Miljøredegørelse 2014

ARC I/S Amager Ressourcecenter CVR-nr.: 3420 8115 Miljøredegørelse 2014 en del af byen

ARC er en affalds- og energivirksomhed, der har fokus på at genindvinde ressourcerne i affald bedst muligt. ARC servicerer borgere og virksomheder fra ejerkommunerne ved at drive genbrugspladser, hvor det afleverede affald sorteres og genanvendes. På vores energianlæg udnytter vi ressourcerne i affaldet optimalt ved at producere grøn el og varme til storbyen. ARC modtager og energiudnytter affald fra ca. 600.000 indbyggere og 68.000 virksomheder. Affaldet omdannes til el og varme til omkring 150.000 husstande. De 2 % af affaldet, der hverken kan genbruges eller energiudnyttes, bliver deponeret på det miljøsikre deponi AV Miljø, som ARC ejer sammen med I/S Vestforbrænding. SMOKA, som ARC også ejer sammen med Vestforbrænding, håndterer vores farlige affald. Varmeproduktionen sælges til CTR Centralkommunernes Transmissionsselskab I/S og HOFOR, og el-produktionen sælges i fri konkurrence på den nordiske el-børs. ARC er et fælleskommunalt 60 selskab ejet af Dragør, Frederiksberg, Hvidovre, København og Tårnby Kommune. Tilsynsmyndighed for energianlægget er Miljø styrelsen. Miljøgodkendelsen for energianlægget er revideret i 2009. Tilsynsmyndighed for genbrugspladserne er den kommune, hvor genbrugspladsen er beliggende. ARCs organisation er opdelt i et ressourceområde og et energiområde. Arbejdet med miljø foregår som en naturlig del af hele organisationens arbejde, og koordineres af ARCs miljøchef. Aktiviteterne, der er beskrevet i denne redegørelse, er registreret og verificeret efter Eco-Management and Audit Scheme, EMAS. Derudover er ARC miljøcertificeret i overensstemmelse med ISO 14001. ARCs EMAS-certificering omfatter ikke Christiania Nærgenbrugsstation, derfor tælles mængder og antal besøgende ikke med i denne miljøredegørelse. ARC er medejer af virksomhederne SMOKA og AV Miljø. ARCs miljøcertificeringer omfatter ikke SMOKA og AV Miljø. ARC er ved at bygge energianlægget Amager Bakke, og vi imødeser, at det bliver et grønt vartegn for København. Miljøredegørelsen er verificeret af Bureau Veritas Certification, Denmark A/S, DANAK DK-V Reg. 6002 den 17. marts 2015. 2

Miljøredegørelse 2014 Indhold Affald er ressourcer til genbrug og energi 5 ARCs miljø- og klimapolitik 7 Klima 8 Nøgletal 9 Affaldsforbrænding med kraftvarmeproduktion 10 Energiproduktion 11 Produktionsaffald 13 Miljøpåvirkninger 14 Spildevand 16 Støj 17 ARCs genbrugspladser 18 Miljøforbedringer mål og resultater 20 Nøgleindikator for 2014 21 ARCs miljøregnskab for perioden 2010-2014 22 Miljøregnskab 26 Miljødata for 2014 28 ARCs miljøgodkendelser 30 3

ARC I/S Amager Ressourcecenter 4

Miljøredegørelse 2014 Affald er ressourcer til genbrug og energi I dag forbruger vi mere end 25 gange så meget som i forhold til for 150 år siden. Derfor er det naturligt, at affald er kommet på samfundets dagsorden. Affald indeholder nemlig masser af ressourcer. Disse ressourcer er ARC sat i verden for at sikre, og det gør vi ved direkte genbrug, genanvendelse eller energiudnyttelse. Den sidste rest deponeres. ARCs nye anlæg, Amager Bakke, kombinerer effektiv energiproduktion og klima- og miljøbeskyttelse med nytænkning af det moderne byrum. Med Amager Bakke er ARC med til at gøre en indsats for klima og miljø, samtidig med at vi får mere energi ud af det affald, der ikke egner sig til genbrug og genanvendelse. Danmark uden affald II, regeringens strategi for affaldsforebyggelse, skal gøre det nemt for forbrugere og virksomheder at udnytte ressourcerne mere effektivt, sådan at mindre går til spilde. Det bakker ARC op om, hvor vi kan, og det er vores oplevelse, at vores kunder har taget idéen om bæredygtig livsstil til sig. På vores genbrugspladser havde vi 1.014.221 kunder i 2014, det er rekord. Det er 25 % flere end året før, og mængden af affald på genbrugspladserne er steget med 10 % på et år. Af de 98.953 ton affald kunderne havde med, blev 89 % sendt til genanvendelse eller direkte genbrug, 9 % til energiudnyttelse og 2 % til deponi eller specialbehandling. Fremtidens ressourceforvalter ARC har styr på affaldet. Vi indgår i tværfaglige samarbejder om en bred vifte af udviklingsprojekter. Vi gør det for at følge vores vision om at være fremtidens ressourceforvalter. Sammen med kolleger i branchen arbejdede vi i 2014 fortsat med at undersøge muligheden for mere og bedre genanvendelse af ressourcerne i husholdningsaffaldet på et centralt maskinelt sorteringsanlæg til tørre fraktioner som plast, metal og pap. Sorteringsanlægget skal sikre, at mere affald genanvendes, og at kvaliteten af genanvendelsen er høj. Genanvendelse af ressourcerne i det organiske husholdningsaffald er et væsentligt element i regeringens ressourcestrategi fra 2013, og en forudsætning for at kommunerne kan opfylde strategiens målsætning om 50 % genanvendelse af husholdningsaffaldet i 2022. ARC har siden 2007 arbejdet sammen med DONG Energy, og andre parter, om at udvikle og etablere et anlæg til behandling af husholdningsaffald med henblik på at fremstille biovæske, der kan bioforgasses, samt udsortering af plast og metal fra husholdningsaffaldet. I 2014 har ARC, Københavns Kommune, DONG Energy og Biofos etableret et formaliseret samarbejde om gennemførelse af en projekt- og forsøgsplan, der skal afdække REnescience teknologiens miljøpåvirkninger og effektivitet i forhold til biogasproduktion og genanvendelse af næringsstoffer, metaller og plast ved konti- 5

