Belysningsstrategi for Værebro Park. ÅF Lighting



Relaterede dokumenter
Overordnede retningslinjer for valg af armaturer i Allerød Kommune

Kommentering af belysningsforslag for gadebelysning

Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014

IDÉGRUNDLAG fra strategi til handling Fra strategi til handling

Grønne Cykelruter Belysningsforslag for Amagerbanen

Liste over områder med dårlig eller manglende belysning i Brønshøj-Husum.

Rødovre Kommune. Belysningsforslag til Vandtårnet

Byskolen i Faaborg. 21 marts Praksis Arkitekter

Indsatsbeskrivelse. Projekt Social balance i Værebro Park 16. januar Stiforbindelse: Blok 8 Svømmehal - villakvarter

Dragør Kommune Plan og Teknik

H A N S E N & H E N N E B E R G

Uddrag af kommuneplan Genereret på

VARDE TORV PROJEKTFORSLAG

GRØNBY STRAND Introduktion til designmanualen

Borgertorvet. Belysningsforslag. ÅF Lighting Rev0

Visionsplan for Hårlev

Planlægning af den offentlige belysning

TEMAAVIS DEN NYE INFRASTRUKTURPLAN VÆREBRO PARK. Gladsaxe Almennyttige Boligselskab- Afdeling Værebro park

2. TEMAGRUPPEMØDE UDEAREALER

Muligheder belysning Kastrupfortet. Udarbejdet af ÅF Lighting for AØLU

Vejledning For kommuner. 1. udgave, november 2012 TOPPE STEDER. midttrafik.dk

Den Grønne Firkant. Reetablering af: 19. april 2006

Vor Frue Kirkeplads. PROJEKTFORSLAG FEBRUAR 2012 Revision 22. MARTS 2012 LANDSKAB

FORELØBIGT TRYK

OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer

Designmanual Katalog. Del 2 BYMIDTEN BYENS GULV BYENS INVENTAR BYENS LYS BYENS BEPLANTNING

Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune

vialume 1 Vejbelysning med visuel komfort

Lys & lyskilder. Ca. ½ time med lidt faktuelt, lidt holdninger og bud på trends...

Indholdsfortegnelse. Vejleåparken

SKANDERBORG - FÆLLESSTIEN

K L O S T E R V E J I R Y

Notat om lokalisering af Jerne station

HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN. Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d

Oversigt over LED-armaturer til anvendelse i Næstved Kommune inkl. vurderinger af energieffektivitet, kvalitet og pris

- Hvorfor nybyggeri? - Indledende undersøgelser - Skitseforslag - Landskabsbearbejdning - Facaderenovering - Forbedringer i den enkelte bolig -

NATTEN I BYENS LYS ForSLAg TIL EN BELYSNINgSSTrATEgI For KøBENhAvN

Grundejerforeningen Smidstrup Strandpark

68 Ny Amagerbrogade Helhedsplan

Planstrategi Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande

AARHUS Ø. Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard

Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer

bebyggelsen set fra hjørnet Provstevej og Theklavej Provstevej 5 ungdomsboliger forside

Partshøring. «Navn» «Modtageradresse» «Postnr» «Bynavn»

We are LITE LIGHT INNOVATION TECHNOLOGY. Lighting the Future

Beplantningsplan for Hulvejen 2014

Forslag til prioritering af Forskønnelses projekter Marts 2018

Hørsholm Kommune Renovering af vejbelysningsanlæg.

