Grønne regnskaber 2013 Slamtørringsanlægget på Aalborg Renseanlæg Øst
Udgiver: Aalborg Forsyning, Kloak A/S Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: Marts 2014 Titel: Grønne regnskaber 2013 for slamtørringsanlægget på Aalborg Renseanlæg Øst Forside: Konstruktionstegning med indblik i tørreanlæggets bestanddele
Forklaring vedr. angivelse af metode Med baggrund i Miljøstyrelsens notat af december 2006 skal det angives, om data er målt, bereg-net eller skønnet. M står for målt. B står for beregnet. S står for skønnet. Med baggrund i Miljøstyrelsens skrivelse fra december 2006: Nye regler for rapportering af oplysninger om udledninger fra virksomheder er anvendt følgende forkortelser: Metoder brugt ved måling: PER: Målemetode, der er beskrevet af den ansvarlige myndighed i miljøgodkendelsen eller spildevandstilladelsen NRB: National målemetode, der er beskrevet i vejledninger, bekendtgørelser eller lignende ALT: Målemetode, der er i overensstemmelse med eksisterende CEN(ISO-standarder) CRM: Virksomhedens egen målemetode, hvis kvalitet er vist ved hjælp af certificeret referencemateriale og accepteret af den ansvarlige myndighed OHT: Andre målemetoder Metoder brugt ved beregninger: ETS, IPCC, UNECE/EMEP: Internationalt anerkendt beregningsmetode PER: beregningsmetode, der er beskrevet af den ansvarlige myndighed i miljøgodkendelsen eller spildevandstilladelsen NRB: National beregningsmetode, der er beskrevet i vejledninger, bekendtgørelser eller lignende MAB: Metode, baseret på massebalance, der er accepteret af den ansvarlige myndighed SSC: Europæisk sektorspecifik beregningsmetode OHT: Andre beregningsmetoder
Grønt regnskab og miljøregulering Slamtørringsanlæg ved Aalborg Renseanlæg Øst er en del af Aalborg Forsyning, Kloak A/S (kloakselskabet). Slamtørringsanlægget er omfattet af Godkendelsesbekendtgørelsens liste pkt. K103. Slamtørringsanlægget på Aalborg Renseanlæg Øst udarbejder separat grønt regnskab, dog er flere aspekter af driften sammenfaldende med forhold på Kloakselskabets øvrige anlæg, herunder Aalborg Renseanlæg Øst. Dette skyldes bl.a. modtager/aftager forholdet i mellem renseanlæggene i forhold til slammængde, produceret og afbrændt biogas og aftaget spildevand fra slamtørringsanlægget. Der er i dette grønne regnskab redegjort for de processer og mængder, der vedrører slamtørringsanlægget. Aalborg Kommune er godkendelsesmyndighed og Miljøstyrelsen Aarhus er tilsynsmyndighed for slamtørringsanlægget på Aalborg Renseanlæg Øst. I Skema 1 fremgår en oversigt over de relevante miljøgodkendelser. Aalborg Forsyning, Kloak A/S Stigsborg Brygge 5 Postboks 222, 9400 Nørresundby Telefon: 7743 9200 Telefax: 7743 9299 Aalborg Renseanlæg Øst Rørdalsvej 200 9220 Aalborg Øst Hjemmeside www.forsyning.dk/kloak E-post kloak@aalborgforsyning.dk CVR Slamtørringsanlæg ved Renseanlæg Øst, Rørdalsvej 200, 9220 Aalborg Øst, P-nr. 1.016.056.258. Skema 1 - Oversigt over udledningstilladelser og miljøgodkendelser Miljøgodkendelser for arealer til deponering af slam og sand ved Renseanlæg Vest og Renseanlæg Øst (18. august 1999) Miljøgodkendelse (revurdering) for slamtørring på Renseanlæg Øst (4. december 2009) Tillæg til "Miljøgodkendelse for slamtørringsanlæg ved Aalborg Renseanlæg