ARC I/S Amager Ressourcecenter nuerlig behandling af usorteret dagrenovation fra Københavns Kommune. Projektet skal føre frem til et beslutningsgrundlag for etablering af et fuldskala REnescience anlæg, der kan behandles i bestyrelsen i slutningen af 2015. For mere information om Renescience teknologien og projektet henvises til vores hjemmeside www.a-r-c.dk. Den røde tråd er grøn ARC har i 2014 arbejdet med fortsat at sikre, at bygge- og anlægsaffald, der bliver afleveret på genbrugspladserne, bliver behandlet således, at mest muligt genbruges. På vores genbrugspladser kan borgerne eksempelvis sortere affald i 33 fraktioner. I løbet af foråret 2015 opretter vi også fraktionen Mineraluld. I 2015 holdt vi byttemarkeder på genbrugsstationerne Borgervænget, Kirstinehøj og Dragør. Vi er involveret i flere projekter for at øge det direkte genbrug. Eksempelvis de to forsøg på Borgervænget, hvor vi afleverer brugte vinduer og døre til direkte genbrug og cykelværkstedet Pump & Pimp, hvor borgere gratis kan komme og reparere deres cykler med reservedele fra en særlig container til cykler. Arbejdet med genanvendelse og direkte genbrug fortsætter i 2015. 6

Miljøredegørelse 2014 ARCs miljø- og klimapolitik For ARC er det naturligt, at vi overholder lovgivningen og andre forpligtelser, samt at vi skaber løbende forbedringer og forebygger skader på miljøet. ARC er miljøcertificeret i overensstemmelse med ISO 14001 og EMAS-registreret. (Nærgenbrugsstationer, SMOKA og AV Miljø er ikke omfattet) ARC er en integreret del af storbyen. Vi tager byens affald og giver electricitet, fjernvarme og genanvendelige materialer tilbage Vi arbejder for at udnytte affaldets ressourcer og samtidig minimere miljøpåvirkninger. Vi gør det muligt at genbruge ressourcerne i affaldet eller omsætte dem til grøn el og varme. Miljø, klima og bundlinje Vores passion er at drive vores virksomhed effektivt med blik for både miljø, klima og bundlinje. Udvikling Vi arbejder for at styrke samarbejdet med lokalsamfundet, erhvervslivet, myndigheder, branchen og udviklings- og forskningsmiljøer. Vi engagerer os i samfundet omkring os for at kvalificere beslutninger på affalds-, energi- og ressourceområdet. Vi understøtter udviklingen af nye, grønne teknologier og metoder. Politikken er godkendt af Direktionen og Bestyrelsen, og offentliggjort 25.11.2014. Med det udgangspunkt vil vi sørge for, at: borgerne og virksomhederne møder serviceorienterede genbrugspladser, hvor der sker en optimal sortering af affaldet, og hvor miljøpåvirkningerne er på et minimum. vores energianlæg er drevet med bedst mulig udnyttelse af energien og de forbrugte ressourcer. miljø- og klimavurderinger er en naturlig del af vores beslutningsproces inden gennemførelse af projekter. Vi vil sende 10 % mere affald til direkte genbrug i 2015. 7

ARC I/S Amager Ressourcecenter Klima ARCs klimaregnskab er ikke så godt i 2014, som det var i 2013. Genbrugspladsernes klimabesparelse er på samme niveau, men klimabesparelsen for energianlægget er mindre i 2014 end i 2013. Det skyldes, at der er produceret mindre el på grund af faldende brændværdi og den direkte udledning af fossilt CO 2, som kommer fra forbrænding af plast, er blevet højere. Samtidig bliver den udledte mængde nu opgjort ved målinger, hvor den tidligere blev opgjort ved teoretisk beregning ud fra en anlægsspecifik CO 2 -faktor. Meget tyder dog på, at hvert ton affald i gennemsnit indeholder mere plast end tidligere. Det skyldes sandsynligvis, at andelen af husholdningsaffald er steget. Figur 1 Negative tal viser en besparelse eller en gevinst for klimaet. F.eks. vil et ton affald afleveret til energiudnyttelse spare samfundet for ca. 300 kg CO 2. I ARC samlet er klimabidraget opgjort for den samlede affaldsmængde og stabenes energiforbrug er inkluderet. ARCs klimaregnskab er udarbejdet efter DAKOFA s metode til CO 2-opgørelser i den danske affaldsbranche. 0-50 -100-150 -200-250 Energianlæg Genbrugspladser ARC samlet 2011 2012 2013 2014-300 -350 kg CO 2/ton affald 8

Miljøredegørelse 2014 Nøgletal Affald til energianlægget I 2014 har ARC modtaget 435.981 ton affald på anlægget, som er blevet energiudnyttet. De mange ton består af forskellige typer af affald. En af de største affaldstyper er dagrenovation, som dog er faldet med 9 % i forhold til 2013. En affaldstype, biomasseaffald, er steget med over 60 % siden 2013. Antal kunder og mængder af affald på genbrugspladserne Der har været registreret 1.014.221 kunder på ARCs genbrugspladser, hvilket betyder en stigning på 25 % i antallet af besøgende. Fra 1. januar 2014 er bløde trafikanter dog inkluderet i det samlede besøgstal, hvilket er en medvirkende faktor til den kraftige stigning. Tages bløde trafikanter ud af det samlede besøgstal, kan vi stadig registrere en stigning i besøgstallet på godt 4 % ift. 2013. De mange kunder har tilsammen medbragt 98.953 tons affald til genbrugspladserne. Det er en stigning på 10 % i affaldsmængden i forhold til 2013. Igennem Batteriordningen har ARC indsamlet over 19.000 kg batterier hos erhvervsdrivende i 2014 i de fem ejerkommuner. Derudover bliver der også indsamlet batterier på genbrugspladserne. Den samlede mængde for de to ordninger er 46 ton i 2014. Tabel 1 Oversigt over affaldstyper og mængder, som ARC modtager, set over en femårig periode. Tabel 1 2010 2011 2012 2013 2014 Dagrenovation ton 181.160 182.882 183.058 183.409 169.092 Forbrændingsegnet affald i øvrigt ton 175.124 192.297 169.243 153.364 148.215 Biomasseaffald ton 942 4.629 36.825 71.380 116.886 Fortroligt affald ton 146 149 92 51 56 Klinisk risikoaffald ton 1.829 1.861 1.882 1.964 1.998 Tilført fra eget sorteringsareal ton 16.428 10.663 1.485 0 0 Tilført fra mellemlager ton 27.017 9.729 17.911 1.325 189 Tilført forbrændingsanlægget ton 402.646 402.209 410.496 411.493 436.437 Lagerforskydning ton 1.430 2.000-2.287 2.114-456 I alt ton 404.076 404.209 408.209 413.607 435.981 Tabel 2 Antal besøgende, affald leveret på ARCs genbrugspladser angivet i ton og afleverede batterier fra erhvervs drivende angivet i kg. Tabel 2 Antal besøgende på genbrugspladserne 2010 2011 2012 2013 2014 899.758 986.938 795.386 811.862 1.014.221 Affald leveret på genbrugspladserne ton 105.681 123.314 92.822 89.972 98.953 Batteriordningen kg 20.190 24.085 12.946 12.741 19.219 9