Orientering om helhedsplan

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013

Uderum for alle og til alle

BYOMDANNELSE VED KOCKSVEJ OG LUNDEBJERGVEJ

Natur kan lindre stress, smerter og depression

ROHOLMSPARKEN Lokalplansarbejde

Indholdsfortegnelse. Taastrupgård

Oplæg: Fællesareal & Sti-systemer til Grundejerforeningen Bæveren, Støvring Ådale

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Green outdoor. Giv din lygtepæl fornyet liv

BY FOR ALLE. -Tilgængelighed i byen. Tjekliste for tilgængelighed i parker og grønne områder

Nyt kulturhus i Tingbjerg

Helhedsplan for Højene Øst. Hjørrings nye bydel

LANDSBYAKSEN I VITTRUP - idéoplæg

Maj 2015 Oversigt over høringssvar til lokalplan 34 Boliger ved Flodvej Jr. Nr. Ac 14/13039

Udvikling af området omkring Solvangcentret Beboerworkshop den 12. maj 2014

HELHEDSPLAN FOR VIRUM BYMIDTE November 2017

IDÉBESKRIVELSE OG BELYSNINGSBESKRIVELSE

Aabenraa Kommune. Drift og Vedligehold. Belysningsplan for Aabenraa Kommune. Vision: At højne kvaliteten i alle aspekter af det visuelle miljø

HVIDOVRE KIRKEPLADS ETABLERING AF NY GANGVENLIG BELÆGNING

KICK OFF LYON BYRUMSBELYSNING, FACADEBELYSNING & GÅRDRUMSBELYSNING

Skulpturer i Hyldespjældet

BÆREDYGTIG BYMIDTE TJÆREBORG NOV 2016 BYMUNCH// ESBJERG KOMMUNE

Seniorhuset. Byggeriet og de arkitektoniske tanker bag Danmarks første ældreboliger til mennesker med autisme

RANDKLØVEHUSE 1-2 FORSLAG TIL RENOVERING AF GÅRDANLÆG

BORGERMØDE OM TÅSINGE PLADS

Transkript:

Belysningsstrategi for Værebro Park ÅF Lighting

Indhold Indledning Formål Beskrivelse af lyset i området og området som helhed Overordnet tilgang Belysningsprincipper og krav Generelle strategiske anbefalinger Oversigtskort Nye belysningstiltag Afsæt i naturen omkring Værebro Park Forpladsen Pergolaen erne Søerne Kælkebakken Oversigt over anbefalede belysningsprincipper samt andre tiltag Belysningsstrategi for Værebro Park 22.12.2014

Indledning Værebro Park har gennem en årrække kæmpet med store udfordringer, herunder kriminalitet og utryghed. Som en del af en større indsats for at afhjælpe disse problemer, er gennemført en lysvandring i 2013, hvor både eksperter og interessenter gav input til fremtidige tiltag, som kan bidrage til at skabe et nyt og mere tidssvarende lysdesign og derved øge trygheden i området. Som et led i udviklingen af denne overordnede belysningsstrategi, er i 2014 gennemført en workshop, hvor forskellige parter med interesse for og kendskab til området gav deres input til specifikke indsatsområder i forhold til at skabe et mere attraktivt og imødekommende miljø i Værebro Park som helhed. Resultatet er en overordnet belysningsstrategi, som har fokus på en række centrale områder i Værebro Park, hvor lys kan gøre en væsentlig og synlig forskel i forhold til dels at skabe et bedre visuelt miljø, dels at skabe opmærksomhed omkring anvendelsen af lys til specifikke formål. Det er hensigten, at flere af de belysningsforslag, som er indeholdt i strategien, skal føres ud i livet og være afsæt for at søge midler til en mere gennemgribende opdatering af belysningen i Værebro Park.