Øst" vedr. oplagsplads til midlertidig oplag af slam (26. maj 2010) Tilladelse til indvinding af grundvand til brug i proces på Renseanlæg Øst (20. januar 2003). Aktiviteter Kloakselskabets slamtørringsanlægs aktiviteter omfatter modtagelse af slam fra Aalborg Renseanlæg Vest og Øst ved levering i lastbil eller ved direkte pumpning. Efter modtagelse sønderdeles slammet og tørres i en fluidbed med opvarmet, tør luft. Tørreluften afkøles herefter, så fordampningsvandet kan fjernes og ledes til Aalborg Renseanlæg Øst. Den tørre luft føres i et lukket system tilbage til slamtørreren, hvor den opvarmes og genbruges til tørring. Kølevand til køling af røggassen løber ligeledes i et lukket kredsløb. Partikler og støv fra tørreluften fjernes under tørringen og blandes med det afvandede slam, som tilføres tørreren. Overskudsgasser fra slammet fjernes fra tørreluften, der føres gennem skrubber og videre til forbrænding i naturgaskedlen. Energien til opvarmning af tørreluften dannes ved forbrænding af biogas i tre biogas-kedler. Biogassen stammer fra produktionen på Aalborg Renseanlæg Øst og er efter behov suppleret med naturgas. Det tørrede slam udtages via et overløb, når det ønskede tørstofindhold (ca. 90-95 % TS) er nået. Ressourcer og forurening Slamtørringsanlæggets væsentligste miljøpåvirkninger berører vand- og luftmiljøet. Ligeledes for-bruges en væsentlig mængde energi til tørringsprocessen. Derudover anvendes en mindre mængde kemikalier. Der er vandforbrug fra egen boring til kølevand, og overskudskondensat herfra ledes til Aalborg Renseanlæg Øst, se også næste afsnit. Aalborg Forsyning, Kloak A/S, Slamtørringsanlæg GRØNNE REGNSKABER 2013 Side 4
Vandmiljø Slamtørringsanlæggets udledning af spildevand (overskudskondensat) ledes til Aalborg Renseanlæg Øst, hvor det renses. Spildevand i form af kølevand fra slamtørringsanlægget tilføres Aalborg Renseanlæg Øst, og det betragtes derfor som et lukket system. Energi Slammet fra Aalborg Renseanlæg Vest og Øst, der sendes til slamtørringsanlægget, tørres ved en opadgående varm luftstrøm (tørregas). Tørregassen opvarmes vha. en termoolie, der opvarmes i en kedel, der drives ved natur- og biogas. Overskudsenergien afsættes dels til intern opvarmning af proces, bygninger og mandskabsfaciliteter, og dels til fjernvarmenettet. I nedenstående figur fremgår energiforbruget for slamtørringsanlægget fordelt på kilder og anvendel-se. I figuren er illustreret både energiforbrug og afsætning af energi til eksterne, dvs. fjernvarmenet og ekstern medforbrænding af slamgranulat. Side 5 Aalborg Forsyning, Kloak A/S, Slamtørringsanlæg GRØNNE REGNSKABER 2013
MWh 10.000 5.000 2007 2008 20090 2010 2011 2009 2010 2011 2012 2013-5.000 Biogas varme Naturgas Biogas Elforbrug Naturgas Elforbrug Slamgranulat Slamgranulat Solgt fjernvarme fjernvarme Nettoenergiforbrug Tørret Nettoenergiforbrug granulat (tons TS) Tørret granulat (tons TS) -10.000-15.000 Energiforbrug samlet for slamtørringsanlægget fordelt på energikilder. Den røde streg angiver det samlede nettoenergiforbrug for slamtørringsanlægget, som er den energimængde, som købes af elforsyning og gasleverandør mv. fratrukket de energimængder, som afsættes eksternt. "Slamgranulat" er energimængden fra slamgranulat, der