ARC I/S Amager Ressourcecenter Affaldsforbrænding med kraftvarmeproduktion ARCs energianlæg udnytter affaldets energiressource effektivt og med mindst mulig miljøpåvirkning. Skitse af ARCs energianlæg, fra levering i siloen til produktion af el og fjernvarme. 1. Affaldsmodtagelse 2. Affaldssilo 3. Ovnanlæg 4. Kedler 5. Turbiner og varmevekslere 6. Røgrensningsanlæg 7. Slagge 8. Spildevand 9. Overvågning Affaldet til forbrænding består af dagrenovation og andre typer forbrændingsegnet affald fra husholdninger og erhverv. Affaldet bliver læsset af i en silo, hvorfra grabberne afleverer affaldet i en af anlæggets fire indfyringsskakte én for hver ovnlinje. Gennem skaktene glider affaldet ned på ovngulvene, hvor affaldet via bevægelige riste bliver ført fremad og ind i ovnene. Forbrændingen bliver reguleret ved at tilføre mere eller mindre luft. Energiproduktionen sker ved, at varmen fra affaldsforbrændingen opvarmer vand til højtryksdamp, som bliver brugt til produktion af el og fjernvarme. El-produktionen sker i turbine/generator-anlægget. Ca. 20 % af energien i dampen bliver omsat til el, mens resten af energien bliver anvendt i varmevekslere til opvarmning af fjernvarmevand. Under forbrændingen dannes slagge og røggas. Slaggen er den del af affaldet, som ikke kan brænde, blandt andet sand, jern og øvrige metaller. Slaggen bliver hentet af et eksternt firma, som sorterer jern og øvrige metaller fra til genanvendelse. Den rensede slagge anvendes blandt andet til bygnings- og anlægsarbejde. Røggassen renses i flere trin, inden den bliver ledt ud gennem skorstenen. Figur 2 Figuren viser hele ARCs energianlæg. 10

Miljøredegørelse 2014 Energiproduktion Figur 3 Energiproduktionen i MWh i perioden 2010 til og med 2014. MWh 1.000.000 800.000 600.000 400.000 2010 2011 2012 2013 200.000 2014 0 Produceret fjernvarme Produceret elektricitet Total energiproduktion Hver dag modtager ARC mange tons affald fra borgerne i Dragør, Tårnby, Hvidovre, Frederiksberg og Københavns kommune. På anlægget bliver affaldet energiudnyttet til produktion af strøm og fjernvarme. Produktionen af fjernvarme er steget med 6 % i forhold til 2013 og ligger på niveau med produktionen i 2012. El-produktionen er derimod faldet med 6 % i forhold til sidste år. Den samlede energiproduktion er steget. Tabel 3 Tabellen viser en oversigt over den producerede el og fjernvarme, samt den samlede energiproduktion og mængden af overskydende varme for de sidste fem år. Overskydende varme er den varme, der ikke nyttiggøres via fjernvarmenettet. Tabel 3 Produktion 2010 2011 2012 2013 2014 % forskel 13/14 Bortkølet varme/proces-energi MWh 361 44 260 33 9-73 Produceret fjernvarme MWh 841.873 749.613 762.359 724.981 767.450 6 Produceret elektricitet MWh 156.022 214.199 192.295 203.370 191.467-6 Total energiproduktion MWh 997.895 963.812 954.654 928.351 958.917 3 11

ARC I/S Amager Ressourcecenter 12

Miljøredegørelse 2014 Produktionsaffald Forbrændingsslagge Når affaldet er blevet energiudnyttet, er der råslagge tilbage. Råslaggen indeholder råstoffer i form af metaller. Disse råstoffer skal sorteres ud af slaggerne og genanvendes, så de ikke går tabt. En ekstern virksomhed behandler ARCs råslagge. Derefter bliver slaggen lagt til modning, så tungmetaller får tid til at stabilisere sig, så de ikke udgør en risiko for at forurene naturen. Al slagge fra ARC er blevet nyttiggjort til vejbygning og lignende efter de værdifulde metaller var blevet udsorteret og sendt til genbrug. I 2014 producerede energianlægget cirka 82.600 tons råslagge, Røggas Ved forbrænding opstår der naturligvis røg, og denne røg bliver renset inden den udledes til atmosfæren via skorstenen. Måleudstyr foretager kontinuerlige målinger og registreringer af udledningsniveauer for at styre og overvåge, at anlæggets processer forløber tilfredsstillende. Røggassen indeholder blandt andet SO 2, NO X og CO 13