Formål Formålet med denne overordnede belysningsstrategi for Værebro Park er at give retningslinjer for og prioritering af den langsigtede udvikling og renovering af belysningen i området. Strategien indeholder en række ideer til, hvordan man ved hjælp af belysning kan skabe her og nu -forbedringer af udvalgte steder i boligområdet og derved øge trygheden og oplevelsen for både beboere og besøgende i Værebro Park. Lys spiller en central rolle både i udviklingen af trygge byrum og i at skabe levende, æstetiske og spændende steder at være. Selvom en belysningsstrategi ikke løser alle problemer, kan den, i kombination med andre aktiviteter, sætte gang i en positiv spiral, som sikrer en positiv udvikling. Hensigten er, at både den fremtidige belysning og de lysprojekter, der igangsættes her og nu, skal bidrage til at skabe bedre sammenhæng mellem områdets aktiviteter. Belysningsstrategien for Værebro Park skal sikre, at de mange komplekse parametre, der kendetegner et godt visuelt udemiljø, er indarbejdet i den langsigtede strategi for renovering af belysningen. Det primære formål er, at boligområdet med tiden skal opleves trygt, imødekommende og velstruktureret. Visionen er at belysningen i bydelen Værebro Park skal blive en markant del af identiteten, som forbinder og associerer området med lys, glæde og fællesskab samt moderne design, viden og innovativ teknologi. Dette sker ikke over en nat, men midlertidige projekter kan skabe både synlighed, ejerskab og identitet.

ni ng ys Ny st ib el Grillplads Fodboldbane ing lysn Boldbane e tib Ny s Fodboldbane Kælkebakke Indgang Sø Fodboldbane la Pergo Loop / Sø Forplads

Beskrivelse af området Trods ny belysning i enkelte mindre områder, virker belysningen i Værebro Park generelt slidt og forsømt. En del armaturer lyser ikke og mange virker nedslidte eller er gået i stykker. Størstedelen af området er belyst primært af Albertslund Lygten i forskellige varianter eller Skotlamper monteret på væg eller i loft, ligeledes i forskellige varianter. I en del af området omkring skolen består belysningen desuden af udmærkede Nyx Lygter monteret på oprindelige master. Omkring skolen findes dog også mørke områder, herunder den trappe, der fører op til skolen (trappen ved det kommende Loop). Skotlamper anvendes både til stibelysning langs nogle af områdets bygninger, hvor lamperne er monteret på væg i lav højde, i pergolaen, hvor lamperne er monteret i pergolaens loft, og ved indgangspartierne, hvor de er monteret omrent i øjenhøjde på en lodret flade. Både Albertslund Lygterne og Skotlamperne giver anledning til blænding, hvilket har dårlig indflydelse på oplevelsen af det visuelle miljø. Mange steder har man en oplevelse af at lyset i området ikke er tilstrækkeligt. Dette skyldes imidlertid, at kontrasten mellem mørket og de blændende armaturer er for stor. Udover boligblokke rummer området et antal daginstitutioner, en dyreklub samt skole og svømmehal. På de parkeringsarealer, der ligger på skolens vestside, består belysningen af nyere Nyx Lygter, som er velafskærmede og giver et godt visuelt miljø. Til bebyggelsen er udviklet en ny lygte kaldet YOLO. En stibelysning med lygten er netop etableret mellem den nordligste boligblok og klubben. Bebyggelsens forplads, hvor belysningen består af Albertslund Lygter, virker generelt grå og kedelig. Pladsen er områdets ansigt udadtil og består primært af et stort parkeringsareal

og en større busholdeplads med venteområde omkring et vartegn, som virker forsømt og utidssvarende. Forpladsen er omgivet af centret, som også huser bibliotek og et større antal beboerklubber, samt af en boligblok og et beboerhus. Omkring beboerhuset samles ofte grupper af unge med relation til bander. Også i områdets østlige og sydlige del findes parkeringsområder. Centralt i det store østlige P-areal findes en indhegnet boldbane, som er udstyret med belysning. Ved besigtigelsen af Værebro Park, som fandt sted om aftenen, var lyset på boldbanen imidlertid slukket. Pergolaen og andre af områdets stiforløb virker generelt utrygge. Pergolaen er en del af den centrale færdselsåre i området og fører gennem centret videre til motorvejsbussen, som er en vigtig forbindelse for områdets beboere og besøgende. Forbindelsen mellem pergolaen og busstoppestedet er imidlertid meget lidt synlig og selve stien op til stoppestedet ved motorvejen virker utrygt for mange, bl.a. fordi stien er omgivet af bevoksning. Området har i alt 8 legepladser, som er placeret ved de enkelte boligblokke. Der findes ikke en egentlig belysning på legepladserne, som ligger hen i mørke i aftentimerne. Centralt i det store område findes flere boldbaner og en kælkebakke, som benyttes af både beboere og udefra kommende. Der findes to søer i området; en ved stien til motorvejsbussen og en i det sydvestlige hjørne. Søerne er i dag groet til og den sydvestlige sø er desuden hegnet ind. Til områdets sydvestlige hjørne er udviklet en større installation kaldet LOOP. Der søges pt. midler til installationen og det er forhåbningen, at den kan etableres inden for få år. Armaturer i området idag Albertslundlygten, Louis Poulsen Skot, Louis Poulsen NYX, Focus Lighting Værebro-lampen, YOLO