afsættes og forbrændes eksternt. På ovenstående figur ses, at tørreanlæggets største energiforbrug udgøres af el og naturgas til opvarmning. Det samlede naturgasforbrug var i 2013 ca. 5.958 MWh mod ca. 6.990 MWh i 2012. Elforbruget udgjorde 1.715 MWh i 2013 mod 1.573 MWh i 2012 og biogas ca. 3.354 MWh i 2013 og mod 3.315 MWh i 2012. Se i øvrigt skema 2. Varmebehovet til slamtørringen blev i 2013 dækket af ca. 33 % biogas og ca. 67 % naturgas, hvilket er samme fordeling som i 2012. Der har været en mindre nedgang i biogasproduktionen i 2013, idet rådnetanken blev taget ud af drift pga. ombygning. Biogasandelen er dog fortsat høj sammenlignet med perioden 2003-til 2008, hvor 20-28 % af varmeforbruget blev dækket af biogas. Det tørrede slamgranulat indeholder organisk stof og har en høj brændværdi, der nyttiggøres på Aalborg Portland. Når energimængden fra medforbrænding af tørret slamgranulat på Aalborg Portland medregnes, kommer der en væsentlig større energimængde ud, end der forbruges til produktion af slamgranulatet. Dette illustreres ved nettoenergi-forbruget, den røde streg på ovenstående figur. Nettoenergiforbruget viste i 2011 det hidtil bedste resultat i tørreanlæggets levetid. I 2012 var der fortsat et pænt energi-overskud på ca. 4.300 MWh og i 2013 er energioverskuddet ca. 3000 MWh. Afsætningen af fjernvarme til fjernvarmenettet fra Renseanlæg Øst har varieret en del de seneste 5 år. Det skyldes flere parametre. Først og fremmest vægtes det højest, at der er varme til rådnetanken, så omsætning af slam og biogasproduktion kan opretholdes. Der kan være en variation i, hvor meget varme Aalborg Forsyning, Kloak A/S, Slamtørringsanlæg GRØNNE REGNSKABER 2013 Side 6
Indeks denne skal bruge. Ligeledes har kolde/varme vintre indflydelse ligesom stabiliteten af tørreanlæggets drift. I 2013 er der ikke afsat varme til fjernvarmenettet, idet alt varmen har måttet bruges internt på renseanlægget. Luft Alle tørreprocesser sker via lukkede kredsløb, og der er således ikke nogen påvirkning af luftkvaliteten i det omgivende miljø. Ved opvarmning af termoolie anvendes biogas og naturgas, men størstedelen af den forbrugte energi nyttiggøres igennem kondensatoranlægget, der leder overskudsvarmen til fjernvarmenettet samt til intern varmeforsyning. Udledning til luften gennem energiforbruget sker via afbrænding af natur- og biogas, hvilket medfører en udledning af bl.a. CO 2, SO 2 og NO x. Størrelser af disse udledninger ses af nedenstående figur og skema 2. Der er afkast fra røggas fra natur- og biogaskedler samt ventilations-afkast fra bygningens rum. Der er ingen væsentlige lugtkilder, da slam fra Aalborg Renseanlæg Øst pumpes i lukkede systemer til slamtørringsanlægget, og slam fra Aalborg Hvad er en miljødeklaration? Elforsyninger, fjernvarmeforsyninger, gasforsyninger mv. opgiver på deres energityper miljødeklarationer, som fortæller, hvor stor forurening energien forårsager. F.eks. har Energinet.dk opgivet, at der udledes 358 g CO 2 pr. kwh forbrugt el. Renseanlæg Vest transporteres via lastbil i lukkede containere til slamtørringsanlægget. Det færdige granulat er stort set lugtfrit. Der er ligeledes ingen udledning af støv, da den støvholdige vanddamp fra slamtørringen, føres igennem en cyklon, der udskiller støvet. Støvet bliver tilbageført med slammet til tørring, og støvhåndteringen foregår således også som et lukket kredsløb. 