ARC I/S Amager Ressourcecenter Miljøpåvirkninger I figur 4, 5 og 6 ses, at de fleste udledninger til luft er faldet eller ligger på nogenlunde det samme niveau. Faldet skyldes primært, at andelen af energiudnyttet biomasse er steget. Svovldioxid er i modsætning til de øvrige parametre ikke faldet. Det skyldes, at niveauet i forvejen er så lavt, at det er røggasrensningsanlæggets kapacitet, der begrænser udledningens størrelse. Vores egenkontrol viste, at vi overskred grænseværdien for kviksølv i røggassen. Overskridelsen skyldtes tilførsel af ulovligt affald. Derfor gennemførte ARC en workshop med udvalgte affaldstransportører suppleret med en informationskampagne rettet mod apoteker, hospitaler og lægehuse. Miljøstyrelsen var tilfreds med handlingsplanen, og efterfølgende egenkontrol viste, at grænseværdien var overholdt. De meget svingende værdier for dioxiner og furaner skyldes, at niveauerne er meget lave. Grænseværdien er 0,1 ng/nm3. 14

Miljøredegørelse 2014 Figur 4 Røggasudledning i mg/nm3 i perioden 2010-2014. mg/nm 3 140 120 100 80 60 2010 2011 2012 2013 2014 40 20 0 Svovldioxid (SO 2 ) Nitrogenoxider (NOx) Kulilte (CO) Figur 5 Røggasudledning i mg/nm3 i perioden 2010-2014. 2010 2011 2012 2013 2014 mg/nm 3 1,8 1,6 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 Støv Saltsyre (HCl) Organisk kulstof (TOC) Figur 6 Røggasudledning i ng/nm³ i perioden 2010-2014. mg/nm 3 0,012 0,010 0,008 0,006 2010 2011 2012 2013 2014 0,004 0,002 0,000 Dioxiner og Furaner 15

ARC I/S Amager Ressourcecenter Spildevand Tidligere blev renset spildevand udledt til recipient, og mængderne der blev udledt var betydeligt større end i dag. I slutningen af 2012 blev processen ændret, så spildevandet recirkuleres og genbruges. Kun en lille overskydende mængde udledt til kloak efter rensning. Tabellen viser den udledte mængde spildevand til kloak fra 2012 til 2014. Der er sket en lille stigning i mængden af spildevand i forhold til 2013 på 0,7 %. Mængden er steget fra 6.576 m³ til 6.620 m³. Figur 7 Figuren viser den udledte mængde spildevand i perioden 2010-2014. Til og med 2011 blev ARCs spildevand udledt til havet, og fra 2012 er det udledt til kloak. m 3 35.000 30.000 25.000 20.000 15.000 2010 2011 2012 2013 10.000 5.000 2014 0 Udledt spildevand til kloak 16

Miljøredegørelse 2014 Støj Den 1. marts 2014 flyttede naboer ind på Magretheholmen. ARC har derfor, i overensstemmelse med vores miljøgodkendelse, etableret støjafskærmning ved køleanlæg for at overholde miljøgodkendelsens støjkrav i forhold til vores nye naboer. Iflg. vores miljøgodkendelse skulle vi dokumentere, at vi kunne overholde støjkravene en måned inden naboernes indflytning i byggeriet på Magretheholmen. En støjkortlægning viste, at det var nødvendigt at dæmpe vores køleanlæg og Miljøstyrelsen indskærpede, at køleanlægget skulle dæmpes. ARC har etableret støjdæmpning og opfylder nu kravene. Jord fra byggeplads En del af de materialer, der er blevet gravet op i forbindelse med vores nye energianlæg, er blevet genanvendt enten i selve byggeriet eller eksternt. En mindre del, der var forurenet, er blevet deponeret. Forureningen stammer fra de materialer, der er blevet brugt som opfyld. 17

ARC I/S Amager Ressourcecenter ARCs genbrugspladser På genbrugspladserne kan kunderne aflevere affald af meget forskellig karakter i 33 affaldsfraktioner. De mange affaldsfraktioner giver kunderne mulighed for at aflevere deres affald, så store mængder kan genbruges og genanvendes. I 2014 er 89 % af affaldet, der er afleveret på genbrugspladserne, blevet genbrugt eller genanvendt. Det svarer til 88.413 tons. Mursten er en af de nye affaldsfraktioner, hvor affaldet bliver sendt til direkte genbrug. I 2014 blev fraktionen mursten implementeret på otte genbrugspladser, og der er blevet indsamlet 1.225 tons mursten i løbet af et år. Samlet set er affaldsmængden steget med 10 %. Affaldsmængden til deponering er faldet med under 1 % i forhold til 2013, hvorimod affald, der er blevet transporteret til specialbehandling, er steget med 5 %. Mængden af affald, der er genbrugt og genanvendt, er steget med 11 %. Affaldsmængden til energiudnyttelse er steget med 1.728 tons svarende til 3 %. På ARCs ni genbrugspladser har vi registreret 1.014.221 besøg, hvilket er en stigning på 25 % i antallet af besøgende. Det skal dog bemærkes, at bløde trafikanter fra 1. januar 2014 er inkluderet i det samlede besøgstal, hvilket er en medvirkende faktor til den kraftige stigning. Tages bløde trafikanter ud af det samlede besøgstal, kan vi stadig registrere en stigning i besøgstallet på godt 4 % if. 2013. 18

Miljøredegørelse 2014 Tabel 4 I tabellen ses mængderne (ton) for hhv. deponi, energiudnyttelse, genbrug og genanvendelse samt specialbehandling. Tabel 4 2010 2011 2012 2013 2014 Deponering 2.631 2.269 1.652 1.665 1.723 Energiudnyttelse 21.747 15.195 9.253 8.653 8.929 Genbrug / genanvendelse 80.933 105.374 81.531 79.359 87.992 Specialbehandling 369 476 385 294 309 Ton i alt 105.681 123.314 92.822 89.972 98.953 Figur 8 Affald leveret på genbrugspladserne fordelt efter behandlingsform målt i ton. Ton 125.000 100.000 75.000 50.000 Specialbehandling Genbrug/genanvendelse Energiudnyttelse 25.000 Deponering 0 2010 2011 2012 2013 2014 Sorteret affald Figur 9 Antallet af besøgende på alle ARCs genbrugspladser. Stk. 1.200.000 1.000.000 800.000 600.000 2010 2011 2012 2013 400.000 200.000 2014 0 Besøgende på genbrugspladserne 19