Overordnet tilgang En belysningsløsning bør planlægges ud fra en helhedsorienteret, holistisk tilgang med fokus på både funktion, æstetik, økonomi og miljø. Funktion De funktionelle overvejelser omfatter tanker omkring, hvilken opgave og funktion belysningen skal løse, samt de tekniske krav til selve udstyret og armaturerne. I forhold til at skabe et godt visuelt miljø, er det helt centralt, at lyset fordeler sig jævnt, der hvor der er brug for det og at det ikke blænder. En god tryghedsskabende belysning kan opnås ved at anvende velafskærmede armaturer af god kvalitet, lyskilder med en god farvegengivelse og et passende belysningsniveau. Æstetik En belysningsløsnings design og kvalitet skal være afstemt med belysningens udtryk og dens indvirkning på omgivelserne, herunder de rumlige og oplevelsesmæssige funktioner, som belysningen skal understøtte. Lyset kan bidrage til at skabe både stemning og identitet. Økonomi og miljø Udviklingen af en belysningsløsning skal tage højde for både anlægsmæssige og driftsmæssige aspekter, herunder vedligeholdelse, som sikrer at omkostninger til drift og energi kan minimeres. Robusthed, energieffektivitet og levetider for de anvendte lyskilder er vigtige at forhold sig til.

Belysningsprincipper og krav I det følgende beskrives de belysningsprincipper, som anbefales for den fremtidige belysning i Værebro Park. Anbefalingerne gælder således for den belysning der på længere sigt planlægges for området. Veje og parkeringsområder Belysning på veje og parkeringsarealer skal dels sikre en god trafiksikkerhed på P-arealet, dels sikre at personer, der ankommer i bil oplever at området er trygt og sikkert. Veje og parkeringsarealer belyses med velafskærmede lygter, der har en nedadrettet lysudsendelse. Lyspunktshøjden bør være 5-8 meter afhængig af vejens bredde eller P-arealets størrelse. Lavere master anvendes som udgangspunkt på smalle veje og mindre P-arealer, mens højere master anvendes på brede veje og store P-arealer. På P-pladser placeres armaturerne langs P-arealet eller mellem P-pladserne. På veje placeres lygterne ensidigt langs eventuelle ganglinjer. Ved placering af lygter skal der tages højde for, at masterne ikke kan blive påkørt, ligesom placeringen koordineres med beplantning, herunder vejtræer, så disse ikke skygger for lyset. Stier Cykel- og gangstier belyses med velafskærmede lygter, der har en nedadrettet lysudsendelse, der sikrer at både fodgængere og cyklister kan færdes trygt og sikkert på stien. Lyspunktshøjden bør være 4-5 meter afhængig af stiens bredde. Belysningen skal placeres, så der skabes en visuel guidning og områdets naturlige akser understreges. Lyset skal være synligt på afstand og placeres således, at det er muligt at se næste lyspunkt fra enhver position. På de grønne stier i området anvendes den specialudviklede YOLO-lygte. På de stier, hvor der er træer langs stien, bør lygterne som udgangspunkt placeres mellem træerne. Bygningernes nære områder Områder omkring indgange til opgange er centrale i forhold til, at både beboere og de mennesker, der besøger området, oplever, at området er trygt og sikkert. Lyset i og omkring indgangspartierne udgør et væsentligt bidrag til at skabe et lyst og venligt miljø omkring indgangspartierne. Derfor skal belysningen give en god generel belysning omkring indgangen og samtidig

