Kohæsiv sedimenttransport - de fysiske processer

Relaterede dokumenter
Effekt af kobber forurening på grave adfærd hos marine invertebrater

Vurdering af rentabilitet for genåbning af Sønderho Havn

ØRESUNDS HYDROGRAFI & PRODUKTIVITET

Målemetoder til små P A R T I K L E R i V E J V A N D

Profil af et vandløb. Formål. Teori

Kan virksomheder identificere nanomaterialer i deres produktion og vurdere, om medarbejderne udsættes for dem?

Femern Bælt projektet og det kohæsive sediment. - udfordringer og foranstaltninger. Miljøkoordinator Bjarne Holm Jakobsen

Analyserapport nr del 4 Partikelemission fra levende lys

Analyserapport nr del 1 Partikelemission fra levende lys

Ekstremhændelser og morfologiske påvirkninger på kysterne i Vadehavsområdet. Aart Kroon Vadehavsforskning april 2015, Esbjerg

How much energy does this operation use?

1 Indledning. 2 Metode. Rønne Havn A/S Udvidelse af Rønne Havn - Etape 1 TE-Udbud Påvirkninger ved øget uddybning og klapning.

PRIMÆRPRODUKTION I VADEHAVET

Kohæsive sedimenters effekt på biologi

Dokumentation - Del 3 Måling og modellering af turbulent strømning og partikelspredning

Rødsand laboratoriet et samarbejde mellem KU, Femern & DHI

Erik Kristensen Biologisk Institut, Syddansk Universitet

KVANTIFICERING AF BUNDDYR I VADEHAVET

2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe?

Morfologisk udvikling i Vadehavet Grådybs Tidevandsområde og Skallingen. Projektgruppe: Tove Lisby. Birgit Byskov Kloster.

Teknisk anvisning for marin overvågning

Udvikling i udvalgte parametre i marine områder. Udvikling i transport af nitrat på målestationer

Slusedrift og miljøkonsekvens - Ringkøbing Fjord

Den sårbare kyst. 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon

Mikroplastik i spildevandsslam: Hvad er status på vores viden og hvilke udfordringer står vi overfor?

Undersøgelse af bundfauna i Københavns Havn i 2003

MILJØMÆSSIG VURDERING AF UDDYBNING AF GRADYB

Regn med kvalitet, Delprojekt F

Udvidelsen af Rønne Havn. September 2016 BILAG 1 SEDIMENTSPREDNING

Kvantificering af forureningsflux til et vandløb ved hjælp af Point Velocity Probes (PVP)

Målet er et godt vandmiljø men hvordan måler vi det?

Måling og modellering af partikelspredning

1 Naturgeografi: Marskdannelse ved Råhede Vade

Ballastvand og invasive arter

Hvor kommer snavs i ledningsnettet fra. Af Kate Wieck-Hansen, Dansk Fjernvarme

Modelleret iltsvind i indre danske farvande

Partikler i regnvand Katrine Nielsen, PostDoc

Vadehavet. Navn: Klasse:

DYNAMISKE SØMODELLER 3 årigt forsknings- og udviklingsprojekt

120 års fri succession på Nørholm Hede hvad har vi lært?

Vurdering af rentabilitet for genåbning af Sønderho Havn

Muslingeprojektet MarBioShell ( )

Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI

Måletekniske dage Teknologisk Institut, Tåstrup 31 maj Medicotekniske målinger Sensorer, partikler og mikroflow

Danske baggrundsniveauer for oliekulbrinter

Knudedybs tidevandsområde

Managing Muckpile Fragmentation Workshop. Scott G. Giltner

Vandløb og Afvanding Brian Kronvang 1, Jane R. Poulsen 1, Niels B. Ovesen 1 og Søren Munch Kristiansen 2

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Sektion for Mikrobiologi & Center for Geomikrobiologi

Næringsstofreduktion ved brug af muslingeopdræt. Realisme eller ønsketænkning? Flemming Møhlenberg - DHI

Betydningen af dræning ved udførelse af CPT i siltet jord

Anvendelse af matematiske modeller til analyse af forurende sedimenters miljøeffekter. Jan K. Rønberg DHI- Institut for Vand og Miljø

Bestemmelse af dybden til redoxgrænsen med høj opløsning på oplandsskala. Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9.

