TempSim Simulering af temperaturudvikling i simple betontværsnit: Beregning af styrke- og varmeudvikling i betontværsnittet Optimering af hærdeforhold: Form, varme, omgivelser, etc Vurdering af betonsammensætning i forhold til hærdning af betonen: Cementtype, pulversammensætning, etc.

AP TempSim - Temperatursimulering 8 Beregning af temperaturforløb i hærdeperioden Betons hærdning: Udvikling af varme som følge af betonens hærdeproces Varmeledning: Transport af varme/energien gennem tværsnittet og ud i omgivelserne Tildækning el. curing Vind Varme udv. Støbeform Isolering Lufttemperatur Underlagets: Temperatur og materialeparametre

AP TempSim - Temperatursimulering 9

AP TempSim - Temperatursimulering 10 Output - TempSim Temperaturudvikling i relevante dele af tværsnittet Største temperaturforskel Styrke som funktion af tid

AP TempSim - Temperatursimulering 11 AP TempSim: Til simple tværsnit Nemt at anvende Hurtigt at ændre parametre optimering af hærdebetingelser eller ændring af betonsammensætning Indbygget estimering af varme- og styrkeudvikling for betoner baseret på cement fra Aalborg Portland Kommer i onlineversion ultimo 2017.

AP optimeringsværktøjer i betonelementproduktion 12 AP Maturity Temperaturmåling som kontrolværktøj: Nøjagtig bestemmelse af styrke- og modenhedsudvikling vha. simpel temperaturmåling Dokumentation af hærdeforhold Dokumentation af styrkeudvikling

AP Maturity Temperaturmåling som kontrolværktøj 13 Online program kan anvendes fra medio 2017 Input: Kendt styrkeudvikling fx 1, 7 og 28 døgn ved 20 C Temperatur målt via datalogger i betonelement Output: Temperaturkurve Modenhed som funktion af tid Styrke som funktion af tid

AP Maturity Temperaturmåling som kontrolværktøj 14

AP Maturity Temperaturmåling som kontrolværktøj 15

AP Maturity Temperaturmåling som kontrolværktøj 16 AP Maturity Undgå spild ved at afforme på det optimale tidspunkt Undgå lagring af prøvecylindere ved formen Optimering af produktionen (formtid eller opvarmning) Datahistorik og indsigt Foreligger fra ca. 1. juli 2017 i en online version adgang med brugernavn og password via www.aalborgportland.dk.

Eksempel 1 - Brobjælke 17 Broelement til Banedanmark Krav: Maksimalt 60 C Størst tilladelige temperaturforskel: 15 C Krav til afformningsstyrke: 20 MPa Krav til 28 døgnsstyrke: 40 MPa Cementtype: CEM I 42.5 SR5

Eksempel 1 - Brobjælke 18 Model i AP TempSim :

Temperatur i C Eksempel 1 - Brobjælke 19 Temperatur forskellige steder i tværsnittet Temperatursimulering T-Max T-Diff ØVH ØS ØHH HS 50 NHH NS NVH VS Middel 40 30 20 10 0 0 50 100 150 200 250 Tid i timer Maksimal temperatur: 60 C => ok Maksimal temperaturforskel: 15 C => ok

Trykstyrke i MPa Eksempel 1 - Brobjælke 20 Resultater fra AP TempSim Styrkeudvikling 50 F-Min F-Max F-Mid 40 30 20 10 0 0 100 200 300 400 500 600 700 800 Tid i timer 20 MPa afformningsstyrke: Efter ca. 3 døgn 40 MPa i 28 døgnsstyrke: Efter ca. 23 døgn

Eksempel 2 Forspændte tagplader 21 AP Maturity til verfikation af styrke ved kaping af liner: Krav til betonstyrke ved kapning af liner: ~ 36 MPa Er vi sikre på styrken ved linerne en vinterdag, hvor vi ikke med sikkerhed kender betontemperaturen eller haltemperaturen? Referencestyrkeudvikling fastlagt (ved 20 C i laboratoriet) Temperatur målt via termoføler i udvalgte punkter. Kender vi Måler vi

Eksempel 2 Forspændte tagplader 22 Resultat fra AP Maturity

Eksempel 2 Forspændte tagplader 23

Muligheder med værktøjer 24 Dokumentation for styrken i diverse elementer Vurdering af behov for tildækning ud fra krav i EN 13369 Simulering af temperatur og styrke, og optimering før formopbygning. Optimering af: Varme i formbord Isolering af form Betontemperatur Valg af cementtype Pulversammensætning

Temperatursimulering og kontrol i beton som et optimeringsværktøj i elementproduktion Jacob Thrysøe Teknisk konsulent, M.Sc. Aalborg, 2017-06-08