sikre, at ansigter og personer er tilstrækkeligt belyst. Da indgangen skal virke velkommen, er det vigtigt, at lyset ikke giver anledning til blænding. Lyspunktshøjden bør være 4-5 meter afhængig af indgangspartiernes udformning. Grønne områder mellem bygningerne På de grønne områder mellem bygningerne skal belysningen give mulighed for ophold og interaktion mellem mennesker i vinterhalvårets mørke timer og samtidig bidrage til at skabe tryghed og sikkerhed. Velafskærmede lygter eller pullerter kan placeres i forbindelse med eventuelle bænke eller lignende, så disse markeres. Derudover bør placering af belysningen fastlægges ud fra områdets bevoksning og så helhedsindtrykket af området styrkes og får området til at virke inviterende. Åbne rum og pladser Det primære formål med belysningen på en plads er at sikre tryghed og sikkerhed for dem, der færdes på pladsen. Derudover kan belysningen skabe stemning og oplevelse på pladsen. Hvis pladsen har natulige ganglinjer, bør belysningen bidrage til en markering af ganglinjerne, ligesom lysniveauet på ganglinjerne bør være tilstrækkeligt til almindelig færdsel. Den generelle belysning kan bestå af lygter eller armaturer monteret på master. Lyspunktshøjden bør være 4-9 meter afhængig af pladsens dimensioner, formål og karakter. Lavere master anvendes typisk på mindre arealer, mens højere master typisk anvendes på store arealer. En stemningsskabende belysning kan opnås enten ved at arbejde med forskellige belysningsniveauer på pladsen eller ved at supplere den generelle belysning med stemningsskabende lyselementer som farvet lys eller lys, der anvender goboer og derved skaber et lysmønster på de flader, lyset rammer. Hvis pladsen er udstyret med bænke eller lignende, vil det være naturligt at placere belysning her. Hvis der findes en skulptur eller anden udsmykning på pladsen, vil det være nærliggende at belyse denne, evt. med et andet udtryk, fordi kunstlysets retning, skygger og farver er anderledes end dagslysets. Tunneller Tunneller kan virke dunkle og utrygge at passere, hvis de ikke er ordenligt belyst, for eksempel fordi armaturerne er gamle eller overmalet af graffiti. God belysning i både tunnel og på de stier, der leder hen til tunnellen kan være afgørende for, om en tunnel benyttes. Da oplevelsen af tryghed og sikkerhed i tunneller er central, er det vigtigt, at lyset er jævnt, har et passende niveau og ikke giver anledning til blænding. Hvis en tunnel udgør en adgangsvej til et område, kan det give mening at betragte den som en slags port, som markerer en grænse. Her kan belysningen bidrage til at give en visuel velkomst til området. Hvis der er flere tunneller i et område, kan lyset eventuelt bidrage til at give de forskellige tunneler identitet, så det er nemt at genkende dem. Generelt Udover de specifikke principper og krav må man være opmærksom på, at flere forhold har betydning for, hvordan vi oplever lyset. For eksempel har bevoksningen ofte betydning for, hvor trygt vi oplever et område. Derudover er det vigtigt at belysningen ikke giver anledning til gener for de beboere i de lejligheder, hvis vinduer vender ud mod belysningen. Dette gælder også evt. belysning af det kommende Loop-område.