Satellitbilleder. Demonstration af satellitbilled-typer og deres anvendelse i forskning og undervisning

Martin Søndergaard, DMU, fagmøde marts 06. Politiken i går:! "! #! $!!!! %

Er mikroplast en af våre store miljøutfordringer?

Er det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed

Videreudvikling af LDV til on-sitemåling

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier

Partikelkarakterisering, størrelse, ladning og overfladegenskaber Maria Kristjansson, Fødevareteknologi, Teknologisk Institut

0 Indhold. Titel: Fluorescens. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1. Oprettet: Gyldig fra: Sider: 10 Sidst ændret: M05

BILAG C VURDERING AF SEDIMENTATIONSPOTENTIALET VED KLIMATILPASNING I STORÅEN

Stofreduktion fra separate regnvandsudledninger. Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet

Kommentarer vedr. Spørgsmål omkring vindmøller betydning for vind og kitesurfere ved Hanstholm

Filtrerende bunddyr i Odense Fjord

Forekomst og analyser af plastik i fjorden

Foto: Jens Kjeldsen, IFA

Multifunktionalitet - Kortlægning og værdisætning

FAGLIG UDREDNING OM GRØDESKÆRING I VANDLØB

Dobbeltporøs Filtrering


Klimaforandringerne i historisk perspektiv. Dorthe Dahl-Jensen Niels Bohr Institute, University of Copenhagen

Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer

Diffus vs direkte grundvands tilstrømning og nitrat til Holtum å

FRAKTALER. Hans Fogedby Institut for fysik og astronomi

Målemetodens historie og baggrund Delft, 1950 erne, soft soils

Aquatic Ecology and Marine Biology

Stoftilbageholdelse i våde regnvandsbassiner (Life Treasure projektet) Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet

BIOLOGI OH 1. Det sunde liv. Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress

NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI 1

Noter om vand: Adhæsion og kohæsion. Vandmolekylet er polær

Betydningen af dræning ved udførelse af CPT i siltet jord

Stenrev som marint virkemiddel

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord

Præsentation af Model til beregning af spredning fra klapning af uddybningsmaterialer. Præsenteret af Jan Dietrich. 21.

Øvre rand ilt. Den målte variation, er antaget at være gældende på randen i en given periode før og efter målingerne er foretaget.

Stenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden?

D a n s k Geoteknisk F o r e n i n g P r æ s e n t a t i o n a f a r t i k l e r t i l I C S M GE 2013 i Paris 1 2. S e p t e m b e r

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

SÅDAN BIDRAGER NYE GEOFYSISKE METODER TIL FORBEDRET RETENTIONSKORTLÆGNING

Naturtilstanden i vandløb og søer

Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer

Odense Fjord Overvågningsprogram, miljøtilstand, indsatser

Sammenhæng mellem aktivitet af metanoksiderende bakterier, opformeret fra sandfiltre på danske vandværker, og nedbrydningen af pesticidet bentazon

Notat om mulige miljøeffekter i Lillebælt og tilstødende havområder

Faglig studietur til New York State i USA (25. september/29.september 2001)

KORTLÆGNING AF DET FAGLIGE LANDSKAB PÅ BIOS

EMRP. European Metrology Research Programme Danske aktiviteter indenfor partikelmetrologi. Metrologidag 20. maj Kai Dirscherl.