240 220 200 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 2009 2010 2011 2012 2013 CO2 SO2 NOx Indekstal for emission af CO 2, SO 2 og NO X fra slamtørringsanlægget. 2006 er indeks 100. I 2013 udledtes 2.026 tons CO 2, 635 kg SO 2 og 1.415 kg NO X. De store ændringer i udledning af SO 2 og NO x skyldes ændringer i miljødeklarationerne. Såfremt miljødeklarationerne ikke var ændret, ville udledningerne af SO 2 og NO x være omtrent som i 2012. Side 7 Aalborg Forsyning, Kloak A/S, Slamtørringsanlæg GRØNNE REGNSKABER 2013
Variationer i emissionerne skyldes dels variationer i forbrug af naturgas, el, biogas og afsat fjernvarme, og dels variationer på miljødeklarationerne for de samme. Naturgasforbrug- og elforbrug har været næsten det samme i 2013 som i 2012 og fjernvarmeafsætningen har været mindre, som det fremgår i afsnittet "Energi". Miljødeklarationerne for CO 2 er faldet fra 2012 til 2013, når det gælder el, men øget når det gælder fjernvarme. At indeks for NO x og SO 2 ændres drastisk skyldes primært væsentlige ændringer i miljødeklarationerne for biogas ud fra nye oplysninger fra Dansk Gasteknisk Center. Affald Slammet fra alle kloakselskabets renseanlæg bliver hygiejniseret og tørret på slamtørringsanlægget på Renseanlæg Øst. Det granulat, som kommer ud af denne proces, bliver afsat til energiproduktion, og restproduktet bliver nyttiggjort til industrielle formål. Granulatet afsættes til Aalborg Portland, hvor askeresten indgår i produktionen af cement. Slamtørringsanlægget har en kapacitet på ca. 113 tons slutafvandet slam/døgn, og modtager ca. 25-30 tons/døgn fra Aalborg Rense-anlæg Vest og 10-14 tons/døgn fra Aalborg Renseanlæg Øst. Cement-clinker med en enkelt glødende clinke. På renseanlæggene blev der i alt produceret 14.723 tons vådt slam med et tørstofindhold på ca. 29%, svarende til 4.199 tons tørstof. Det producerede slam sendes til tørring på slamtørringsanlægget på Renseanlæg Øst. Ud over det producerede slam er tørreanlægget blevet tilført 477 tons tørstof fra forrige års produktion. Den samlede mængde var således 4.676 tons tørstof. Af den samlede mængde blev 3.722 tons tørstof tørret og 733 tons tørstof lagret til senere tørring, mens den resterende slammængde, svarende til 224 tons tørstof blev nedpløjet på det miljøgodkendte slamdeponi. Det tørrede slam har et tørstofindhold på 93%, og bliver afhændet til Aalborg Portland cementfabrik, hvor det nyttiggøres både ved energiudnyttelse og ved anvendelse af askeresten i cementproduktionen. Andelen af slam, der nyttiggøres, har i 2013 været 89% set i forhold til årets slampro--duktion. Dette er lidt lavere end 2011 og 2012, hvor hhv. 91% og 97% af årets slamproduktion blev tørret. Målsætningen om en genanvendelsesprocent på minimum 95% er dermed ikke nået i 2013. Det skyldes primært, at en del af slammet i slamlageret havde dannet skorpe, og dermed ikke kunne pumpes ind i tørreanlægget. Der arbejdes fortsat med tiltag til mere stabil drift af slamtørringsanlægget. Termoolie recirkuleres i et lukket system, mens hjælpestoffer bortskaffes efter Kommunens regulativer. Aalborg Forsyning, Kloak A/S, Slamtørringsanlæg GRØNNE REGNSKABER 2013 Side 8