ARC I/S Amager Ressourcecenter Miljøforbedringer mål og resultater ARCs miljø- og klimamål 2014 Tabel 5 I tabellen ses ARCs forbedringsmål for 2014 og om målet blev indfriet. Det skal bemærkes, at ARC fik ny miljø- og klimapolitik i oktober 2014. Miljøforhold Forbedringsmål 2014 Realiseret Ressourcer Direkte genbrug øges fra 900 ton/år til 2.700 ton/år. Der er kun indsamlet 2.475 ton ind til direkte genbrug, da mængden af mursten har været mindre end beregnet. Målet er derfor ikke nået. Ressourcer Der gennemføres miljøvurderinger på tre af vores affaldsfraktioner. I samarbejde med Københavns kommune er der gennemført miljøvurderinger på følgende tre fraktioner: Træ til genanvendelse, Mursten, tegl og gasbeton og Beton, havefliser, natursten og marmor. Miljø og restprodukter Mængden af røggasrensningsprodukt reduceres fra 31 kg/ton til 30 kg/ton. Målet er nået. Mængden af røggasrensningsprodukt er reduceret til 27 kg/ton ved at have fokus på minimeret tilsætning af kalk, modtagekontroller med fokus på gips og brugen af biomasse. Miljø og restprodukter 50 % af al slam fra vores spildevandsbehandling nyttiggøres. Målet er nået. Spildevandet bliver renset og derved opstår der slam. Processen kører stabilt og 96 % af slammet blev nyttiggjort i 2014. Målet er nået. ARCs miljø- og klimamål 2015 Tabel 6 I tabellen ses ARCs forbedringsmål for 2015. Miljøforhold Forbedringsmål 2015 Ressourcer Ressourcerne i affaldet udnyttes ved at øge direkte genbrug med 10 % (vægt) i forhold til 2014, så den samlede mængde bliver 2.722,5 ton. Kvalitet og Miljø Antallet af konstaterede svigtlæs i modtagekontrol øges fra 48 stk./år til 120 stk./år ved at gennemføre flere og bedre modtagekontroller. 20

Miljøredegørelse 2014 Nøgleindikator for 2014 I tabellen nedenfor ses ARCs nøgleindikatorer for 2014. Disse indikatorer skal opgives, da ARC frivilligt deltager i Europa-Parlamentet og Rådets Forordning (EF) Nr. 1221/2009 af 25. november 2009 om organisationers deltagelse i en fællesskabsordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS). Miljøområder, hvor der opstilles nøgleindikatorer Enhed Input Energieffektivitet Affald ton 435.981 Output Total Energiproduktion i MWh Forholdet mellem input og output 0,45 Kalk ton 3.448 0,0035962 Materialeudnyttelse Aktivt kul ton 52,55 0,0000548 Ammoniakvand ton 385,15 0,00040 Vand Affald Ferskvand m 3 46.853 0,049 Havvand m 3 2.288 0,002 Røggasaffald ton 11.842 0,012 Slagge ton 82.639 0,086 Biodiversitet Areal m 2 37.900 0,040 Støv kg 2.217 0,002 Røggasudledning Saltsyre kg 622 0,001 958.917 Svovldioxid kg 67.289 0,070 Nitrogenoxider kg 336.069 0,350 Kulilte kg 15.098 0,016 Organisk kulstof (TOC) kg 1.823 0,002 ph kg 7,9 Chlorid kg 25.818 0,0269 Spildevandsudledning til kloak Sulfat kg 4.171 0,0043 Olie kg 44 0,000046 Molybdæn kg 1,13 0,00000118 Bisphenol A kg 0,18 0,000000188 DEHP kg 0,018 0,0000000188 Tabel 7 Tabellen viser ARCs nøgleindikatorer for miljøområderne. 21

ARC I/S Amager Ressourcecenter ARCs miljøregnskab for perioden 2010-2014 På de følgende sider ses den samlede oversigt over miljøregnskabet. Oversigt over ressourceforbrug Ressourceforbrug Enhed 2010 2011 2012 2013 2014 Affaldsmængde leveret til forbrændingsanlægget inkl. affald fra sorteringsanlæg og genbrugspladser (Brændt affald) ton 404.076 404.211 408.230 413.607 435.981 Affaldsmængde leveret til genbrugspladserne ton 106.196 123.858 93.413 90.729 99.660 Brugte batterier leveret til ARCs indsamlingsordninger ton 48 52 41 42 46 Elforbrug MWh 24.768 26.138 23.664 24.024 25.130 Gasforbrug ton 1.744 589 676 462 701 Brændstof, internt forbrug liter 88.427 63.330 24.926 9.788 17.097 Forbrug af ferskvand til sanitære formål m 3 14.885 9.388 6.603 6.380 8.259 Forbrug af ferskvand til røg-rensning m 3 41.487 42.219 41.907 38.843 38.594 Forbrug af kedelvand (deionat) m 3 12.497 27.874 13.866 10.326 11.808 Forbrug af havvand (Fra 2010 2011 = spildevand) m 3 34.847 21.871 3.136 3.822 2.288 Kalk, CaO ton 5.672 5.836 4.517 3.510 3.448 Aktivt kul ton 62 59 50 68 53 Ammoniakvand ton 640 498 373 333 385 Tabel 8 Her ses en oversigt over de leverede affaldsmængder, der er leveret på anlægget og genbrugspladserne, inkl. batterier via indsamlingsordningen. Derudover ses ressourceforbruget for ARC. Tabel 9 Tabellen viser hvor meget fjernvarme og el, der er produceret igennem de sidst fem år. Oversigt over produktion Enhed 2010 2011 2012 2013 2014 Bortkølet varme TJ 1,3 0,1584 0,936 0,1188 0,0324 Produceret fjernvarme TJ 3.031 2.699 2.744 2.610 2.763 Produceret fjernvarme MWh 841.873 749.613 762.359 724.981 767.450 Produceret elektricitet MWh 156.022 214.199 192.295 203.370 191.467 Nettoproduceret elektricitet MWh 138.196 189.841 170.293 181.550 169.453 Total energiproduktion MWh 997.895 963.812 954.654 928.351 958.917 Energiproduktion pr. ton affald MWh 2,47 2,38 2,34 2,24 2,20 22