Generelle strategiske anbefalinger Belysningsforholdene i Værebro Park er i dag karakteriseret ved tre ting: en del af lyset er slukket en del af lyset blænder udstyret fremstår forsømt Derfor anbefales følgende generelle tiltag: Natslukningen af armaturer i hele Værebro Park gennemgås og revideres. I den forbindelse bør det overvejes, om lys på boldbanen og lignende steder skal være slukket i de tidsrum, hvor det er naturligt at anvende banen. Fremtidige belysningsløsninger på stier og P-pladser anvender Nyx Lygter med en lyspunktshøjde på 4-5 meter. Nyx Lygterne giver et langt mere behageligt og blændingsfrit lys end Albertslundlygten. Fremtidige belysningsløsninger i pergola, indgangspartier og tunneller anvender en velafskærmet og nedadlysende væglampe. Fremtidige belysningsløsninger kan eventuelt være udstyret, så lyset kan dæmpes i de sene nattetimer, hvilket er langt mere hensigtsmæssigt end slukning af lyset.

Kælkebakke Pergola Ny pergola Forpladsen Sø Indgang sø

Nye belysningstiltag Afsæt i naturen omkring Værebro Park I det følgende beskrives de belysningstiltag, der på kort sigt anbefales i Værebro Park. Forslagene tager dels afsæt i området, som det er i dag, men trækker også en linje tilbage til områdets oprindelige karakter som en del af naturområdet Hjortespringskilen. I den oprindelige Femfingerplan for Københavns udvikling, var områderne mellem fingrene tænkt som grønne naturskønne kiler. Ved at synliggøre de naturelementer, der findes i området samt skabe nysgerrighed omkring naturen generelt, kan der igen skabes en forbindelse til det naturområde, som Værebro Park er en del af. Det følgende indeholder dels generelle strategiske anbefalinger, dels en række beskrivelser af specifikke belysningstiltag, der knytter sig til forskellige områder i Værebro Park.

Forpladsen Belysningen på Forpladsen består i dag af Albertlundlygter. Det anbefales at lygterne erstattes af 1-3 master monteret med hver 3 projektører samt 2 gobo-projektører pr. mast. Gobo-projektører skaber mønstre på de flader, der belyses og bidrager samtidig til den samlede belysning. Af hensyn til det æstetiske udtryk bør masterne være rundkoniske og indfarvede. Spotbelysningen fra masterne fordeles jævnt over pladsen og skaber derved en grundbelysning af det samlede område. Gobo-projektørerne skaber stemning og identitet, idet goboerne udformes, så de resulterende mønstre er inspireret af de grønne områder omkring Værebro Park. Gobo-mønstrene kan være planter eller dyr, der findes i de omkringliggende moser eller dyrespor, der skaber en nysgerrighed omkring, hvilket dyr sporene kommer fra og på den måde også skaber op- mærksomhed om de omkringliggende naturområder. På den måde etableres en kontakt tilbage til den oprindelige plan for hjortespringskilen og den natur, som var tiltænkt i området. Eftersom Forpladsen udgør et centralt område for hele Værebro Park, bør denne have særlig opmærksomhed i den fremtidige planlægning af belysningen i Værebro Park. I den forbindelse gives følgende strategiske anbefalinger: Etabler en identitetsskabende grundbelysning på hele Forpladsen med en masteløsning, som beskrevet i det specifikke forslag Suppler masteløsningen med Uplights, som belyser udvalgte træer Reducer busarealet Erstat det eksisterende vartegn på pladsen med et mere tidssvarende Etabler en mere tidssvarende venteplads Pergolaen En videreførelse af Pergolaen gennem centret og helt hen til motorvejsstoppestedet vil skabe en hovedakse gennem Værebro Park. Den vigtige vej til og fra motorvejsbussen er i dag fuldstændig umarkeret og nærmest usynlig for udefra kommende. Den eksisterende pergola I den eksisterende pergola er lysniveauet rimeligt, men lyset opleves blændende. En nem og billig løsning vil være, at skifte de eksisterende Skot-armaturer ud med cylindriske downlights, der både afskærmer lyskilden og samtidig giver en god belysning i pergolaen. For enden af de stier, der går langs boligblokkene findes glaspyramider i pergolaen, som danner et blikfang og er fokuspunkter, når man bevæger sig rundt i området.

