SEGES P/S seges.dk DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST ÅRSAGER TIL OMLØBNING PERFEKT BRUNSTKONTROL ER SVÆRT DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST



Relaterede dokumenter
ABORTER OG KLAMYDIA Dyrlæge Flemming Thorup, VSP, SEGES Danvet Årsmøde

KLAMYDIA HOS SØER. Sørup Herregård. 27. januar Dyrlæge Flemming Thorup. Ø-vet s årsmøde.

Omløbere aborter - Chlamydia? Helle D Kjærsgaard Dyrlæge LVK

Reproduktionsrådgivning i svinebesætninger KU-Life Mål. Om at skabe overblik. Og lidt andet om soens reproduktion. Flemming Thorup DW:

FARINGSPROCENT OG REPRODUKTIONSSYGDOMME

Omløberproblematikken, Aborter og Chlamydier

Best Practice i løbeafdelingen Ved Projektleder Marie Louise Pedersen Kongres for svineproducenter, Herning, 2013

Reproduktion Fagdyrlægekursus 15. Marts 2012 Flemming Thorup

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme

USK- reproduktion. Dyrlæge, Laboratorium for svinesygdomme, Kjellerup Svend Haugegaard Årsmøde 2015 i Svinepraksis.dk

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

LEPTOSPIROSE KAN DIAGNOSTICERES PÅ URINPRØVER FRA SØER

Effektiv løbning af polte og søer. Seniorprojektleder Claus Hansen, VSP

REFERENCEVÆRDIER FOR REPRODUKTIONEN HOS SØER DER FAREDE I 2012

BRUG AF TRIXcell+ SÆDFORTYNDER GIVER SAMME FRUGTBARHED SOM EDTA FORTYNDER

HØJ FARINGSPROCENT GÅ SYSTEMATISK TIL OPGAVEN

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store

Dyb inseminering og. langtidsholdbare sæddoser. Flemming Thorup, Anlæg og miljø. Fagligt nyt, Fredericia 19. september 2018

VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl på Menstrup Kro

Brunstmanagement. Svinerådgiver Mette Holst Tygesen /

Brunststyring af polte herunder opvækstens betydning for poltens liv som so

SO-SEMINAR DYB INSEMINERING - DET NYE SORT I DANMARK? Flemming Thorup, HusdyrInnovation FREMTIDSSIKRING AF SOHOLDET. 21. marts 2018 Fredericia

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord

Styr på poltene gi r styr på soholdet!

ER DET UMAGEN VÆRD AT VACCINERE MOD INFLUENZA OG PCV2? Professor Lars E Larsen DTU VET Afdelingsleder Charlotte Sonne Kristensen SEGES Svineproduktion

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM

PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet

Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed

Optimal polte-introduktion og brunststyring LVK Svindyrlægerne øst Kundemøde Sorø 11 april 2011 Claus Heisel Bornholm 12 april 2011 Bente Johansen

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 25. oktober 2011 Ved Michael Groes Christensen og Gunner

UDFORDRINGER HOS PATTEGRISEN FRA FØDSEL TIL FRAVÆNNING

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet

KULDUDJÆVNING OG HÅNDTERING AF DE SMÅ PATTEGRISE

Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden

Fodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt?

FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN

Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW

Agenda. 1. Introduktion. 2. Når besætningerne deres målsætninger? 3. Hvordan straffes udsving i holdstørrelser. 4. Reproduktionsmodeller

Udnyt dine data og boost soholdet

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi

Anvendelse af vacciner. Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi

Kom godt i gang med DLBR Minigrisen. Udgivet Juni Dansk Landbrugsrådgivning. Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret

Besætningsoplysninger

ERFARING NR NOVEMBER 2009 AF: Gunner Sørensen SIDE 1 VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION 2009 TEKSTEN MÅ MED KILDEANGIVELSE FRIT ANVENDES

Bedre overlevelse blandt pattegrisene

Erdedanskesøerblevetforstore?

Hvorfor vaccinerer vi?

Dyb inseminering. En døgnflue eller fremtidens KS-teknik? Peter Bakke Krog, Moutrup og Østergård Landbrug Flemming Thorup, Anlæg og miljø

PCV2 i slagtesvinebesætninger

Praktikhæfte. Svinebesætning. - ét skridt foran!