Miljøredegørelse 2014 Oversigt over støjniveauet Referencepunkt Enhed 2013 2014 Sorteringsarealet [70/70/70] Skel til R98 ud for kuldosering [70/70/70] Skel til Amagerværket [70/70/70] Skel til R98 ud for affaldssilo [70/70/70] Forlandet A [50/45/40] Forlandet B [50/45/40] Margretheholm [50/45/40] Nyholm [50/45/40] Lynetten [50/45/40] Dag Aften Nat Dag Aften Nat Usikkerhed Usikkerhed Usikkerhed Usikkerhed Usikkerhed Usikkerhed db(a) 47 3,6 42 2,3 42 2,3 45,0 2,7 42,7 2,4 42,7 42,7 db(a) 56 2,4 53 2,6 53 2,6 59,1 2,7 57,4 3,3 57,4 57,4 db(a) 46 3,4 43 3,8 43 3,8 48,8 4,1 47,7 4,9 47,7 47,7 db(a) 59 2,5 59 2,6 59 2,6 61,5 2,7 61,2 2,7 61,2 61,2 db(a) 38 3,4 34 2,3 34 2,3 40,3 2,5 39,1 2,5 39,1 39,1 db(a) 38 2,7 35 2,2 35 2,2 43,3 2,5 42,2 2,5 42,2 42,2 db(a) 46 3,1 43 2,1 43 2,1 44,1 2,6 42,3 2,4 42,3 42,3 db(a) 34 3,3 30 2,1 30 2,1 31,1 3,0 30,9 3,1 30,9 30,9 db(a) 43 4,2 37 2,2 37 2,2 41,1 3,2 37,5 2,5 37,5 37,5 Tabel 10 I tabellen ses støjbidrag og beregninger for 2013 og 2014 fordelt på ni referencepunkter. Tallene i [Dag/Aften/Nat] er grænseværdierne for de pågældende referencepunkter. Grænseværdien er overholdt, når støjniveauet minus usikkerheden ligger under grænseværdien. Opgørelse over jordmængder fra byggeplads 2014 Fraført Enhed Klasse 1 jord ton 33.126 Klasse 2/3 jord ton 11.179 Klasse 4 jord ton 1.948 Genindbygget på byggepladsen Tabel 11 Tabellen viser en oversigt over mængden af jord fordelt på fire klasser, der er blevet håndteret på byggepladsen. Derudover ses mængderne af jord, der er blevet genindbygget i byggeriet. Klasse 1 jord m 3 18.880 Slagge m 3 6.170 Flyveaske m 3 2.800 23

ARC I/S Amager Ressourcecenter Oversigt af spildevandsudledning til kloak 2012-2014 2012 2013 2014 Forskel på 2013 og 2014 i % Udledt mængde til kloak i m³ 5.868 6.576 6.620 0,7 ph 7,4 8,05 7,9 mg/m 3 kg/år mg/m 3 kg/år mg/m 3 kg/år Chlorid 4.180.000 23.767 3.600.000 23.674 3.900.000 25.818 9 Sulfat 910.000 5.174 635.000 4.176 630.000 4.171-0,1 Olie (upolær fraktion) 2.667 15 5.950 39 6.600 44 12 Molybdæn 72 0,41 125 0,82 170 1,13 37 Bisphenol A 59 0,33 37 0,24 27 0,18-27 Blødgørere Diethylhexylphtalat (DEHP) 3,3333 0,0190 176* 1,16 2,7 0,018-98 *Fejl ved prøvetagningen Tabel 12 Tabellen viser en oversigt over mængden af renset spildevand, der er udledt til kloak fra 2012 til 2014. Derudover ses resultaterne fra prøvetagningerne og forskellen mellem 2013 og 2014 i procent. 24

Miljøredegørelse 2014 Oversigt over røggasudledning 2010-2014 Røggasudledning 2010 2011 2012 2013 2014 mg/nm 3 kg/år mg/nm 3 kg/år mg/nm 3 kg/år mg/nm 3 kg/år mg/nm 3 kg/år Støv 1,7 4.257 1,47 3.365 1,52 3.576 1,44 3.411 0,94 2.217 Saltsyre 0,6 1.478 0,85 1.883 0,65 1.563 0,65 1.357 0,40 622 Svovldioxid 21 55.231 28 66.090 33 77.050 23 54.848 28 67.289 NO x 105 269.296 129 305.110 123 288.721 132 307.123 138,36 336.069 Kulilte (CO) 3,0 7.785 5,27 11.885 9,09 20.410 5,96 13.107 8,27 15.098 Organisk kulstof (TOC) 0,70 1.714 1,16 2.264 0,93 2.088 1,19 2.217 0,99 1.823 Ammoniak 0,62 1.565 0,25 577 0,11 232 0,09 186 0,07 169 Kviksølv <0,004 <9,9 <0,019 <44,96 <0,01 <2,74 <0,003 <6,58 <0,015 <34,09 Cadmium og thalium <0,0002 <0,6 <0,0002 <0,47 <0,0002 <0,53 <0,0006 <1,47 <0,0003 <0,65 Antimon, arsen, bly, krom, kobolt, kobber, mangan, nikkel og vanadium <0,0088 <22,27 <0,0074 <17 <0,0085 <19,85 <0,0093 <21,78 <0,011 <24,98 HF <0,027 <69,98 <0,1 <232,81 <0,1 <233,92 <0,100 <234,51 <0,10 <235,12 ng/nm 3 mg/år ng/nm 3 mg/år ng/nm 3 mg/år ng/nm 3 mg/år ng/nm 3 mg/år Dioxiner og Furaner <0,0039 <9,83 <0,01 <25,20 <0,001 <2,34 <0,0103 <24,03 <0,0024 <5,70 mg/nm 3 kg/år mg/nm 3 kg/år mg/nm 3 kg/år mg/nm 3 kg/år mg/nm 3 kg/år PAH <0,00031 <0,795 <0,0002 <0,372 <0,0002 <0,468 <0,0003 <0,6767 <0,0002 <0,4702 Tabel 13 I tabellen ses en oversigt over stoffer og mængder der er blevet målt i røggasudledning fra 2010 til 2014. 25