Råstof og hjælpestoffer Der indgår vand fra egen boring til kølevandet. I processerne på slamtørringsanlægget bruges derudover kun mindre mængde hjælpestoffer til afsyring af varmeveksleren og salt til blødgøring af vand til tørreanlægget, i mængder som opgivet i skema 2. Skema 2: Energi og affald Regnskab Måltal Regnskab Måltal Metode 1 Enhed 2009 2010 2011 2012 2013 2013 2014 Energiforbrug og -produktion Elforbrug M/NRB MWh 1.368 1.279 1.502 1.573-1.715 - Biogas S m 3 450.000 600.000 600.000 550.000 600.000 525.000 600.000 Naturgasforbrug M/NRB Nm 3 485.038 477.226 571.320 630.668 650.000 627.781 650.000 Afsat fjernvarme M/NRB m 3 41.518 6.952 19.442 5.804 20.000 0 - Emissioner fra energiforbrug/prod. 2 CO 2 B/NRB ton 1.559 1.621 1.915 2.102 2.060 2.026 2.000 SO 2 6 NO x 6 B/NRB ton 0,29 0,32 0,36 0,35 0,36 0,64 0,70 B/NRB ton 3,1 3,8 4,0 3,9 4,1 1,4 1,4 Råstof og hjælpestoffer Kemikalie til afsyring af varmeveksler M/OTH kg 50 460 600 560-780 - Salt til blødgøring, tørreanlæg M/OTH ton 5-3 - Vand fra egen boring M/NRB m 3 9.201 11.613 12.714 16.348-18.247 20.000 Affald/restprodukter Produceret slam M/OTH ton TS 4.703 4.880 4.209 3.929 4.500 4.199 4.500 Afsat slamgranulat til nyttiggørelse 3 M/OTH ton TS 2.524 2.903 3.629 3.606-3.354 - Slam til tørring 4 M/OTH ton TS 2.594 (55%) 3.055 (67%) 3.820 (91%) 3.797(97%) 1 3.722 (89%) 100% Slam til tørring 5 M/OTH ton TS 2.594 (55%) 3.055 (62%) 3.820 (75%) 3.797 (89%) Min. 90% 3.722 (80%) Min. 90% Slam til deponi 5 M/OTH ton TS 1.745 (37%) 990 (20%) 926 (18%) 0 (0%) 0 224 (5%) 0% Slam på lager 5 S ton 365 (8%) 882 (18%) 345 (7%) 477 (11%) Max. 10% 733 (16%) Max. 10% Note 1: Se forklaring bagerst i hæftet. Note 2: Eksklusiv bidrag fra transport og godtgørelse for granulat. Note 3: De afhændede mængder, som er afsat eksternt til nyttiggørelse. Indeholder foruden slam fra årets produktion også slam fra slamlageret fra forrige års produktion. Note 4: Procentsatsen angiver, hvor stor en del der tørres i forhold til det i året producerede slam. Note 5: Mængderne angår slamproduktionen i det aktuelle år samt den tilkørte mængde til tørreanlægget fra slamlageret fra det forrige år. Procentsatserne angiver anvendelse i forhold til det i året producerede slam og tilførsel fra slamlageret fra det foregående år. Note 6: Miljødeklarationen for biogas er ændret markant i 2013 når det angår SO 2 og NO x ud fra nye tal fra Dansk Gasteknisk Center. Mål og muligheder Kloakselskabet har på baggrund af sin mission og vision, og på baggrund af sit ledelsessystem, som kaldes "SOL-systemet", udarbejdet politik, målsætninger og mål for arbejdsmiljø, energi, kvalitet og miljø. Politikken beskriver, hvad Kloakselskabet vil efterstræbe, og for at sikre at dette opnås, er der udarbejdet målsætninger og mål, som løbende bliver ajourførte. I korte træk handler politikken om at: Håndtere spildevand med færrest mulige gener for borgere og miljø Levere ydelser af en høj kvalitet, ensartethed og effektivitet Overholde lovgivning og overordnede rammer for kloakselskabets virke Realisere "Vision 2100" ud fra strategier om central spildevandsrensning og decentral regnvandshåndtering Løbende forbedre forhold vedrørende arbejdsmiljø, energi, kvalitet og miljø - med hensynstagen til økonomi, planlægning og organisation Sikre et højt informationsniveau - baseret på nøgleordene troværdig, åben, rettidig og systematisk samt kommunikere præcist og ensartet. Side 9 Aalborg Forsyning, Kloak A/S, Slamtørringsanlæg GRØNNE REGNSKABER 2013