Reproduktionsseminar Billund marts ,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5

Fosterudvikling hos højtydende danske søer

Hvad kan vi gøre ved det?

Indretning og brug af løbestalde. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, Stalde & Miljø, VSP, L&F

Viden, værdi og samspil

Få styr på influenza. Lars Erik Larsen Pia Ryt-Hansen. Veterinærinstituttet Danmarks Tekniske Universitet (DTU)

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING

Lidt af hvert Afsluttet afprøvning Afsluttet afprøvning Update farestald

INTENSIV RÅDGIVNING ØGEDE PRODUKTIVITETEN I FIRE SOBESÆTNINGER

Pattegrisedødelighed i DK

PATTEGRISELIV. - Hvordan redder jeg grise. v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent

Effektivitsrapport for avlsdyr

Hvad vil du med dit sohold? Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring

Topresultater i soholdet. Driftsleder Martin Holch Andersen Risgårdens Svineproduktion

Kassestier. 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring. Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø

NATTEVAGTEN I FARESTALDEN

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014

Reducer foderforbruget i soholdet med 10 procent

PCV2: VIRUS I PATTEGRISE OG VACCINATIONSSTRATEGIER

SEGES P/S seges.dk HVAD ER NORMAL FRUGTBARHED? HVAD ER SØERNES POTENTIALE? FORSTÅ REPRODUKTION - HVORFOR GÅR DET GALT? HVAD ER STRESS?

SOENS HOLDBARHED DER ER PENGE AT HENTE

Reduktion af dødelighed

Flushing af polte. Thomas Sønderby Bruun, Team Fodereffektivitet. Fagligt Nyt Fredericia 19. september 2018

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

Farestier til løse søer

Luftvejslidelser begynder i farestalden. Svinekongressen 2010 Dyrlæge Gitte Drejer, Danvet

MÆLKEKOPPER ER IKKE EN DØGNFLUE. Lars Winther og Marie Louise M. Pedersen SVINEKONGRES 2017

Produktion uden antibiotika. Stine Mikkelsen & Nicolai Weber

AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER?

LandboNord Hæv overliggeren i farestalden - Erfaringer fra PattegriseLIV

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING

Rygspækscanning af søer. Årsmøde Svinevet 2013 Fagdyrlæge Kristian T. Havn

Faringsovervågning. Faringsovervågning og min deltagelse. Definition af en dødfødt. Hvordan defineres en dødfødt?

Kan lav dødlighed og høj fodereffektivitet gå hånd i hånd? SvineVet. Dyrlæge Christian Christoffersen & Martin Laridsen ATR

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

Farestaldskursus for PattegriseLIV Model I

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene?

UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG

Reproduktion få et godt resultat. Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet

Spædgrisediarré. Årsag & håndtering. v/ Seniorprojektleder Thomas Ladegaard Jensen og Dyrlæge Hanne Kongsted

Gør dine polte klar til livet som produktiv so. Hanne Midtgaard Rasmussen, Videncenter for Svineproduktion Kirsten Kyndesen, Svinerådgivning Bornholm

Hold på søerne Kirsten Kyndesen, Bornholms Landbrug

DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE

Antal blandinger til fremtidens sohold

Ekspertgruppemøde i maj. Lisbeth Ulrich Hansen

Spædgrisediarre når medicinen ikke virker

FUP & FAKTA OM MÆLKEKOPPER

Farefeber/ efterveer forebyggelse og behandling. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Frede Keller, fagdyrlæge, LVK

Transkript:

UDVIKLINGEN I FARINGSPROCENT I E-KONTROLLERNE 1995 2002-2013 88 KLAMYDIA, LEPTOSPIROSE OG REPRODUKTIONSPROBLEMER FLEMMING THORUP, DYRLÆGE, VSP Reproduktionsseminar, Billund, 12. marts 2015 Faringsprocent 87 86 85 84 83 2... ÅRSAGER TIL OMLØBNING DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST De gamle Brunstkontrollen Stress i løsdrift De uddaterede Leptospirose De nye Klamydia Sæden 3... 4... DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST PERFEKT BRUNSTKONTROL ER SVÆRT Løbning før stående brunst Acyklisk eller i forbrunstperioden Immunsvaret er på vej Der kan nå at ske skader på slimhinden Løbning i stående brunst Immunsvaret klarer smudsbakterier Løbning efter stående brunst Immunsvaret er lavt Infektion giver flåd før næste brunst Jeg har løbet søer, som ikke var i brunst De kunne fint tage imod sæden uden tryk på tuben! Reduceret 5-punkts plan for at finde alle søer i brunst Løb kun ved positiv rideprøve Selve insemineringen er let Du kan godt bruge en holder 5... 6... Foto: Jens Strathe 1

FLÅD FØR OMLØBNING I FORHOLD TIL LØBETIDSPUNKT (AFPRØVNING 1324) SØER SOM KAN KOMME SENT I BRUNST Procentdel løbet Procent søer med flåd 40 35 30 25 20 15 10 5 0 4 5 6 7 8 9 10 Første løbning dage efter fravænning Ammesøer, byttesøer, opsamlingssøer og søer som er flyttet Søer med stort vægttab Søer fravænnet første kuld Søer med kort dieperiode Husk at mærke disse søer op i løbestalden Procentdel løbet Pct. søer med flåd 7... 8... SOLITARY LYING BEHAVIOUR KAN FØRE TIL TOMME SØER SOLITARY LYING BEHAVIOUR KAN FØRE TIL TOMME SØER STRESS STRESS Søer med lavt selvværd De kan godt være store Ligger for sig selv Fryser/for varme Flytter sig for de andre Får ikke ro nok Æder ikke hver dag Får ikke foder nok Symptomer Ofte 2.-kulds søer (Gylte) De sidste, der bliver skannet De bliver acykliske og løber ikke om Kommer i brunst 4 dage efter flytning til løbestald Løsning Sikres adgang til foder hver dag Flyttes til hold med unge eller små søer 9... 10... MANAGEMENT OMLØBERE EFTER BRUG AF BESTEMTE SÆDPORTIONER Find alle brunstige søer Brug den reducerede 5-punktsplan Undgå løbning af søer, som ikke er i brunst Lav altid ride prøve Tag hånd om svage drægtige søer Sikres adgang til foder Flyttes til hold med små søer Problematikken opdaget i 3013 Fortsat tilfælde, efter at der blev tilsat amoxicillin fra sommeren 2013 Sæden er fortsat OK Men 1 batch pr. 2.000 batches giver problemer 11... 12... 2

OMLØBERE EFTER BRUG AF BESTEMTE SÆDPORTIONER SPØRGSMÅL Rammer flere modtagere af samme batch Men ikke altid alle modtagere Fra 20 til 100 % tomme søer Kun et ugehold rammes Smitter således ikke til de efterfølgende ugehold Forskellige symptomer fra batch til batch Kun 3-ugers omløbere Omløbere og aborter Aborter og små kuld Symptomerne er ens hos flere modtagere af samme batch Klamydier fundet i få af sagerne, men ikke i ret mange. Har vi altid haft dette problem? Men større fokus efter problemerne i 2013? Er det samme årsag som ligger bag problemet Virus Fejl ved fortynder? Andet? 13... 14... HÅNDTERING LEPTOSPIROSE Besætning Renløb indenfor batch Registrer batch-nummer pr. so Fokus ved skanning Giv KS-selskabet besked ved mistanke, så vi kan komme videre Ks-station Opfølgning på henvendelser Fokus på hygiejne VSP Diagnostik på sager Nedfrysning af sædprøver fra et kvartal. Kun 5 sager at undersøge Pomona Ses kun på Lolland, Falster og Møn Tydelige symptomer Abort tidligst 10 dage før faring Dødfødte grise Bratislava Ses kun på blodprøver Symptomer? 15... 16... KULDSTØRRELSEN UNDER ET UDBRUD AF L. POMONA KULDSTØRRELSE FØR OG EFTER VACCINATION MOD L. BRATISLAVA. 21 BESÆTNINGER HOVMAND, 2015 Levendefødte grise pr. kuld 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 1 6 11 16 21 26 31 36 Ugenummer for faring y = 0,03x + 17,3 R² = 0,7222 16,5-12 -10-8 -6-4 -2 0 2 4 6 8 10 12 Faring af ikke vaccinerede søer 17,9 17,7 17,5 17,3 17,1 16,9 16,7 Måneder Faring af vaccinerede søer 17... 18... 3