ARC I/S Amager Ressourcecenter Miljøregnskab Regnskabspraksis Miljøredegørelse 2014 indeholder de oplysninger, der er nødvendige for at bedømme ARCs miljøpåvirkninger. Miljøregnskabet er udarbejdet i henhold til retningslinjerne i Europa Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1221/2009 af 25. november 2009 om organisationers frivillige deltagelse i en fællesskabsordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS). Kalibrering af måleinstrumenter, registreringer, rapportering og sammenstilling af data er beskrevet i ARCs ledelsessystem med angivelse af ansvar, fremgangsmåder og værktøjer. Miljødata, forbrug og udledninger fra den daglige drift bliver registreret via automatiske målere, via analyser og beregninger samt via fakturaer og lageropgørelser. Automatisk registrerede miljødata for udledninger til luft bliver samlet elektronisk i det centrale SRO-system og bliver valideret af medarbejderne. Eurofins forestår analyser og registrerer resultater for blandt andet spildevand, røggasaffald og røggas. Medarbejdere registrerer indkøbte og bortskaffede mængder baseret på vejesedler og fakturaer fra leverandører, samt opgørelser af forbrug. 26

Miljøredegørelse 2014 Miljødata for 2014 Ressourceforbrug: Det brændte affald er opgjort, som affald der er blevet transporteret ind over vægten til energianlægget. Fra denne mængde er der fratrukket affald, som er frasorteret inden forbrænding. Derudover bliver den mængde affald, der ligger i siloen ved opgørelsesdatoen også trukket fra. Der er indbygget vægte i asfalten ved ind- og udkørslen til energi anlægget. Affaldsmængderne fra genbrugspladserne bliver opgjort via dagrapporter, vejesedler fra transportører og modtageranlæg. Mængden af brugte batterier afleveret til ARCs indsamlingsordning bliver opgjort af behandlingsanlægget. Forbrug af el er opgjort som summen af købt el og el-produktion fratrukket produceret el (inklusiv el til cirkulationspumper). El-forbrug på genbrugspladserne er ikke medtaget i opgørelsen. Røggasaffald: Mængden er opgjort på basis af egne vejedata og et estimeret vandindhold på 20 %. Indholdet af bly, cadmium, kviksølv og overskudskalk er beregnet som et gennemsnit af resultaterne af stikprøveanalyser udført af et eksternt laboratorium. Slagge: Mængden af råslagge udgør 20 % af indfyret affald. Mængden af jern og metal er oplyst af Meldgaard. Sigterest og afsat slagge er opgjort på basis af egne vejedata. Spildevand: I perioden 2008-2011 var spildevandsmængden lig med forbruget af havvand, som var måleraflæst. Fra 2012 udledes der ikke spildevand til recipient længere men kun til kloak. Mængden af udledt spildevand og forbruget af havvand bliver derfor aflæst på hver deres målere nu. Støj: Støjkortlægning og tilhørende målinger er fortaget af Eurofins, der er akkrediteret af DANAK. Forbrug af varme er ikke medregnet. Forbrug af aktivt kul, ammoniakvand og kalk er baseret på fakturaer eller vejeboden. Forbrug af kedelvand er baseret på afregning med leverandøren. Forbrug af ferskvand er måleraflæst. Forbrug af spildevand og havvand er måleraflæst. Røggas: Mængden af røggas er beregnet ud fra egne målinger (timemiddelværdier). Tungmetal og dioxiner måles ved fire årlige stikprøver udført af ekstern analysevirksomhed. Koncentrationerne af støv, NH 3, HCl, SO 2, CO, NO X og TOC er udregnet som et gennemsnit af egne kontinuerlige målinger (døgnmiddelværdier). Emissionerne af disse stoffer med røggassen bliver målt som angivet i energianlæggets miljøgodkendelse. 27

ARC I/S Amager Ressourcecenter Miljødata for 2014 Væsentlige miljøforhold Miljøpåvirkninger Ressourceforbrug (Brændstof) Brændstof (primært diesel) anvendes til drift af maskiner til slaggebehandling og affaldsmodtagelse. Ved forbrug af diesel bliver der udledt CO 2, SO 2 og NO X. Udledning af CO 2 bidrager til den globale drivhuseffekt, mens udledning af SO 2 og NO X bidrager til forsuring af atmosfæren. Udledning af NO X bidrager endvidere til den regionale kvælstofbelastning af miljøet. Energiforbrug Energianlæggets forbrug af energi sker primært som el til forsyning af fødevandspumper og sugetræksblæsere. Forbrug af el og varme medfører udledning af CO 2, SO 2 og NO X til luften fra de energiproducerende anlæg. Der er tilsvarende miljøeffekter, som beskrevet ved Ressourceforbrug (Brændstof). Vandforbrug Energianlægget anvender en del vand af drikkevandskvalitet som procesvand i produktionen. Vandet leveres af den kommunale vandforsyning. Procesvand (ferskvand) bliver anvendt i kalkblandingen til røggasrensning, til befugtning af røggasaffald og til støvdæmpning ved aflæsning af affald og indfyring. Ferskvand bliver anvendt til vask af lastbiler og maskiner samt til sanitære formål. Forbruget af vand påvirker vandets kredsløb. Menneskets påvirkning af vandområderne kan skabe en ubalance i naturen, hvor blandt andet vådområder kan blive drænet og små vandhuller forsvinde. Det påvirker dyre- og plantearter, og den tilgængelige grundvandsressource. Havvand bliver anvendt i ristegennemfaldstransportørerne. Transport Et af de væsentligste miljøforhold ved driften af genbrugspladser er kundernes transport af affald til genbrugspladserne samt ARCs transport af affald fra genbrugspladserne. ARC har ingen indflydelse på kundernes transport til og fra genbrugspladserne. Ved transport bliver miljøet påvirket via forbrug af brændstof, udstødningsgasser og støj. Der er tilsvarende miljøeffekter, som beskrevet ved Ressourceforbrug (Brændstof). ARC har indflydelse på transport af affald fra genbrugspladser til forbrænding. Forbrændingsslagge Slagge er de dele af affaldet, som er tilbage efter forbrændingen. Råslaggen udgør vægtmæssigt cirka 20 % af det indfyrede affald. Størstedelen af slaggen anvendes til bundsikring af veje. Den resterende mængde slagge bliver deponeret. I forbindelse med håndtering kan der opstå støjgener. Slaggen anvendes som fyldningsmateriale i forbindelse med anlæg af veje og substituerer således andre råstoffer som sand og grus. Røggasser Røggasserne fra affaldsforbrændingen bliver renset, inden de bliver udledt til luften gennem skorstenen. I røggassen vil der kunne forekomme sure gasser (saltsyre og svovldioxid), kvælstofoxider, dioxiner, tungmetaller, CO og støv. Syrerne bliver dannet ved kemiske processer under forbrændingen. Syre bliver optaget i nedbøren og bidrager på den måde til forsuring af vandløb og have. Kvælstofoxider bidrager til den regionale næringsstofbelastning. Dioxiner bliver dannet ved kemiske processer under forbrændingen. Tungmetaller kan findes i mange slags affald, og hvis de bliver udledt med røgen, kan de være skadelige for sundhed og miljø, idet de ikke nedbrydes. 28