Med henblik på at forstærke disse fokuspunkter, kan i hver glaspyramide placeres et armatur. Dette vil skabe oplevelse, både på afstand og når man går under pergolaen. Samtidig vil armaturet tage noget af opmærksomheden fra pyramiderne, som virker utidssvarende. Belysningen i pyramiden kan udføres med et standardarmatur til anvendelse udendørs under udhæng, som f.eks. Camouflage (Zero Lighting). En anden mulighed er, at beboerne, med hjælp fra en belysningsrådgiver, kan afholde en workshop, hvor de laver deres helt eget armatur. Dette kan laves billigt ud fra genbrugte standardarmaturer og andre standard produkter eller ved at skabe en ny skærm til et standardprodukt, eks. af laserskåret metal i en særlig form og mønster. Ny pergola Forbindelsen mellem motorvejsstoppestedet og Værebrocentret opleves i dag utryg. For den, der ikke kender området, er forbindelsen desuden svær at finde. Problemet kan afhjælpes ved at pergolaen forlænges med lys på den anden side af Værebrocentret, således at forlængelsen strækker sig fra indgangen til Værebrocentret til vejen ved motorvejsstoppestedet, hvor lyset i selve busstoppestedet i øvrigt bør være tændt. Forlængelsen med den nye pergola kan udføres på to måder, afhængig af økonomi: Ved hjælp af lys, gobo-mønstre og skyggespil kan man skabe en fornemmelse af at gå under en pergola En behagelig og velbelyst sti kan skabe en tydelig differentiering fra den resterende belysning på parkeringspladsen, eventuelt med det et armatur, der minder om det, der vælges til glaspyramiderne. Den nye Pergola vil lede folk og byde velkommen til Værebrocentret og Værebro Park. Derfor er det også vigtigt, at selve indgangen til Værebrocentret giver en følelse af, at man er velkommen, uanset om man kommer fra den ene eller den anden side. Dørene bør derfor skiftes til glasdøre. Forbindelsen gennem centret Forbindelsen mellem de to pergolaer gennem Værebrocentret skal være tydelig, så man ledes gennem centret. Dette kan f.eks. ske ved hjælp af en tydelig belysning i loftet eller ved en tydelig markering af forbindelsen på gulvet, f.eks. i form af de samme mønstre, som er valgt til goboer i andre dele af området.

Søerne Værebro Park indeholder flere fine naturelementer, herunder to søer, som befinder sig i hver sin ende af Værebro Park. Søerne er i dag ubenyttede og næsten helt forsvundet bag træer og krat. I stedet for at være et sted, hvor man gerne vil opholde sig, opleves området omkring søerne i dag mørkt og utrygt. Det anbefales, at der ryddes ud i træer og krat, så områderne omkring søerne igen kan blive tilgængelige og attraktive for beboerne i området. Derudover anbefales det at etablere belysning på udvalgte træer. Belysningen vil have en flot visuel effekt. Dels vil lyset skabe fine lysrefleksioner i vandet, dels vil lyset give en fin dybdevirkning med variationer af lys og skygge, når lyset fremhæver løv og grene. Belysning af udvalgte træer ved den sø, der ligger ved stien til motorvejsbussen, vil desuden have direkte effekt på oplevelsen af tryghed for dem, der benytter stien. Ved den sø, der ligger i det sydvestlige hjørne af Værebro Park, vil belysning af søen spille godt sammen med det Loop, som bliver anlagt i foråret 2015 med tilhørende stier. Søen, belysningen og Loopet vil tilsammen skabe en attraktiv oase for områdets beboere. Ved begge søer anbefales belysningen etableret med spots på master, hvis højde er tilpasset de træer, der skal belyses. I forbindelse med etablering af belysning ved de to søer bør man være opmærksom på eventuelle negative konsekvenser for det eksisterende dyreliv i og omkring søerne. erne Belysning kan gøre en legeplads anvendelig i vinterhalvårets mørke timer. Ved at anvende gobo-projektører eller farvet lys, kan lyset desuden udgøre et interaktivt element, som man får lyst til at lege med, for eksempel ved at gå på opdagelse i de mønstre, som gobo-lyset skaber eller udforske de skyggevirkninger, som lys i forskellige farver giver. De mange og flotte farver der er på legepladserne vi blive fremhævet og derned bidrage til at området får mere farve også i mørketimerne. På legepladserne i Værebro Park anbefales det at der opsættes 1 mast monteret med 3 stk. gobo-projektører pr. mast. Af hensyn til det æstetiske udtryk bør masterne være rundkoniske og indfarvede. Gobo-mønstrene kan være mønstre af plante- eller dyremotiver, f.eks. fodspor, inspireret af området i eller omkring Værebro Park.