FARINGSPROCENT FØR OG EFTER VACCINATION MOD L. BRATISLAVA. 21 BESÆTNINGER. KONTROL +1,75 %-POINT HOVMAND, 2015 92,00 88,00 LEPTOSPIROSE, ANDRE SEROVARER 3 % af undersøgte aborter. Forekommer fordelt over hele landet Kun få aborttilfælde pr. besætning Det tyder på, at der ikke sker smitte mellem søerne Nogen af de andre 260 serovarer? F. eks. tarassovi, bataviae, poi, sejroe Måske smitte fra andre mus og rotter? 84,00-12 -10-8 -6-4 -2 0 2 4 6 8 10 12 Måneder Faring af ikke vaccinerede søer Faring af vaccinerede søer 19... 20... LEPTOSPIROSE GRISENS KLAMYDIER BAKTERIER SOM LEVER SKJULT I CELLER Sygdommen kendes og kan give problemer Pomona findes på Sydsjælland og kan give problemer Er der enkelte aborter fordelt over hele landet, som skyldes ukendte typer af leptospirer? Vaccination mod L. bratislava Ingen effekt på kuldstørrelsen Svagt positiv effekt på faringsprocenten C. suis Findes nok i tarmen hos alle grise Giver ikke problemer Forurening med afføring giver positiv PCR-test Vil give positiv blodprøve Cl. abortus Kan give abort hos svin Er ikke påvist i Danmark Cl. pecorum Fundet i aborterede fostre Påvises i fosterhinderne Påvises i lungerne Af og til i leveren 21... 22... UNDERSØGELSE AF BØRE KLAMYDIER ER ET TILTAGENDE PROBLEM SVEND HAUGEGAARD, 2015 Undersøgelse af aborter Er Klamydier allerede aftagende som årsag? Svend Haugegaard, 2015 23... 24... 4

ERFARINGER MED CHLAMYDIA PECORUM ERFARINGER MED CHLAMYDIA PECORUM II Er isoleret i besætninger med mange enkelte aborter Er nok årsag til problemerne Kronisk besætningsinfektion Hvorfor sker der smitte indenfor besætningen? Er isoleret fra aborter ved problemer i enkelt ugehold Er det et tilfælde? Næste ugehold har normal frugtbarhed Altså meget lidt smitte mellem dyr Akut infektion som går over igen? Er isoleret fra dødfødte grise i én besætning med mange dødfødte grise Dødfødte grise nok ikke typisk for klamydier Kan smitte índenfor besætningen Forudsætter slimhindekontakt Kan muligvis smitte via sæd Men rammer så kun ét ugehold Forebyggelse Undgå smitte fra skeden Undgå at checke brunstslimen Undgå at røre slimhinden med fingrene når kateteret skal føres ind Undgå at røre kateteret, når det trækkes ud af skeden 25... 26... BEHANDLING AF KLAMYDIER KONKLUSION Tetracykliner vil sandsynligvis virke Men kun hvis klamydier er årsagen Hvis der behandles efter at soen er smittet Hvis der behandles inden fostrene smittes Sandsynligvis sker smitten ved brunstkontrol og løbning (fødselshjælp?) Til mennesker bruges Azithromycin Minder om tulathromycin (Draxxin R ) Obs. Draxxin er ikke testet på drægtige søer VSP har lovet at halvere forbruget af tetracykliner De fleste omløbere og tomme søer undgås ved at fokusere på brunstkontrollen Løse søer i drægtighedsstalden fungerer Tag hånd om de svage søer KS fungerer, men enkelte leverancer giver problemer Reager hurtigt ved problemer Leptospirose er træls på Sydsjælland Ellers ikke relevant Klamydier er et problem Skal håndteres ved god hygiejne ved løbning 27... 28... DE FLESTE LØBNINGER FØRER STADIG TIL EN FARING TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN 29... 5