Transkript:

Department of Geosciences and Natural Resource Management Kohæsiv sedimenttransport - de fysiske processer Thorbjørn Joest Andersen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Københavns Universitet 13. November 2015

Kohæsivt sediment og det estuarine og marine miljø Dept of Geosciences and Natural Resource Management

Erosion og aflejring af kohæsivt sediment Dept of Geosciences and Natural Resource Management

Department of Geography & Geology Erosion af sediment For sand: F L = lift force F D = drag force F W = gravity force For kohæsivt sediment: Tilføj kohæsive kræfter + biologiske effekter Dermed meget mere komplekst

Dept of Geosciences and Natural Resource Management Aflejring af sediment Faldhastighed Stokes lov: us = settling velocity s = density of particle d = diameter of particle v = kinematic viscosity

Dept of Geosciences and Natural Resource Management Aflejring af kohæsivt sediment Stokes lov: us = Faldhastighed s = partikeldensitet d = partikeldiameter v = kinematisk viskositet Hvad er diameteren? Hvad er densiteten? Igen er det meget mere komplekst

Department of Geography & Geology Aggregering af kohæsivt sediment Why does it flocculate/aggregate? Physical/chemical processes: -Salt-flocculation -Adherence due to different particle charges -Organic matter/coatings Dependent on: -SPMC, interparticle contacts -Turbulence -Differential settling Bioaggregation: -Faeces and pseudo-faeces -Polymeric substances (e.g EPS) -Phytoplankton, zooplankton, microphytobenthos, bacteria

Flokkulering i vandsøjlen Department of Geography & Geology

Department of Geography & Geology Flokkulering i vandsøjlen Hvad bestemmer flokstørrelsen? Sedimentkoncentration: Højere koncentration, større partikler og højere faldhastighed (indtil hindered settling). Turbulens: Lille turbulens, større aggregater Stor turbulens, nedbrydning af aggregater.

Dept of Geosciences and Natural Resource Management Suspenderet sedimentkoncentration og faldhastighed 1-4...Puls et al. (1988) 5-7...Barton et al. (1991) 8-10...Edelvang & Larsen (1995) 11...Andersen (1999) 12...Burt (1986) 13...Pejrup (1988) 14...Jones & Jago (1996) [Dyer et al. (1996)] 15...Pejrup & Edelvang (1996) [Dyer et al. (1996)] 16-18..Dyer et al. (1996) 100 10 1 W 50 (mm/s) 0.1 0.01 10 8 9 17 1 18 13 3 15 16 4 12 6 11 7 5 2 0.001 14 0.0001 1 10 100 1000 10000 SSC (mg/l)

Department of Geography & Geology Bioaggregering F.eks. fecal pellets og pseudo faeces fra bunddyr (orme, snegle, muslinger mm.) Eksempel: primærpartikler: 0.5-50 um; aggregater: 20-300 um Bioaggregering er givetvis af meget stor betydning i de fleste miljøer Pellets fra Hydrobia ulvae: 100-300 um; 1.03-1.14 g cm 3

Department of Geography & Geology Erosion af kohæsivt sediment Ruheden ændres som funktion af biologi

Bundforskydningsspændingen ændres ved ændret ruhed og er derfor afhængig af biologi Department of Geography & Geology Stor ruhed Lille ruhed Strømhastighed målt 10 cm over bunden. Fra Pope et al., 2006 Der opleves meget store forskelle i bundforskydningsspændingen pga forskelle i ruheden

Department of Geography & Geology Typiske bunddyr på finkornede sedimenter i danske farvande Fra venstre: Mya arenia Hydrobia ulvae Cerastoderma edule Pygospio elegans Macoma balthica Arenicola marina

Department of Geography & Geology Hydrobia ulvae (stor dyndsnegl) Fecal pellets from H. ulvae

Department of Geography & Geology Stabilisiering pga biofilm, benthiske diatomeer Sammenklistring af sedimentet med EPS (Extracellular Polymeric Substances: slim som bl.a. bruges under kiselalgernes vertikale bevægelse)

Department of Geography & Geology Kiselalger (chl a) og erosionstærskel 2.0 r 2 = 0.79 Erosion threshold (N m -2 ) 1.6 1.2 0.8 0.4 0.0 0 20 40 60 80 Chl a (mg m -2 )

Department of Geography & Geology Hydrobia og erodibilitet 2.0 Erosion rate (gm -2 s -1 ) 1.5 1.0 0.5 r 2 = 0.57 0.0 0 20 40 60 80 100 Fecal pellet content (mass %)