Det skal pointeres, at goboer i en projektør ikke bare kan udskiftes. Dels er de fleste goboer specialfremstillet, dels er det ikke ligetil at skifte selve goboen i projektøren, som også efterfølgende skal justeres på plads. Gobomønstre kan special-designes, f.eks. i samarbejde med beboerne. Selvom et gobo-mønster umiddelbart ser fint ud som print, er det ikke sikkert, at det fungerer i virkeligheden eller er tilstrækkelig effektive. Derfor er det vigtigt, at en person med den fornødne ekspertise er med i processen. Afhængig af økonomien kan man starte med at belyse én eller flere legepladser. De tre østlige legepladser vurderes at have højest prioritet. Kælkebakke I sommeren 2014 var hele Forpladsen i Værebro Park omdannet til en strand. Projektet var en stor succes. I 2025/2016 er det planen at eksperimentere med at skabe et vinterliv på forpladsen. I den forbindelse vil lys omkring kælkebakken, som benyttes af både beboere og udefra kommende give et væsentligt bidrag til at skabe både opmærksomhed og stemning. Det anbefales, at der etableres en permanent belysning af strategisk udvalgte træer omkring kælkebakken samt en belysning af selve kælkebakken, som benyttes i de perioder, hvor der er sne. Belysningen kan etableres med en fælles mast med 4-5 projektører, eventuelt med farvet lys eller gobo-mønstre. Ved at lyse på træer, som står højt på bakken, som jo befinder sig centralt, vil de belyste træer være synlige fra mange lejligheder og dermed skabe blikfang for store dele af området. Belysningen kan desuden ses som den første etape hen imod at skabe en lysende forbindelse mellem Forpladsen og kælkebakken.

Oversigt over anbefalede belysningsprincipper Forpladsen Pergolaen Søerne

er Kælkebakke Andre tiltag I forlængelse af de lyskoncepter i udvalgte områder, der er bekrevet i det foregående, er der en række steder og områder, hvor det på sigt vil være naturligt at anvende lys: Oplysning af sportshallens gavl mod boldbanerne med farvet lys Transformation af gavlen til en stor lysende og farvet flade vil udgøre et identitetsskabende element i den del af Værebro Park, der befinder sig længst væk fra Forpladsen. Samme gavl kan eventuelt anvendes til filmfremvisning om sommeren. Anvendelse af YOLO armaturet Det specialudviklede YOLO armatur, som er skabt i samarbejde med en del af Værebro Parks unge beboere, anvendes i dag på stien til klubben. Selvom armaturet endnu ikke er helt færdigudviklet mht. styring, er armaturet en vigtig del af Værebro Parks selvforståelse og identitet. Da YOLO imidlertid ikke opfylder de belysningsklasser, der normalt anvendes til belysning på veje og stier af primær karakter, anbefales det, at YOLO armaturet fremover benyttes på sekundære stier, der minder om stien til Klubben, f.eks. på den sti, der går mellem svømmehallen og Pergolaen samt stier omkring det kommende Loop. Lys indbygget i LOOP Det vil være naturligt at indbygge lys i det kommende LOOP. På den måde bliver LOOP anvendelig i et større tidsrum. Derudover vil lyset både gøre LOOP mere synligt i de mørke timer og samtidig være et identitetsskabende lyselement i det sydvestlige hjørne af Værebro Park.