Miljøredegørelse 2014 Væsentlige miljøforhold Miljøpåvirkninger Røggasaffald Røggassen fra affaldsforbrændingen bliver renset ved at dosere kalk for at neutralisere sure gasser og aktivt kul for at fjerne dioxiner og kviksølv. Blandingen bliver kemisk stabil, og bliver anvendt til opfyld i et tidligere kalkbrud. Det vurderes, at der ikke er nogen negative miljøeffekter ved denne genanvendelsesmetode. Derudover bliver der tilsat ammoniakvand i kedlerne for at reducere røggassens indhold af kvælstofoxider. Disse materialer, samt støv og flyveaske, bliver opsamlet i filtre og indgår i restproduktet fra rensningen, røggasaffaldet. Røggasaffaldet leverer ARC til et norsk behandlingsanlæg for uorganiske affaldsprodukter, hvor det bliver nyttiggjort til neutralisering af affaldssvovlsyre. Spildevand Den udledte mængde spildevand består af regnvand, spulevand og dræn fra kedler og slaggepladsen. Overfladevand og det sanitære spildevand bliver ledet til et kommunalt renseanlæg. Det udledte spildevand indeholder kvælstof, fosfor og mindre mængder af tungmetaller. Tungmetaller kan blive optaget i fisk, og derigennem blive ophobet i fødekæden. Lugt Der er ikke konstateret eksterne problemer med lugt. Kan give lugtgener i lokalområdet. Støj I forhold til ARCs aktiviteter er de væsentligste støjkilder trafik til og fra forbrændingsanlæg og genbrugspladser. Støjbelastningen bliver forsøgt mindsket ved at stille krav til biler og materiel i forbindelse med udbud og indkøb. Kan give støjgener i lokalområdet. Der er desuden støjbelastning af omgivelserne fra de tekniske anlæg på Kraftværksvej 31, hvor de væsentligste bidrag kommer fra tagventilatorer og håndtering af slagge. Belastningen bliver overvåget og kortlagt årligt. Øvrigt affald Olie og kemikalieaffald Affaldet opstår i forbindelse med tømning af olieudskillere på energianlægget. Affaldet kan give anledning til jordforureninger, hvis det ikke håndteres korrekt. På genbrugspladserne er der bundtanke under containere til kemikalier. Disse bliver inspiceret som foreskrevet i miljøgodkendelserne. Udledning til jord Der vurderes ikke at være en væsentlig påvirkning vedr. udledning til jord fra hverken energianlæg eller genbrugspladser. Al håndtering af energianlæggets råslagge sker indendørs. Modning af slaggerne foretages af ekstern virksomhed. 29

ARC I/S Amager Ressourcecenter ARCs miljøgodkendelser Energi Miljøgodkendelse I/S Amager Ressourcecenter ARC 10. februar 2009 Miljøgodkendelse I/S Amager Ressourcecenter ARC Tilslutningstilladelse til afledning af processpildevand til offentlig kloak fra Amager Ressourcecenter 30. oktober 2014 Supplerende miljøgodkendelse: Undtagelse af støj fra ventil 2. maj 2014 Supplerende miljøgodkendelse: REnescience 28. november 2012 Supplerende miljøgodkendelse: Slaggesilo 13. juni 2012 Supplerende miljøgodkendelse: Genbrug af spildevand 31. maj 2011 Supplerende miljøgodkendelse: Medforbrænding af biomasse 8. marts 2011 Supplerende miljøgodkendelse: Støttebrændere 15. juni 2009 Genbrug Miljøgodkendelse af Bispeengens Genbrugsstation 1. november 2013 Miljøgodkendelse af B orgervænget Genbrugsstation 9. februar 2007 Miljøgodkendelse af Christiania Nærgenbrugsstation (Ikke certificeret, data ikke med i redegørelsen) 11. august 2003 Miljøgodkendelse af Dragør Genbrugsplads 23. december 2004 Miljøgodkendelse af Hvidovre Genbrugsplads 4. april 2008 Miljøgodkendelse af Kirstinehøj Genbrugsplads 12. marts 2004 Miljøgodkendelse af Kulbanevej Genbrugsstation 13. januar 2010 Miljøgodkendelse af Vasbygade Genbrugsstation 3. juni 1994 Miljøgodkendelse af Vermlandsgade Genbrugsstation 20. marts 2007 Miljøgodkendelse af Vægtergangen Genbrugsplads 2. februar 1993 30

Miljøredegørelse 2014 31

ARC I/S Amager Ressourcecenter Kraftværksvej 31 DK 2300 København S T +45 3268 9300 E arc@a-r-c.dk www.a-r-c.dk