Department of Geography & Geology Hydrobia og erodibilitet Årstidsvariation Avg. fecal pellet content (mass %) 100 80 60 40 20 1999 2000 2001 0 Feb-99 Jun-99 Oct-99 Feb-00 Jun-00 Oct-00 Feb-01 Jun-01 2.0 1.5 1.0 0.5 0.0 Avg. erosion rate (g m -2 s -1 )

Dept of Geosciences and Natural Resource Management Case-study: flokkulering i vandsøjlen Markussen & Andersen, 2014

Hypotese: graden af flokkulering afhænger også af turbulensen i vandsøjlen Dept of Geosciences and Natural Resource Management

Dept of Geosciences and Natural Resource Management Sedimentet er tydeligvis aggregeret Particles in situ Primary particles Markussen & Andersen, 2014

Dept of Geosciences and Natural Resource Management Tidslig variation af partikel-størrelse in situ Markussen & Andersen, 2014 Flok-størrelsen afhænger af strømhastigeden. Store flokke findes ved strømstille

Dept of Geosciences and Natural Resource Management Sedimentet er tilsyneladende aldrig dis-aggregeret Flocculated particles Primary particles Markussen & Andersen, 2014 Hvorfor er der en konstant høj minimums flok-størrelse?

Department of Geosciences and Natural Resource Management Hvordan er kohæsivt sediment eroderet? Enkeltpartikler eller aggregater?

Undersøgelse af erosion og aggregeringen på tidevandsflade Dept of Geosciences and Natural Resource Management Andersen and Ramos, in prep

Dept of Geosciences and Natural Resource Management Case study Vadehavet Sedimentkerner på mudderflade Biofilm med ilt-bobler Mudderflade med åndehuller fra Sandmusling

Case study Vadehavet Erosionseksperimenter Dept of Geosciences and Natural Resource Management

Dept of Geosciences and Natural Resource Management 0.5 300 Bed shear stress (N m -2 ) 0.4 0.3 0.2 0.1 200 100 SPMC (mg l -1 ) 0 0 0 400 800 1200 1600 2000 Time (sec) 0.1 Eroded aggregates 0.08 Freq. in interval 0.06 0.04 0.02 0 0.0001 0.001 0.01 0.1 1 >Grain size (mm)

Dept of Geosciences and Natural Resource Management Størrelse af eroderede partikler 0.1 0.3 N m -2 0.08 Frequency 0.06 0.04 0.02 0 0.001 0.01 0.1 1 Grain size (mm) Andersen and Ramos, in prep

Dept of Geosciences and Natural Resource Management Størrelse af eroderede partikler 0.1 0.3 N m -2 0.4 N m -2 0.08 Frequency 0.06 0.04 0.02 0 0.001 0.01 0.1 1 Grain size (mm) Andersen and Ramos, in prep

Dept of Geosciences and Natural Resource Management Størrelse af eroderede partikler 0.1 0.08 0.3 N m -2 0.4 N m -2 0.5 N m -2 Frequency 0.06 0.04 0.02 0 0.001 0.01 0.1 1 Grain size (mm) Andersen and Ramos, in prep

Dept of Geosciences and Natural Resource Management Størrelse af eroderede partikler Primary particles 0.1 0.08 0.3 N m -2 0.4 N m -2 0.5 N m -2 Frequency 0.06 0.04 0.02 0 0.001 0.01 0.1 1 Grain size (mm) Primary particles Andersen and Ramos, in prep

Dept of Geosciences and Natural Resource Management 0.1 0.08 0.3 N m -2 0.4 N m -2 0.5 N m -2 Frequency 0.06 0.04 0.02 0 0.001 0.01 0.1 1 Grain size (mm) Markussen & Andersen, 2014 Stabile aggregater eroderet fra bunden bestemmer minimums-flokstørrelse

Nyt udstyr: Pcam in situ-kamera til måling af partikelstørrelse i felten Dept of Geosciences and Natural Resource Management

Dept of Geosciences and Natural Resource Management Partikler optaget med Pcam 20 x 15 mm Markussen et al., in prep