Målsætninger De udarbejdede målsætninger og mål skal være med til at sætte fokus på, at politikken fuldføres og dokumenteres gennem de målbare mål. De, for drift af slamtørringsanlægget, relevante målsætninger (markeret med ) og delmål for 2013 (markeret med -) er følgende: Sikre høj driftssikkerhed og forsyningssikkerhed uafhængig af ydre påvirkninger Sikker og attraktiv arbejdsplads - Fortsat fastholde det lave sygefravær på maksimalt 5 årlige sygefraværsdage pr. medarbejder Ønsker robuste og effektive miljø- og energimæssige løsninger - Reducere elforbruget med 25 % i 2025 i forhold til forbruget i 2007 - Forøge energioverskuddet, så Kloak A/S bliver energiproducerende og CO₂-neutral i 2017 Tørreanlægget se fra luften med resten af renseanlægget i baggrunden. Aalborg Forsyning, Kloak A/S, Slamtørringsanlæg GRØNNE REGNSKABER 2013 Side 10
Miljøberetning I 2013 fortsatte gennemførelsen af målrettede undersøgelser og tiltag for at øge driftstiden på tørreanlægget. Tiltagene har bestået af følgende: Opbygning af risikobaseret reservedelslager Fornyelse af vitale reservedele Fokus på renholdelse af biogaskedel, kondensatvarmeveksler mv. Reduktion af fejlmeldinger i PLC Udskiftning af noder (styringskomponenter) Opsvejsning og renovering af støvsilo Påsvejsning af nye plader på fluid bed over varmeveksleren Skiftet pumpe mellem slammodtageanlæg og lagersilo. Monteret en ekstra ryster til granulatsilo, som skal være med til at sikre, at granulat kan rystes ud af siloen. På grund af driftsstop har der i en årrække ikke været kapacitet til at tørre 100 % af det producerede slam, og det har været nødvendigt at udlægget 10-40% af slammet på de tilhørende miljøgodkendte arealer. De seneste års tiltag har igen betydet mere kontinuert drift med færre stop. I 2012 blev resultatet, at det ikke var nødvendigt at udlægge slam på de miljøgodkendte arealer. I 2013 var det dog nødvendigt, at deponere 224 tons slam svarende til ca. 5 % af den tilførte slammængde. Det skyldes primært, at en del af slammet i slamlageret havde dannet skorpe, og dermed ikke kunne pumpes ind i tørreanlægget. Der er monteret en ny pumpe mellem slammodtageanlæg og slamsilo, som skal være med til at afhjælpe, at det sker igen. Efter tørring sendes slammet til nyttiggørelse ved forbrænding og anvendelse af askeresten. Indtil 2012 blev det tørrede slam nyttiggjort i Tyskland. Efter gennemført udbud i 2011 nyttiggøres det tørrede slam nu lokalt på Aalborg Portland igen, som det gjorde fra 2000 til 2006. Her anvendes det tørrede slam som biobrændsel ved cementproduktion. Askeresten indgår i produktionen af cement. Ved kørsel til Tyskland blev der årligt kørt ca. 260.000 km ved transporten af slam. Der køres nu ca. 20.000 km årligt inkl. transporten af slam fra Aalborg Renseanlæg Vest til Aalborg Renseanlæg Øst. Side 11 Aalborg Forsyning, Kloak A/S, Slamtørringsanlæg GRØNNE REGNSKABER 2013